1989 LSF 60 FORSLAG TIL LOV OM VARMEFORSYNING

Kapitel 1

Formål og definition

Kapitel 1

Formål og definition

Kapitel 1

Formål og definition

§ 1. Lovens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand samt at formindske energiforsyningens afhængighed af olie.

Stk. 2. Tilrettelæggelsen af varmeforsyningen skal i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål ske med henblik på at fremme samproduktionen af varme og elektricitet mest muligt.

§ 1. Lovens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand samt at formindske energiforsyningens afhængighed af olie.

§ 1. Lovens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand samt at formindske energiforsyningens afhængighed af olie.

Stk. 2. Tilrettelæggelsen af varmeforsyningen skal i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål ske med henblik på at fremme samproduktionen af varme og elektricitet mest muligt.

Kapitel 2

Varmeforsyningsplanlægning

Kapitel 2

Varmeforsyningsplanlægning

Kapitel 2

Varmeforsyningsplanlægning

§ 2. Ved kollektive varmeforsyningsanlæg forstås virksomhed, der driver følgende anlæg med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand

1) Anlæg til fremføring af naturgas samt anlæg til produktion og fremføring af andre brændbare gasarter.

2) Anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp fra kraftvarmeværker, affaldsforbrændingsanlæg, industrivirksomheder, geotermiske anlæg m.v.

3) Fjernvarmeforsyningsanlæg, affaldsforbrændingsanlæg m.v., herunder kraftvarmeanlæg med en eleffekt op til 25 MW.

4) Blokvarmecentraler med en varmekapacitet på mere end 0,25 MW, herunder kraftvarmecentraler med en eleffekt op til 25 MW.

Stk. 2. Kollektive varmeforsyningsanlæg som nævnt i stk. 1 omfatter ikke virksomhed, der er reguleret i lov om naturgasforsyning, lov om anvendelse af Danmarks undergrund eller lov om elforsyning bortset fra kraftvarmeanlæg med en eleffekt op til 25 MW.

Stk. 3. Energiministeren kan fastsætte regler om, at visse former for kollektive varmeforsyningsanlæg helt eller delvis ikke skal være omfattet af loven.

§ 2. Ved kollektive varmeforsyningsanlæg forstås virksomhed, der driver følgende anlæg med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand

1) Anlæg til fremføring af naturgas samt anlæg til produktion og fremføring af andre brændbare gasarter.

2) Anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp fra kraftvarmeværker, affaldsforbrændingsanlæg, industrivirksomheder, geotermiske anlæg m.v.

3) Fjernvarmeforsyningsanlæg, affaldsforbrændingsanlæg m.v., herunder kraftvarmeanlæg med en eleffekt op til 25 MW.

4) Blokvarmecentraler med en varmekapacitet på mere end 1 MW, herunder kraftvarmecentraler med en eleffekt op til 25 MW.

Stk. 2. Kollektive varmeforsyningsanlæg som nævnt i stk. 1 omfatter ikke virksomhed, der er reguleret i lov om naturgasforsyning, lov om anvendelse af Danmarks undergrund eller lov om elforsyning, bortset fra kraftvarmeanlæg med en eleffekt op til 25 MW.

Stk. 3. Energiministeren kan fastsætte regler om, at visse former for kollektive varmeforsyningsanlæg helt eller delvis ikke skal være omfattet af loven.

§ 2. Ved kollektive varmeforsyningsanlæg forstås virksomhed, der driver følgende anlæg med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand

1) Anlæg til fremføring af naturgas samt anlæg til produktion og fremføring af andre brændbare gasarter.

2) Anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp fra kraftvarmeværker, affaldsforbrændingsanlæg, industrivirksomheder, geotermiske anlæg m.v.

3) Fjernvarmeforsyningsanlæg, affaldsforbrændingsanlæg m.v., herunder kraftvarmeanlæg med en eleffekt op til 25 MW.

4) Blokvarmecentraler med en varmekapacitet på mere end 0,25 MW, herunder kraftvarmecentraler med en eleffekt op til 25 MW.

Stk. 2. Kollektive varmeforsyningsanlæg som nævnt i stk. 1 omfatter ikke virksomhed, der er reguleret i lov om naturgasforsyning, lov om anvendelse af Danmarks undergrund eller lov om elforsyning bortset fra kraftvarmeanlæg med en eleffekt op til 25 MW.

Stk. 3. Energiministeren kan fastsætte regler om, at visse former for kollektive varmeforsyningsanlæg helt eller delvis ikke skal være omfattet af loven.

Kapitel 3

Ekspropriation

Kapitel 3

Ekspropriation

Kapitel 3

Ekspropriation

§ 3. Det påhviler kommunalbestyrelsen i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen.

Stk. 2. Energiministeren kan bestemme, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for den kommunale varmeforsyningsplanlægning, herunder for afgørelser efter dette kapitel.

Stk. 3. Energiministeren skal over for Folketingets Energipolitiske Udvalg redegøre for mere betydende foranstaltninger, som påtænkes gennemført i medfør af loven.

§ 3. Det påhviler kommunalbestyrelsen i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen.

Stk. 2. Energiministeren kan bestemme, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for den kommunale varmeforsyningsplanlægning, herunder for afgørelser efter dette kapitel.

Stk. 3. Energiministeren skal over for Folketingets Energipolitiske Udvalg redegøre for mere betydende foranstaltninger, som påtænkes gennemført i medfør af loven.

§ 3. Det påhviler kommunalbestyrelsen i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen.

Stk. 2. Energiministeren kan bestemme, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for den kommunale varmeforsyningsplanlægning, herunder for afgørelser efter dette kapitel.

Stk. 3. Energiministeren skal over for Folketingets Energipolitiske Udvalg redegøre for mere betydende foranstaltninger, som påtænkes gennemført i medfør af loven.

Kapitel 4

Priser

Kapitel 4

Priser

Kapitel 4

Priser

§ 4. Kommunalbestyrelsen godkender projekter for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelsen af større ændringer i eksisterende anlæg.

Stk. 2. Energiministeren kan bestemme, at godkendelse i henhold til stk. 1 i særlige tilfælde meddeles af energiministeren eller forudsætter energiministerens samtykke.

Stk. 3. Producenter og leverandører af ledningsbunden energi samt varmeforbrugere skal efter anmodning meddele energiministeren og kommunalbestyrelsen de oplysninger, der findes nødvendige for varmeforsyningsplanlægningen.

§ 4. Kommunalbestyrelsen godkender projekter for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelsen af større ændringer i eksisterende anlæg.

Stk. 2. Energiministeren kan bestemme, at godkendelse i henhold til stk. 1 i særlige tilfælde meddeles af energiministeren eller forudsætter energiministerens samtykke.

Stk. 3. Producenter og leverandører af ledningsbunden energi samt varmeforbrugere skal efter anmodning meddele energiministeren og kommunalbestyrelsen de oplysninger, der findes nødvendige for varmeforsyningsplanlægningen.

§ 4. Kommunalbestyrelsen godkender projekter for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelsen af større ændringer i eksisterende anlæg.

Stk. 2. Energiministeren kan bestemme, at godkendelse i henhold til stk. 1 i særlige tilfælde meddeles af energiministeren eller forudsætter energiministerens samtykke.

Stk. 3. Producenter og leverandører af ledningsbunden energi samt varmeforbrugere skal efter anmodning meddele energiministeren og kommunalbestyrelsen de oplysninger, der findes nødvendige for varmeforsyningsplanlægningen.

Kapitel 5

Tilsyn

Kapitel 5

Tilsyn

Kapitel 5

Tilsyn

§ 5. Energiministeren kan efter forhandling med de kommunale organisationer fastsætte regler om planlægningen efter § 3, stk. 1, og behandlingen af sager efter § 4.

§ 5. Energiministeren kan efter forhandling med de kommunale organisationer fastsætte regler om planlægningen efter § 3, stk. 1, og behandlingen af sager efter § 4.

§ 5. Energiministeren kan efter forhandling med de kommunale organisationer fastsætte regler om planlægningen efter § 3, stk. 1, og behandlingen af sager efter § 4.

Kapitel 6

Klage

Kapitel 6

Klage

Kapitel 6

Klage

§ 6. Det påhviler kommunalbestyrelsen at drage omsorg for, at der udarbejdes projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der belyser mulighederne for,

1) at et anlæg forsyner et nærmere angivet område med energi til opvarmningsformål i et nærmere angivet omfang,

2) at anlægget indrettes på en måde, som sikrer den mest økonomiske anvendelse af energi,

3) at anlægget samkøres med andre anlæg, og

4) at anlæg over 1 MW overgår til kraftvarmeproduktion.

Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen forestår udarbejdelsen af et projekt, skal kollektive varmeforsyningsanlæg meddele kommunalbestyrelsen de nødvendige oplysninger.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan påbyde et eksisterende kollektivt varmeforsyningsanlæg at gennemføre et godkendt projekt inden en vis frist.

Stk. 4. Hvis et privat kollektivt varmeforsyningsanlæg ikke mener at kunne opfylde et påbud efter stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1-3, kan det kræve, at kommunen overtager anlægget. Hvis et kollektivt varmeforsyningsanlæg ikke mener at kunne opfylde et påbud efter stk. 3, jf. stk. 1, nr. 4, om etablering af produktionsanlæg til kraftvarmeforsyning, vil det være forpligtet til at lade andre overtage etablering og drift af anlægget og i fornødent omfang stille eksisterende faciliteter, produktionsanlæg m.v. til rådighed. Vilkårene herfor fastsættes i mangel af mindelig overenskomst af de taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 57-62 i lov om offentlige veje.

§ 6. Det påhviler kommunalbestyrelsen at drage omsorg for, at der udarbejdes projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der belyser mulighederne for

1) at et anlæg forsyner et nærmere angivet område med energi til opvarmningsformål i et nærmere angivet omfang,

2) at anlægget indrettes på en måde, som sikrer den mest økonomiske anvendelse af energi og

3) at anlægget samkøres med andre anlæg.

Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen forestår udarbejdelsen af et projekt, skal kollektive varmeforsyningsanlæg meddele kommunalbestyrelsen de nødvendige oplysninger.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan påbyde et eksisterende kollektivt varmeforsyningsanlæg at gennemføre et godkendt projekt inden en vis frist.

Stk. 4. Hvis et privat kollektivt varmeforsyningsanlæg ikke mener at kunne opfylde et påbud efter stk. 3, kan det kræve, at kommunen overtager anlægget. Vilkårene herfor fastsættes i mangel af mindelig overenskomst af de taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 57-62 i lov om offentlige veje.

§ 6. Det påhviler kommunalbestyrelsen at drage omsorg for, at der udarbejdes projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der belyser mulighederne for,

1) at et anlæg forsyner et nærmere angivet område med energi til opvarmningsformål i et nærmere angivet omfang,

2) at anlægget indrettes på en måde, som sikrer den mest økonomiske anvendelse af energi,

3) at anlægget samkøres med andre anlæg, og

4) at anlæg over 1 MW overgår til kraftvarmeproduktion.

Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen forestår udarbejdelsen af et projekt, skal kollektive varmeforsyningsanlæg meddele kommunalbestyrelsen de nødvendige oplysninger.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan påbyde et eksisterende kollektivt varmeforsyningsanlæg at gennemføre et godkendt projekt inden en vis frist.

Stk. 4. Hvis et privat kollektivt varmeforsyningsanlæg ikke mener at kunne opfylde et påbud efter stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1-3, kan det kræve, at kommunen overtager anlægget. Hvis et kollektivt varmeforsyningsanlæg ikke mener at kunne opfylde et påbud efter stk. 3, jf. stk. 1, nr. 4, om etablering af produktionsanlæg til kraftvarmeforsyning, vil det være forpligtet til at lade andre overtage etablering og drift af anlægget og i fornødent omfang stille eksisterende faciliteter, produktionsanlæg m.v. til rådighed. Vilkårene herfor fastsættes i mangel af mindelig overenskomst af de taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 57-62 i lov om offentlige veje.

Kapitel 7

Om naturgasselskaber

Kapitel 7

Om naturgasselskaber

Kapitel 7

Om naturgasselskaber

§ 7. Hvis det forudsættes i et godkendt projekt efter § 4, kan kommunalbestyrelsen pålægge et kollektivt varmeforsyningsanlæg

1) at indrette dets produktionsanlæg således, at angivne former for energi kan anvendes i produktionen, og

2) at anvende bestemte former for energi i produktionen i et nærmere fastsat omfang.

Stk. 2. Energiministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af bestemmelsen efter stk. 1.

§ 7. Hvis det forudsættes i et godkendt projekt efter § 4, kan kommunalbestyrelsen pålægge et kollektivt varmeforsyningsanlæg

1) at indrette dets produktionsanlæg således, at angivne former for energi kan anvendes i produktionen, og

2) at anvende bestemte former for energi i produktionen i et nærmere fastsat omfang.

Stk. 2. Energiministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af bestemmelsen efter stk. 1.

§ 7. Hvis det forudsættes i et godkendt projekt efter § 4, kan kommunalbestyrelsen pålægge et kollektivt varmeforsyningsanlæg

1) at indrette dets produktionsanlæg således, at angivne former for energi kan anvendes i produktionen, og

2) at anvende bestemte former for energi i produktionen i et nærmere fastsat omfang.

Stk. 2. Energiministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af bestemmelsen efter stk. 1.

Kapitel 8

Straffebestemmelser, ikrafttræden m.v.

Kapitel 8

Straffebestemmelser, ikrafttræden m.v.

Kapitel 8

Straffebestemmelser, ikrafttræden m.v.

§ 8. Kommunalbestyrelsen kan pålægge et kollektivt varmeforsyningsanlæg at udarbejde de i §§ 6 og 7 nævnte projekter.

§ 8. Hvis det forudsættes i et godkendt projekt for et kollektivt varmeforsyningsanlæg, kan kommunalbestyrelsen senest ved udstedelse af byggetilladelse bestemme, at ny bebyggelse ved ibrugtagningen skal tilsluttes anlægget. Kommunalbestyrelsen godkender vilkårene for tilslutningen.

Stk. 2. Energiministeren kan efter forhandling med de kommunale organisationer fastsætte regler om adgangen til at træffe bestemmelse efter stk. 1.

Stk. 3. Kan ny bebyggelse, der er pålagt tilslutningspligt efter stk. 1, ikke opnå tilslutning til det kollektive varmeforsyningsanlæg inden for den i projektet fastsatte tidsfrist på grund af forsinkelse med etablering af varmeforsyningen, er kommunen og anlægget, hver med halvdelen, pligtig til uden ekstraudgift for brugerne at sikre bebyggelsen en midlertidig varmeforsyning.

§ 8. Kommunalbestyrelsen kan pålægge et kollektivt varmeforsyningsanlæg at udarbejde de i §§ 6 og 7 nævnte projekter.

§ 9. For eksisterende produktionsanlæg gælder, at de på et af energiministeren fastsat tidspunkt, jf. dog stk. 2, skal overgå til kraftvarmeforsyning, anvendelse af naturgas eller lignende miljøvenligt brændsel i overensstemmelse med de forudsætninger, der meddeles af energiministeren efter § 3, stk. 2.

Stk. 2. Projekter til gennemførelse af bestemmelsen i stk. 1 skal være godkendt senest den 1. januar 1996.

§ 9. Hvis det forudsættes i et godkendt projekt for et kollektivt varmeforsyningsanlæg, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at eksisterende bebyggelse inden for en bestemt tidsfrist skal tilsluttes anlægget, bl.a. under hensyntagen til den naturlige udskiftningstakt for eksisterende opvarmningsanlæg. Kommunalbestyrelsen godkender vilkårene for tilslutningen.

Stk. 2. Energiministeren fastsætter efter forhandling med de kommunale organisationer regler om adgangen til at træffe bestemmelse efter stk. 1.

Stk. 3. Energiministeren kan fastsætte regler om, at ejere af ejendomme, der skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg ifølge en beslutning efter stk. 1, kan få udbetalt en godtgørelse af kommunen og anlægget, der hver udreder halvdelen. Beslutning om udbetaling af godtgørelsen og dennes størrelse træffes af kommunalbestyrelsen. Godtgørelsen fastsættes i mangel af mindelig overenskomst af de taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 57-62 i lov om offentlige veje.

§ 9. For eksisterende produktionsanlæg gælder, at de på et af energiministeren fastsat tidspunkt, jf. dog stk. 2, skal overgå til kraftvarmeforsyning, anvendelse af naturgas eller lignende miljøvenligt brændsel i overensstemmelse med de forudsætninger, der meddeles af energiministeren efter § 3, stk. 2.

Stk. 2. Projekter til gennemførelse af bestemmelsen i stk. 1 skal være godkendt senest den 1. januar 1996.

§ 10. Det påhviler kommunalbestyrelsen at følge udviklingen i tilslutningen til den kollektive varmeforsyning i kommunen. Med henblik herpå skal virksomheder, der leverer fjernvarme og naturgas, hvert andet år og første gang senest den 1. januar 1991 forelægge kommunalbestyrelsen en redegørelse for tilslutningen til anlægget. Såfremt de nævnte virksomheder driver kollektiv varmeforsyning i flere kommuner, skal redegørelsen omfatte udviklingen i tilslutningen dels i hver enkelt kommune, dels i det samlede forsyningsområde.

Stk. 2. Redegørelsen skal nærmere belyse den stedfundne og forventede udvikling i tilslutningen til anlægget og de initiativer, som er planlagt med henblik på at øge tilslutningen.

Stk. 3. Som grundlag for behandlingen i kommunalbestyrelsen skal redegørelsen ledsages af projekter, der belyser de tekniske og økonomiske forudsætninger for anvendelsen af de i §§ 11-13 nævnte styringsmidler.

§ 10. Kommunalbestyrelsen kan pålægge ejendomme, der ifølge bestemmelserne i § 8 og § 9 kan kræves tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg, bidrag til anlægget, når en forsyning herfra er mulig.

Stk. 2. Energiministeren fastsætter efter forhandling med de kommunale organisationer regler om adgangen til at pålægge bidrag efter stk. 1.

§ 10. Det påhviler kommunalbestyrelsen at følge udviklingen i tilslutningen til den kollektive varmeforsyning i kommunen. Med henblik herpå skal virksomheder, der leverer fjernvarme og naturgas, hvert andet år og første gang senest den 1. januar 1991 forelægge kommunalbestyrelsen en redegørelse for tilslutningen til anlægget. Såfremt de nævnte virksomheder driver kollektiv varmeforsyning i flere kommuner, skal redegørelsen omfatte udviklingen i tilslutningen dels i hver enkelt kommune, dels i det samlede forsyningsområde.

Stk. 2. Redegørelsen skal nærmere belyse den stedfundne og forventede udvikling i tilslutningen til anlægget og de initiativer, som er planlagt med henblik på at øge tilslutningen.

Stk. 3. Som grundlag for behandlingen i kommunalbestyrelsen skal redegørelsen ledsages af projekter, der belyser de tekniske og økonomiske forudsætninger for anvendelsen af de i §§ 11-13 nævnte styringsmidler.

§ 11. Hvis det forudsættes i et godkendt projekt for et kollektivt varmeforsyningsanlæg, kan kommunalbestyrelsen senest ved udstedelse af byggetilladelse bestemme, at ny bebyggelse ved ibrugtagningen skal tilsluttes anlægget. Kommunalbestyrelsen godkender vilkårene for tilslutningen.

Stk. 2. Energiministeren kan efter forhandling med de kommunale organisationer fastsætte regler om adgangen til at træffe bestemmelse efter stk. 1.

Stk. 3. Kan ny bebyggelse, der er pålagt tilslutningspligt efter stk. 1, ikke opnå tilslutning til det kollektive varmeforsyningsanlæg inden for den i projektet fastsatte tidsfrist på grund af forsinkelse med etablering af varmeforsyningen, er kommunen og anlægget, hver med halvdelen, pligtig til uden ekstraudgift for brugerne at sikre bebyggelsen en midlertidig varmeforsyning.

§ 11. Hvis det skønnes nødvendigt til gennemførelse af varmeforsyningsplanlægningen, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at nærmere angivne opvarmningssystemer ikke må etableres i ny bebyggelse inden for et afgrænset geografisk område.

Stk. 2. Energiministeren kan pålægge kommunalbestyrelsen at træffe bestemmelse efter stk. 1.

Stk. 3. Energiministeren kan efter forhandling med de kommunale organisationer fastsætte regler om adgangen til at dispensere fra en beslutning efter stk. 1.

§ 11. Hvis det forudsættes i et godkendt projekt for et kollektivt varmeforsyningsanlæg, kan kommunalbestyrelsen senest ved udstedelse af byggetilladelse bestemme, at ny bebyggelse ved ibrugtagningen skal tilsluttes anlægget. Kommunalbestyrelsen godkender vilkårene for tilslutningen.

Stk. 2. Energiministeren kan efter forhandling med de kommunale organisationer fastsætte regler om adgangen til at træffe bestemmelse efter stk. 1.

Stk. 3. Kan ny bebyggelse, der er pålagt tilslutningspligt efter stk. 1, ikke opnå tilslutning til det kollektive varmeforsyningsanlæg inden for den i projektet fastsatte tidsfrist på grund af forsinkelse med etablering af varmeforsyningen, er kommunen og anlægget, hver med halvdelen, pligtig til uden ekstraudgift for brugerne at sikre bebyggelsen en midlertidig varmeforsyning.

§ 12. Hvis det forudsættes i et godkendt projekt for et kollektivt varmeforsyningsanlæg, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at eksisterende bebyggelse inden for en bestemt tidsfrist skal tilsluttes anlægget, bl.a. under hensyntagen til den naturlige udskiftningstakt for eksisterende opvarmningsanlæg. Kommunalbestyrelsen godkender vilkårene for tilslutningen.

Stk. 2. Energiministeren fastsætter efter forhandling med de kommunale organisationer regler om adgangen til at træffe bestemmelse efter stk. 1.

Stk. 3. Energiministeren kan fastsætte regler om, at ejere af ejendomme, der skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg ifølge en beslutning efter stk. 1, kan få udbetalt en godtgørelse af kommunen og anlægget, der hver udreder halvdelen. Beslutning om udbetaling af godtgørelsen og dennes størrelse træffes af kommunalbestyrelsen. Godtgørelsen fastsættes i mangel af mindelig overenskomst af de taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 57-62 i lov om offentlige veje.

§ 12. Energiministeren kan fastsætte regler om, hvorledes kommunalbestyrelsens beslutninger efter §§ 8-11 skal meddeles eller offentliggøres, samt om at beslutningerne skal tinglyses på de pågældende ejendomme.

§ 12. Hvis det forudsættes i et godkendt projekt for et kollektivt varmeforsyningsanlæg, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at eksisterende bebyggelse inden for en bestemt tidsfrist skal tilsluttes anlægget, bl.a. under hensyntagen til den naturlige udskiftningstakt for eksisterende opvarmningsanlæg. Kommunalbestyrelsen godkender vilkårene for tilslutningen.

Stk. 2. Energiministeren fastsætter efter forhandling med de kommunale organisationer regler om adgangen til at træffe bestemmelse efter stk. 1.

Stk. 3. Energiministeren kan fastsætte regler om, at ejere af ejendomme, der skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg ifølge en beslutning efter stk. 1, kan få udbetalt en godtgørelse af kommunen og anlægget, der hver udreder halvdelen. Beslutning om udbetaling af godtgørelsen og dennes størrelse træffes af kommunalbestyrelsen. Godtgørelsen fastsættes i mangel af mindelig overenskomst af de taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 57-62 i lov om offentlige veje.

§ 13. Kommunalbestyrelsen kan pålægge ejendomme, der ifølge bestemmelserne i § 11 og § 12 kan kræves tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg, bidrag til anlægget, når en forsyning herfra er mulig.

Stk. 2. Energiministeren fastsætter efter forhandling med de kommunale organisationer regler om adgangen til at pålægge bidrag efter stk. 1.

§ 13. Såfremt det er af væsentlig betydning for etableringen af de for et godkendt kollektivt varmeforsyningsanlæg nødvendige rørledninger og varmeforsyningsanlæg og de til en naturgasforsyning nødvendige fordelings- og distributionsanlæg, der skal levere naturgas til andre formål end rumopvarmning, kan der ved ekspropriation

1) erhverves ejendomsret til arealer, bygninger og indretninger, der er fast knyttet til arealer eller bygninger, samt tilbehør hertil,

2) endeligt eller midlertidigt pålægges indskrænkninger i ejernes rådighed eller erhverves ret til at udøve en særlig råden over fast ejendom og

3) endeligt eller midlertidigt ske erhvervelse eller ophævelse af eller foretages begrænsninger i brugsrettigheder, servitutrettigheder samt andre rettigheder over fast ejendom.

Stk. 2. Ved ekspropriation efter stk. 1, nr. 1, bortfalder alle rettigheder over det eksproprierede, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde. Ved ekspropriation efter stk. 1, nr. 2, skal rettigheder over fast ejendom, der stiftes ved ekspropriation, respekteres af indehavere af alle rettigheder over ejendommen, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.

§ 13. Kommunalbestyrelsen kan pålægge ejendomme, der ifølge bestemmelserne i § 11 og § 12 kan kræves tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg, bidrag til anlægget, når en forsyning herfra er mulig.

Stk. 2. Energiministeren fastsætter efter forhandling med de kommunale organisationer regler om adgangen til at pålægge bidrag efter stk. 1.

§ 14. Hvis det skønnes nødvendigt til gennemførelse af varmeforsyningsplanlægningen, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at nærmere angivne opvarmningssystemer ikke må etableres i ny bebyggelse inden for et afgrænset geografisk område.

Stk. 2. Energiministeren kan pålægge kommunalbestyrelsen at træffe bestemmelse efter stk. 1.

Stk. 3. Energiministeren kan efter forhandling med de kommunale organisationer fastsætte regler om adgangen til at dispensere fra en beslutning efter stk. 1.

§ 14. Beslutning om ekspropriation efter § 13 træffes af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Ved ekspropriationens gennemførelse finder bestemmelserne i lov om offentlige veje § 45 og §§ 47-49 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Skal der til fordel for samme anlæg samtidig ske ekspropriation i flere kommuner, kan energiministeren bestemme, at ekspropriationen skal ske efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation af fast ejendom.

§ 14. Hvis det skønnes nødvendigt til gennemførelse af varmeforsyningsplanlægningen, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at nærmere angivne opvarmningssystemer ikke må etableres i ny bebyggelse inden for et afgrænset geografisk område.

Stk. 2. Energiministeren kan pålægge kommunalbestyrelsen at træffe bestemmelse efter stk. 1.

Stk. 3. Energiministeren kan efter forhandling med de kommunale organisationer fastsætte regler om adgangen til at dispensere fra en beslutning efter stk. 1.

§ 15. Energiministeren kan fastsætte regler om, hvorledes kommunalbestyrelsens beslutninger efter §§ 11-14 skal meddeles eller offentliggøres, samt om at beslutningerne skal tinglyses på de pågældende ejendomme.

§ 15. De taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 57-62 i lov om offentlige veje, afgør spørgsmål om erstatning efter § 14, stk. 1.

Stk. 2. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne og om erstatningens fastsættelse og udbetaling finder lov om offentlige veje § 51, stk. 2-7, §§ 52-56, §§ 63-64, § 66, stk. 1, og § 67 tilsvarende anvendelse.

§ 15. Energiministeren kan fastsætte regler om, hvorledes kommunalbestyrelsens beslutninger efter §§ 11-14 skal meddeles eller offentliggøres, samt om at beslutningerne skal tinglyses på de pågældende ejendomme.

§ 16. Såfremt det er af væsentlig betydning for etableringen af de for et godkendt kollektivt varmeforsyningsanlæg nødvendige rørledninger og varmeforsyningsanlæg og de til en naturgasforsyning nødvendige fordelings- og distributionsanlæg, der skal levere naturgas til andre formål end rumopvarmning, kan der ved ekspropriation

1) erhverves ejendomsret til arealer, bygninger og indretninger, der er fast knyttet til arealer eller bygninger, samt tilbehør hertil,

2) endeligt eller midlertidigt pålægges indskrænkninger i ejernes rådighed eller erhverves ret til at udøve en særlig råden over fast ejendom og

3) endeligt eller midlertidigt ske erhvervelse eller ophævelse af eller foretages begrænsninger i brugsrettigheder, servitutrettigheder samt andre rettigheder over fast ejendom.

Stk. 2. Ved ekspropriation efter stk. 1, nr. 1, bortfalder alle rettigheder over det eksproprierede, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde. Ved ekspropriation efter stk. 1, nr. 2, skal rettigheder over fast ejendom, der stiftes ved ekspropriation, respekteres af indehavere af alle rettigheder over ejendommen, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.

§ 16. Boligministeren henholdsvis justitsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved matrikulære henholdsvis tinglysningsmæssige berigtigelser, der foranlediges af ekspropriationer efter denne lov.

§ 16. Såfremt det er af væsentlig betydning for etableringen af de for et godkendt kollektivt varmeforsyningsanlæg nødvendige rørledninger og varmeforsyningsanlæg og de til en naturgasforsyning nødvendige fordelings- og distributionsanlæg, der skal levere naturgas til andre formål end rumopvarmning, kan der ved ekspropriation

1) erhverves ejendomsret til arealer, bygninger og indretninger, der er fast knyttet til arealer eller bygninger, samt tilbehør hertil,

2) endeligt eller midlertidigt pålægges indskrænkninger i ejernes rådighed eller erhverves ret til at udøve en særlig råden over fast ejendom og

3) endeligt eller midlertidigt ske erhvervelse eller ophævelse af eller foretages begrænsninger i brugsrettigheder, servitutrettigheder samt andre rettigheder over fast ejendom.

Stk. 2. Ved ekspropriation efter stk. 1, nr. 1, bortfalder alle rettigheder over det eksproprierede, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde. Ved ekspropriation efter stk. 1, nr. 2, skal rettigheder over fast ejendom, der stiftes ved ekspropriation, respekteres af indehavere af alle rettigheder over ejendommen, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde.

§ 17. Beslutning om ekspropriation efter § 16 træffes af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Ved ekspropriationens gennemførelse finder bestemmelserne i lov om offentlige veje § 45 og §§ 47-49 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Skal der til fordel for samme anlæg samtidig ske ekspropriation i flere kommuner, kan energiministeren bestemme, at ekspropriationen skal ske efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation af fast ejendom.

§ 17. Kollektive varmeforsyningsanlæg, kraftvarmeværker med en eleffekt over 25 MW, industrivirksomheder, geotermiske anlæg m.v. samt virksomheder, der har fået bevilling eller tilladelse i henhold til lov om naturgasforsyning til indførsel, forhandling, transport og oplagring af naturgas, kan i priserne for levering af opvarmet vand, damp eller gas til det indenlandske marked indregne nødvendige udgifter til brændsel, lønninger og andre driftsomkostninger, administration og salg samt forrentning af fremmedkapital og underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med etablering og væsentlig udbygning af forsyningssystemerne. Herudover kan der indregnes driftsmæssige afskrivninger og, med det i § 18 nævnte Gas- og varmeprisudvalgs tiltræden, henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital efter regler fastsat af energiministeren.

Stk. 2. Der kan fastsættes forskellige priser til enkelte forbrugere, grupper af forbrugere og geografiske områder.

Stk. 3. Prisen for naturgas opgjort efter brændværdi kan ikke overstige forbrugerprisen inklusive statsafgifter på en tilsvarende mængde fyringsgasolie. Energiministeren fastsætter den nærmere beregningsmetode herfor efter forelæggelse for Folketingets Energipolitiske Udvalg.

Stk. 4. Aftaler om salg af naturgas mellem virksomheder, der har fået bevilling eller tilladelse i henhold til lov om naturgasforsyning til indførsel, forhandling, transport og oplagring af naturgas, og virksomheder, der driver anlæg til fremføring af naturgas, skal indeholde bindende videresalgspriser og forbrugerpriser, herunder andre betingelser.

§ 17. Beslutning om ekspropriation efter § 16 træffes af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Ved ekspropriationens gennemførelse finder bestemmelserne i lov om offentlige veje § 45 og §§ 47-49 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Skal der til fordel for samme anlæg samtidig ske ekspropriation i flere kommuner, kan energiministeren bestemme, at ekspropriationen skal ske efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation af fast ejendom.

§ 18. De taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 57-62 i lov om offentlige veje, afgør spørgsmål om erstatning efter § 17, stk. 1.

Stk. 2. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne og om erstatningens fastsættelse og udbetaling finder lov om offentlige veje § 51, stk. 2-7, §§ 52-56, §§ 63-64, § 66, stk. 1, og § 67 tilsvarende anvendelse.

§ 18. Priser og andre betingelser for de af § 17 omfattede leverancer skal med angivelse af grundlaget for prisfastsættelsen anmeldes til et af energiministeren nedsat udvalg (Gas- og varmeprisudvalget) efter regler fastsat af udvalget.

Stk. 2. Energiministeren kan bestemme, at visse sager ikke skal anmeldes.

Stk. 3. De anmeldte priser og betingelser for levering af opvarmet vand, damp eller gas til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand er offentligt tilgængelige, medmindre Gas- og varmeprisudvalget tiltræder, at de ikke offentliggøres.

Stk. 4. Priser og andre betingelser, der ikke er anmeldt, som foreskrevet efter stk. 1, erugyldige.

Stk. 5. Finder udvalget, at priser eller andre betingelser er urimelige eller i strid med bestemmelserne i § 17, giver udvalget, såfremt forholdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør, pålæg om ændring af priser eller betingelser.

Stk. 6. Såfremt priser eller andre betingelser må antages at ville medføre en i samfundsmæssig henseende uøkonomisk anvendelse af energi, kan udvalget, efter forhandling som nævnt i stk. 5, give pålæg om ændring af priser eller betingelser.

Stk. 7. Priser og andre betingelser for salg af naturgas i forbindelse med levering til forbrugere med et aftag på over 300.000 m3 naturgas pr. år er ikke omfattet af stk. 3, 5 og 6.

§ 18. De taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 57-62 i lov om offentlige veje, afgør spørgsmål om erstatning efter § 17, stk. 1.

Stk. 2. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne og om erstatningens fastsættelse og udbetaling finder lov om offentlige veje § 51, stk. 2-7, §§ 52-56, §§ 63-64, § 66, stk. 1, og § 67 tilsvarende anvendelse.

§ 19. Boligministeren henholdsvis justitsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved matrikulære henholdsvis tinglysningsmæssige berigtigelser, der foranlediges af ekspropriationer efter denne lov.

§ 19. Gas- og varmeprisudvalget består af en formand og 13 andre medlemmer, som udnævnes af energiministeren. Formanden og 7 af medlemmerne skal være uafhængige af forsynings- og kommunale interesser og skal repræsentere forbrugerinteresser og nødvendig sagkundskab. Af de øvrige 6 medlemmer udnævnes 1 efter indstilling fra Danske Elværkers Forening, 1 medlem efter indstilling fra Danske Fjernvarmeværkers Forening, 1 medlem efter indstilling fra Dansk Naturgas A/S, 1 efter fælles indstilling fra naturgasdistributionsselskaberne, 1 efter indstilling fra Kommunernes Landsforening, og 1 medlem udnævnes efter fælles indstilling fra Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

Stk. 2. Udvalgets sekretariatsforretninger varetages af Konkurrencerådets sekretariat.

Stk. 3. Energiministeren fastsætter udvalgets forretningsorden.

§ 19. Boligministeren henholdsvis justitsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved matrikulære henholdsvis tinglysningsmæssige berigtigelser, der foranlediges af ekspropriationer efter denne lov.

§ 20. Kollektive varmeforsyningsanlæg, kraftvarmeværker med en eleffekt over 25 MW, industrivirksomheder, geotermiske anlæg m.v. samt virksomheder, der har fået bevilling eller tilladelse i henhold til lov om naturgasforsyning til indførsel, forhandling, transport og oplagring af naturgas, kan i priserne for levering af opvarmet vand, damp eller gas til det indenlandske marked indregne nødvendige udgifter til brændsel, lønninger og andre driftsomkostninger, administration og salg samt forrentning af fremmedkapital og underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med etablering og væsentlig udbygning af forsyningssystemerne. Herudover kan der indregnes driftsmæssige afskrivninger og, med det i § 21 nævnte Gas- og Varmeprisudvalgs tiltræden, henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital efter regler fastsat af energiministeren.

Stk. 2. Der kan fastsættes forskellige priser til enkelte forbrugere, grupper af forbrugere og geografiske områder.

Stk. 3. Prisen for naturgas opgjort efter brændværdi kan ikke overstige forbrugerprisen inklusive statsafgifter på en tilsvarende mængde fyringsgasolie. Energiministeren fastsætter den nærmere beregningsmetode herfor efter forelæggelse for Folketingets Energipolitiske Udvalg.

Stk. 4. Aftaler om salg af naturgas mellem virksomheder, der har fået bevilling eller tilladelse i henhold til lov om naturgasforsyning til indførsel, forhandling, transport og oplagring af naturgas, og virksomheder, der driver anlæg til fremføring af naturgas, skal indeholde bindende videresalgspriser og forbrugerpriser, herunder andre betingelser.

§ 20. Gas- og varmeprisudvalgets afgørelser skal meddeles skriftligt og indeholde oplysning om de forhold og synspunkter, som har været bestemmende for afgørelsen.

Stk. 2. Med hensyn til udvalgets beføjelser til at kræve oplysning m.v. og til klage over udvalgets afgørelser finder reglerne i § 6 og kapitel 5 i konkurrenceloven anvendelse med de fornødne afvigelser.

§ 20. Kollektive varmeforsyningsanlæg, kraftvarmeværker med en eleffekt over 25 MW, industrivirksomheder, geotermiske anlæg m.v. samt virksomheder, der har fået bevilling eller tilladelse i henhold til lov om naturgasforsyning til indførsel, forhandling, transport og oplagring af naturgas, kan i priserne for levering af opvarmet vand, damp eller gas til det indenlandske marked indregne nødvendige udgifter til brændsel, lønninger og andre driftsomkostninger, administration og salg samt forrentning af fremmedkapital og underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med etablering og væsentlig udbygning af forsyningssystemerne. Herudover kan der indregnes driftsmæssige afskrivninger og, med det i § 21 nævnte Gas- og Varmeprisudvalgs tiltræden, henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital efter regler fastsat af energiministeren.

Stk. 2. Der kan fastsættes forskellige priser til enkelte forbrugere, grupper af forbrugere og geografiske områder.

Stk. 3. Prisen for naturgas opgjort efter brændværdi kan ikke overstige forbrugerprisen inklusive statsafgifter på en tilsvarende mængde fyringsgasolie. Energiministeren fastsætter den nærmere beregningsmetode herfor efter forelæggelse for Folketingets Energipolitiske Udvalg.

Stk. 4. Aftaler om salg af naturgas mellem virksomheder, der har fået bevilling eller tilladelse i henhold til lov om naturgasforsyning til indførsel, forhandling, transport og oplagring af naturgas, og virksomheder, der driver anlæg til fremføring af naturgas, skal indeholde bindende videresalgspriser og forbrugerpriser, herunder andre betingelser.

§ 21. Priser og andre betingelser for de af § 20 omfattede leverancer skal med angivelse af grundlaget for prisfastsættelsen anmeldes til et af energiministeren nedsat udvalg (Gas- og Varmeprisudvalget) efter regler fastsat af udvalget.

Stk. 2. Energiministeren kan bestemme, at visse sager ikke skal anmeldes.

Stk. 3. De anmeldte priser og betingelser for levering af opvarmet vand, damp eller gas til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand er offentligt tilgængelige, medmindre Gas- og Varmeprisudvalget tiltræder, at de ikke offentliggøres.

Stk. 4. Priser og andre betingelser, der ikke er anmeldt som foreskrevet efter stk. 1, erugyldige.

Stk. 5. Finder udvalget, at priser eller andre betingelser er urimelige eller i strid med bestemmelserne i § 20, giver udvalget, såfremt forholdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør, pålæg om ændring af priser eller betingelser.

Stk. 6. Såfremt priser eller andre betingelser må antages at ville medføre en i samfundsmæssig henseende uøkonomisk anvendelse af energi, kan udvalget efter forhandling som nævnt i stk. 5 give pålæg om ændring af priser eller betingelser.

Stk. 7. Priser og andre betingelser for salg af naturgas i forbindelse med levering til forbrugere med et aftag på over 300.000 m3 naturgas pr. år er ikke omfattet af stk. 3, 5 og 6.

§ 21. Energiministeren kan fastsætte regler om vedligeholdelsen af kollektive varmeforsyningsanlæg, forsyningsledninger m.v.

§ 21. Priser og andre betingelser for de af § 20 omfattede leverancer skal med angivelse af grundlaget for prisfastsættelsen anmeldes til et af energiministeren nedsat udvalg (Gas- og Varmeprisudvalget) efter regler fastsat af udvalget.

Stk. 2. Energiministeren kan bestemme, at visse sager ikke skal anmeldes.

Stk. 3. De anmeldte priser og betingelser for levering af opvarmet vand, damp eller gas til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand er offentligt tilgængelige, medmindre Gas- og Varmeprisudvalget tiltræder, at de ikke offentliggøres.

Stk. 4. Priser og andre betingelser, der ikke er anmeldt som foreskrevet efter stk. 1, erugyldige.

Stk. 5. Finder udvalget, at priser eller andre betingelser er urimelige eller i strid med bestemmelserne i § 20, giver udvalget, såfremt forholdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør, pålæg om ændring af priser eller betingelser.

Stk. 6. Såfremt priser eller andre betingelser må antages at ville medføre en i samfundsmæssig henseende uøkonomisk anvendelse af energi, kan udvalget efter forhandling som nævnt i stk. 5 give pålæg om ændring af priser eller betingelser.

Stk. 7. Priser og andre betingelser for salg af naturgas i forbindelse med levering til forbrugere med et aftag på over 300.000 m3 naturgas pr. år er ikke omfattet af stk. 3, 5 og 6.

§ 22. Gas- og Varmeprisudvalget består af en formand og 13 andre medlemmer, som udnævnes af energiministeren. Formanden og 7 af medlemmerne skal være uafhængige af forsynings- og kommunale interesser og skal repræsentere forbrugerinteresser og nødvendig sagkundskab. Af de øvrige 6 medlemmer udnævnes 1 efter indstilling fra Danske Elværkers Forening, 1 medlem efter indstilling fra Danske Fjernvarmeværkers Forening, 1 medlem efter indstilling fra Dansk Naturgas A/S, 1 efter fælles indstilling fra naturgasdistributionsselskaberne, 1 efter indstilling fra Kommunernes Landsforening, og 1 medlem udnævnes efter fælles indstilling fra Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

Stk. 2. Udvalgets sekretariatsforretninger varetages af Konkurrencerådets sekretariat.

Stk. 3. Energiministeren fastsætter udvalgets forretningsorden.

§ 22. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med indretningen og driften af kollektive varmeforsyningsanlæg.

Stk. 2. Energiministeren kan fastsætte regler om tilsynet.

§ 22. Gas- og Varmeprisudvalget består af en formand og 13 andre medlemmer, som udnævnes af energiministeren. Formanden og 7 af medlemmerne skal være uafhængige af forsynings- og kommunale interesser og skal repræsentere forbrugerinteresser og nødvendig sagkundskab. Af de øvrige 6 medlemmer udnævnes 1 efter indstilling fra Danske Elværkers Forening, 1 medlem efter indstilling fra Danske Fjernvarmeværkers Forening, 1 medlem efter indstilling fra Dansk Naturgas A/S, 1 efter fælles indstilling fra naturgasdistributionsselskaberne, 1 efter indstilling fra Kommunernes Landsforening, og 1 medlem udnævnes efter fælles indstilling fra Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

Stk. 2. Udvalgets sekretariatsforretninger varetages af Konkurrencerådets sekretariat.

Stk. 3. Energiministeren fastsætter udvalgets forretningsorden.

§ 23. Gas- og Varmeprisudvalgets afgørelser skal meddeles skriftligt og indeholde oplysning om de forhold og synspunkter, som har været bestemmende for afgørelsen.

Stk. 2. Med hensyn til udvalgets beføjelser til at kræve oplysning m.v. og til klage over udvalgets afgørelser finder reglerne i § 6 og kapitel 5 i konkurrenceloven anvendelse med de fornødne afvigelser.

§ 23. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter kapitlerne 2, 3 og 5 kan påklages til energiministeren, jf. dog § 6, stk. 4 og § 9, stk. 3.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan påklages af den eller dem, til hvem afgørelsen er rettet.

Stk. 3. Energiministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter kapitlerne 2 og 5 kun skal kunne påklages for så vidt angår retlige spørgsmål.

§ 23. Gas- og Varmeprisudvalgets afgørelser skal meddeles skriftligt og indeholde oplysning om de forhold og synspunkter, som har været bestemmende for afgørelsen.

Stk. 2. Med hensyn til udvalgets beføjelser til at kræve oplysning m.v. og til klage over udvalgets afgørelser finder reglerne i § 6 og kapitel 5 i konkurrenceloven anvendelse med de fornødne afvigelser.

§ 24. Energiministeren kan fastsætte regler om vedligeholdelsen af kollektive varmeforsyningsanlæg, forsyningsledninger m.v.

§ 24. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 24. Energiministeren kan fastsætte regler om vedligeholdelsen af kollektive varmeforsyningsanlæg, forsyningsledninger m.v.

§ 25. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med indretningen og driften af kollektive varmeforsyningsanlæg.

Stk. 2. Energiministeren kan fastsætte regler om tilsynet.

§ 25. Henlægger energiministeren sine beføjelser til at træffe afgørelser efter loven eller efter bestemmelser fastsat efter loven til en institution under Energiministeriet, kan energiministeren fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke i alle tilfælde kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 25. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med indretningen og driften af kollektive varmeforsyningsanlæg.

Stk. 2. Energiministeren kan fastsætte regler om tilsynet.

§ 26. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter kapitlerne 2, 3 og 5 kan påklages til energiministeren, jf. dog § 6, stk. 4, og § 12, stk. 3.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan påklages af den eller dem, til hvem afgørelsen er rettet.

Stk. 3. Energiministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter kapitlerne 2 og 5 kun skal kunne påklages for så vidt angår retlige spørgsmål.

§ 26. Energiministeren kan med virkning for Dansk Naturgas A/S og andre virksomheder, der driver anlæg til fremføring af naturgas, fastsætte regler eller træffe afgørelse om

1) udbygning af naturgasnettet og forsyningspligt, herunder virksomhedernes planer herfor, og

2) styring af virksomhedernes omkostninger.

§ 26. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter kapitlerne 2, 3 og 5 kan påklages til energiministeren, jf. dog § 6, stk. 4, og § 12, stk. 3.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan påklages af den eller dem, til hvem afgørelsen er rettet.

Stk. 3. Energiministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter kapitlerne 2 og 5 kun skal kunne påklages for så vidt angår retlige spørgsmål.

§ 27. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 27. Salg af naturgas til forbrugere med et aftag på over 300.000 m3 pr. år varetages af naturgasdistributionsselskaberne efter ensartede, landsdækkende retningslinier, som er aftalt med Dansk Naturgas A/S, og som er godkendt af energiministeren. I tilfælde af manglende enighed fastsætter energiministeren retningslinierne. I tilfælde af uenighed om salget mellem Dansk Naturgas A/S og et eller flere af naturgasdistributionsselskaberne, eller såfremt energiministeren i øvrigt finder det nødvendigt, kan energiministeren inden for rammerne af disse retningslinier træffe afgørelse herom.

§ 27. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 28. Henlægger energiministeren sine beføjelser til at træffe afgørelser efter loven eller efter bestemmelser fastsat efter loven til en institution under Energiministeriet, kan energiministeren fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke i alle tilfælde kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 28. De i § 26 nævnte virksomheder skal efter anmodning meddele energiministeren de oplysninger, der efter dennes skøn findes nødvendige for udøvelsen af beføjelserne efter §§ 26 og 27.

§ 28. Henlægger energiministeren sine beføjelser til at træffe afgørelser efter loven eller efter bestemmelser fastsat efter loven til en institution under Energiministeriet, kan energiministeren fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke i alle tilfælde kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 29. Energiministeren kan med virkning for Dansk Naturgas A/S og andre virksomheder, der driver anlæg til fremføring af naturgas, fastsætte regler eller træffe afgørelse om

1) udbygning af naturgasnettet og forsyningspligt, herunder virksomhedernes planer herfor, og

2) styring af virksomhedernes omkostninger.

§ 29. Undlader nogen rettidigt til Gas- og varmeprisudvalget at anmelde eller give oplysninger i henhold til § 18, stk. 1, og § 20, stk. 2, eller at efterkomme pålæg i henhold til § 18, stk. 5 og 6, kan energiministeren som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder. Der er udpantningsret for disse.

§ 29. Energiministeren kan med virkning for Dansk Naturgas A/S og andre virksomheder, der driver anlæg til fremføring af naturgas, fastsætte regler eller træffe afgørelse om

1) udbygning af naturgasnettet og forsyningspligt, herunder virksomhedernes planer herfor, og

2) styring af virksomhedernes omkostninger.

§ 30. Energiministeren bemyndiges til efter forhandling med indenrigsministeren samt efter forelæggelse for Folketingets Energipolitiske Udvalg at fastsætte regler om begrænsning af de regionale naturgasselskabers låntagning og om afvikling af selskabernes gæld.

§ 30. Med bøde straffes den, der

1) undlader at indhente tilladelse efter § 4,

2) tilsidesætter vilkår for en tilladelse efter loven,

3) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold,

4) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, jf. § 18, stk. 1 og § 20, stk. 2.

Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Er en af de i stk. 1 og 2 nævnte overtrædelser begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab el. lign., kan bødeansvar pålægges selskabet som sådant. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 30. Energiministeren bemyndiges til efter forhandling med indenrigsministeren samt efter forelæggelse for Folketingets Energipolitiske Udvalg at fastsætte regler om begrænsning af de regionale naturgasselskabers låntagning og om afvikling af selskabernes gæld.

§ 31. Salg af naturgas til forbrugere med et aftag på over 300.000 m3 pr. år varetages af naturgasdistributionsselskaberne efter ensartede, landsdækkende retningslinier, som er aftalt med Dansk Naturgas A/S, og som er godkendt af energiministeren. I tilfælde af manglende enighed fastsætter energiministeren retningslinierne. I tilfælde af uenighed om salget mellem Dansk Naturgas A/S og et eller flere af naturgasdistributionsselskaberne, eller såfremt energiministeren i øvrigt finder det nødvendigt, kan energiministeren inden for rammerne af disse retningslinier træffe afgørelse herom.

§ 31. Loven træder ikraft den 1. februar 1990.

Stk. 2. Ved lovens ikrafttræden ophæves lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 330 af 29. juni 1983.

Stk. 3. Indtil energiministeren har truffet anden bestemmelse, kan kommunalbestyrelsen ikke godkende projekter, der strider mod de i medfør af de hidtil gældende regler godkendte regionale varmeforsyningsplaner.

§ 31 indeholder lovens overgangsregler. Ved bestemmelsens stk. 3 fastsættes det, at godkendte regionale varmeforsyningsplaner og regionale delplaner efter den gældende lovs kapitel 2 og kapitel 3 opretholdes som bindende grundlag for den videre kommunale varmeforsyningsplanlægning og projektbehandling efter lovforslagets § 3, stk. 1 og § 4. Energiministeren kan træffe bestemmelse om, hvordan afviklingen af varmeforsyningsplanerne finder sted.

Til § 32

Bestemmelsen fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Efter 2. behandling den 8. maj 1990

§ 31. Salg af naturgas til forbrugere med et aftag på over 300.000 m3 pr. år varetages af naturgasdistributionsselskaberne efter ensartede, landsdækkende retningslinier, som er aftalt med Dansk Naturgas A/S, og som er godkendt af energiministeren. I tilfælde af manglende enighed fastsætter energiministeren retningslinierne. I tilfælde af uenighed om salget mellem Dansk Naturgas A/S og et eller flere af naturgasdistributionsselskaberne, eller såfremt energiministeren i øvrigt finder det nødvendigt, kan energiministeren inden for rammerne af disse retningslinier træffe afgørelse herom.

§ 32. De i § 29 nævnte virksomheder skal efter anmodning meddele energiministeren de oplysninger, der efter dennes skøn findes nødvendige for udøvelsen af beføjelserne efter §§ 29-31.

§ 32. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I. Indledning

Lovforslaget har navnlig til formål at forenkle og decentralisere den gældende procedure- og kompetenceordning i varmeforsyningsplanlægningen.

Med det sigte indebærer forslaget en ophævelse af lovens særlige planbestemmelser, med den konsekvens at gennemførelsen af nye varmeforsyningsprojekter ikke længere er bundet til en forudgående vedtagelse af særskilte kommunale eller regionale varmeforsyningsplaner og tillæg hertil. Den planmæssige stillingtagen vil i stedet blive knyttet til den allerede gældende procedure for godkendelse af konkrete varmeforsyningsprojekter.

Bortfaldet af planordningen medfører endvidere en udvidelse af den lokale kompetence i varmeforsyningsplanlægningen, der fremtidigt som hovedregel alene vil blive reguleret gennem udstedelse af generelle retningslinier fra de centrale myndigheder i modsætning til den nuværende ordning, der bygger på en omfattende statslig og amtslig behandling af henholdsvis regionale og kommunale planer. I konsekvens heraf vil amtskommunerne udgå som myndighed i varmeforsyningsplanlægningen.

Lovforslaget berører ikke varmeforsyningsplanlægningens sigte eller indhold, som vil blive videreført i overensstemmelse med retningslinier, der følges i dag.

Udover ophævelse af lovens planbestemmelser indeholder lovforslaget en ændring af lovens formålsbestemmelse i § 1, således at prioriteringen af miljømæssige hensyn nu fremgår direkte af formålsbestemmelsen.

Forslaget skal ses på baggrund af den stadig øgede betydning, som miljømæssige hensyn har fået ved energisystemets og ikke mindst varmeforsyningens tilrettelæggelse. Ændringen tilsigter at afspejle og videreføre denne udvikling.

Lovforslaget indeholder endvidere ændringer af forskellige enkeltbestemmelser. Det foreslås bl.a. at inddrage kraftvarmeanlæg med en eleffekt op til 25 MW under loven som kollektive forsyningsanlæg. Endelig gennemføres efter forslaget en forenkling af lovens almindelige klageregler.

Lovforslaget er et led i regeringens afbureaukratiseringsplan fra december 1988, hvor der blev bebudet en revision af varmeforsyningsplanlægningen. En forenkling af varmeforsyningsplanlægningen er endvidere anbefalet i betænkningen fra det af statsministeren nedsatte udvalg om de kommunale opgavers fordeling og finansiering (Lotz III-udvalget).

Udkast til lovforslaget har været udsendt til høring hos de kommunale organisationer, forsyningsselskaber m.v.

Lovændringen foreslås af praktiske grunde gennemført i form af en ny lov, der afløser den gældende lov i sin helhed.

II. Lovforslagets baggrund

Forholdene ved varmeforsyningslovens vedtagelse i 1979 var på flere måder afgørende forskellig fra situationen i dag.

Den første energiplan DE 76 blev fremlagt i 1976 med en målsætning om en omfattende omlægning af energiforsyningen væk fra olien gennem opbygningen af et flerstrenget energisystem. Varmeforsyningsloven skulle bane vej for indførelsen af nye store landsdækkende eller regionale kollektive varmeforsyningssystemer med naturgas og kraftvarme, som krævede en meget koordineret beslutningsproces med deltagelse af mange parter.

Loven var endvidere starten på en helt ny offentlig planlægningsaktivitet, som bortset fra enkelte kommuner, ikke var prøvet før, og som derfor måtte opbygges fra grunden.

Man stod således overfor en meget krævende og omfattende planlægningsopgave, som tilmed skulle løses indenfor snævre tidsmæssige rammer. Denne særlige historiske baggrund kom til at præge udformningen af loven, der som et afgørende element i den samlede myndighedsregulering foreskrev et landsdækkende plansystem med deltagelse af alle tre myndighedsniveauer, stat, amtskommuner og kommuner.

Planerne havde efter loven til formål at angive, dels i hvilke områder de forskellige varmeforsyningsformer fremtidigt skulle tillægges prioriteret anvendelse, dels den fremtidige lokalisering af varmeforsyningsanlæg, herunder rørledninger.

Varmeforsyningsplanlægningen er nu så vidt fremskreden, at den første og centrale fase - den såkaldte førstegangsplanlægning - i det store og hele forventes afsluttet omkring udgangen af 1989. Herefter vil i hovedsagen alle områder, som omfattes af aktuelle udbygningsplaner, være udlagt til kollektiv forsyning i en kommunal varmeforsyningsplan.

Der er i dag godkendt regionale varmeforsyningsplaner i alle amtskommuner med undtagelse af Fyns Amt og Hovedstadsregionen, hvor der i stedet foreligger meget omfattende regionale delplaner for den samlede kraftvarme- og naturgasudbygning. Ligeledes er der i dag i langt hovedparten af landets kommuner vedtaget planer, der angiver, hvilke kvarterer, bydele eller byer der skal have naturgas eller fjernvarmeforsyning.

Tilsvarende er selve etableringen af kollektive forsyningssystemer i vidt omfang fuldført. De regionale fordelingsledninger er i det væsentlige udbygget, mens der vil gå nogle år endnu, før udbygningen med de lokale distributions- og gadeledninger er fuldført.

De kollektive varmeforsyningsområder vil herefter udfra de gældende planer have et omfang svarende til omkring 75% af landets samlede nettovarmebehov.

Situationen på varmeforsyningsområdet er således afgørende ændret siden lovens tilblivelse. For det første er der nu gennemført en fastlæggelse af hele den fremtidige infrastruktur i form af de overordnede sammenhængende ledningssystemer, og for det andet er fordelingen af det samlede varmemarked mellem de forskellige forsyningsformer i hovedtræk gennemført. Endelig har kommunerne gennem de forløbne 10 år erhvervet en betydelig ekspertise med hensyn til planlægning af varmeforsyningen.

De fremtidige varmeforsyningsprojekter vil i hovedsagen være af begrænset og lokal karakter og typisk kun angå den enkelte kommunes område. Det vil dog kunne forekomme, at to eller flere kommuner berøres af det samme projekt.

Kommunernes opgaver vil i de kommende år navnlig være rettet mod at fremme overgangen til decentral kraftvarme i den lokale fjernvarmeforsyning.

Energiministeren har i skrivelse af 28. januar 1988 til alle amtskommuner og kommuner anmodet om, at der udarbejdes oplæg og i øvrigt forberedes en myndighedsmæssig behandling i relation til den decentrale kraftvarmeudbygning. Denne udbygning, baseret på naturgas og regionale/lokale energikilder som affald, halm m.m., vil involvere en stor del af landets fjernvarmebyer.

Der vil endvidere for et fåtal af fjernvarmeværker, som ikke får decentral kraftvarme, skulle foretages en endelig afklaring af det fremtidige brændselsvalg, navnlig anvendelse af lokale energikilder.

Planlægningsindsatsen vil derudover rette sig mod varmeforsyningen i de mindre byer og landområder, der dog i vidt omfang fortsat vil være afhængige af individuel forsyning, men hvor vedvarende energikilder måske kan afløse olien som brændsel.

Endelig vil det være en vigtig opgave for kommunerne løbende at justere og afrunde netudbygningen samt sikre tilslutningen til den kollektive varmeforsyning.

Med førstegangsplanlægningens gennemførelse skifter planlægningsopgaverne således karakter - i første række ved at nye forsyningsprojekter får et mere begrænset omfang og samtidig bliver lettere at vurdere i sammenhæng med det øvrige forsyningssystem, som nu ligger fast i sin hovedstruktur.

Den hidtil gældende planregulering kan derfor siges nu at have opfyldt sit formål, og en videreførelse af det hidtidige plansystem forekommer på den baggrund unødvendig belastende og tung i forhold til de opgaver, som vil melde sig i fremtiden.

III. Lovforslagets hovedprincipper.

1. Den foreslåede hovedændring af den gældende lov er ophævelsen af de særlige planbestemmelser i kapitel 2 og 3 (§§ 4-10 og 12).

Planprocedurens ophævelse indebærer, at der ikke mere kræves forudgående vedtagelse af særskilte planer eller plantillæg, som betingelse for kommunalbestyrelsens godkendelse af et nyt varmeforsyningsprojekt. Kommunens planmæssige vurdering og stillingtagen vil i stedet finde sted umiddelbart i tilknytning til selve behandlingen og godkendelsen af projektforslaget. Den samlede kommunale myndighedsbehandling vil således foregå under een procedure, der omfatter begge de funktioner, der i dag varetages under to forskellige procedurer.

Det gældende godkendelseskrav for etableringen af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelsen af større ændringer i eksisterende anlæg fremgår af den gældende lovs § 14. I medfør af bemyndigelsen i § 14, stk. 2, er der givet detaljerede regler for projektgodkendelsesordningens nærmere tilrettelæggelse.

Lovreglen om godkendelsesordningen er uden realitetsændringer videreført i lovforslaget (§ 4). Med godkendelsesordningens udvidede formål vil det imidlertid være nødvendigt at ændre de nærmere administrative regler for ordningen med sigte på, at de planmæssige aspekter indgår i projektbeskrivelsen.

De varmeforsyningsprojekter, der kan komme på tale, vil have en meget forskellig karakter og baggrund, og kommunerne bør derfor i det enkeltetilfælde kunne tilpasse myndighedsbehandlingen efter det foreliggende projekt og den sammenhæng det indgår i.

Det er hensigten at gøre reglerne så fleksible som muligt, således at kommunerne kan afstemme myndighedsprocessen i forhold til det enkelte projekts omfang og karakter.

Nyordningen tilsigter endvidere en styrkelse af det lokale samarbejde i varmeforsyningsplanlægningen, som i vidt omfang forudsættes at ske under inddragelse af eksterne parter, navnlig forsyningsselskaber og borgere.

2. En anden følge af ændringen vil være en decentralisering af myndighedskompetencen. Det gældende plansystem indebærer, at alle væsentlige varmeforsyningsprojekter i form af tillæg til de kommunale planer skal forelægges amtskommunerne, og for så vidt angår mere betydende projekter, der ikke allerede omfattes af en regional varmeforsyningsplan, skal der af amtskommunen vedtages et tillæg til den regionale plan, som derefter skal godkendes af energiministeren.

Efter lovforslaget vil kommunerne for fremtiden som hovedregel selv indenfor generelle retningslinier kunne planlægge og træffe beslutning om nye projekter uden forelæggelse for amtskommunale eller statslige myndigheder.

Kommunerne får således den endelig kompetence i en række sager, som i dag direkte eller indirekte forudsætter godkendelse i amtskommunen eller i Energiministeriet.

Amtskommunernes opgaver har i høj grad været knyttet til de regionale varmeforsyningsplaner. Som en konsekvens af forslaget om planernes bortfald foreslås det derfor, at det amtskommunale myndighedsniveau udgår i den fremtidige varmeforsyningsplanlægning.

Amtskommunerne vil fortsat som led i den almindelige regionplanlægning skulle vurdere placeringer m.v. af større energianlæg, ligesom der vil være mulighed for at inddrage energiforsyningen i forbindelse med bredere overvejelser om udviklingen i den enkelte region.

3. Det planlægningsresultat, som i dag fremgår af de regionale planer, herunder regionale delplaner, danner i vidt omfang de mere grundlæggende og blivende rammer for varmeforsyningsforholdene og vil derfor fortsat være af betydning. Lovforslaget opretholder derfor i en overgangsperiode sådanne planer, indtil de afvikles i overensstemmelse med energiministerens nærmere bestemmelser, der meddeles med hjemmel i lovforslagets overgangsregler.

De foreliggende godkendte amtskommunale varmeforsyningsplaner vil således som udgangspunkt indtil videre være bindende for den kommunale varmeforsyningsplanlægning og projektbehandling efter lovforslagets § 3, stk. 1 og § 4 på samme måde som hidtil med den konsekvens, at kommunalbestyrelsen ikke kan godkende projekter i strid hermed.

Nyordningen vil derfor i første omgang alene få virkning i sin helhed overfor projekter, der ikke helt eller delvist omfattes af retningslinier i de regionale varmeforsyningsplaner, herunder regionale delplaner.

Afviklingen af planerne vil ske gradvis, fortrinsvis ved udstedelse af generelle retningslinier. Det er bl.a. hensigten, at den forestående planlægning for decentral kraftvarme skal ske efter generelle bestemmelser, der vil erstatte de konkrete retningslinier for fjernvarmeforsyningen, som måtte findes i de regionale varmeforsyningsplaner.

Indholdet af de kommunale varmeforsyningsplaner, herunder kommunale delplaner, vil efter lovforslaget kunne ændres af kommunalbestyrelsen ved godkendelse af nye projekter, medmindre det pågældende projekt strider mod godkendte regionale varmeforsyningsplaner eller forudsætninger efter § 3.

I den forbindelse må man imidlertid være opmærksom på, at de kommunale planer, og dermed deres bestemmelser om områdeafgrænsning, brændselsvalg m.v., i vidt omfang vil være udmøntet i godkendte projekter, der bevarer deres gyldighed uanset lovændringen.

For så vidt angår de forholdsvis få tilfælde, hvor de kommunale planers bestemmelser endnu ikke er udmøntet i et godkendt projekt, er der samtidig grund til at understrege, at mere betydende afvigelser fra indholdet af den hidtidige kommunale plan kun kan ske efter inddragelse af de berørte forsyningsselskaber m.v. Ligeledes skal det fremhæves, at det er forudsat, at indholdet af den hidtidige kommunale plan er udgangspunktet for vurderingen af nye projekter, således at væsentlige afvigelser herfra forudsætter nye omstændigheder.

Det skal samtidig bemærkes, at de beslutninger om forbud mod elopvarmning, som kommunen måtte have truffet i tilknytning til de hidtidige kommunale varmeplaner, naturligvis fortsat består.

Den gældende ordning om, at der alene skal være eet kollektivt forsyningssystem indenfor et givet område, vil ligeledes bestå.

4. Nyordningen for varmeforsyningsplanlægningen berører i princippet ikke planlægningens formål eller indhold. De gældende planlægningsprioriteringer og - kriterier vil derfor fortsat forpligte kommunerne sammen med nye retningslinier, som måtte blive udstedt. Kommunerne skal som hidtil vurdere nye varmeforsyningsprojekter ud fra samfundsøkonomiske hensyn, ligesom de kommunale beslutninger skal respektere den nærmere fastlæggelse af de samfundsmæssige målsætninger, som finder udtryk i Energiministeriets angivelse af planlægningspriser, og prioriteringer med hensyn til brændsels- eller teknologivalg.

Ligeledes vil selve indholdet af den kommunale planlægningsindsats ikke blive ændret af forslaget. Kommunerne vil fortsat skulle vedligeholde og videreføre kortlægningen af det eksisterende varmebehov og de anvendte opvarmningsmetoder m.v. samt vurdere det fremtidige varmeforsyningsbehov og de fremtidige varmeforsyningsmuligheder i kommunen.

Det forudsættes således, at kommunen til stadighed er i besiddelse af et vidensgrundlag, som sætter den i stand til på et tilstrækkeligt tidligt tidspunkt at vurdere behovet for nye varmeforsyningsprojekter med henblik på at søge disse iværksat, inden grundlaget forrykkes.

Disse forpligtelser vil særligt aktualisere sig i forbindelse med ændringer i byudviklingen, såsom inddragelsen af nye områder til bebyggelse eller etablering af større erhvervsvirksomheder.

Ansvaret for, at varmeforsyningsplanlægningen følger med den øvrige udvikling i kommunen, vil efter nyordningen i særlig grad påhvile kommunalbestyrelsen, der må sikre, at de fornødne initiativer i forhold til forsyningsselskaber, bygherrer og andre tages, såsnart forholdene tilsiger det.

Navnlig i forbindelse med ændringer af kommuneplaner eller gennemførelsen af nye lokalplaner må kommunalbestyrelsen være opmærksom på, at planlægningen af varmeforsyningen inddrages fra begyndelsen.

De foreslåede ændringer i varmeforsyningsloven vil ikke direkte få betydning for kommunens gældende forpligtigelse til at behandle varmeforsyningsplanlægningen som led i kommuneplanen. Bortfaldet af de selvstændige varmeforsyningsplaner, som hidtil har kunnet indgå i kommuneplanen, vil medføre, at kommunerne, navnlig i forbindelse med kommuneplanens revision hvert fjerde år, vil foretage en samlet vurdering af varmeforsyningsplanlægningen.

Ved udarbejdelse af kommuneplanerne vil kommunerne alene været retlig bundet af retningslinier meddelt i medfør af kommuneplanloven, uanset om der i planerne forekommer bestemmelser om nye varmeforsyningsprojekter enten direkte eller forudsætningsvis.

Er der tvivl om gennemførligheden efter varmeforsyningsloven af et nyt varmeforsyningsprojekt, som ønskes indarbejdet i kommuneplanen, vil kommunerne derfor efter varmeforsyningsloven være forpligtet til at gennemføre en sideløbende vurdering og afklaring af projektet efter denne lovgivning.

Såfremt kommunen ikke finder grundlag for en sådan afklaring, bør retningslinierne i kommuneplanen affattes mere foreløbigt og åbent under hensyn til den foreliggende usikkerhed.

Tilsvarende vil kommunerne efter varmeforsyningsloven blive forpligtet til at gennemføre projektgodkendelse af anlæg, der omfattes af en lokalplan senest samtidig med lokalplanens vedtagelse.

5. Lovforslaget vil i et vist omfang ændre de centrale energimyndigheders rolle i varmeforsyningsplanlægningen, da hovedvægten i opgavevaretagelsen vil forskydes fra behandlingen af konkrete planer m.v. til mere generelle initiativer.

Den direkte statslige deltagelse i den konkrete planlægningsproces vil således i det væsentlige bortfalde som følge af planbestemmelsernes ophævelse. Behovet for at formidle de overordnede energipolitiske målsætninger og prioriteringer til kommunerne på anden måde vil i stedet blive varetaget gennem energiministerens udstedelse af retningslinier, som vil danne rammer for den kommunale myndighedsudøvelse i varmeforsyningsplanlægningen. Beføjelsen hertil findes i forslaget § 3, stk. 2, som svarer til den gældende lov § 3.

Bestemmelsen har hidtil i det væsentlige været anvendt som hjemmel for Energiministeriets fastlæggelse af de konkrete forudsætninger, der har skullet lægges til grund ved udarbejdelsen af de regionale varmeforsyningsplaner.

De af energiministeren angivne forudsætninger vil i almindelighed være landsdækkende, i lighed med de tidligere forudsætninger om stop for kulanvendelse i fjernvarmeproduktion, elopvarmningsforbud samt den praksis, der har været fulgt med hensyn til planlægningspriser m.v. Det vil herigennem være muligt at fastsætte forudsætninger, der fastlægger rammerne for kommunalbestyrelsens godkendelse af et projekt, for eksempel om brændselsvalg i fjernvarmeforsyningen og afgrænsning mellem områder udlagt til naturgas og fjernvarme m.v.

Forudsætningerne vil blive fastlagt i tilknytning til administrationen af lov om elforsyning og af lov om naturgasforsyning samt koordineret med andre berørte ministerier, f.eks. Bolig- og Miljøministeriet.

Reguleringen gennem generelle retningslinier kan vise sig uhensigtsmæssig for projekter af usædvanlig karakter, som f.eks. særligt store eller tværkommunale projekter.

Lovforslaget åbner derfor mulighed for, at der skal kunne gives konkrete forudsætninger for de kommunale beslutninger i varmeplanlægningen. En sådan forudsætning kan eksempelvis være, at flere kommuner anmodes om at udarbejde et projekt for naturgas- eller kraftvarmeforsyning af kommunerne. Det er hensigten, at en sådan fremgangsmåde kun anvendes i begrænset omfang. Endvidere foreslås det i § 4, at der gives ministeren beføjelse til direkte at godkende et projekt. Denne godkendelsesadgang tager sigte på særligt afgørende projekter og forudsættes kun anvendt i sjældne undtagelsestilfælde.

Det vil fortsat være en væsentlig opgave for Energistyrelsen at formidle information samt yde vejledning til kommunerne, f.eks. i regionale samordningsgrupper, ligesom styrelsen i større sager kan yde kommunerne konkret rådgivning i overordnede planlægningsspørgsmål.

6. Lovforslaget indeholder endvidere en nyregulering af mindre kraftvarmeanlæg.

Den foreslåede ændring af § 2, stk. 1, medfører, at sådanne anlæg op til en grænse på 25 MW-eleffekt vil være omfattet af lovens definition af kollektive varmeforsyningsanlæg med den konsekvens, at lovens forskellige bestemmelser om kollektive anlæg finder anvendelse på decentrale kraftvarmeanlæg i samme omfang som overfor andre kollektive varmeforsyningsanlæg.

Forslaget skal ses i sammenhæng med målsætningen om at sikre decentrale kraftvarmeanlæg en større udbredelse på de lokale varmemarkeder jf. el-aftalen fra 1986 mellem den daværende regering og Socialdemokratiet.

Med den forventede udbredelse af decentrale kraftvarmeanlæg og med den betydning, som de lokale fjernvarmemarkeder har for mulighederne for at sikre en øget decentral samproduktion af varme og el, er det ønskeligt, at loven udtrykkeligt gør op med disse anlægs placering i varmeforsyningsplanlægningen.

De tekniske spørgsmål vedrørende anlæggenes nærmere udformning vil som hidtil blive behandlet efter elforsyningsloven, og kommunerne vil således ikke skulle opbygge nogen særlig ekspertise på dette område.

7. I lovforslaget foreslås endelig den gældende § 34 ændret således, at energiministeren gives bemyndigelse til at fastsætte regler om, at kommunale afgørelser kun skal kunne påklages vedrørende retlige spørgsmål. Endvidere foreslås den gældende § 36 ændret således, at energiministeren kan bestemme, at visse afgørelser kun kan påklages til een administrativ instans (Energistyrelsen), uden videre klagemulighed til energiministeren. Disse ændringer vil give grundlag for en administrativ rationalisering med sigte på at opnå hurtigere endelige afgørelser i klagesager, hvilket generelt er i de implicerede parters interesse. De foreslåede ændringer bygger på Lotz III-udvalgets betænkning vedrørende forenkling af klagebehandlingen.

IV. Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget indebærer, at der samlet set kan ske ressourcemæssige besparelser hos de involverede myndighedsinstanser i forhold til den nuværende lovgivning og den hidtil forudsatte ressourceanvendelse.

I Energiministeriet og Energistyrelsen er der siden 1984 sket en gradvis reduktion af ressourceanvendelsen til området for varmeforsyningsplanlægning, sidst omkring årsskiftet 1988-89, bl.a. som led i regeringens afbureaukratiseringsplan. Ressourceanvendelsen til behandlingen af sager vedrørende regional og kommunal varmeforsyningsplanlægning m.v. udgør i dag under halvdelen af 1984-niveauet.

For amtskommunerne indebærer lovforslaget, at amtsrådenes opgaver efter den gældende lov ophører, således at amtskommunernes ressourceindsats falder væk. Den heraf følgende besparelse skønnes at ville udgøre 10 mio. kr. i 1990 og herefter 20 mio. kr. årligt.

Der vil ikke være udgifter i forbindelse med information vedrørende lovforslaget.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Fremhævelsen af miljøhensyn i selve lovens formålsbestemmelse på linie med olieuafhængigheden sker i konsekvens af den stadig klarere og mere afgørende sammenhæng, som viser sig at bestå mellem energi og miljø.

Miljøvaretagelsen indgår allerede i dag, bl.a. med henvisning til samfundsøkonomiske hensyn, med en betydelig vægt ved tilrettelæggelsen af energiforsyningen og forbruget. Imidlertid har de med forureningen forbundne risici i det seneste årti antaget en så omfattende og alvorlig dimension, at det forekommer naturligt, at varetagelsen af miljøhensyn nu direkte fremgår af selve lovens formålsbestemmelse.

Bestemmelsens nye formulering afspejler således den ændrede balance i en energipolitisk prioritering, som skal sikre en markant reduktion af energisystemets skadelige miljøpåvirkninger som et resultat af en langsigtet energipolitik.

En forudsætning for realisering af de ønskede miljømæssige mål vil være en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af den samfundsmæssige ressourceindsats.

Som hidtil vil samfundsøkonomiske kriterier derfor være afgørende for valget af de midler i varmeforsyningsplanlægningen, som skal hidføre en reduktion af miljøbelastningen.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at uanset at der navnlig i et længere tidsperspektiv knytter sig en betydelig usikkerhed til omkostningerne for de enkelte virkemidler, vil en betydelig ressourceindsats kunne vise sig fornøden.

På den baggrund forekommer det nærliggende at søge miljøbelastningen reduceret ved - så tidligt som muligt - at gennemføre de tiltag, som kan realiseres uden samfundsøkonomiske meromkostninger, eller som tillige lader sig begrunde ud fra andre hensyn. Mulighederne herfor på kort sigt vil navnlig være knyttet til samproduktionen af kraft og varme, energibesparelser i slutforbruget samt overgang til miljøvenlige brændsler.

Til § 2

Til stk. 1

Ved ændringen af stk. 1, nr. 1, præciseres det, atikke alene anlæg til produktion og fremføring af bygas, men også anlæg til produktion og fremføring af andre brændbare gasarter, som f.eks. flaskegas, biogas og skraldgas, anses for kollektive varmeforsyningsanlæg, når disse gasarter anvendes til opvarmningsformål.

Bestemmelsens nr. 2 svarer til den gældende lovs § 2, stk. 1, nr. 2.

I stk. 1, nr. 3, er det præciseret, at tillige affaldsforbrændingsanlæg m.v., der fungerer som produktionsanlæg til fjernvarmeforsyning, er omfattet af definitionen.

I stk. 1, nr. 4, er måleenheden MJ/s ændret til den ækvivalente enhed MW med henblik på en ensartet angivelse af effektstørrelsen i loven.

Ved tilføjelser til nr. 3 og 4 har man yderligere udvidet lovens definition af kollektive varmeforsyningsanlæg til at omfatte decentrale kraftvarmeanlæg, som maximalt har en eleffekt på 25 MW.

I konsekvens heraf vil lovens forskellige bestemmelser om kollektive anlæg, herunder lovens påbudsbestemmelser, finde anvendelse på decentrale kraftvarmeanlæg i samme omfang som overfor andre kollektive varmeforsyningsanlæg.

Som nærmere omtalt i de almindelige bemærkninger er baggrunden for forslaget, at en af de kommende hovedopgaver indenfor varmeforsyningsområdet vil være at planlægge for øget samproduktion af el og varme gennem etablering af kraftvarmeværker.

Lovforslaget henholder sig iøvrigt til den gældende definition af kollektive varmeforsyningsanlæg, der således fortsat er angivet som anlæg, der drives med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Loven vil således omfatte anlæg, hvis hovedformål er opvarmning og varmtvandsforsyning af boliger, institutioner eller virksomheder, hvorimod anlæg, hvis hovedformål er at levere energi til procesformål, som hidtil falder udenfor lovens afgrænsning af kollektive varmeforsyningsanlæg.

Til stk. 2.

Efter den gældende lovs bestemmelse i § 2, stk. 2, er decentrale kraftvarmeværker ikke omfattet af varmeforsyningsloven, idet alle elproduktionsanlæg, herunder også anlæg som både producerer el og varme, er omfattet af elforsyningsloven. Som en konsekvens af tilføjelsen til stk. 1 om decentrale kraftvarmeanlæg op til 25 MW-eleffekt undtages disse anlæg fra den almindelige regel om, at elproducerende anlæg ikke er omfattet af loven. Disse anlæg op til 25 MW-eleffekt vil således være omfattet af både elforsyningsloven og varmeforsyningsloven. Det er hensigten at tilrettelægge den fremtidige administration således, at mere tekniske spørgsmål udelukkende vil blive behandlet efter elforsyningsloven.

I forhold til undtagelsesbestemmelsen i den gældende lovs § 2, stk. 2, afviger den foreslåede § 2, stk. 2, iøvrigt ved, at det nu fastslås, at virksomhed omfattet af undergrundsloven, i lighed med virksomhed omfattet af elforsyningsloven og lov om naturgasforsyning, ikke omfattes af varmeforsyningsloven. Ved ændringen præciseres, at geotermiske produktionsanlæg og underjordiske gaslageranlæg ikke er omfattet af varmeforsyningsloven, idet disse anlæg er omfattet af undergrundsloven.

Til kapitel 2

Som nævnt i de almindelige bemærkninger afsnit III foreslås den gældende lovs kapitel 2 om kortlægning og planlægning og kapitel 3 om overgangsbestemmelser ophævet.

De generelle regler om varmeforsyningsplanlægningen, herunder om myndighedernes opgaver og beføjelser, der i den gældende lov navnlig er placeret i kapitel 4 vil herefter blive samlet i den nye lovs kapitel 2.

Til § 3

Til stk. 1

Med ændringen i forhold til den gældende lovs § 3 fastslås det, at hovedansvaret for den konkrete varmeforsyningsplanlægning nu vil påhvile kommunalbestyrelserne i samarbejde med de berørte forsyningsselskaber og andre parter.

Det er således kommunalbestyrelsen, som må tage de fornødne initiativer i varmeforsyningsplanlægningen, såsnart de lokale forhold tilsiger det. De hovedopgaver, der forestår i den videre planlægning og projektbehandling, er nærmere omtalt i de almindelige bemærkninger.

Kommunalbestyrelsen skal som hidtil løbende tage stilling til projektforslag, typisk fra forsyningsselskaberne, og skal således bl.a. vurdere, i hvilket omfang andre parter skal inddrages. Ved visse tværkommunale projekter kan amtskommunen tillige inddrages, hvis der er behov herfor.

Indholdet af den kommunale planlægningsindsats vil ikke blive ændret af forslaget. Kommunerne vil fortsat skulle vedligeholde og videreføre kortlægningen af det eksisterende varmeforsyningsbehov og de anvendte opvarmningsmetoder m.v. samt vurdere det fremtidige varmeforsyningsbehov og de fremtidige varmeforsyningsmuligheder i kommunen. Det forudsættes således, at kommunen til stadighed er i besiddelse af et vidensgrundlag, som sætter den i stand til på et tilstrækkeligt tidligt tidspunkt at vurdere behovet for nye varmeforsyningsprojekter med henblik på at søge disse iværksat, inden grundlaget forrykkes.

Disse forpligtelser vil særligt aktualisere sig i forbindelse med ændringer i byudviklingen, såsom inddragelsen af nye områder til bebyggelse eller etablering af større erhvervsvirksomheder.

Som led i den kommunale opgavevaretagelse forudsættes det, at der findes en samlet oversigtsmæssig dokumentation af varmeforsyningsforholdene i kommunen, der udover de fysiske anlæg og forbrugsforholdene angiver de mere planmæssige forhold, såsom hvilke områder der er udlagt til kollektiv forsyning, og hvilket brændsel der anvendes på de kollektive varmeforsyningsanlæg.

Dokumentationen skal tillige indeholde andre data og beslutninger, også efter anden lovgivning, som kan være af betydning for varmeforsyningsforholdene i kommunen, f.eks. oplysninger fra lokalplaner og bygningslovgivning.

Til stk. 2

Bestemmelsen giver energiministeren bemyndigelse til at udstede nærmere angivne retningslinier for kommunens planlægning, herunder forudsætninger, som skal lægges til grund ved den projektbehandling, som kommunalbestyrelsen foretager i forbindelse med den fremtidige varmeforsyning for kommunen. Bestemmelsen svarer til indholdet i den gældende lovs § 3.

Bestemmelsen giver hjemmel til at sikre, at varmeplanlægningens målsætninger med hensyn til samfundsøkonomi, forsyningssikkerhed, miljøbeskyttelse og teknologifremme stadig bliver grundlaget for kommunalbestyrelsens behandling af varmeforsyningsprojekter.

Som nærmere omtalt i de almindelige bemærkninger afsnit 5 kan de af energiministeren udmeldte forudsætninger være enten landsdækkende eller begrænset til at gælde nærmere anførte geografiske områder. Forudsætningerne kan eksempelvis fastlægge rammer og kriterier for f.eks. brændselsvalg eller områdeafgrænsning mellem flere forsyningsformer, jf. de almindelige bemærkninger.

Til stk. 3.

Bestemmmelsen svarer til den gældende lovs § 38 og er af redaktionelle grunde flyttet til § 3.

Til § 4

Til stk. 1

Bestemmelsen fastsætter, at kommunalbestyrelsen skal godkende projekter for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelsen af større ændringer i eksisterende anlæg.

Den med lovændringen foreslåede forenkling af procedurereglerne for behandlingen af nye varmeforsyningsprojekter vil indebære, at den planmæssige vurdering og stillingtagen foregår i sammenhæng med udarbejdelse af nye varmeforsyningsprojekter. Formålet med udarbejdelsen af varmeforsyningsprojekter vil således være udvidet i forhold til tidligere, hvor opgaven i det væsentlige har været at sikre projekternes overenstemmelse med varmeforsyningsplanerne og anlæggenes tekniske forsvarlighed. Med det udvidede formål med godkendelsesordningen vil det imidlertid være nødvendigt at ændre de nærmere administrative regler for ordningen med sigte på, at de planmæssige aspekter indgår i projektbeskrivelsen.

De varmeforsyningsprojekter, der vil kunne komme på tale fremover, vil have meget forskellig omfang og baggrund, hvorfor kommunen i det enkelte tilfælde må kunne tilpasse myndighedsbehandlingen efter det foreliggende projekt og den sammenhæng, som det indgår i. Det er derfor hensigten at gøre reglerne så fleksible som muligt, således at kommunerne kan afstemme myndighedsprocessen i forhold til det enkelte projekts karakter.

De administrative nærmere regler om den kommunale sagsbehandling med hensyn til oplysningkrav, inddragelse af parter, frister m.v., vil blive fastlagt i en bekendtgørelse efter lovens § 5.

For visse store projekter kan det være ønskeligt, at projektforløbet opdeles i flere faser, således at der indledes med en mere overordnet behandling før den tekniske projektering, og der vil i de administrative regler blive åbnet adgang hertil. En sådan fremgangsmåde kan f.eks. vise sig egnet i forbindelse med projekter, der berører flere kommuner.

Nogle projekter vil berøre borgerne mere direkte, hvis de eksempelvis forudsætter indførelse af tilslutningspligt og beslutning om ekspropriation. Her vil der fortsat være en pligt for kommunen til at inddrage borgerne forud for projektgodkendelsen, som fortsat skal sikre, at brugernes tilslutning til kollektive forsyningssystemer finder sted udfra energimæssige hensyn og sker på rimelige økonomiske vilkår.

Mere gennemgribende projekter, der berører forskellige forsyningsselskaber samt eventuelt andre kommuner, vil kræve samarbejde mellem de berørte parter om bl.a. fordelingen af lokale energiressourcer og om økonomiske og organisatoriske forhold. Projekter som f.eks. brændselsomlægning på en fjernvarmecentral til lokale energikilder, forudsætter forhandling med det regionale naturgasselskab og andre berørte forsyningsselskaber, der anvender eller overvejer at anvende det pågældende lokale brændsel.

Ved ændringer i områdeafgrænsningen, såsom overgang til anden kollektiv forsyning eller områdeudvidelser, hvor anden kollektiv forsyning også var en mulighed, forudsættes de berørte forsyningsinteresser ligeledes inddraget.

Til stk. 2

Bestemmelsen skal sikre de centrale myndigheder en mulighed for i særlige tilfælde at indgå direkte i den konkrete varmeforsyningsplanlægning.

Enkelte varmeforsyningsprojekter kan have en så omfattende eller usædvanlig karakter, at de ikke lader sig regulere gennem generelle retningslinier. I sådanne tilfælde vil det være hensigtsmæssigt, at de centrale energimyndigheder orienteres om en påbegyndt projektbehandling, således at der gives de centrale myndigheder mulighed for at indgå i den videre projektbehandling, eventuelt ved at give konkrete forudsætninger for kommunalbestyrelsernes godkendelse af projektet, jf. herved § 3, stk. 2.

Med henblik på særligt afgørende projekter foreslås det endvidere i § 4, stk. 2, at energiministeren skal kunne bestemme, at projektgodkendelsen meddeles af ministeren. Denne regel, der kun forventes anvendt i sjældne undtagelsestilfælde, vil eksempelvis kunne komme på tale i forbindelse med større tværkommunale projekter. § 4, stk. 2 giver samtidig hjemmel til at bestemme, at projektgodkendelsen kun kan meddeles med energiministerens samtykke.

Til stk. 3

Bestemmelsen fastsætter, at producenter og leverandører af ledningsbunden energi - såvel eksisterende som potentielle - samt varmeforbrugere, efter anmodning skal meddele energiministeren og kommunalbestyrelserne de oplysninger, der findes nødvendige for den kommunale varmeforsyningsplanlægning. Offentlige myndigheder er allerede forpligtet hertil i henhold til forvaltningslovens § 31. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende lovs § 11.

Til § 5

Bestemmelsen viderefører bemyndigelserne i den gældende lovs § 10 og § 15 til at give nærmere regler for sagbehandlingen, dels vedrørende revisioner m.v. i planlægningen, dels vedrørende behandlingen af projektgodkendelser. Til afløsning af den gældende bekendtgørelse nr. 45 af 23. februar 1982 om godkendelse m.v. af projekter vil der blive udstedt regler, som vil give kommunen større frihed til selv at vælge proceduren ved behandlingen af de enkelte projektforslag m.v. Reglerne skal navnlig fastlægge kravene til inddragelse af berørte parter. Med den ændrede formulering af bestemmelsen er der ikke tilsigtet nogen realitetsændring, og der vil således fortsat være adgang til at give regler om, i hvilket omfang de berørte grundejere ved afholdelse af møder eller på anden måde skal inddrages i forberedelsen af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Bestemmelsen foreskriver endvidere i lighed med den gældende lov en pligt for energiministeren til at gennemføre forhandlinger med kommunale organisationer forud for udstedelse af de nævnte regler.

Til §§ 6 og 7

Bestemmelserne svarer indholdsmæssigt til den gældende lovs §§ 16 og 17. Ændringerne er konsekvensændringer som følge af ophævelsen af kapitlerne 2 og 3.

Til §§ 8 - 10

Bestemmelserne svarer til den gældende lovs §§ 18, 19 og 20.

Til § 11

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende lovs § 21. Ændringerne er konsekvensændringer som følge af ophævelsen af kapitlerne 2 og 3.

Til § 12

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 22 med den ændring, at bestemmelsen nu også omfatter beslutninger om anlægsbidrag efter lovens § 10 (den gældende § 20). § 20 kom ind i loven som et resultat af forhandlingerne i Folketinget forud for vedtagelsen af varmeforsyningsloven i 1979, uden at den gældende § 22 blev ændret i overensstemmelse hermed.

Til § 13

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 23.

Til §§ 14 og 15

Bestemmelserne svarer til den gældende lovs §§ 24 og 25 med de ændringer, der er en konsekvens af, at amtsrådenes opgaver indenfor varmeforsyningplanlægningen foreslås ophævet.

Til § 16

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 26.

Til § 17

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 27.

Til § 18

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 28 bortset fra bestemmelsen i stk. 2, som giver energiministeren beføjelse til at begrænse anmeldelsespligten over for Gas- og varmeprisudvalget. Forslaget skal ses på baggrund af overvejelser om at lempe anmeldelseskravet, hvor det ikke skønnes at have tilstrækkeligt formål. Det forudsættes dog samtidig, at udvalget uden videre fortsat har mulighed for at indkalde alle ønskede oplysninger. I konsekvens af den foreslåede nye bestemmelse i stk. 2, er der foretaget en redaktionel ændring af stk. 4.

Til § 19

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 29, incl. den konsekvensændring til stk. 2, der er medtaget i industriministerens samlede forslag om lovændringer som følge af konkurrencelovens vedtagelse, jf. bemærkningerne hertil.

Til § 20

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 30, incl. den konsekvensændring til stk. 2, der er medtaget i industriministerens samlede forslag om lovændringer som følge af konkurrencelovens vedtagelse, jf. bemærkningerne hertil.

Til §§ 21 og 22

Bestemmelserne svarer til den gældende lovs §§ 31 og 32.

Den gældende lovs kapitel 8 (§ 33), hvorefter amtsrådenes opgaver i København og Frederiksberg kommuner varetages af disse efter nedlæggelse af Hovedstadsrådet, foreslås ophævet i konsekvens af, at de amtskommunale opgaver udgår efter forslaget.

Til § 23

Bestemmelsens stk. 1 og 2 svarer til den gældende lovs § 34, stk. 1 og 2, bortset fra en konsekvensændring som følge af, at amtsrådenes opgaver ophører efter ophævelsen af den gældende lovs kapitel 2 og 3.

Ved den foreslåede bestemmelse i det nye stk. 3 gives energiministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om en indskrænkning af den hidtidige klageadgang, således at kommunalbestyrelsens afgørelser efter forslagets kapitel 2 og 5 kun kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål. Ændringen berører ikke klager over beslutninger truffet i medfør af kapitel 3 om ekspropriation, der således stadig kan indbringes til fuld efterprøvelse.

Forslaget skal ses i sammenhæng med Lotz III-udvalgets forslag om begrænsning af klageadgangen over kommunale afgørelser, hvor lovgivningen har tilsigtet et betydeligt element af lokalt skøn.

Ved en begrænsning af klageadgangen til retlige spørgsmål vil genstanden for klage, udover klage over manglende overholdelse af procedureregler m.v., være fortolkningen af lovens bestemmelser, herunder bestemmelser udstedt i medfør af loven. Retlige spørgsmål, der vil kunne påklages, vil endvidere omfatte spørgsmål om afgørelsens forenelighed med endnu gældende varmeforsyningsplaner eller forudsætninger udstedt af energiministeren i henhold til lovens § 3, stk. 2.

Til § 24

Klagefristen foreslås nedsat fra 8 til 4 uger. Varmeforsyningslovens klagefrist bringes herved i overensstemmelse med de frister, der i vid udstrækning anvendes i den øvrige sektorplanlægning.

Til § 25

Bestemmelsen opretholder den gældende lovs § 36 med den ændring, at energiministeren gives bemyndigelse til at indskrænke den gældende klageadgang for afgørelser, som træffes af Energistyrelsen i henhold til delegation.

Bestemmelsen giver grundlag for at forenkle klagebehandlingen på områder, hvor der har udviklet sig en klar praksis, og hvor en dobbelt klagebehandling derfor ikke skønnes nødvendig.

Bestemmelsen er iøvrigt i overensstemmelse med det generelle forslag om forenkling af klagesagsbehandlingen i betænkningen fra Lotz III-udvalget.

Til §§ 26-28

Bestemmelserne svarer til den gældende lovs §§ 36 a, 36b og 36c.

Til § 29

Den gældende lovs § 30 henviser for så vidt angår de under Gas- og varmeprisudvalget henhørende sager til straffebestemmelsen i lov om tilsyn med monopoler og konkurrencebegrænsninger. I det samlede forslag om lovændringer som følge af konkurrencelovens vedtagelse er det i overensstemmelse med nyere lovgivningspraksis foreslået, at straffebestemmelsen i stedet for fremgår direkte af varmeforsyningsloven. Den foreslåede bestemmelse i § 29 er i overensstemmelse hermed.

Til § 30

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 37 bortset fra stk. 1, nr. 4, som tilføjer, at der kan fastsættes straf af bøde for afgivelse af urigtige og vildledende oplysninger til Gas- og varmeprisudvalget i lighed med de tilsvarende straffebestemmelser i elforsyningsloven og konkurrenceloven. I stk. 3 er det i overensstemmelse med nyere lovgivningspraksis fastslået, at straffeansvaret også omfatter kommuner og kommunale fællesskaber.

Til § 31

§ 32. De i § 29 nævnte virksomheder skal efter anmodning meddele energiministeren de oplysninger, der efter dennes skøn findes nødvendige for udøvelsen af beføjelserne efter §§ 29-31.

§ 33. Undlader nogen rettidigt til Gas- og Varmeprisudvalget at anmelde eller give oplysninger i henhold til § 21, stk. 1, og § 23, stk. 2, eller at efterkomme pålæg i henhold til § 21, stk. 5 og 6, kan energiministeren som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder. Der er udpantningsret for disse.

§ 33. Undlader nogen rettidigt til Gas- og Varmeprisudvalget at anmelde eller give oplysninger i henhold til § 21, stk. 1, og § 23, stk. 2, eller at efterkomme pålæg i henhold til § 21, stk. 5 og 6, kan energiministeren som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder. Der er udpantningsret for disse.

§ 34. Med bøde straffes den, der

1) undlader at indhente tilladelse efter § 4,

2) tilsidesætter vilkår for en tilladelse efter loven,

3) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold,

4) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, jf. § 21, stk. 1, og § 23, stk. 2.

Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Er en af de i stk. 1 og 2 nævnte overtrædelser begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab el. lign., kan bødeansvar pålægges selskabet som sådant. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 34. Med bøde straffes den, der

1) undlader at indhente tilladelse efter § 4,

2) tilsidesætter vilkår for en tilladelse efter loven,

3) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold,

4) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, jf. § 21, stk. 1, og § 23, stk. 2.

Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Er en af de i stk. 1 og 2 nævnte overtrædelser begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab el. lign., kan bødeansvar pålægges selskabet som sådant. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 35. Loven træder i kraft den 15. juni 1990.

Stk. 2. Ved lovens ikrafttræden ophæves lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 330 af 29. juni 1983.

Stk. 3. Indtil energiministeren har truffet anden bestemmelse, kan kommunalbestyrelsen ikke godkende projekter, der strider mod de i medfør af de hidtil gældende regler godkendte regionale varmeforsyningsplaner.

§ 35. Loven træder i kraft den 15. juni 1990.

Stk. 2. Ved lovens ikrafttræden ophæves lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 330 af 29. juni 1983.

Stk. 3. Indtil energiministeren har truffet anden bestemmelse, kan kommunalbestyrelsen ikke godkende projekter, der strider mod de i medfør af de hidtil gældende regler godkendte regionale varmeforsyningsplaner.

§ 36. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 36. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Ingen

Nr LSF 60

Forslag til Lov om varmeforsyning

Fremsat af energiministeren (Bilgrav-Nielsen)

den 7. november 1989

Vedtaget ved tredjebehandling den 18. maj 1990

Lov nr. 382 af 13/06/1990