1989 LSF 48 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V., LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER OG OPHÆVELSE AF LOV OM UDVANDRING (LIBERALISERING AF ARBEJDSFORMIDLINGEN, NEDLÆGGELSE AF KURSUSNÆVNET FOR ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSERNE OG INDFØRELSE AF BRUGERBETALING FOR VISSE AF AF'S YDELSER M.V.)

Bilag 1

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. bekendtgørelse nr. 510 af 19. juli 1989, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.

»Arbejdsministeren kan fastsætte bestemmelser om brugerbetaling på områder, hvor arbejdsformidlingen yder arbejdsgiveren en særlig service.«

2. § 24 affattes således

» § 24. En anerkendt arbejdsløshedskasse kan anvise arbejde til sine ledige medlemmer og henvise sådanne til samtale, jf. § 20. Arbejdsdirektøren kan efter forhandling med Landsarbejdsnævnet fastsætte nærmere regler herom.«

3. §§ 24 a, 25, 26, 28 og 29 ophæves.

4. § 99 affattes således

» § 99. Klage over direktøren for arbejdsløshedsforsikringens afgørelser om de spørgsmål, som er nævnt i § 41, stk. 5, § 44, stk. 2, § 75 b, stk. 3, § 75 c, stk. 4, § 86, stk. 3 og stk. 4, 1. pkt., § 87, stk. 1 og 4, § 98, stk. 2, og EF-forordninger om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 100, inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Alle øvrige afgørelser, der træffes af arbejdsdirektøren eller direktøren for arbejdsløshedsforsikringen i henhold til denne lov, kan indbringes for arbejdsministeren inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. dog § 22, stk. 2.

Stk. 3. Ankenævnet og arbejdsministeren kan se bort fra overskridelse af klagefristen i stk. 1-2, når der er særlig grund hertil.«

5. § 100 affattes således

» § 100. Arbejdsmarkedets Ankenævn behandler konkrete klagesager i det omfang, det er fastsat i lovgivningen.

Stk. 2. Nævnet består af

1) En af kongen udnævnt formand, der ved udnævnelsen skal opfylde betingelserne for at kunne være landsdommer eller have bestået en statsvidenskabelig eller nationaløkonomisk eksamen og derefter have haft mindst 3 års ansættelse i en tjenestemandsstilling, hvortil der kræves kongelig udnævnelse.

2) 1 medlem udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening.

3) 1 medlem udpeget af Landsorganisationen i Danmark.

4) 2 medlemmer udpeget af arbejdsministeren efter forhandling med henholdsvis justitsministeren og socialministeren.

5) 1 medlem med særlig sagkundskab inden for arbejdsmarkedsuddannelserne udpeget af arbejdsministeren.

Stk. 3. Ved behandling af sager om arbejdsløshedsforsikring i medfør af denne lov og sager om uddannelses- og iværksætterydelse, jf. lov om arbejdstilbud til ledige, deltager foruden formanden de i stk. 2, nr. 2-4, nævnte medlemmer.

Stk. 4. Ved behandling af sager om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser, deltager foruden formanden de i stk. 2, nr. 2, 3 og 5, nævnte medlemmer.

Stk. 5. Arbejdsministeren beskikker en stedfortræder for formanden. Stedfortræderen skal opfylde betingelserne i stk. 2, nr. 1.

Stk. 6. Ankenævnets medlemmer og stedfortrædere for disse udpeges for 4 år ad gangen. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

Stk. 7. Som medlemmer og stedfortrædere kan ikke udpeges personer, der tidligere i 2 perioder har været udpeget som medlemmer eller stedfortrædere.

Stk. 8. Et medlem eller en stedfortræder må ikke tillige være medlem af, tilforordnet eller deltage i møder som særlig sagkyndig i Landsarbejdsnævnet eller Uddannelsesrådet for Arbejdsmarkedsuddannelserne.

Stk. 9. Ankenævnets forretningsorden fastsættes af arbejdsministeren.«

6. I § 101, stk. 1, udgår »§ 20 a, stk. 1 og 3, eller«.

7. § 102 ophæves.

§ 1

I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. bekendtgørelse nr. 510 af 19. juli 1989, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.

»Arbejdsministeren kan fastsætte bestemmelser om brugerbetaling på områder, hvor arbejdsformidlingen yder arbejdsgiveren en særlig service.«.

2. § 24 affattes således

» § 24. En anerkendt arbejdsløshedskasse kan anvise arbejde til sine ledige medlemmer og henvise sådanne til samtale, jf. § 20. Arbejdsdirektøren kan efter forhandling med Landsarbejdsnævnet fastsætte nærmere regler herom.«.

3. §§ 24 a, 25, 26, 28 og 29 ophæves.

4. § 99 affattes således

» § 99. Klage over direktøren for arbejdsløshedsforsikringens afgørelser om de spørgsmål, som er nævnt i § 41, stk. 5, § 44, stk. 2, § 75 b, stk. 3, § 75 c, stk. 4, § 86, stk. 3 og stk. 4, 1. pkt., § 87, stk. 1 og 4, § 98, stk. 2, og EF-forordninger om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, kan af den afgørelsen vedrører, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 100, inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Alle øvrige afgørelser, der træffes af arbejdsdirektøren eller direktøren for arbejdsløshedsforsikringen i henhold til denne lov, kan indbringes for arbejdsministeren inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. dog § 22, stk. 2.

Stk. 3. Ankenævnet og arbejdsministeren kan se bort fra overskridelse af klagefristen i stk. 1-2, når der er særlig grund hertil.«.

5. § 100 affattes således

» § 100. Arbejdsmarkedets Ankenævn behandler konkrete klagesager i det omfang, det er fastsat i lovgivningen.

Stk. 2. Nævnet består af

1) En af kongen udnævnt formand, der ved udnævnelsen skal opfylde betingelserne for at kunne være landsdommer eller have bestået en statsvidenskabelig eller nationaløkonomisk eksamen og derefter have haft mindst 3 års ansættelse i en tjenestemandsstilling, hvortil der kræves kongelig udnævnelse.

2) 1 medlem udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening.

3) 1 medlem udpeget af Landsorganisationen i Danmark.

4) 2 medlemmer udpeget af arbejdsministeren efter forhandling med henholdsvis justitsministeren og socialministeren.

5) 1 medlem med særlig sagkundskab inden for arbejdsmarkedsuddannelserne udpeget af arbejdsministeren.

Stk. 3. Ved behandling af sager om arbejdsløshedsforsikring i medfør af denne lov og sager om uddannelses- og iværksætterydelse, jf. lov om arbejdstilbud til ledige, deltager foruden formanden de i stk. 2, nr. 2-4, nævnte medlemmer.

Stk. 4. Ved behandling af sager om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser, deltager foruden formanden de i stk. 2, nr. 2, 3 og 5, nævnte medlemmer.

Stk. 5. Arbejdsministeren beskikker en stedfortræder for formanden. Stedfortræderen skal opfylde betingelserne i stk. 2, nr. 1.

Stk. 6. Ankenævnets medlemmer og stedfortrædere for disse udpeges for 4 år ad gangen. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

Stk. 7. Som medlemmer og stedfortrædere kan ikke udpeges personer, der tidligere i 2 perioder har været udpeget som medlemmer eller stedfortrædere.

Stk. 8. Et medlem eller en stedfortræder må ikke tillige være medlem af, tilforordnet eller deltage i møder som særlig sagkyndig i Landsarbejdsnævnet eller Uddannelsesrådet for Arbejdsmarkedsuddannelserne.

Stk. 9. Ankenævnets forretningsorden fastsættes af arbejdsministeren.«.

6. I § 101, stk. 1, udgår: »§ 20a, stk. 1 og 3, eller«.

7. § 102 ophæves.

§ 1

I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. bekendtgørelse nr. 510 af 19. juli 1989, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.

»Arbejdsministeren kan fastsætte bestemmelser om brugerbetaling på områder, hvor arbejdsformidlingen yder arbejdsgiveren en særlig service.«.

§ 1. Arbejdsformidlingen har til opgave som et neutralt landsomfattende system at foretage vederlagsfri formidling af kontakt mellem arbejdssøgende og arbejdsgivere og i forbindelse hermed at yde bistand ved valg af erhverv og uddannelse. Arbejdsformidlingen skal betjene arbejdssøgende og arbejdsgivere fra alle erhverv og stillingsgrupper.

2. § 24 affattes således

» § 24. En anerkendt arbejdsløshedskasse kan anvise arbejde til sine ledige medlemmer og henvise sådanne til samtale, jf. § 20. Arbejdsdirektøren kan efter forhandling med Landsarbejdsnævnet fastsætte nærmere regler herom.«.

§1. Ved en udvandrer forstås en i Danmark fast bosat person, der forlader landet for at tage fast ophold og søge sit udkomme i udlandet, eller et af hans familiemedlemmer, der enten ledsager ham eller senere forlader Danmark i den hensigt at slutte sig til ham.

§ 2

I lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 737 af 4. december 1988, foretages følgende ændringer

1. § 59 affattes således

» § 59. Afslag på ansøgning om optagelse på en uddannelsesforanstaltning kan af ansøgeren indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. § 100. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«

2. § 60 affattes således

» § 60. Afgørelser om følgende kan endvidere indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn

1) Godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed efter § 52.

2) Støtte efter § 53.

3) Refusion efter § 54.

4) Befordringstilskud efter § 55, stk. 1.

5) Tilskud til kost og logi efter § 55, stk. 2.

6) Betaling for kost og logi efter § 55, stk. 3.

Stk. 2. Nærmere regler udarbejdes af arbejdsministeren.

Stk. 3. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«

3. I § 61 ændres »kursusnævnet« til: »Arbejdsmarkedets Ankenævn«.

4. § 62 ophæves.

5. I § 63, stk. 2, ændres »kursusnævnet« til: »Arbejdsmarkedets Ankenævn«.

6. I § 63, stk. 3, udgår »efter forhandling med kursusnævnet«.

7. I § 64 ændres »kursusnævnet« til: »Arbejdsmarkedets Ankenævn«.

§ 2

I lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 737 af 4. december 1988 foretages følgende ændringer

1. § 59 affattes således

» § 59. Afslag på ansøgning om optagelse på en uddannelsesforanstaltning kan af ansøgeren indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., § 100. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«.

2. § 60 affattes således

» § 60. Afgørelser om følgende kan endvidere indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn

1) Godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed efter § 52.

2) Støtte efter § 53.

3) Refusion efter § 54.

4) Befordringstilskud efter § 55, stk. 1.

5) Tilskud til kost og logi efter § 55, stk. 2.

6) Betaling for kost og logi efter § 55, stk. 3.

Stk. 2. Nærmere regler udarbejdes af arbejdsministeren.

Stk. 3. Ankenævnets afgørelser kan ikke bringes for anden administrativ myndighed.«.

3. I § 61 ændres »kursusnævnet« til: »Arbejdsmarkedets Ankenævn«.

4. § 62 ophæves.

5. I § 63, stk. 2, ændres »kursusnævnet« til: »Arbejdsmarkedets Ankenævn«.

6. I § 63, stk. 3, udgår: »efter forhandling med kursusnævnet«.

7. I § 64 ændres »kursusnævnet« til: »Arbejdsmarkedets Ankenævn«.

§ 2

I lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 737 af 4. december 1988 foretages følgende ændringer

1. § 59 affattes således

» § 59. Afslag på ansøgning om optagelse på en uddannelsesforanstaltning kan af ansøgeren indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., § 100. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«.

§ 2. Arbejdsdirektøren varetager med bistand af de offentlige arbejdsanvisningskontorer administrationen af denne lov.

Stk. 2. Det påhviler arbejdsdirektøren at yde udvandrere bistand, herunder at tilvejebringe og i fornødent omfang offentliggøre oplysninger om forholdene i de lande, hvortil der her fra landet finder eller kan finde udvandring sted.

Stk. 3. Arbejdsdirektøren skal følge den virksomhed, som erhvervsvirksomheder eller andre udøver med hensyn til meddelelse af oplysninger og ydelse af støtte til udvandrere samt med hensyn til uddannelse af disse.

Stk. 4. Arbejdsdirektøren udarbejder i samarbejde med det statistiske departement oversigter med så fuldstændige statistiske oplysninger som muligt vedrørende udvandringen her fra landet.

§ 3

Lov nr. 105 af 25. marts 1959 om udvandring ophæves.

§ 3

Lov nr. 105 af 25. marts 1959 om udvandring ophæves.

§ 3. Den, der planmæssigt eller mod vederlag eller ved meddelelse af urigtige eller vildledende oplysninger om forholdene i et fremmed land søger at bevæge nogen til at udvandre, straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 2. Arbejdsdirektøren kan pålægge den, der om forholdene i et fremmed land har meddelt urigtige eller vildledende oplysninger, som kan antages at fremme udvandringen til det pågældende land, at berigtige oplysningerne på den efter forholdene mest hensigtsmæssige måde. Arbejdsdirektørens afgørelse kan indbringes for arbejdsministeren. Undladelse af at efterkomme pålægget straffes med bøde.

§ 4

Loven træder i kraft den 1. januar 1990. § 1, nr. 1-3 og 6-7, træder dog først i kraft den 1. juli 1990.

§ 4

Loven træder i kraft den 1. januar 1990. § 1, nr. 1-3 og 6-7 træder dog først i kraft den 1. juli 1990.

§ 4. På samme måde som anført i § 3, stk. 1, straffes den, der uden arbejdsdirektørens tilladelse træffer aftale med en person, som agter at udvandre, om at den pågældendes befordring helt eller delvis skal aftjenes ved arbejde eller betales efter ankomsten til bestemmelsesstedet.

Stk. 2. Såfremt arbejdsdirektøren nægter at meddele en tilladelse som omhandlet i stk. 1 kan ansøgeren indbringe spørgsmålet for arbejdsministeren.

§ 5

Stk. 1. Udpegning af Arbejdsmarkedets Ankenævns medlemmer og stedfortrædere efter bestemmelsen i § 1, nr. 5, sker første gang for en 4-årig periode begyndende den 1. april 1994, idet dog det af arbejdsministeren udpegede medlem med særlig sagkundskab inden for arbejdsmarkedsuddannelserne udpeges med virkning fra lovens ikrafttræden og indtil udgangen af marts måned 1994. De medlemmer og stedfortrædere af Ankenævnet for Arbejdsløshedsforsikringen, der efter de hidtil gældende regler er udpeget indtil den 31. marts 1994, vil kunne fortsætte som medlemmer og stedfortrædere i Arbejdsmarkedets Ankenævn indtil denne dato. Finder udpegning sted i løbet af denne periode, gælder den kun til periodens udløb.

Stk. 2. Den i § 1, nr. 5, indeholdte bestemmelse, hvorefter der som medlemmer og stedfortrædere ikke kan udpeges personer, der tidligere i 2 perioder har været udpeget som medlemmer eller stedfortrædere, finder tilsvarende anvendelse for personer, der efter de hidtil gældende regler om Ankenævnet for Arbejdsløshedsforsikringen har været udpeget i sammenlagt 2 perioder.

Stk. 3. Klager, der er indgivet til kursusnævnet inden den 1. januar 1990, men ikke færdigbehandlet inden denne dato, overføres til Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 5

Stk. 1. Udpegning af Arbejdsmarkedets Ankenævns medlemmer og stedfortrædere efter bestemmelsen i § 1, nr. 5, sker første gang for en 4-årig periode begyndende den 1. april 1994, idet dog det af arbejdsministeren udpegede medlem med særlig sagkundskab inden for arbejdsmarkedsuddannelserne udpeges med virkning fra lovens ikrafttræden og indtil udgangen af marts måned 1994. De medlemmer og stedfortrædere af Ankenævnet for Arbejdsløshedsforsikringen, der efter de hidtil gældende regler er udpeget indtil den 31. marts 1994, vil kunne fortsætte som medlemmer og stedfortrædere i Arbejdsmarkedets Ankenævn indtil denne dato. Finder udpegning sted i løbet af denne periode, gælder den kun til periodens udløb.

Stk. 2. Den i § 1, nr. 5, indeholdte bestemmelse, hvorefter der som medlemmer og stedfortrædere ikke kan udpeges personer, der tidligere i 2 perioder har været udpeget som medlemmer eller stedfortrædere, finder tilsvarende anvendelse for personer, der efter de hidtil gældende regler om Ankenævnet for Arbejdsløshedsforsikringen har været udpeget i sammenlagt 2 perioder.

Stk. 3. Klager, der er indgivet til kursusnævnet inden den 1. januar 1990, men ikke færdigbehandlet inden denne dato, overføres til Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I. Indledning

Lovforslaget indeholder ændringer af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Herudover foreslås det, at lov om udvandring ophæves.

Lov nr. 114 af 24. marts 1970 om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Folketingstidende 1969-70, FF. sp. 3222, 3605 og 4473; tillæg A, sp. 2369; tillæg B, sp. 673; tillæg C, sp. 321) er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 510 af 19. juli 1989.

Lov nr. 237 af 6. juni 1985 om arbejdsmarkedsuddannelser (Folketingstidende 1984-85, FF. sp. 5079, 5551, 10618 og 10672; tillæg A, sp. 2789; tillæg B, sp. 1573; tillæg C, sp. 505) er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 737 af 4. december 1988.

Lov om udvandring nr. 105 af 25. marts 1959 er omtalt i Folketingstidende 1958-59, FF., sp. 2360, 2521, 3817 og 3884; tillæg A, sp. 1679; tillæg B, sp. 873 og tillæg C, sp. 711.

Lovforslaget, der er et led i gennemførelsen af Regeringens handlingsplan for afbureaukratisering og den igangværende regelsanering, indebærer følgende ændringer

1. Liberalisering af formidlingsvirksomheden gennem afskaffelse af godkendelsesordningen vedrørende privat arbejdsanvisning og vikarbureauer.

2. Indførelse af brugerbetaling for visse af den offentlige arbejdsformidlings ydelser.

3. Nedlæggelse af det i medfør af lov om arbejdsmarkedsuddannelser nedsatte Kursusnævn og overførelse af klagesager til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der efter forslaget afløser det nuværende Ankenævn for Arbejdsløshedsforsikringen.

4. Endelig indebærer lovforslaget ophævelse af loven om udvandring.

II. Afskaffelse af godkendelsesordningen vedrørende privat arbejdsanvisning og vikarbureauer

Med forslaget tilsigtes en fuldstændig ophævelse af alle restriktioner for formidlingsvirksomhed.

I Regeringens afbureaukratiseringsplans afsnit om Arbejdsministeriets område indgår forslag om afskaffelse af godkendelsesordningen vedrørende privat arbejdsanvisning og vikarbureauer.

Baggrunden for forslaget er, at Regeringen ønsker at ophæve den monopollignende stilling med hensyn til formidling af arbejdskraft, som den offentlige arbejdsformidling (AF) hidtil har haft. De hensyn, som oprindelig lå bag de gældende restriktioner for privates formidling af arbejdskraft, er efter Regeringens opfattelse ikke længere aktuelle, og tiden er derfor inde til at gennemføre en fuldstændig liberalisering på formidlingsområdet.

Hidtidige regler og praksis

De områder, hvor der hidtil har kunnet gives tilladelse til andre end den offentlige arbejdsformidling til at drive formidlingsvirksomhed, er følgende

a. Arbejdsløshedskassernes formidling (»parallelformidling«).

b. Formidling af erhvervsmæssigt optrædende (impressariebureauer o.lign.).

c. Anden privat formidling.

d. Udlejning af arbejdskraft (vikarbureauer).

Herudover gælder særlige regler på sygeplejeområdet (lovens § 29, jf. sygeplejelovens § 8).

a. Arbejdsløshedskassernes parallelformidling

Efter lovens § 24 kan der gives tilladelse til statsanerkendte arbejdsløshedskasser til at udøve formidlingsvirksomhed parallelt med den offentlige arbejdsformidling. Betingelsen er, at arbejdsløshedskasserne efterlever de samme administrative retningslinier for formidlingsvirksomheden, som er fastsat for AF.

Kasssernes formidlingsaktivitet - der udgør mindre end 10 pct. af AF's ordinære formidlinger - har i de senere år været støt vigende.

Ved årsskiftet 1988-89 er kassernes parallelformidlingstilladelser forlænget for en ny 5-årig periode.

b. Impressariebureauer, modelbureauer o.lign.

Bemyndigelsen til arbejdsdirektøren i lovens § 24 a, stk. 1, til at tillade personer og foreninger at foretage privat arbejdsanvisning inden for enkelte faglige eller stedlige områder, hvor der skønnes at være ganske særligt behov herfor, er bl.a. udnyttet til at fastsætte regler om adgangen til at foretage formidling af erhvervsmæssigt optrædende (musikere, artister, fotomodeller o.lign.).

Reglerne blev lempet administrativt i 1988, navnlig ved at det hidtidige krav om formidlingsmæssig erfaring hos den, der ansøger om tilladelse, bortfaldt (Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 402 af 7. juli 1988). Hovedsigtet med den hidtidige godkendelsesordning har været at sikre dels sagkundskab i formidlingen gennem krav om branchekendskab, dels beskyttelse af den optrædende gennem krav om anvendelse af en særlig kontrakt. I administrationen af ordningen rådgives Arbejdsdirektoratet af et særligt udvalg med brancherepræsentanter.

For tiden har 80-90 bureauer tilladelse til formidling af erhvervsmæssigt optrædende.

c. Anden privat formidling

Efter lovens § 24 a, stk. 1, er der også givet konkrete enkelttilladelser til firmaer eller foreninger, der ønsker at drive privat arbejdsformidling på faglige områder, hvor den offentlige arbejdsformidling ikke aktuelt mener at kunne yde en tilstrækkeligt kvalificeret formidlingsseservice.

Der er i de senere år givet tilladelse til privat arbejdsformidling til ca. 20 virksomheder/organisationer.

Tilladelse er givet inden for specificerede, overordnede stillingskategorier, eksempelvis driftsøkonomiske konsulenter, økonomi-, regnskabs-, administrations-, sekretariats-, og salgschefer, juridiske chefer, højtuddannede direktionssekretærer samt direktører.

Herudover har man givet tilladelse til privat arbejdsformidling til enkelte akademiske foreninger og sammenslutninger ligeledes med udgangspunkt i, at AF ikke hidtil har kunnet betjene disse målgrupper tilstrækkelligt kvalificeret.

Samtlige tilladelser har været betinget af, at der årligt indsendes indberetning om formidlingsvirksomheden. Nogle tilladelser har været tidsbegrænsede, eksempelvis 2 eller 3 år, hvorefter der skal ansøges påny. Indberetningskravene har bl.a. været antal faktiske ansættelser, herunder fordelingen på specificerede stillingskategorier samt lønniveau.

d. Udlejning af arbejdskraft (vikarbureauer)

Efter lovens § 24 a, stk. 2, kan der - hvor der inden for faglige eller stedlige områder skønnes at være behov herfor - gives tilladelse til udøvelse af virksomhed, der består i udlejning af arbejdskraft, hvis ansættelse hos udlejeren kun omfatter det enkelte udlejningsforhold. Nærmere regler er fastsat i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 163 af 17. april 1970 (»vikarbureaubekendtgørelsen«). Der er hidtil kun givet tilladelse til vikarbureauvirksomhed på handels- og kontorområdet.

Dog er der i perioden 1. juli 1986 til 1. juli 1988 gennemført et forsøg, hvor der kunne opnås tilladelse til også at udleje visse typer af arbejdskraft uden for handels- og kontorområdet, nemlig laboranter, tekniske tegnere m.fl., ligesom der kunne udlejes barselsvikarer for en længere periode end det hidtidige, administrativt faststte maksimum (3 måneder). Forsøgsordningen er videreført fra 1. maj 1989 og indtil videre.

De hidtidige regler for vikarbureauvirksomhed har især haft det sigte at beskytte den udlejede (vikaren) gennem krav om anvendelse af en godkendt kontrakt.

Der er for tiden ca. 100 bureauer, der har tilladelse til at drive vikarbureauvirksomhed.

Tilsynet efter den hidtidige lovgivning

Foruden administrationen af de hidtidige godkendelsesordninger for arbejdsløshedskassernes parallelformidling, formidling af erhvervsmæssigt optrædende, anden privat arbejdsanvisning og vikarbureauer, jf. ovenfor a.-d., har Arbejdsdirektoratet og arbejdsformidlingen ført et vist tilsyn med, at den formidlingsvirksomhed, hvortil der er givet tilladelser til private m.fl., har fundet sted på de betingelser, hvorunder tilladelserne er givet.

Herudover har Arbejdsdirektoratet og AF ført tilsyn med, om der i strid med loven drives privat formidling o.lign. uden tilladelse, jf. lovens § 28 og § 102.

Administrationen af de hidtidige regler om privat arbejdsformidling og vikarbureauer har hidtil været varetaget af personale svarende til 1,5-2 årsværk i Arbejdsdirektoratet.

Forslagets betydning for formidlingsområdet

a. Arbejdsløshedskassernes parallelformidling

Efter dette forslag opretholdes arbejdsløshedskassernes adgang til at drive parallelanvisning, dog således at arbejdsløshedskasserne ikke længere skal søge om tilladelse til denne virksomhed.

b. Formidling af erhvervsmæssigt optrædende

De beskyttelseshensyn, som oprindeligt har begrundet de særlige regler for formidlingen af erhvervsmæssigt optrædende, ses ikke længere at være til stede.

Da området allerede i dag varetages af private bureauer med tilladelse, og da den offentlige arbejdsformidling ikke spiller nogen nævneværdig rolle i formidlingen på denne del af arbejdsmarkedet, vil den væsentligste konsekvens af forslaget være, at kravene om ansøgning, godkendelse, standardkontrakt, indberetning, regnskabsaflæggelse og tilsyn bortfalder.

c. Anden privat formidling

Regeringen finder, at det fremtidig bør være arbejdsmarkedets behov, der afgør, på hvilke dele af arbejdsmarkedet der skal være plads til privat formidlingsvirksomhed.

De private virksomheder, der ønsker at drive privat formidling, vil skulle have dækket deres omkostninger gennem betaling fra de arbejdssøgende eller arbejdsgiverne. Det er forventningen, at sådanne private formidlingsvirksomheder især vil vinde indpas på områder, hvor formidlingen kræver særlig brancheindsigt, eller hvor der stilles krav om særlig omhyggelig personaleudvælgelse, idet det fortrinsvis vil være på disse områder, at privat formidling vil have mulighed for at gøre sig gældende i forhold til dels den offentlige arbejdsformidling, dels annoncering og personlig kontakt.

d. Vikarbureauer

De beskyttelseshensyn, som oprindelig har begrundet de særlige regler om udlejning af arbejdskraft (vikarbureauer), ses ikke længere at være til stede, og det foreslås derfor, at de hidtidige krav om ansøgning, godkendelse, standardkontrakt, indberetning og tilsyn bortfalder, og at de hidtidige begrænsninger til vikaransættelser af maksimalt 3 måneders varighed og til handels- og kontorområdet ophæves.

Resultatet heraf forventes at være, at både de eksisterende og nye vikarbureauer vil udvide aktiviteten til andre brancheområder end handels- og kontorområdet. Vikarbureauerne vil især finde udbredelse i brancher, hvor der hyppigt er behov for midlertidig arbejdskraft, og hvor det af de pågældende brugervirksomheder anses for mest fordelagtigt, at udlejeren (vikarbureauet) mod betaling påtager sig arbejdsgiverforpligtelserne over for vikaren.

e. Sygeplejeområdet

Sygeplejeområdet vil fortsat være reguleret af reglerne i § 8 i lov nr. 127 af 25. maj 1956 om sygeplejersker, jf. den i dag gældende bestemmelse i § 29 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

III. Indførelse af brugerbetaling for visse af den offentlige arbejdsformidlings ydelser

Forslaget er et led i gennemførelsen af Regeringens handlingsplan for afbureaukratisering, der bl.a. indeholder forslag om indførelse af brugerbetaling inden for den offentlige arbejdsformidling.

Med fremsættelsen af det foreliggende forslag afviser Regeringen indførelse af en generel brugerbetaling for AF's ydelser. En generel brugerbetaling for formidling af arbejdskraft gennem AF vil nemlig efter Regeringens vurdering modvirke AF's muligheder for at være jobbørs og placere de svage grupper af arbejdssøgende.

Regeringen finder, at der bør tilvejebringes lovhjemmel for i særlige tilfælde at opkræve betaling hos arbejdsgivere for formidlingsaktiviteter, herunder specielt korttidsformidlinger, når disse ikke er begrundet i hensynet til arbejdsmarkedets balance og fleksibilitet. Der tænkes her navnlig på fagligt afgrænsede områder, hvor der er tale om systematisk brug, med et vist volumen, af AF som »vikarstald«. Det kan dreje sig om faglige grupper som tjenere, lærervikarer og pædagogvikarer, hvor AF's service over for de virksomheder eller kommuner, der rekvirerer vikarer eller tjenere gennem AF, kunne afstedkomme betaling.

Regeringen er endvidere af den opfattelse, at brugerbetaling kan være et element til at skabe ligestilling mellem AF og private konsulentbureauer i tilfælde, hvor AF går ind på lige fod med private konsulentbureauer og leverer en særlig service for det enkelte firma. Det vil således gælde for f.eks. intensiv bistand til virksomhedernes uddannelses- og personaleplanlægning. En betalingsordning giver mulighed for at udvide denne aktivitet i AF og dermed forbedre kvalitet og bredde i samspillet mellem virksomhederne og den samlede arbejdsmarkedsservice.

Regeringen har vurderet forslaget i forhold til ILO-konvention nr. 88 om arbejdsformidlingens organisation, der forpligter medlemslande, der ratificerer konventionen, til at opretholde eller sikre opretholdelsen af en gratis offentlig arbejdsformidling. Regeringen har vurderet, at konventionen ikke er til hinder for, at der indføres brugerbetaling på områder, hvor der er tale om specielle ydelser, der går udover, hvad medlemslandene er forpligtet til efter konventionen.

IV. Nedlæggelse af Kursusnævnet og overførelse af klagesager til Arbejdsmarkedets Ankenævn

Som led i Regeringens plan om afbureaukratisering foreslås det nuværende Kursusnævn nedlagt fra den 1. januar 1990 og nævnets opgaver overflyttet til Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Samtidig foreslås det, at Ankenævnet for Arbejdsløshedsforsikringen efter overflytning af Kursusnævnets sager skifter navn til »Arbejdsmarkedets Ankenævn«.

I forbindelse med Kursusnævnets nedlæggelse foreslås kompetenceområdet for Ankenævnet for Arbejdsløshedsforsikringen udvidet, således at ankenævnet for fremtiden behandler de klagesager, som hidtil er blevet behandlet af Kursusnævnet.

Kursusnævnet, der er nedsat i medfør af § 62 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, behandler klagesager om adgang til og vilkår for deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser samt økonomisk støtte til visse voksne lærlinge.

Ifølge § 62 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser består Kursusnævnet af 1 formand, 2 medlemmer udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening, 2 medlemmer udpeget af Landsorganisatonen i Danmark og 2 medlemmer med særlig sagkundskab inden for arbejdsmarkedsuddannelserne udpeget af arbejdsministeren.

Regeringen finder, at Kursusnævnets klagesager uden betænkeligheder kan overføres til Arbejdsmarkedets Ankenævn, der i sager vedrørende arbejdsmarkedsuddannelser udvides med et medlem med særlig sagkundskab, jf. bestemmelsen herom i § 1, nr. 5.

V. Ophævelse af lov om udvandring

Lov om udvandring af 1959 afløste tidligere lov af 1934, der var en videreførelse af regler, der stammede helt tilbage fra 1868, hvor befordring af udvandrere med skib skønnedes at nødvendiggøre særregler, der kunne sikre udvandreren betryggende befordring til indrejselandet. Dette skete bl.a. ved, at kun særlig dertil bemyndigede personer, »autoriserede udvandringsagenter«, måtte formidle befordring af udvandrere.

I 1959 blev befordringen givet fri, bl.a. på baggrund af, at det var blevet almindeligt at flyve. Den hidtidige offentlige kontrol med befordringen af udvandrere blev ophævet, og i loven blev der fastsat bestemmelser, der tog sigte dels på at beskytte udvandrerne mod udnyttelse, dels på at sikre, at der fortsat under offentligt ansvar fandtes en oplysningsvirksomhed til gavn for udvandringsinteresserede. Herudover blev det bestemt, at arbejdsdirektøren i samarbejde med Det statistiske Departement skulle udarbejde statistiske oplysninger vedrørende udvandringen her fra landet.

Der har i mange år kun været få henvendelser om udvandring til Arbejdsdirektoratet, og de beskyttelseshensyn, der oprindelig lå bag loven, eksisterer ikke længere. Danmarks Statistik udarbejder i dag statistik vedrørende udvandring på grundlag af oplysninger fra Det centrale Personregister under Indenrigsministeriet, og også efter lovens ophævelse vil Arbejdsdirektoratet som led i sin almindelige servicevirksomhed være parat til at hjælpe interesserede, der måtte ønske direktoratets bistand til indhentning af oplysninger om forholdene i de lande, hvortil de ønsker at udvandre.

Regeringen finder, at det på denne baggrund er rimeligt at anlægge den vurdering, at loven har mistet sin betydning og følgelig bør ophæves.

VI. Økonomiske og administrative konsekvenser

De økonomiske og administrative konsekvenser af liberaliseringen på formidlingsområdet vil i høj grad afhænge af, i hvilket omfang liberaliseringen vil medføre, at private foretagender vælger at gøre brug af adgangen til at drive formidlingsvirksomhed. Der foreligger ifølge sagens natur ikke erfaringer for, hvorledes afskaffelse af de hidtidige restriktioner for formidlingsvirksomhed vil påvirke AF's markedsandel, og det er derfor ikke muligt at udarbejde blot nogenlunde underbyggede skøn over lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser. For så vidt angår den begrænsede del af Arbejdsdirektoratets virksomhed, der vedrører administrationen af de hidtidige regler om privat arbejdsformidling og vikarbureauvirksomhed, vil afskaffelse af godkendelsesordningen medføre en mindre administrativ aflastning. Udviklingen omkring formidlingsvirksomheden og AF's øvrige opgaver vil blive fulgt med henblik på en tilpasning, når forudsætningerne for en bedømmelse foreligger.

De økonomiske og administrative konsekvenser af den foreslåede brugerbetaling for visse af AF's ydelser vil i meget høj grad afhænge af, i hvilket omfang nyordningen vil påvirke arbejdsgivernes brug af den offentlige arbejdsformidling. Det vurderes, at der er ca. 30.000 formidlinger årlig af vikarer til daginstitutioner og uddannelsesinstitutioner samt tjenerformidlinger. Med en betaling på 75 kr. pr. formidling fås en indtægt på ca. 2,2 mio. kr. årlig, der imidlertid reduceres med udgifter til ordningens administration. Brugerbetaling ved intensiv bistand til virksomhedernes uddannelses- og personaleplanlægning giver mulighed for at udvide denne aktivitet i AF. Da der her er tale om en ydelse, der tilpasses den enkelte virksomheds forhold, er det ikke muligt at angive en nærmere vurdering af konsekvenserne. Det anslås, at nettoindtægten ved den foreslåede brugerbetaling på formidlingsområdet i en indkøringsperiode i alt vil ligge i størrelsesordenen 4-6 mio. kr. årlig.

Forslaget vil i sin helhed, bl.a. som følge af øget konkurrence på formidlingsområdet, der forstærkes af indførelse af brugerbetaling, bidrage til realiseringen af den årlige produktivitetsstigning i den statslige administration.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter forslaget får arbejdsministeren mulighed for at fastsætte regler om betaling for AF's formidlingsaktiviteter. Den konkrete udformning vil ske under hensyntagen til Danmarks internationale forpligtelser.

Det forudsættes, at den brugerbetaling, der erlægges til AF, tager udgangspunkt i de fulde, reelle omkostninger ved den pågældende aktivitet. Ved fastlæggelsen af betalingens størrelse skal der tillige henses til, at der er tale om offentlige ydelser, der ikke alene indgår i betjeningen af den enkelte virksomhed, men også har til formål at understøtte den samlede beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

Til nr. 2

Med forslaget opretholdes arbejdsløshedskassernes adgang til at drive parallelanvisning, dog således at arbejdsløshedskasserne ikke længere skal søge om tilladelse til denne virksomhed.

Til nr. 3

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 5

For at sikre en vis udskiftning af medlemmer og stedfortrædere af Arbejdsmarkedets Ankenævn foreslås funktionsperioden ændret til 4 år, samtidig med at medlemmer og stedfortrædere efter forslaget maksimalt kan være udpeget i 2 perioder.

Samtidig foreslås det, at et medlem eller en stedfortræder i ankenævnet ikke tillige må deltage i møder som særlig sagkyndig i Landsarbejdsnævnet eller være medlem af eller tilforordnet Uddannelsesrådet for Arbejdsmarkedsuddannelserne. Bestemmelsen foreslås indføjet for at sikre ankenævnets uafhængighed.

Til nr. 6

Når AF har anvist/henvist arbejdssøgende, og arbejdsforholdet ikke kommer i stand eller afbrydes umiddelbart efter overtagelsen, skal arbejdsgiveren efter gældende lov give meddelelse herom til AF. En arbejdsgiver, der forsømmer dette, kan efter lovens § 101 straffes med bøde.

Efter liberaliseringen bortfalder det hidtidige grundlag for bødeansvaret, der derfor foreslås ophævet.

Til nr. 7

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede afskaffelse af AF's godkendelsesordning.

Til § 2

Til nr. 1

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit IV.

Til nr. 2

Bestemmelsen om arbejdsformidlingens klageadgang i den gældende lovs § 60, stk. 4, har aldrig været anvendt og foreslås derfor ophævet. Det er arbejdsløshedskassernes hovedledelser, der beregner kursusgodtgørelse m.m., og arbejdsministeren kan ifølge lovens § 57 fastsætte nærmere regler for tilsyn.

Til nr. 3-7

Ændringerne er redaktionelle.

Til § 3

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit V.

§ 5. Denne lov træder i kraft den 1. april 1959.

Stk. 2. Samtidig med lovens ikrafttræden ophæves lov nr. 134 af 2. maj 1934 vedrørende udvandring.

Stk. 3. Den de autoriserede udvandringsagenter i henhold til § 31 i lov nr. 134 af 2. maj 1934 påhvilende pligt til at erlægge koncessionsafgift bortfalder dog pr. 31. december 1958.

Stk. 4. Den af de autoriserede udvandringsagenter i henhold til § 6 i lov nr. 134 af 2. maj 1934 stillede sikkerhed tilbagebetales den 1. oktober 1959.

§ 6. Denne lov gælder ikke for Færøerne.

§ 24. Arbejdsdirektøren kan efter forhandling med direktøren for arbejdsløshedsforsikringen og landsarbejdsnævnet tillade anerkendte arbejdsløshedskasser, at disse som led i den offentlige arbejdsformidling for hele deres område eller for enkelte af deres afdelinger eller for enkelte medlemsgrupper anviser arbejde til ledige medlemmer og henviser sådanne til samtale, jf. § 20.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter de nærmere regler om gennemførelse af stk. 1, herunder om samarbejdet mellem arbejdsgiverne, arbejdsformidlingskontorerne og de anerkendte arbejdsløshedskasser, der har fået tilladelse i henhold til stk. 1.

3. §§ 24 a, 25, 26, 28 og 29 ophæves.

§ 24a. Arbejdsdirektøren kan efter forhandling med landsarbejdsnævnet tillade personer og foreninger at foretage privat arbejdsanvisning inden for enkelte faglige eller stedlige områder, hvor der skønnes at være ganske særligt behov herfor.

Stk. 2. Arbejdsdirektøren kan efter forhandling med landsarbejdsnævnet, hvor der inden for faglige eller stedlige områder skønnes at være behov herfor, tillade udøvelse af virksomhed, der består i udlejning af arbejdskraft, hvis ansættelse hos udlejeren kun omfatter det enkelte udlejningsforhold.

Stk. 3. Arbejdsdirektøren kan efter forhandling med landsarbejdsnævnet fastsætte regler om den virksomhed, der er nævnt i stk. 1 og 2.

Stk. 4. Inden for handels- og kontorområdet er den i stk. 2 beskrevne virksomhed indtil videre tilladt på de hidtil gældende vilkår.

§ 25. Tilladelse efter §§ 24 og 24 a kan tilbagekaldes, hvis et vilkår for tilladelsen eller regler for virksomheden overtrædes.

Stk. 2. Med mindst 3 måneders varsel kan tilladelse efter § 24 a endvidere tilbagekaldes, når der ikke længere skønnes at være behov for virksomhed af den pågældende art.

§ 26. Arbejdsdirektøren fører tilsyn med privat arbejdsanvisning og udlejning af arbejdskraft, der udøves i henhold til § 24 a.

Stk. 2. Arbejdsdirektøren eller den, arbejdsdirektøren bemyndiger dertil, har uden retskendelse adgang til de virksomheder, der er nævnt i stk. 1, for at undersøge, om reglerne for virksomheden overholdes, og kan fordre oplysninger om virksomheden, herunder virksomhedens regnskaber.

Stk. 3. Legitimation skal forevises på forlangende.

§ 27. (Ophævet)

§ 28. Det påhviler arbejdsformidlingskontorerne at have opmærksomheden henvendt på avertering i dagbladene m.v. om tilbud om arbejde og foretage indberetning til arbejdsdirektøren om annoncer, der må formodes at tilsigte en omgåelse af reglerne i dette afsnit.

§ 29. For anvisning af sygeplejersker gælder fortsat reglerne i § 8 i lov nr. 127 af 25. maj 1956 om sygeplejersker.

4. § 99 affattes således

» § 99. Klage over direktøren for arbejdsløshedsforsikringens afgørelser om de spørgsmål, som er nævnt i § 41, stk. 5, § 44, stk. 2, § 75 b, stk. 3, § 75 c, stk. 4, § 86, stk. 3 og stk. 4, 1. pkt., § 87, stk. 1 og 4, § 98, stk. 2, og EF-forordninger om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, kan af den afgørelsen vedrører, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 100, inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Alle øvrige afgørelser, der træffes af arbejdsdirektøren eller direktøren for arbejdsløshedsforsikringen i henhold til denne lov, kan indbringes for arbejdsministeren inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. dog § 22, stk. 2.

Stk. 3. Ankenævnet og arbejdsministeren kan se bort fra overskridelse af klagefristen i stk. 1-2, når der er særlig grund hertil.«.

§ 59. Afslag på optagelse på en uddannelsesforanstaltning kan af ansøgeren indbringes for kursusnævnet, jf. § 62. Nærmere regler udarbejdes af arbejdsministeren. Kursusnævnet træffer den endelige administrative afgørelse.

2. § 60 affattes således

» § 60. Afgørelser om følgende kan endvidere indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn

1) Godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed efter § 52.

2) Støtte efter § 53.

3) Refusion efter § 54.

4) Befordringstilskud efter § 55, stk. 1.

5) Tilskud til kost og logi efter § 55, stk. 2.

6) Betaling for kost og logi efter § 55, stk. 3.

Stk. 2. Nærmere regler udarbejdes af arbejdsministeren.

Stk. 3. Ankenævnets afgørelser kan ikke bringes for anden administrativ myndighed.«.

§ 60. Afgørelser om følgende kan endvidere indbringes for kursusnævnet

1) Godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed efter § 52.

2) Støtte efter § 53.

3) Refusion efter § 54.

4) Befordringstilskud efter § 55, stk. 1.

5) Tilskud til kost og logi efter § 55, stk. 2.

6) Betaling for kost og logi efter § 55, stk. 3.

Stk. 2. Nærmere regler udarbejdes af arbejdsministeren.

Stk. 3. Kursusnævnet træffer den endelige administrative afgørelse.

Stk. 4. Afgørelser efter stk. 1, der er truffet af en arbejdsløshedskasse, kan af vedkommende arbejdsformidlingskontor indbringes for kursusnævnet. Nærmere regler udarbejdes af arbejdsministeren.

3. I § 61 ændres »kursusnævnet« til: »Arbejdsmarkedets Ankenævn«.

§ 61. Fristen for klage efter § 59 og § 60 er på 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Kursusnævnet kan se bort fra overskridelse af klagefristen, når der er særlig grund hertil.

4. § 62 ophæves.

§ 62. Kursusnævnet nedsættes af arbejdsministeren og består af 1 formand udpeget af arbejdsministeren, 2 medlemmer udpeget af Landsorganisationen i Danmark, 2 medlemmer udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening og 2 medlemmer med særlig sagkundskab inden for arbejdsmarkedsuddannelserne udpeget af arbejdsministeren. Arbejdsministseren udpeger en stedfortræder for formanden.

Stk. 2. Medlemmerne udpeges for 4 år.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte en forretningsorden for kursusnævnet.

5. I § 63, stk. 2, ændres »kursusnævnet« til: »Arbejdsmarkedets Ankenævn«.

§ 63. - - -

Stk. 2. Oplysninger efter stk. 1 kan indhentes af kursusnævnet, et arbejdsformidlingskontor og, for så vidt angår egne medlemmer, vedkommende arbejdsløshedskasse.

6. I § 63, stk. 3, udgår: »efter forhandling med kursusnævnet«.

§ 63. - - -

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med kursusnævnet regler om administration af reglerne i stk. 1, 1. pkt. og stk. 2.

7. I § 64 ændres »kursusnævnet« til: »Arbejdsmarkedets Ankenævn«.

§ 64. offentlige myndigheder skal på begæring give kursusnævnet eller arbejdsformidlingskontor enhver oplysning til brug ved administration af reglerne efter kapitel 9.

Lov nr. 105 af 25. marts 1959 om udvandring

§ 99. Klage over arbejdsdirektørens afgørelser om de spørgsmål, som er nævnt i § 16, stk. 3, 3. pkt., og § 98, stk. 1, kan af den, afgørelsen vedrører, indbrings for Ankenævnet for Arbejdsløshedsforsikringen, jf. § 100, inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Klage over direktøren for arbejdsløshedsforsikringens afgørelser om de spørgsmål, som er nævnt i § 41, stk. 5, § 44, stk. 2, § 75 b, stk. 3, § 75 c, stk. 4, § 86, stk. 3 og stik 4, 1. pkt., § 87, stk. 1 og 4, § 98, stk. 2, og EF-forordninger om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstageere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, kan af den afgørelsen vedrører, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsløshedsforsikringen, jf. § 100, inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Alle øvrige afgørelser, der træffes af arbejdsdirektøren eller direktøren for arbejdsløshedsforsikringen i henhold til denne lov, kan indbringes for arbejdsministeren inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. dog § 22, stk. 2.

Stk. 4. Ankenævnet og arbejdsministeren kan se bort fra overskridelse af klagefristen i stk. 1-3, når der er særlig grund hertil.

5. § 100 affattes således

» § 100. Arbejdsmarkedets Ankenævn behandler konkrete klagesager i det omfang, det er fastsat i lovgivningen.

Stk. 2. Nævnet består af

1) En af kongen udnævnt formand, der ved udnævnelsen skal opfylde betingelserne for at kunne være landsdommer eller have bestået en statsvidenskabelig eller nationaløkonomisk eksamen og derefter have haft mindst 3 års ansættelse i en tjenestemandsstilling, hvortil der kræves kongelig udnævnelse.

2) 1 medlem udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening.

3) 1 medlem udpeget af Landsorganisationen i Danmark.

4) 2 medlemmer udpeget af arbejdsministeren efter forhandling med henholdsvis justitsministeren og socialministeren.

5) 1 medlem med særlig sagkundskab inden for arbejdsmarkedsuddannelserne udpeget af arbejdsministeren.

Stk. 3. Ved behandling af sager om arbejdsløshedsforsikring i medfør af denne lov og sager om uddannelses- og iværksætterydelse, jf. lov om arbejdstilbud til ledige, deltager foruden formanden de i stk. 2, nr. 2-4, nævnte medlemmer.

Stk. 4. Ved behandling af sager om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser, deltager foruden formanden de i stk. 2, nr. 2, 3 og 5, nævnte medlemmer.

Stk. 5. Arbejdsministeren beskikker en stedfortræder for formanden. Stedfortræderen skal opfylde betingelserne i stk. 2, nr. 1.

Stk. 6. Ankenævnets medlemmer og stedfortrædere for disse udpeges for 4 år ad gangen. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

Stk. 7. Som medlemmer og stedfortrædere kan ikke udpeges personer, der tidligere i 2 perioder har været udpeget som medlemmer eller stedfortrædere.

Stk. 8. Et medlem eller en stedfortræder må ikke tillige være medlem af, tilforordnet eller deltage i møder som særlig sagkyndig i Landsarbejdsnævnet eller Uddannelsesrådet for Arbejdsmarkedsuddannelserne.

Stk. 9. Ankenævnets forretningsorden fastsættes af arbejdsministeren.«

§ 100. Ankenævnet for Arbejdsløshedsforsikringen består af

1) en af kongen udnævnt formand, der ved udnævnelsen skal opfylde betingelserne for at kunne være landsdommer eller have bestået en statsvidenskabelig eller nationaløkonomisk eksamen og derefter have haft mindst 3 års ansættelse i en tjenestemandsstilling, hvortil der kræves kongelig udnævnelse.

2) 2 medlemmer udpeget af arbejdsministeren efter forhandling med henholdsvis justitsministeren og socialministeren.

3) 1 medlem udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening.

4) 1 medlem udpeget af Landsorganisationen i Danmark.

Stk. 2. Arbejdsministeren beskikker en stedfortræder for formanden. Stedfortræderen skal opfylde betingelserne i stk. 1, nr. 1.

Stk. 3. Ankenævnets medlemmer og stedfortrædere for disse udpeges for 6 år. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb. Et medlem af ankenævnet må ikke tillige være medlem af eller tilforordnet Landsarbejdsnævnet.

Stk. 4. Ankenævnets forretningsorden fastsættes af arbejdsministeren.

Ingen

Nr LSF 48

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser og ophævelse af lov om udvandring (Liberalisering af arbejdsformidlingen, nedlæggelse af Kursusnævnet for Arbejdsmarkedsuddannelserne og indførelse af brugerbetaling for visse af AF's ydelser m.v.)

Fremsat af arbejdsministeren (Kirkegaard)

den 1. november 1989

Vedtaget ved tredjebehandling den 15. december 1989

Lov nr. 840 af 20/12/1989