DK
1989 LSF 58 FORSLAG TIL LOV OM SPILLEKASINOER
Table of Provisions (104)
Statutory Text (104 Articles)
Kapitel 1
Meddelelse af tilladelse
Kapitel 1
Meddelelse af tilladelse
Kapitel 1
Meddelelse af tilladelse
§ 1. Justitsministeren kan meddele tilladelse til oprettelse og drift af spillekasinoer.
Stk. 2. Tilladelse kan meddeles for indtil 10 år ad gangen.
Stk. 3. Ved afgørelsen af, om en tilladelse kan meddeles, skal der lægges vægt på, at den, der ønsker en tilladelse, må antages at ville drive spillekasinoet på fuldt forsvarlig måde.
Stk. 4. Der kan fastsættes vilkår for tilladelsen.
§ 1. Justitsministeren kan meddele tilladelse til oprettelse og drift af spillekasinoer.
Stk. 2. Tilladelse kan meddeles for indtil 5 år ad gangen.
Stk. 3. Ved afgørelsen af, om en tilladelse kan meddeles, skal der lægges vægt på, at den der ønsker en tilladelse, må antages at ville drive spillekasinoet på fuldt forsvarlig måde.
Stk. 4. Der kan fastsættes vilkår for tilladelsen.
§ 1. Justitsministeren kan meddele tilladelse til oprettelse og drift af spillekasinoer.
Stk. 2. Tilladelse kan meddeles for indtil 10 år ad gangen.
Stk. 3. Ved afgørelsen af, om en tilladelse kan meddeles, skal der lægges vægt på, at den, der ønsker en tilladelse, må antages at ville drive spillekasinoet på fuldt forsvarlig måde.
Stk. 4. Der kan fastsættes vilkår for tilladelsen.
Kapitel 2
De enkelte spil m.v.
Kapitel 2
De enkelte spil m.v.
Kapitel 2
De enkelte spil m.v.
§ 2. I et spillekasino må der kun spilles roulette, baccarat og black jack.
Stk. 2. Justitsministeren kan meddele tilladelse til andre former for spil, ligesom den enkelte tilladelse kan begrænses til en eller flere spilleformer.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om kontrol af det spilletekniske udstyr.
§ 2. I et spillekasino må der kun spilles roulette, baccarat og black jack.
Stk. 2. Justitsministeren kan meddele tilladelse til andre former for spil, ligesom den enkelte tilladelse kan begrænses til en eller flere spilleformer.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om kontrol af det spilletekniske udstyr.
§ 2. I et spillekasino må der kun spilles roulette, baccarat og black jack.
Stk. 2. Justitsministeren kan meddele tilladelse til andre former for spil, ligesom den enkelte tilladelse kan begrænses til en eller flere spilleformer.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om kontrol af det spilletekniske udstyr.
Kapitel 3
Adgangskrav m.v.
Kapitel 3
Adgangskrav m.v.
Kapitel 3
Adgangskrav m.v.
§ 3. I tilknytning til et spillekasino kan der opstilles gevinstgivende spilleautomater, der kun må kunne benyttes af spillekasinoets gæster.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om gevinstgivende spilleautomater, herunder om kontrol af automaterne.
§ 3. I tilknytning til et spillekasino kan der opstilles gevinstgivende spilleautomater, der kun må kunne benyttes af spillekasinoets gæster.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om gevinstgivende spilleautomater, herunder om kontrol af automaterne.
§ 3. I tilknytning til et spillekasino kan der opstilles gevinstgivende spilleautomater, der kun må kunne benyttes af spillekasinoets gæster.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om gevinstgivende spilleautomater, herunder om kontrol af automaterne.
Kapitel 4
Regler vedrørende spillekasinoets personale
Kapitel 4
Regler vedrørende spillekasinoets personale
Kapitel 4
Regler vedrørende spillekasinoets personale
§ 4. Indehaveren af en tilladelse skal udarbejde et spillereglement, der redegør for spillereglerne for de enkelte spil.
Stk. 2. Spillereglementet skal ved opslag bekendtgøres for spillekasinoets gæster, ligesom det på begæring skal udleveres til gæsterne.
§ 4. Indehaveren af en tilladelse skal udarbejde et spillereglement, der redegør for spillereglerne for de enkelte spil.
Stk. 2. Spillereglementet skal ved opslag bekendtgøres for spillekasinoets gæster, ligesom det på begæring skal udleveres til gæsterne.
§ 4. Indehaveren af en tilladelse skal udarbejde et spillereglement, der redegør for spillereglerne for de enkelte spil.
Stk. 2. Spillereglementet skal ved opslag bekendtgøres for spillekasinoets gæster, ligesom det på begæring skal udleveres til gæsterne.
Kapitel 5
Årsregnskab og revision
Kapitel 5
Årsregnskab og revision
Kapitel 5
Årsregnskab og revision
§ 5. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om spillenes afvikling, herunder om maksimum og minimum for indsatser i de enkelte spil.
§ 5. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om spillenes afvikling, herunder om maksimum og minimum for indsatser i de enkelte spil.
§ 5. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om spillenes afvikling, herunder om maksimum og minimum for indsatser i de enkelte spil.
Kapitel 6
Kontrolbestemmelser
Kapitel 6
Kontrolbestemmelser
Kapitel 6
Kontrolbestemmelser
§ 6. Indsatser i spil skal, bortset fra de i § 3, stk. 1, nævnte spil, gøres med særlige spillemærker (jetons).
Stk. 2. Gevinster i spil skal, bortset fra de i § 3, stk. 1, nævnte spil, udbetales i spillemærker.
Stk. 3. Veksling fra kontanter til spillemærker kan foretages i kasinoets vekselkasse samt ved spillebordene, medens veksling fra spillemærker til kontanter kun må finde sted i kasinoets vekselkasse.
Stk. 4. Alle spillemærker skal veksles i kasinoets vekselkasse, inden spillekasinoet forlades.
Stk. 5. Et spillekasino skal føre et dagligt regnskab.
Stk. 6. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvorledes udbetalinger efter stk. 4 skal finde sted, samt regler om opgørelse af og kontrol med kontanter ved spillebordene.
§ 6. Indsatser i spil skal, bortset fra de i § 3, stk. 1, nævnte spil, gøres med særlige spillemærker (jetons), der mod kontant betaling skal købes i kasinoets vekselkasse.
Stk. 2. Gevinster i spil skal, bortset fra de i § 3, stk. 1, nævnte spil, udbetales i spillemærker.
Stk. 3. Alle spillemærker skal veksles i kasinoets vekselkasse inden spillekasinoet forlades.
Stk. 4. Et spillekasino skal føre et dagligt regnskab over hver enkelt omveksling af spillemærker.
Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvorledes udbetalinger efter stk. 3 skal finde sted.
§ 6 indeholder endvidere et forbud mod, at der ydes spillere kredit, idet det af stk. 1 fremgår, at spillemærker kun må købes mod kontant betaling. Kravet om kontant betaling skal forstås således, at det er spillekasinoet, der ikke må yde en spiller kredit. Bestemmelsen tilsigter ikke at udelukke brugen af forskellige købekort, som kan være knyttet til en kreditkonto.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §§ 8-9
Der henvises til pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 10
Bestemmelsen indeholder et forbud mod, at der i et spillekasino ansættes personer, som er under 18 år. Forbuddet skal forstås således, at det også omfatter ansættelse i en eventuel restaurationsvirksomhed, der står i umiddelbar forbindelse med selve spillekasinoet.
Til § 11
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 5.1.
Til § 12
Reglen forbyder ansatte at modtage gaver fra spillekasinoets gæster. Dette gælder uanset, hvad den ansattes funktion er i spillekasinoet. Bestemmelsen omfatter således ikke alene croupierer.
Som beskrevet i pkt. 5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger vil det heller ikke være tilladt for en spiller at give gaver bestemt for det samlede personale.
Til § 13
Reglerne, der fastsætter pligt til regnskabsaflæggelse, har til formål at sikre, at der for enhver kasinovirksomed uanset organiationsform er pligt til at aflægge årsregnskab.
Pligt hertil kan allerede følge af bogføringsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 60 af 19. februar 1986 som ændret ved lov nr. 851 af 23. december 1987 herunder af bestemmelser fastsat i henhold til loven eller af årsregnskabsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 436 af 20. juni 1989.
Til § 14
Bestemmelsen fastlægger en revisionspligt og har til formål at sikre, at enhver kasinovirksomhed uanset organisationsform har pligt til at lade sit regnskab revidere.
Pligt hertil kan allerede følge af årsregnskabslovens kapitel 8 a, jf. lovbekendtgørelse nr 436 af 20. juni 1989. Er kasinovirksomheden ikke omfattet af disse regler, følger det af § 14, stk. 4, at revisionen skal foretages i overensstemmelse med reglerne i § 15.
Til § 15
Bestemmelserne i § 15 opstiller forskellige krav til revisionen og indeholder en henvisning til nogle bestemmelser i årsregnskabsloven.
Henvisningen til årsregnskabslovens § 61 g, stk. 1, instituerer således selve revisionskravet, medens henvisningen til § 61 h skal sikre, at indehaveren af en tilladelse eventuelt dennes særskilte ledelse skal give revisor de fornødne oplysninger.
Ved bestemmelsen i § 15, stk. 2, foreslås det, at der skal udarbejdes en revisionsprotokol, som er revisors meddelelsesmiddel til ledelsen om revisionsarbejde m.m. Der henvises til § 3 i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 125 af 28. februar 1989.
Til § 16
Bestemmelserne, der skal ses i sammenhæng med reglerne i § 15, svarer til bestemmelser i anden lovgivning.
Til § 17
Der stilles ikke forslag om, at et revideret regnskab altid skal indsendes til Justitsministeriet, men § 17 indeholder hjemmel til, at indehaveren af en tilladelse i konkrete tilfælde kan pålægges at indsende det reviderede regnskab.
Til § 18
Ved bestemmelsen fastlægges det, at politiet skal føre kontrol med, at spillekasinoerne drives på fuldt forsvarlig måde.
I tilknytning hertil er der i stk. 2 hjemmel for politiet til uden retskendelse at foretage husundersøgelse af en kasinovirksomhed for at føre det nødvendige tilsyn med kasinovirksomhedens udøvelse. Bestemmelsen er formuleret på tilsvarende måde som i anden lovgivning, der hjemler husundersøgelse uden retskendelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 7.1. og 9.
Til § 19
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 8.1.
Til § 20
Bestemmelsen i § 20 regulerer justitsministerens adgang til at tilbagekalde en tilladelse. Det bemærkes i den forbindelse, at en afgørelse om, at en tilladelse tilbagekaldes, vil kunne indbringes for domstolene, jf. lovforslagets § 21.
Efter § 20, stk. 1, nr. 2, kan en tilladelse tilbagekaldes, såfremt indehaveren af tilladelsen eller en ansat dømmes for strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at drive et spillekasino.
Bestemmelsen omfatter både tilfælde, hvor det er en kollektiv enhed der dømmes, og hvor det er en enkeltperson.
Hvis man f.eks. har meddelt et aktieselskab tilladelse til kasinodrift, vil tilladelsen kunne tilbagekaldes efter § 20, stk. 1, nr. 2, såfremt selskabet som sådant dømmes for et forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at drive et spillekasino.
Bestemmelsen omfatter imidlertid også tilfælde, hvor det er en ansat, der dømmes for strafbart forhold, såfremt det strafbare forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at drive et spillekasino.
I § 20, stk. 1, nr. 3, er der hjemmel til at tilbagekalde en tilladelse, såfremt indehaveren af tilladelsen ikke længere kan antageliggøre, at vedkommende vil kunne drive spillekasinoet på fuldt forsvarlig måde. Efter bestemmelsen har tilladelsesindehaveren således bevisbyrden for, at vedkommende stadig opfylder den grundlæggende betingelse for en tilladelse, som er, at spillekasinoet drives på fuldt forsvarlig måde.
Det vil ikke være en betingelse for at tilbagekalde en tilladelse i medfør af § 20, stk. 1, nr. 3, at der foreligger eller kan dokumenteres strafbare overtrædelser. Bestemmelsen kan således tænkes anvendt i de tilfælde, hvor en indehaver ikke betaler skyldige afgifter af spilleomsætningen. I en sådan situation kan man befrygte, at kasinovirksomheden heller ikke vil opfylde sine forpligtelser over for spillekasinoets gæster, der måtte have krav på gevinstudbetalinger, og man vil derfor kunne tilbagekalde tilladelsen under henvisning til, at spillekasinoet ikke drives på fuldt forsvarlig måde.
Efter § 20, stk. 1. nr. 4, kan en tilladelse tilbagekaldes, såfremt spillekasinoet er til væsentlige forstyrrelse af den offentlige orden. Det er ikke en forudsætning for at anvende denne bestemmelse, at de forhold, der må karakteriseres som værende til væsentlig forstyrrelse af den offentlige orden, kan lægges kasinoejeren eller ansatte til last.
Det bemærkes i øvrigt, at lovforslagets regler om tilbagekaldelse suppleres af straffelovens § 78, stk. 2, hvorefter domstolene under tilsvarende betingelser som nævnt i § 20, stk. 1, nr. 2, har adgang til at frakende en domfældt retten til at drive et spillekasino.
Til § 21
Bestemmelsen i § 21 fastlægger en umiddelbar adgang for tilladelsesindehaveren til at få spørgsmålet om lovligheden af en tilbagekaldelse prøvet ved domstolene.
Indehaveren af en tilladelse skal således ikke selv anlægge en sag herom, men kan inden en frist på 4 uger fra tilbagekaldelsen meddele Justitsministeriet, at vedkommende ønsker sagen prøvet ved domstolene. Det påhviler herefter Justitsministeriet at indbringe sagen for retten. Sagen behandles efter reglerne om politisager.
Til § 22
Det foreslås, at strafferammen for overtrædelse af lovens bestemmelser bliver bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Forbeholdet om, at højere straf kan være forskyldt efter anden lovgivning, henviser blandt andet til straffelovens regler om berigelsesforbrydelser og til straffelovens § 203, hvorefter straffen er bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år for den, som søger erhverv ved hasardspil eller væddemål af tilsvarende art, der ikke ifølge særlig bestemmelse er tilladt.
Til § 23
§ 6. Indsatser i spil skal, bortset fra de i § 3, stk. 1, nævnte spil, gøres med særlige spillemærker (jetons).
Stk. 2. Gevinster i spil skal, bortset fra de i § 3, stk. 1, nævnte spil, udbetales i spillemærker.
Stk. 3. Veksling fra kontanter til spillemærker kan foretages i kasinoets vekselkasse samt ved spillebordene, medens veksling fra spillemærker til kontanter kun må finde sted i kasinoets vekselkasse.
Stk. 4. Alle spillemærker skal veksles i kasinoets vekselkasse, inden spillekasinoet forlades.
Stk. 5. Et spillekasino skal føre et dagligt regnskab.
Stk. 6. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvorledes udbetalinger efter stk. 4 skal finde sted, samt regler om opgørelse af og kontrol med kontanter ved spillebordene.
Kapitel 7
Bortfald og tilbagekaldelse af tilladelser m.v.
Kapitel 7
Bortfald og tilbagekaldelse af tilladelser m.v.
Kapitel 7
Bortfald og tilbagekaldelse af tilladelser m.v.
§ 7. Justitsministeren kan fastsætte regler om fabrikation og godkendelse af spillemærker til brug i spillekasinoer.
§ 7. Justitsministeren kan fastsætte regler om fabrikation og godkendelse af spillemærker til brug i spillekasinoer.
§ 7. Justitsministeren kan fastsætte regler om fabrikation og godkendelse af spillemærker til brug i spillekasinoer.
Kapitel 8
Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
Kapitel 8
Straf- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
Kapitel 8
Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 8. Et spillekasino skal være offentligt tilgængeligt, dog må kun personer over 18 år få adgang til spillekasinoet.
Stk. 2. Enhver gæst skal på begæring forevise legitimation.
§ 8. Et spillekasino skal være offentligt tilgængeligt, dog må kun personer over 18 år få adgang til spillekasinoet.
Stk. 2. Enhver gæst skal på begæring forevise legitimation.
§ 8. Et spillekasino skal være offentligt tilgængeligt, dog må kun personer over 18 år få adgang til spillekasinoet.
Stk. 2. Enhver gæst skal på begæring forevise legitimation.
§ 9. Justitsministeren kan fastsætte regler om opkrævning af entre samt om åbningstid for spillekasinoer.
§ 9. Justitsministeren kan fastsætte regler om opkrævning af entre samt om åbningstid for spillekasinoer.
§ 9. Justitsministeren kan fastsætte regler om opkrævning af entre samt om åbningstid for spillekasinoer.
§ 10. I et spillekasino må kun ansættes personer, der er fyldt 18 år.
§ 10. I et spillekasino må kun ansættes personer, der er fyldt 18 år.
§ 10. I et spillekasino må kun ansættes personer, der er fyldt 18 år.
§ 11. En ansat må ikke deltage i spil i spillekasinoet ud over i de tilfælde, hvor den ansattes funktion i spillekasinoet er at medvirke i spillenes afvikling.
§ 11. En ansat må ikke deltage i spil i spillekasinoet, udover i de tilfælde hvor den ansattes funktion i spillekasinoet er at medvirke i spillenes afvikling.
§ 11. En ansat må ikke deltage i spil i spillekasinoet ud over i de tilfælde, hvor den ansattes funktion i spillekasinoet er at medvirke i spillenes afvikling.
§ 12. En ansat må ikke modtage gaver fra spillekasinoets gæster. Dog er det tilladt for gæsterne at lægge spillemærker som gaver bestemt for det samlede personale i særlige til dette formål indrettede beholdere.
Stk. 2. Beløb, der er givet i henhold til stk. 1, 2. pkt., skal fordeles mellem de ansatte efter en skriftlig aftale, som skal være godkendt af justitsministeren.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om opgørelse af og kontrol med gaver givet i henhold til stk. 1, 2. pkt.
§ 12. En ansat må ikke modtage gaver fra spillekasinoets gæster.
§ 12. En ansat må ikke modtage gaver fra spillekasinoets gæster. Dog er det tilladt for gæsterne at lægge spillemærker som gaver bestemt for det samlede personale i særlige til dette formål indrettede beholdere.
Stk. 2. Beløb, der er givet i henhold til stk. 1, 2. pkt., skal fordeles mellem de ansatte efter en skriftlig aftale, som skal være godkendt af justitsministeren.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om opgørelse af og kontrol med gaver givet i henhold til stk. 1, 2. pkt.
§ 13. I et spillekasino må kun ansættes personer, der forud for ansættelsen er godkendt af politiet.
§ 13. Indehaveren af en tilladelse skal i det omfang vedkommende ikke er omfattet af den øvrige lovgivnings regler om bogføring og aflæggelse af årsregnskab m.v. foretage bogføring og udarbejde årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse og noter efter regler i eller fastsat i henhold til bogføringsloven. Indehaveren skal endvidere udarbejde en årsberetning.
Stk. 2. Årsregnskabet skal udarbejdes, således at det med revisionspåtegning foreligger i godkendt stand senest 6 måneder efter regnskabsperiodens udløb.
§ 13. I et spillekasino må kun ansættes personer, der forud for ansættelsen er godkendt af politiet.
§ 14. Reglerne i §§ 11 og 12, stk. 1, 1. pkt., gælder også for indehaveren af tilladelsen samt for direktører og bestyrelsesmedlemmer i et selskab, der er meddelt tilladelse.
§ 14. Hvis der ikke efter anden lovgivning er foreskrevet revision, skal indehaveren af en tilladelse antage en eller flere statsautoriserede eller registrerede revisorer.
Stk. 2. Mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret revisor.
Stk. 3. Justitsministeren kan afsætte revisor.
Stk. 4. Er indehaveren af en tilladelse ikke en virksomhed, der er omfattet af årsregnskabslovens kapitel 8a, gælder reglerne i § 15.
§ 14. Reglerne i §§ 11 og 12, stk. 1, 1. pkt., gælder også for indehaveren af tilladelsen samt for direktører og bestyrelsesmedlemmer i et selskab, der er meddelt tilladelse.
§ 15. Indehaveren af en tilladelse skal, i det omfang vedkommende ikke er omfattet af den øvrige lovgivnings regler om bogføring og aflæggelse af årsregnskab m.v., foretage bogføring og udarbejde årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse og noter efter regler i eller fastsat i henhold til bogføringsloven. Indehaveren skal endvidere udarbejde en årsberetning.
Stk. 2. Årsregnskabet skal udarbejdes, således at det med revisionspåtegning foreligger i godkendt stand senest 6 måneder efter regnskabsperiodens udløb.
§ 15. Bestemmelserne i § 61 b, stk. 3, § 61 g, stk. 1, § 61 h og § 61 i i årsregnskabsloven gælder også ved revision af det i § 13 omhandlede årsregnskab.
Stk. 2. Revisor skal til brug for indehaveren af en tilladelse og dennes ledelse føre en revisionsprotokol. Indehaveren og alle medlemmer af ledelsen skal underskrive enhver protokoltilførsel.
§ 15. Indehaveren af en tilladelse skal, i det omfang vedkommende ikke er omfattet af den øvrige lovgivnings regler om bogføring og aflæggelse af årsregnskab m.v., foretage bogføring og udarbejde årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse og noter efter regler i eller fastsat i henhold til bogføringsloven. Indehaveren skal endvidere udarbejde en årsberetning.
Stk. 2. Årsregnskabet skal udarbejdes, således at det med revisionspåtegning foreligger i godkendt stand senest 6 måneder efter regnskabsperiodens udløb.
§ 16. Hvis der ikke efter anden lovgivning er foreskrevet revision, skal indehaveren af en tilladelse antage en eller flere statsautoriserede eller registrerede revisorer.
Stk. 2. Mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret revisor.
Stk. 3. Justitsministeren kan afsætte revisor.
Stk. 4. Er indehaveren af en tilladelse ikke en virksomhed, der er omfattet af årsregnskabslovens kapitel 8 a, gælder reglerne i § 17.
§ 16. I forbindelse med sin kritiske gennemgang af regnskabsmaterialet og spillekasinoets forhold i øvrigt skal revisor efterkomme de krav vedrørende revisionen, som justitsministeren stiller.
Stk. 2. Revisor kan i øvrigt i påtegningen meddele oplysninger, som revisor anser det for rigtigst at lade komme til justitsministerens kundskab.
§ 16. Hvis der ikke efter anden lovgivning er foreskrevet revision, skal indehaveren af en tilladelse antage en eller flere statsautoriserede eller registrerede revisorer.
Stk. 2. Mindst en af revisorerne skal være statsautoriseret revisor.
Stk. 3. Justitsministeren kan afsætte revisor.
Stk. 4. Er indehaveren af en tilladelse ikke en virksomhed, der er omfattet af årsregnskabslovens kapitel 8 a, gælder reglerne i § 17.
§ 17. Bestemmelserne i § 61 b, stk. 3, § 61 g, stk. 1, § 61 h og § 61 i i årsregnskabsloven gælder også ved revision af det i § 15 omhandlede årsregnskab.
Stk. 2. Revisor skal til brug for indehaveren af en tilladelse og dennes ledelse føre en revisionsprotokol. Indehaveren og alle medlemmer af ledelsen skal underskrive enhver protokoltilførsel.
§ 17. Indehaveren af en tilladelse skal på begæring indsende en kopi af det reviderede årsregnskab samt af årsberetningen til Justitsministeriet.
§ 17. Bestemmelserne i § 61 b, stk. 3, § 61 g, stk. 1, § 61 h og § 61 i i årsregnskabsloven gælder også ved revision af det i § 15 omhandlede årsregnskab.
Stk. 2. Revisor skal til brug for indehaveren af en tilladelse og dennes ledelse føre en revisionsprotokol. Indehaveren og alle medlemmer af ledelsen skal underskrive enhver protokoltilførsel.
§ 18. I forbindelse med sin kritiske gennemgang af regnskabsmaterialet og spillekasinoets forhold i øvrigt skal revisor efterkomme de krav vedrørende revisionen, som justitsministeren stiller.
Stk. 2. Revisor kan i øvrigt i påtegningen meddele oplysninger, som revisor anser det for rigtigst at lade komme til justitsministerens kundskab.
§ 18. Politiet fører tilsyn med, at kasinovirksomheden drives på fuldt forsvarlig måde.
Stk. 2. Politiet har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til et spillekasinos lokaler, forretningsbøger og papirer m.v. for at føre tilsyn med virksomhedens udøvelse.
Stk. 3. Politiet kan pålægge indehaveren af en tilladelse eller ansatte at afgive oplysninger om kasinovirksomheden.
§ 18. I forbindelse med sin kritiske gennemgang af regnskabsmaterialet og spillekasinoets forhold i øvrigt skal revisor efterkomme de krav vedrørende revisionen, som justitsministeren stiller.
Stk. 2. Revisor kan i øvrigt i påtegningen meddele oplysninger, som revisor anser det for rigtigst at lade komme til justitsministerens kundskab.
§ 19. Indehaveren af en tilladelse skal på begæring indsende en kopi af det reviderede årsregnskab samt af årsberetningen til Justitsministeriet.
§ 19. En tilladelse bortfalder,
1) når indehaveren af tilladelsen ophører med at eksistere,
2) når der sker ændringer i direktionen eller bestyrelsen for det selskab eller lignende, der er meddelt tilladelse, medmindre ændringen efter anmeldelse inden 14 dage godkendes af justitsministeren, eller
3) når indehaveren af tilladelsen anmelder betalingsstandsning eller kommer under konkurs.
Stk. 2. Efter anmeldelse inden 14 dage til Justitsministeriet kan et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, en skyldner, der har anmeldt betalingsstandsning eller et konkursbo uden tilladelse fortsætte kasinovirksomheden med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende. Adgangen hertil gælder kun indtil 6 måneder efter dødsfaldet, betalingsstandsningens anmeldelse eller konkursdekretets afsigelse. I særlige tilfælde kan fristen forlænges.
§ 19. Indehaveren af en tilladelse skal på begæring indsende en kopi af det reviderede årsregnskab samt af årsberetningen til Justitsministeriet.
§ 20. Politiet fører tilsyn med, at kasinovirksomheden drives på fuldt forsvarlig måde.
Stk. 2. Politiet har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til et spillekasinos lokaler, forretningsbøger og papirer m.v. for at føre tilsyn med virksomhedens udøvelse.
Stk. 3. Politiet kan pålægge indehaveren af en tilladelse eller ansatte at afgive oplysninger om kasinovirksomheden.
§ 20. En tilladelse kan tilbagekaldes af justitsministeren, såfremt
1) indehaveren af tilladelsen eller en ansat har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af denne lov, af bestemmelser fastsat i henhold til loven eller af vilkår for tilladelsen,
2) indehaveren af tilladelsen eller en ansat dømmes for strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at drive et spillekasino, jf. borgerlig straffelovs § 78, stk. 2,
3) indehaveren af tilladelsen ikke længere kan antageliggøre, at vedkommende vil kunne drive spillekasinoet på fuldt forsvarlig måde, eller
4) spillekasinoet er til væsentlig forstyrrelse af den offentlige orden.
Stk. 2. En afgørelse om tilbagekaldelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.
§ 20. Politiet fører tilsyn med, at kasinovirksomheden drives på fuldt forsvarlig måde.
Stk. 2. Politiet har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til et spillekasinos lokaler, forretningsbøger og papirer m.v. for at føre tilsyn med virksomhedens udøvelse.
Stk. 3. Politiet kan pålægge indehaveren af en tilladelse eller ansatte at afgive oplysninger om kasinovirksomheden.
§ 21. En tilladelse bortfalder,
1) når indehaveren af tilladelsen ophører med at eksistere,
2) når der sker ændringer i direktionen eller bestyrelsen for det selskab eller lignende, der er meddelt tilladelse, medmindre ændringen efter anmeldelse inden 14 dage godkendes af justitsministeren, eller
3) når indehaveren af tilladelsen anmelder betalingsstandsning eller kommer under konkurs.
Stk. 2. Efter anmeldelse inden 14 dage til Justitsministeriet kan et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, en skyldner, der har anmeldt betalingsstandsning, eller et konkursbo uden tilladelse fortsætte kasinovirksomheden med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende. Adgangen hertil gælder kun indtil 6 måneder efter dødsfaldet, betalingsstandsningens anmeldelse eller konkursdekretets afsigelse. I særlige tilfælde kan fristen forlænges.
§ 21. En afgørelse efter § 20 kan af tilladelsens indehaver forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for Justitsministeriet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Sagen indbringes herefter for retten efter reglerne om politisager.
Stk. 2. Anmodning om indbringelse af sagen for retten har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at indehaveren af tilladelsen skal have adgang til at drive spillekasinoet under sagens behandling. Ankes en dom, hvorved en tilbagekaldelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at spillekasinoet ikke må drives under ankesagens behandling.
§ 21. En tilladelse bortfalder,
1) når indehaveren af tilladelsen ophører med at eksistere,
2) når der sker ændringer i direktionen eller bestyrelsen for det selskab eller lignende, der er meddelt tilladelse, medmindre ændringen efter anmeldelse inden 14 dage godkendes af justitsministeren, eller
3) når indehaveren af tilladelsen anmelder betalingsstandsning eller kommer under konkurs.
Stk. 2. Efter anmeldelse inden 14 dage til Justitsministeriet kan et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, en skyldner, der har anmeldt betalingsstandsning, eller et konkursbo uden tilladelse fortsætte kasinovirksomheden med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende. Adgangen hertil gælder kun indtil 6 måneder efter dødsfaldet, betalingsstandsningens anmeldelse eller konkursdekretets afsigelse. I særlige tilfælde kan fristen forlænges.
§ 22. En tilladelse kan tilbagekaldes af justitsministeren, såfremt
1) indehaveren af tilladelsen har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af denne lov, af bestemmelser fastsat i henhold til loven eller af vilkår for tilladelsen,
2) indehaveren af tilladelsen dømmes for strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at drive et spillekasino, jf. borgerlig straffelovs § 78, stk. 2,
3) indehaveren af tilladelsen ikke længere kan antageliggøre, at vedkommende vil kunne drive spillekasinoet på fuldt forsvarlig måde, eller
4) spillekasinoet er til væsentlig forstyrrelse af den offentlige orden.
Stk. 2. En afgørelse om tilbagekaldelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.
§ 22. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
1) overtræder § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, § 4, § 6, stk. 1-4, § 8, stk. 1, §§ 10-13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 2, § 16, stk. 1, og § 17, eller
2) tilsidesætter vilkår fastsat efter § 1, stk. 4.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
§ 22. En tilladelse kan tilbagekaldes af justitsministeren, såfremt
1) indehaveren af tilladelsen har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af denne lov, af bestemmelser fastsat i henhold til loven eller af vilkår for tilladelsen,
2) indehaveren af tilladelsen dømmes for strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at drive et spillekasino, jf. borgerlig straffelovs § 78, stk. 2,
3) indehaveren af tilladelsen ikke længere kan antageliggøre, at vedkommende vil kunne drive spillekasinoet på fuldt forsvarlig måde, eller
4) spillekasinoet er til væsentlig forstyrrelse af den offentlige orden.
Stk. 2. En afgørelse om tilbagekaldelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.
§ 23. En afgørelse efter § 22 kan af tilladelsens indehaver forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for Justitsministeriet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Sagen indbringes herefter for retten efter reglerne om politisager.
Stk. 2. Anmodning om indbringelse af sagen for retten har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at indehaveren af tilladelsen skal have adgang til at drive spillekasinoet under sagens behandling. Ankes en dom, hvorved en tilbagekaldelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at spillekasinoet ikke må drives under ankesagens behandling.
§ 23. Loven træder i kraft den 31. december 1990.
§ 23 indeholder lovens ikrafttrædelsesdato. Det foreslås, at loven træder i kraft den 31. december 1990.
Der er ved fastsættelsen af ikrafttrædelsestidspunktet taget hensyn til, at der skal udarbejdes administrative forskrifter på et hidtil ukendt område, ligesom det må forventes, at behandlingen af indkomne ansøgninger, der først vil kunne påbegyndes efter lovens vedtagelse, vil tage en vis tid.
Justitsministeren vil inden lovens ikrafttræden kunne give ansøgere meddelelse om, at de med virkning fra den 31. december 1990 vil have tilladelse til at drive et spillekasino.
Til § 24
Det følger af bestemmelsen, at loven ikke vil gælde for Færøerne og Grønland.
Efter 2. behandling den 29. maj 1990
§ 23. En afgørelse efter § 22 kan af tilladelsens indehaver forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for Justitsministeriet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Sagen indbringes herefter for retten efter reglerne om politisager.
Stk. 2. Anmodning om indbringelse af sagen for retten har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at indehaveren af tilladelsen skal have adgang til at drive spillekasinoet under sagens behandling. Ankes en dom, hvorved en tilbagekaldelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at spillekasinoet ikke må drives under ankesagens behandling.
§ 24. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
1) overtræder § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, § 4, § 6, stk. 1-5, § 8, stk. 1, § 10, § 11, § 12, stk. 1 og 2, §§ 13-15, § 16, stk. 1, § 17, stk. 2, § 18, stk. 1, og § 19 eller
2) tilsidesætter vilkår fastsat efter § 1, stk. 4.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
§ 24. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
1.1. Langt de fleste lande i Vesteuropa har spillekasinoer. I Danmark er det imidlertid ikke tilladt at drive kasinoer, hvilket skyldes forbuddet mod erhvervsmæssig hasardspil i straffelovens § 203, stk. 1. Lovforslaget har til formål at muliggøre etableringen af spillekasinoer i Danmark, idet justitsministeren i henhold til forslaget bemyndiges til at meddele tilladelse til oprettelse og drift af spillekasinoer.
Samtidig med dette lovforslag har skatteministeren fremsat forslag til lov om afgift af spillekasinoer.
Det tilsigtes ved lovforslaget at skabe grundlag for øgede indtægter til staten. Bruttoindtægterne fra et spillekasino påtænkes således belagt med en betydelig afgift. Der henvises herved til det af skatteministeren fremsatte lovforslag og pkt. 9 i de almindelige bemærkninger.
Det må samtidig antages, at spillekasinoer vil kunne virke tiltrækkende på turister, således at der ved etableringen af spillekasinoer skabes grundlag for øgede turistindtægter dels gennem turisters deltagelse i kasinospil dels gennem turisters almindelige forbrug af varer og tjenesteydelser.
Ved at tillade spillekasinoer opnår man endvidere, at hasardspil i videre omfang end i dag kan foregå inden for lovlige rammer. Selv om der ikke har været mange straffesager til pådømmelse om overtrædelse af straffelovens §§ 203-204 om hasardspil, må det antages, at sådant spil i et vist omfang finder sted, og den efterspørgsel, der under alle omstændigheder vil være efter hasardspil, kan ved etableringen af spillekasinoer blive imødekommet på legal vis.
1.2. Spørgsmålet om at tillade spillekasinoer har flere gange været til drøftelse i Folketinget. Den 9. juli 1971 stillede Jørgen Andersen (RV) spørgsmål til den daværende justitsminister K. Thestrup om, hvorfor der ikke var skabt hjemmel for at etablere spillekasinoer i Danmark (Folketingstidende 1970/71, sp. 7808-7810), og den 17. november 1978 var der i Folketinget 1. behandling af et forslag til lov om oprettelse af spillekasinoer (Folketingstidende 1978-79, sp. 2565-2581). Lovforslaget blev henvist til Erhvervsudvalget, der imidlertid ikke afgav betænkning over forslaget. Senest har medlemmer af Centrumdemokraterne og Fremskridtspartiet den 31. januar 1989 fremsat lovforslag om spillekasinoer (L 194 1988/89). Lovforslaget var til 1. behandling i Folketinget den 29. marts 1989 (Folketingstidende 1988-89, sp. 8181-8207). Her viste der sig et flertal for at tillade etablering af spillekasinoer, og justitsministeren tilkendegav under folketingsdebatten, at regeringen ville fremsætte et lovforslag herom.
2. Meddelelse af tilladelse
2.1. I lovforslaget er det præciseret, at der ved afgørelsen af, om en tilladelse kan meddeles, skal lægges afgørende vægt på, at den, der søger tilladelse, kan antages at ville drive spillekasinoet på fuldt forsvarlig måde. Herved tænkes både på, at spillekasinoet skal drives økonomisk forsvarligt, og på at kasinoet ikke må give anledning til ordensmæssige problemer. Efter lovforslaget vil en tilladelse være tidsbegrænset til 5 år, men med mulighed for forlængelse. Der henvises herved til pkt. 8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Der er ikke nogen begrænsninger i den personkreds, der kan søge om tilladelse til at oprette et spillekasino. Såvel enkeltpersoner som selskaber, fonde, foreninger o.lign. kan således principielt ansøge om tilladelse. Det vil imidlertid være forbundet med betydelige anlægsudgifter at etablere et spillekasino, ligesom den løbende drift vil være omkostningskrævende og stille store krav til likviditeten hos indehaveren af en tilladelse. På baggrund heraf må det antages, at det i første række vil være aktie- eller anpartsselskaber med en betydelig stabilitet og egenkapital, der vil kunne påregnes at være i stand til at drive et spillekasino på fuldt forsvarlig måde.
Det er ved lovforslaget forudsat, at kasinodrift ikke skal være monopoliseret, men at flere selskaber m.v. skal kunne meddeles tilladelse. Da kasinodrift endvidere må anses for en opgave for private virksomheder, der er parat til at tage en erhvervsmæssig risiko, er det samtidig forudsat, at tilladelse til at drive spillekasinoer ikke skal gives til offentlige institutioner, men alene til private selskaber m.v. Det vil i øvrigt følge af reglerne om kommunernes mulighed for at drive erhvervsvirksomhed, at en kommune ikke har adgang til at drive eller yde støtte til et spillekasino.
2.2. Det er forbundet med betydelig usikkerhed at skønne over, hvor mange mennesker der vil besøge spillekasinoer i Danmark og i forbindelse hermed, hvor stor omsætningen i et spillekasino kan antages at blive.
Blandt andet af hensyn til de turistmæssige aspekter er det Justitsministeriets opfattelse, at spillekasinoer skal have et internationalt tilsnit. Henset hertil og til, at et kasino for at være rentabelt skal have et meget stort besøgstal, vil der efter Justitsministeriets skøn kun være økonomisk grundlag for få spillekasinoer i Danmark, og det kan således forventes, at der kun vil blive givet et encifret antal tilladelser.
Som nævnt ovenfor tilsigtes det bl.a. ved lovforslaget at skabe øgede turistindtægter. Ved afgørelsen af, om en tilladelse kan meddeles, skal der derfor lægges vægt på, at et spillekasino placeres et sted, der besøges af mange udlændinge. Det har været fremført, at visse lokalområder vil kunne lide skade ved, at der placeres et spillekasino i området. I den forbindelse bemærkes, at det tillige skal tillægges betydning, at tilstedeværelsen af et spillekasino ikke må antages at ville skade udviklingen i lokalområdet. Bl.a. med henblik på vurderingen af dette spørgsmål vil Justitsministeriet indhente en udtalelse fra de kommuner, hvori spillekasinoer ønskes placeret.
Spillekasinoer findes ombord på visse udenlandske krydstogtskibe o.lign. Ved lovforslaget åbnes der mulighed for, at krydstogtskibe, der udgår fra danske havne, eller danske skibe i rutefart også i et vist mindre omfang vil kunne opnå tilladelse til oprettelse af spillekasinoer. En tilladelse hertil kan således tænkes begrænset til kun at omfatte enkelte spilleformer.
Under hensyn til det meget begrænsede antal tilladelser, der vil blive givet, er det ikke anset for nødvendigt at fastsætte særlige regler om ansøgningernes form og indhold. Kasinodrift er imidlertid en virksomhedsform, der kræver store anlægsudgifter og særlig indsigt i denne type erhvervsudøvelse, ligesom der må stilles særlige krav med hensyn til personalets uddannelse og lokalernes indretning m.v. samt den eventuelt tilknyttede virksomhedsdrift. Hertil kommer den betydelige likviditet, som vil være en forudsætning for at opnå tilladelse. Det forudsættes derfor, at ansøgerne udarbejder et detaljeret projekt for kasinovirksomheden.
De enkelte spil m.v.
3.1. I spillekasinoer i udlandet kan man typisk spille roulette (fransk og/eller amerikansk) samt kortspillene baccarat/chemin de fer og black jack. Derudover er der som oftest en spillesal med gevinstgivende spilleautomater i tilknytning til et spillekasino. Spilleautomaterne udbetaler kontanter og ikke spillemærker.
I lovforslaget er det gjort til hovedreglen, at de samme spil kan spilles i et dansk kasino. Dog er der åbnet mulighed for, at justitsministeren kan tillade andre former for spil, ligesom det i en tilladelse vil kunne fastsættes som vilkår, at det kun er en eller flere af de nævnte spilleformer, der må spilles. En sådan begrænsning kan navnlig tænkes aktuel ved tilladelser til kasinovirksomhed ombord på skibe.
Efter de i Danmark gældende regler om gevinstgivende spilleautomater, jf. herom cirkulære nr. 16 af 4. februar 1988 om offentlige forlystelser, kapitel 3, må gevinser fra en spilleautomat kun udbetales i spillemærker. Disse må ikke omveksles til kontakter, men må kun anvendes til fortsat spil, andre forlystelser, køb af varer af mindre værdi, f.eks. balloner eller køb af is, pølser o.lign.
Adgangen til i et spillekasino at opstille gevinstgivende spilleautomater, der udbetaler kontakter, er således en fravigelse fra de hidtil gældende regler.
I lovforslaget er det imidlertid præciseret, at det kun er gæsterne i et spillekasino, der må benytte spilleautomater med kontantgevinster. Dette indebærer, at spilleautomaterne skal opstilles således, at der kun er adgang til dem fra spillekasinoets lokaler, og det vil dermed kun være personer, som har betalt entre for at komme ind i kasinoet, der vil kunne benytte spilleautomaterne.
3.2. Roulettespillet består af en drejeskive med 37 felter fra 0-36, som spillerne kan spille på i forskellige kombinationer. Spillerne markerer, hvor de vil spille, ved at lægge jetoner på eet eller flere felter på det tilhørende roulettebord. Udfaldet afgøres ved, at en kugle, der roterer i en cylindrisk skål over rouletteskiven, der selv roterer langsomt den modsatte vej, falder til ro på et felt. Når roulettekuglen er standset på et felt, annonceres dette, hvorefter genvinstudbetaling samt indsamling af ikke gevinstgivende jetoner finder sted.
Kortspillet black jack foregår ved, at spillerne hver for sig spiller mod en bank, der er repræsenteret ved en ansat i spillekasinoet, en såkaldt croupier. Spillet går ud på at komme så tæt på summen 21 som muligt. Overskrides 21 er spillet tabt.
Ved kortspillet baccarat spiller man ikke mod en bank, som repræsenterer spillekasinoet. De enkelte spillere skiftes derimod efter faste regler til at være bank. Spillet går ud på at komme nærmest summen 9. Spillekasinoet opnår sit provenue fra baccarat ved at fradrage en procentsats af banksummen, såfremt banken har haft gevinst. Af samme grund kan en spiller ikke undslå sig fra at overtage banken, når vedkommende står for tur.
Afviklingen af spillene kræver medvirken fra ansatte i spillekasinoet, de såkaldte croupierer. Det nødvendige antal af croupierer veksler for de forskellige spil. Opgaven for nogle croupierer er f.eks. alene at overvåge spillenes korrekte afvikling samt træffe afgørelse i eventuelle tvister.
Det er i lovforslaget fastslået, at indehaveren af en tilladelse skal udarbejde et spillereglement. Heri skal der blandt andet redegøres for spillereglerne for de enkelte spil. Spillereglementet skal samtidig indeholde oplysning om, hvem der i spillekasinoet skal afgøre eventuelle tvister. Det bemærkes i den forbindelse, at såfremt en spiller eller kasinoejeren mener, at den trufne afgørelse er forkert, vil der kunne anlægges en sag herom ved domstolene.
3.3. Efter lovforslaget skal justitsministeren fastsætte regler om maksimum- og minimumsindsatser i de enkelte spil. Henset til prisudviklingen er det ikke fundet hensigtsmæssigt at angive satserne i selve lovteksten. Det er Justitsministeriets opfattelse, at minimumsindsatserne - bortset fra spil i spilleautomaterne - ikke kan være mindre end 5 kr., og at de enkelte maksimumsindsatser ikke i noget tilfælde må overstige 50.000 kr.
3.4. I spillekasinoer i udlandet gøres indsatser med særlige spillemærker (jetons), ligesom gevinster ved spillebordene udbetales i spillemærker. Samme ordning foreslås indført i danske spillekasinoer.
Af kontrolmæssige hensyn stilles der samtidig forslag om, at enhver omveksling fra kontanter til spillemærker samt fra spillemærker til kontanter skal registreres, og for at muliggøre dette stilles der krav om, at alle omvekslinger skal ske i kasinoets vekselkasse. I overensstemmelse med, at der ikke stilles krav om en personregistrering af gæsterne jf. herom i pkt. 4.2., stilles der heller ikke her krav om, at det i forbindelse med registreringen af en omveksling angives, hvem der har vekslet.
Efter det af skatteministeren fremsatte lovforslag om afgift af spillekasinoer er det bruttospilleindtægten, forstået som det beløb, hvormed spilleindsatserne overstiger gevinsterne, der skal danne grundlag for afgiftsberegningen. En registrering af alle omvekslinger er derfor af afgørende betydning for kontrollen med afgiftsberigtigelsen.
Derudover må kravet om registrering af alle omvekslinger antages i ikke uvæsentlig grad at mindske muligheden for, at »sorte penge kan vaskes hvide«.
Er der f.eks. tale om, at en person overfor politiet eller skattemyndigheden påstår, at han har vundet penge i et spillekasino, vil det kunne efterprøves, om der på det tidspunkt, vedkommende opgiver, har fundet en omveksling sted som påstået, jf. iøvrigt nedenfor om udbetaling af større gevinster i checks.
Det er muligt at vinde ganske betydelige beløb i et spillekasino, hvilket stiller store krav til den pengebeholdning, som spillekasinoet skal ligge inde med. Dette kunne friste nogen til at begå røveriforsøg o.lign. mod spillekasinoet. Samtidig kan en person, der har vundet et stort beløb, være udsat for en øget risiko for røverisk overfald o.lign.
Disse forhold taler for, at man ikke i alle tilfælde skal udbetale kontanter til den person, der ønsker sin gevinst i spillemærker omvekslet i kasinoets vekselkasse. Man kunne i stedet ved store gevinster på eksempelvis 10.000 kr. og derover udstede en check. Under henvisning hertil er der i lovforslaget indføjet en regel, hvorefter justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvorledes udbetaling af gevinster skal finde sted. Herved vil der samtidig være en meget effektiv efterforskningsmulighed i tilfælde, hvor en person hævder, at han har vundet et større beløb i et spillekasino.
4. Adgangskrav m.v.
4.1. Det er hensigten med lovforslaget at gøre spillekasinoer til en offentlig forlystelse. På baggrund heraf er det i lovforslaget fastlagt, at et spillekasino skal være offentligt tilgængeligt, dog skal kun personer over 18 år have adgang til et kasino. Et sådant alderskrav genfindes i andre landes lovgivning om spillekasinoer.
Ved bestemmelsen om, at et spillekasino skal være offentligt tilgængeligt, sikres det, at en kasinoejer ikke kan stille krav om, at man skal være medlem af et bestemt selskab, en forening el.lign. for at få adgang til et spillekasino. Derimod tilsigter reglen ikke at udelukke, at en gæst i konkrete tilfælde skal kunne afvises. Er der f.eks. tale om, at en beruset person ønsker adgang til et spillekasino, vil den pågældende kunne afvises, såfremt det må antages, at vedkommende vil forstyrre den nødvendige ro og orden i spillekasinoet. Tilsvarende vil en person, der er taget i at forsøge at snyde, kunne afvises eller udvises.
4.2. I modsætning til, hvad der gælder i visse andre lande, er der ikke i lovforslaget stillet krav om, at alle gæster skal registreres. I udlandet bliver registreringen brugt i forbindelse med at det kontrolleres, at man ikke lukker en spiller ind, der er meddelt spilleforbud.
Baggrunden for ikke at kræve en personregistrering er, at et sådant krav om registrering må antages at ville afholde mange fra at besøge et spillekasino i Danmark. Hertil kommer, at et register over gæsterne vil kunne misbruges på forskellig måde og være med til at blotlægge folks privatliv.
I lovforslaget er der derfor alene stillet forslag om, at enhver gæst på begæring skal forevise legitimation.
4.3. Der er i lovforslaget indsat en bestemmelse om, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om opkrævning af entre samt om åbningstider for spillekasinoer.
Under henvisning til, at spillekasinoer skal være en offentlig forlystelse, findes det påkrævet, at der kan fastsættes nærmere regler om opkrævning af entre og om åbningstider. For så vidt angår rammerne for entrefastsættelsen, taler prisudviklingen imod, at disse fastsættes i selve lovteksten, og det foreslås derfor, at rammerne for entrefastsættelsen indarbejdes i de administrative forskrifter, der skal udstedes i tilknytning til loven. Med muligheden for at fastsætte regler om entreens størrelse sikres det endvidere, at et kasino ikke f.eks. gennem en særlig høj entreafgift kan udelukke større grupper fra at besøge spillekasinoet.
Det vil endvidere være muligt i den enkelte tilladelse at fastsætte særlige vilkår med hensyn til kasinoets åbningstider.
5. Regler vedrørende spillekasinoets personale
5.1. Det foreslås, at der i et spillekasino kun må ansættes personer, der er fyldt 18 år, og at ingen ansat selv må spille i spillekasinoet. Spilleforbuddet gælder dog naturligvis ikke, i det omfang det er den ansattes opgave at medvirke i spillenes afvikling, hvilket f.eks. vil være tilfældet for så vidt angår kortspillet black jack.
Bestemmelsen om, at en ansat ikke må spille, er indsat for at forebygge snyderi ved afviklingen af spillene. Begge regler vil endvidere modvirke den fristelse til at spille, som navnlig unge samt ansatte, der daglig vil være i kontakt med spillekasinoet, udsættes for.
5.2. For yderligere at mindske risikoen for, at en ansat fristes til at medvirke til falskspil m.v., foreslås der indført en bestemmelse om, at en ansat ikke må modtage gaver fra spillekasinoets gæster. En tilsvarende ordning kendes i udlandet. I mange lande er det dog tilladt, at spillere lægger gaver og drikkepenge bestemt for det samlede personale i særlige beholdere i spillesalene.
Efter Justitsministeriets opfattelse kan der ikke bortses fra risikoen for, at en gæst vil sørge for at gøre opmærksom på, at han giver en gave, selv om denne skal henlægges i en fælles beholder, og for helt at undgå den situation, at en ansat herved fristes til at medvirke til falskspil eller andet snyderi, stilles der forslag om, at det generelt forbydes gæsterne at give gaver til de ansatte.
Samtidig udelukker man muligheden for, at indtægter fra kasinovirksomheden, som påtænkes belagt med afgift, kan kanaliseres over i den fælles beholder. En indehaver af et kasino kunne have en interesse heri, idet vedkommende herved kunne undgå at betale afgift af indtægterne.
6. Årsregnskab og revision
6.1. I lovforslaget er der fastsat regler om, at indehaveren af en tilladelse skal udarbejde et årsregnskab, som skal undergives revision.
I bogføringsloven og i årsregnskabsloven er der givet særlige regler om regnskabsaflæggelse og om revision, men det er kun visse typer af virksomheder, der er omfattet af disse regler.
De foreslåede regler har til formål at sikre, at der for enhver kasinovirksomhed uanset organisationsform er pligt til at aflægge årsregnskab og til at lade regnskabet revidere.
Udover at være af betydning for kontrollen med den afgift, der skal berigtiges i henhold til det af skatteministeren fremsatte lovforslag, kan et regnskab for et spillekasino være af betydning for Justitsministeriets vurdering af, om spillekasinoet til stadighed drives på fuldt forsvarlig måde. Regnskaberne vil således indgå i Justitsministeriets overvejelser over, hvorvidt en tilladelse vil kunne forlænges eller i særlige tilfælde tilbagekaldes.
7. Kontrolbestemmelser
7.1. Det foreslås, at politiet skal føre det nødvendige tilsyn med kasinovirksomhederne, og i tilknytning hertil er der stillet forslag om, at politiet, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation har adgang til et spillekasinos lokaler, forretningsbøger m.v. Endvidere skal politiet efter forslaget kunne pålægge indehaveren af en tilladelse eller ansatte at afgive oplysninger om kasinovirksomheden.
Det bemærkes, at der i det af skatteministeren fremsatte lovforslag om afgift af spillekasinoer er indsat bestemmelser om, at også told- og skatteforvaltningen i relation til kontrollen med afgiftsberigtigelser er berettiget til at foretage eftersyn i spillekasinoets lokaler samt til at efterse forretningsbøger m.v. Samtidig er det i skatteministerens forslag fastsat, at politiet skal yde told- og skatteforvaltningen bistand.
Udover at yde bistand til told- og skatteforvaltningen vil politiets opgaver være at føre tilsyn med, at kasinovirksomheden drives på fuldt forsvarlig måde. Politiet vil herunder skulle kontrollere, at der ikke foregår uregelmæssigheder ved afviklingen af spillene, f.eks. ved at en spiller på uretmæssig måde tilsikres eller frasiges gevinster. Det vil også være en del af tilsynet af efterse, at der ikke anvendes falske jetoner.
Endvidere vil det indgå i politiets opgaver at kontrollere, at spillene i et spillekasino afvikles i god ro og orden, ligesom der skal føres tilsyn med, at der ikke i eller omkring spillekasinoet opstår ordensmæssige problemer.
7.2. Bestemmelsen om, at politiet skal føre kontrol, skal ses i sammenhæng med andre regler i lovudkastet, der er fastsat specielt med henblik på at imødegå risikoen for økonomisk kriminalitet, falskspil m.v.
En vigtig regel i den forbindelse er bestemmelsen i lovudkastet om, at alle omvekslinger skal registreres. Udover, at reglen er af stor betydning i tilknytning til kontrollen med berigtigelsen af de afgifter, som kasinovirksomheden tænkes pålagt, mindsker den muligheden for, at »sorte penge kan vaskes hvide«, jf. pkt. 3.3. ovenfor.
En anden bestemmelse, der skal forebygge risikoen for falskspil m.v., er reglen om, at ansatte ikke må modtage gaver af spillerne, se nærmere herom ovenfor i pkt. 5.2.
Der er således ved lovforslaget lagt vægt på, at reglerne for udøvelse af kasinovirksomhed er udformet således, at det ikke blot er politiets kontrol, der vil være den afgørende hindring for, at der snydes, men at de materielle regler tillige forebygger, at dette kan finde sted.
8. Bortfald og tilbagekaldelse af tilladelser m.v.
8.1. Ved afgørelsen af, om en person eller et selskab m.v. kan meddeles tilladelse til at drive et spillekasino, skal der som beskrevet ovenfor i pkt. 2.1. efter forslaget lægges afgørende vægt på, at det må antages, at personen eller selskabet vil drive spillekasinoet på fuldt forsvarlig måde.
Det følger heraf, at tilladelsen vil være knyttet til den person eller det selskab m.v., som står som ansøger. I overensstemmelse hermed indeholder forslaget en bestemmelse om, at en tilladelse bortfalder, når tilladelsesindehaveren ophører med at eksistere, enten fordi den person, der er meddelt tilladelse, afgår ved døden, eller fordi det selskab m.v., som er meddelt tilladelse, opløses.
Selv om et selskab ikke opløses, kan det i personmæssig henseende undergå forandringer for eksempel ved, at medlemmer af bestyrelsen eller direktionen udskiftes. I sådanne tilfælde er der efter Justitsministeriets opfattelse tale om, at de forudsætninger, en tilladelse måtte være givet under, ikke længere er til stede. Som følge heraf er der i lovforslaget indsat en bestemmelse om, at en tilladelse bortfalder, når der sker ændringer i direktionen eller bestyrelsen, medmindre ændringen godkendes af justitsministeren.
8.2. Der er endvidere i lovforslaget indsat regler om, at en tilladelse til at drive et spillekasino i visse tilfælde vil kunne tilbagekaldes.
Det gælder således efter forslaget, hvis indehaveren af en tilladelse eller en ansat har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af bestemmelserne i loven om spillekasinoer, af bestemmelser fastsat i henhold til loven eller af vilkår for tilladelsen, eller hvis indehaveren af tilladelsen eller ansatte dømmes for strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at drive et spillekasino.
Derudover er det præciseret, at en tilladelse vil kunne tilbagekaldes, såfremt indehaveren ikke længere opfylder den grundlæggende betingelse om, at vedkommende skal kunne drive spillekasinoet på fuldt forsvarlig måde.
Endelig er der stillet forslag om, at en tilladelse skal kunne tilbagekaldes, såfremt et spillekasino er til væsentlig forstyrrelse af den offentlige orden.
9. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
Etablering af adgang til at tillade spillekasinoer i Danmark vil indebære et væsentligt indtægtsprovenu for staten. Merindtægterne er i det samtidigt fremsatte forslag til lov om afgift af spillekasinoer skønnet at blive i størrelsesordenen 100 mio. kr. årligt. Dette skøn er dog forbundet med betydelig usikkerhed. Der henvises til bemærkningerne til det nævnte lovforslag.
Gennemførelse af lov om spillekasinoer vil medføre et vist merarbejde i Justitsministeriets departement, navnlig i forbindelse med behandlingen af de indkomne ansøgninger. Personalemerforbruget forventes i det første år at blive i størrelsesordenen et årsværk.
Gennemførelse af lov om spillekasinoer vil endvidere medføre nye opgaver for politiet og skattemyndighederne som følge af disse myndigheders tilsyn med og kontrol af kasinovirksomhederne. Det er vanskeligt på forhånd at opgøre merarbejdet for politiet, men under hensyn til det forventede antal kasinoer skønnes merarbejdet at ville have et omfang svarende til 8 - 10 årsværk.
Til dækning af Justitsministeriets øgede udgifter vil 2% af det samlede statslige merprovenu blive overført til Justitsministeriets budget. For så vidt angår de bevillingsmæssige konsekvenser for skattemyndighederne henvises til forslaget til lov om afgift af spillekasinoer.
Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.
10. Hørte myndigheder m.v.
Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt til udtalelse hos
Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Dansk Kriminalpolitiforening, Dansk Politiforbund, Politifuldmægtigforeningen, Advokatrådet, Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg kommuner, Amtsrådsforeningen i Danmark, Danmarks Turistråd, Turismens Fællesråd, Centralforeningen af Hotelværter og Restauratører, Danmarks Rederiforening, Dansk Automat Brancheforening, Dantest, Teknologisk Institut i København, Teknologisk Institut i Århus, Teknologisk Institut i Odense og Forbrugerrådet.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen bemyndiger justitsministeren til at meddele tilladelser til oprettelse og drift af spillekasinoer.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at det vigtigste kriterium for, om en tilladelse kan meddeles, vil være, om ansøgeren må antages at ville drive spillekasinoet på fuldt forsvarligt måde.
Som beskrevet i lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.2, skal der dog tillige lægges vægt på, at spillekasinoet placeres et sted, der besøges af mange udlændinge, ligesom det skal tillægges betydning, at spillekasinoet ikke kan antages at ville skade udviklingen i lokalområdet.
Før der tages endelig stilling til en ansøgning om tilladelse til at oprette et spillekasino, vil Justitsministeriet anmode om en udtalelse fra den kommune, hvori spillekasinoet ønskes placeret, således at kommunen kan få lejlighed til at udtale sig om, hvorvidt man har indvendinger imod, at der gives tilladelse til et spillekasino i kommunen. Tilsvarende vil Justitsministeriet indhente en udtalelse fra den stedlige politimester.
Der er ikke i § 1 gjort nogen begrænsning i den personkreds, der kan opnå tilladelse til at drive et spillekasino, men som beskrevet i pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger er det forudsat, at der alene skal gives tilladelser til private personer eller selskaber m.v. Efter lovforslaget vil der også kunne meddeles tilladelse til kasinodrift ombord på visse skibe.
Det er i § 1 fastsat, at en tilladelse vil være tidsbegrænset. Efter bestemmelsen vil der således maksimalt kunne udstedes en tilladelse for 5 år, men tilladelsen vil kunne forlænges. Ved en ansøgning om forlængelse vil der skulle lægges vægt på, om tilladelsesindehaveren stadig må antages at ville drive spillekasinoet på fuldt forsvarlig måde, eller om der foreligger sådanne omstændigheder, der gør det betænkeligt at forlænge tilladelsen. Foreligger der en situation, hvor betingelserne i lovforslagets § 20 for at tilbagekalde tilladelsen er opfyldt, vil en ansøgning om forlængelse af tilladelsen blive afslået. Der kan imidlertid derudover tænkes tilfælde, hvor det ud fra en helhedsbetragtning findes absolut påkrævet at foretage en begrænsning i spilleudbuddene, hvilket kan medføre, at en tilladelse til at drive et spillekasino ikke vil blive forlænget.
Af § 1, stk. 4 fremgår, at der vil kunne fastsættes vilkår for tilladelsen. Som et eksempel herpå kan nævnes, at der vil kunne fastsættes vilkår om, hvor mange spilleborde og spillemaskiner kasinoet må have. Det vil endvidere kunne fastsættes som vilkår, at indehaveren af en tilladelse skal stille en bankgaranti til sikkerhed for de forpligtelser, spillekasinoet kan få overfor gæster, der vinder store gevinster. Da der påtænkes indført regler om, at visse gevinstudbetalinger skal ske ved checks, kan der gå nogle dage, inden spillekasinoet bliver præsenteret for betalingsforpligtelsen, og det findes af den grund påkrævet, at der er sikkerhed for, at en spiller kan få sin gevinst indløst. En garanti vil antagelig skulle være på mellem 5 og 10 mill. kr.
Til § 2
Bestemmelsen fastlægger, hvilke spil der som udgangspunkt må spilles i et dansk kasino. Adgangen til at opstille spilleautomater er dog reguleret i lovforslagets § 3.
I lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.2. er der givet en kortfattet beskrivelse af spillene, hvortil henvises.
For så vidt angår roulette vil det både være tilladt at spille såkaldt fransk roulette og amerikansk roulette. Forskellen mellem de to spil består navnlig i, at der i amerikansk roulette er flere felter, der ikke giver gevinstudbetalinger, hvilket statistisk set øger spillekasinoets indtjening.
Det vil ligeledes være muligt at tilbyde spillet baccarat i forskellige varianter.
Der vil i henhold til lovforslagets § 5 kunne fastsættes nærmere regler om de enkelte spil, jf. bemærkningerne nedenfor til § 5. Af lovforslagets § 4 følger endvidere, at spillereglerne for de enkelte spil ved opslag skal være tilgængelige for spillekasinoets gæster, ligesom enher gæst på begæring skal have et eksemplar udleveret.
Efter § 2, stk. 2, kan justitsministeren give tilladelse til andre former for spil. Herved skal forstås spil, der minder om de i stk. 1 nævnte spil. Det tilsigtes således ikke at åbne mulighed for visse elektroniske spil, som man f.eks. kan deltage i uden fysisk at være tilstede i det pågældende spillekasino.
Af § 2, stk. 2, fremgår endvidere, at en tilladelse vil kunne begrænses til en eller flere spilleformer. Dette kan navnlig tænkes aktuelt, såfremt der meddeles tilladelse til kasinodrift ombord på et skib.
Efter bestemmelsen i § 2, stk. 3, fastsætter justitsministeren regler om kontrol med det spilletekniske udstyr. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med bemyndigelsen i § 3, stk. 2, hvorefter der fastsættes nærmere regler om gevinstgivende spilleautomater herunder om kontrol med automaterne. Regler om kontrol m.v., herunder syn af spilleautomater findes i dag i Justitsministeriets cirkulære nr. 16 af 4. februar 1988 om offentlige forlystelser. Kontrollen vil bl.a. omfatte, at gevinstchancen svarer til den gevinsttabel som fastsættes af justitsministeren i henhold til § 3, stk. 2.
Til § 3
Ved bestemmelsen åbnes der mulighed for, at et spillekasino kan opstille spilleautomater, der udbetaler gevinster i kontanter, hvilket er en fravigelse fra, hvad der ellers gælder for opstilling af spilleautomater jf. herom Justitsministeriets cirkulære nr. 16 af 4. februar 1988, § 7.
Ved udstedelsen af en tilladelse til kasinodrift vil der i henhold til lovforslagets § 1 blive fastsat vilkår om, hvor mange spilleautomater der må opstilles i tilknytning til spillekasinoet.
Da bruttoindtægterne fra spilleautomaterne vil være afgiftsbelagt i henhold til det af skatteministeren fremsatte lovforslag om afgift af spillekasinoer, vil spilleautomaterne skulle være indrettet med et tællesystem, der kan registrere samtlige indkast og gevinstudbetalinger, således at disse registreringer kan danne grundlag for afgiftsberegningerne.
Efter bestemmelsen i § 3, stk. 2, fastsætter justitsministeren nærmere regler om gevinstgivende spilleautomater herunder om kontrol med automaterne. Der henvises herved til bemærkningerne ovenfor til § 2.
Til § 4
Bestemmelsen fastsætter, at kasinoejeren skal udarbejde et spillereglement. Foruden at indeholde de nærmere regler for de enkelte spil skal spillereglementet indeholde oplysning om, hvem der skal træffe afgørelse i tvister, som måtte opstå i forbindelse med spillenes afvikling.
Til § 5
Ved bestemmelsen bemyndiges justitsministeren til administrativt at fastsætte nærmere regler om spillenes afvikling og om maksimum og minimum for indsatserne i de enkelte spil.
Maksimum- og minimumsindsatserne vil kunne fastsættes således, at de varierer afhængig af, hvor store gevinstchancerne er. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.3, hvoraf fremgår, at minimumsindsatserne - bortset fra spil i spilleautomaterne - efter Justitsministeriets opfattelse ikke bør være mindre end 5 kr., og at de enkelte maksimumsindsatser ikke i noget tilfælde må overstige 50.000 kr.
I medfør af bestemmelsen kan der endvidere fastsættes regler om, hvor mange croupierer, der skal deltage i afviklingen og overvågningen af spillene. Der kan endvidere fastsættes bestemmelser om, hvorledes spillereglerne for de enkelte spil skal være.
Til § 6
I § 6 fastlægges, at indsatser i spillene - bortset fra i spilleautomaterne - skal foretages med spillemærker (jetons), ligesom udbetaling af gevinster ved spillebordene skal ske med spillemærker.
Det følger samtidig af bestemmelsen, at det ikke ved spillebordene vil være muligt at få vekslet kontanter til spillemærker eller omvendt, idet al omveksling skal foregå i en central vekselkasse, der skal registrere enhver omveksling. Som beskrevet i pkt. 3.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger er bestemmelsen om, at alle omvekslinger skal registreres, indsat af kontrolmæssige hensyn, herunder navnlig af hensyn til afgiftskontrollen, men også for at forhindre at »sorte penge kan vaskes hvide«.
For at sikre, at disse kontrolmuligheder kan være effektive, er det i § 6, stk. 4, præciseret, at spillekasinoet skal føre et dagligt regnskab over hver enkelt omveksling af spillemærker.
§ 24. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
1) overtræder § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, § 4, § 6, stk. 1-5, § 8, stk. 1, § 10, § 11, § 12, stk. 1 og 2, §§ 13-15, § 16, stk. 1, § 17, stk. 2, § 18, stk. 1, og § 19 eller
2) tilsidesætter vilkår fastsat efter § 1, stk. 4.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
§ 25. Loven træder i kraft den 31. december 1990.
§ 25. Loven træder i kraft den 31. december 1990.
§ 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Ingen
Nr LSF 58
Forslag til Lov om spillekasinoer
Fremsat af justitsministeren (Engell)
den 1. november 1989
Vedtaget ved tredjebehandling den 1. juni 1990
Lov nr. 397 af 13/06/1990