1989 LSF 46 FORSLAG TIL LOV OM FRØ OG PLANTER

Bilag 1

Landbrugsministeriets lovbekendtgørelse nr. 798 af 11. december 1987

§ 1. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om produktion og

salg af frø samt levende planter og plantedele og herunder fastsætte

bestemmelser til gennemførelse af forskrifter herom fastsat af De

Europæiske Fællesskaber.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan ved fastsættelse af bestemmelser efter stk. 1 fastsætte regler om

1) registrering af produktions- og salgsvirksomheder,

2) afprøvning, godkendelse og navngivning af sorter af landbrugsplante- og havebrugsarter og om oprettelse af officielle fortegnelser over godkendte sorter,

3) godkendelse og afprøvning af formeringsmateriale af slægter og arter af træer, der finder forstlig anvendelse, og om oprettelse af en officiel fortegnelse over godkendt materiale,

4) klassificering og godkendelse til salg på grundlag af oprindelse, anvendelse, sundhed, kvalitet, behandling m.m.,

5) indførsel og udførsel,

6) pakning og mærkning,

7) regnskab over lager og salg,

8) kontrol med overholdelsen af de fastsatte bestemmelser og

9) gebyrer til dækning af udgifterne ved afprøvning, godkendelse og kontrol.

Stk. 3. I bestemmelser fastsat efter stk. 1 kan der fastsættes regler om udbud til salg, fordeling, levering eller anden form for overdragelse.

Stk. 4. Der er udpantningsret for gebyrer fastsat efter stk. 2, nr. 9.

§ 1. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om produktion og

salg af frø samt levende planter og plantedele, og herunder fastsætte

bestemmelser til gennemførelse af forskrifter herom fastsat af de

Europæiske Fællesskaber.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan ved fastsættelse af bestemmelser efter stk. 1 fastsætte regler om

1) registrering af produktions- og salgsvirksomheder,

2) afprøvning, godkendelse og navngivning af sorter af landbrugsplante- og havebrugsarter og om oprettelse af officielle fortegnelser over godkendte sorter,

3) godkendelse og afprøvning af formeringsmateriale af slægter og arter af træer, der finder forstlig anvendelse, og om oprettelse af en officiel fortegnelse over godkendt materiale,

4) klassificering og godkendelse til salg på grundlag af oprindelse, anvendelse, sundhed, kvalitet, behandling m.m.,

5) indførsel og udførsel,

6) pakning og mærkning,

7) regnskab over lager og salg,

8) kontrol med overholdelsen af de fastsatte bestemmelser og

9) gebyrer til dækning af udgifterne ved afprøvning, godkendelse og kontrol.

Stk. 3. I bestemmelser fastsat efter stk. 1 kan der fastsættes regler om udbud til salg, fordeling, levering eller anden form for overdragelse.

Stk. 4. Der er udpantningsret for gebyrer fastsat efter stk. 2, nr. 9.

§ 1 svarer til §§ 1-3 i den gældende lov, jf. bilag 1

Der er af de Europæiske Fællesskaber fastsat følgende forskrifter, der er omfattet af den gældende lov og dermed også af lovforslaget

- rådsdirektiv af 14. juni 1966 om handel med bederoefrø (66/400/EØF)

- rådsdirektiv af 14. juni 1966 om handel med foderplanter (66/401/EØF)

- rådsdirektiv af 14. juni 1966 om handel med såsæd (66/402/EØF)

- rådsdirektiv af 14. juni 1966 om handel med læggekartofler (66/403/EØF)

- rådsdirektiv af 14. juni 1966 om handel med forstligt formeringsmateriale (66/404/EØF)

- rådsdirektiv af 30. juni 1969 om handel med frø af olie- og spindplanter (69/208/EØF)

- rådsdirektiv af 29. september 1970 om den fælles sortsliste over landbrugsplantearter (70/457/-

EØF) og

- rådsdirektiv af 29. september 1970 om handel med grønsagsfrø (70/458/EØF),

alle med senere ændringer.

Med hjemmel i § 1, stk. 2, i den gældende lov er udstedt Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 344 af 11. juli 1985 om planter til plantning. Denne ordning er en ren dansk godkendelses- og kontrolordning.

Til § 2

Bilag 2

Landbrugsministeriets lovbekendtgørelse nr. 817 af 11. december 1987

§ 2. Landbrugsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til private ejendomme og bedrifter, hvor det er påkrævet af hensyn til kontrollen med overholdelsen af bestemmelser fastsat efter § 1, og kan vederlagsfrit udtage prøver til undersøgelse.

Stk. 2. Registrerede virksomheder skal efter anmodning give ministeren de oplysninger, der er nødvendige for kontrollen med overholdelsen af de fastsatte bestemmelser, og skal yde fornøden bistand ved gennemførelsen af kontrollen.

§ 2. Landbrugsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til private ejendomme og bedrifter, hvor det er påkrævet af hensyn til kontrollen med overholdelsen af bestemmelser fastsat efter § 1, og kan vederlagsfrit udtage prøver til undersøgelse.

Stk. 2. Registrerede virksomheder skal efter anmodning give ministeren de oplysninger, der er nødvendige for kontrollen med overholdelsen af de fastsatte bestemmelser, og skal yde fornøden bistand ved gennemførelsen af kontrollen.

§ 2 er ny, men svarer til tilsvarende bestemmelser i en række andre kontrollove under Landbrugsministeriet, f.eks. §§ 4 og 5 i lov nr. 190 af 9. maj 1984 om planteskadegørere.

Til § 3

§ 3. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser truffet af direktøren for en styrelse under Landbrugsministeriet, herunder om at de ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 3. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser truffet af direktøren for en styrelse under Landbrugsministeriet, herunder om, at de ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 3 er ny, men svarer til tilsvarende bestemmelser i andre kontrollove under Landbrugsministeriet, f.eks. § 12 i lov nr. 190 af 9. maj 1984 om planteskadegørere.

Det er hensigten at bemyndige direktøren for Landbrugsministeriets Plantedirektorat, der etableres pr. 1. januar 1990, til at udøve de beføjelser, der tillægges landbrugsministeren ved § 1, § 2, § 5 og § 6, stk. 3.

Til § 4

§ 4. Overtrædelse af § 2, stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 2. I forskrifter fastsat efter § 1 kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 4. Overtrædelse af § 2, stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 2. I forskrifter fastsat efter § 1 kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 4 svarer til § 4 i den gældende lov, jf. bilag 1.

Til § 5

§ 5. Ved overtrædelse af bestemmelser fastsat efter § 1 kan landbrugsministeren under overholdelse af bestemmelserne i retsplejelovens § 930, stk. 1, om indhold af anklageskrift i politisager tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den, der har begået overtrædelsen, erkender sig skyldig og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Betales bøde i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 5. Ved overtrædelse af bestemmelser fastsat efter § 1 kan landbrugsministeren under overholdelse af bestemmelserne i retsplejelovens § 930, stk. 1, om indhold af anklageskrift i politisager tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den, der har begået overtrædelsen, erkender sig skyldig og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Betales bøde i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 5 er ny og bemyndiger landbrugsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil (Landbrugsministeriets Plantedirektorat) til administrativt at meddele bødeforlæg for overtrædelser fastsat efter loven.

Bestemmelsen svarer til tilsvarende bestemmelser i henholdsvis lov nr. 340 af 26. juni 1975 om foderstoffer, lov nr. 41 af 26. januar 1977 om handel med gødning og grundforbedringsmidler m.m. og lov om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for frugt og gartneriprodukter m.v. (lovbekendtgørelse nr. 72 af 11. februar 1988), der helt eller delvist vil blive administreret af Plantedirektoratet.

Ved gennemførelse af forslagets § 5 vil der herefter for hele Plantedirektoratets kontrolvirksomhed være samme retsgrundlag for behandling af overtrædelsessager.

Til § 6, stk. 3

Følgende bekendtgørelser vil blive opretholdt

- nr. 810 af 11. december 1987 om en sortsliste over landbrugsplanter,

- nr. 80 af 2. marts 1984 om gebyr for optagelse af sorter af landbrugsplanter på sortsliste,

- nr. 445 af 22. juni 1989 om sædekorn,

- nr. 219 af 24. maj 1985 om triticale,

- nr. 656 af 21. oktober 1988 om markfrø,

- nr. 657 af 21. oktober 1988 om grønsagsfrø,

- nr. 795 af 11. december 1987 om læggekartofler,

- nr. 150 af 31. marts 1981 om handel med forstligt formeringsmateriale,

- nr. 281 af 3. maj 1989 om gebyr for kontrol med forstligt formeringsmateriale,

- nr. 344 af 11. juli 1985 om planter til plantning,

- nr. 866 af 20. december 1988 om gebyr for plantesundhedskontrol m.m. og

- nr. 395 af 29. august 1985 om konsumkartofler.

§ 6. Loven træder i kraft den 1. januar 1990.

Stk. 2. Lov om handel med frø, såsæd, læggekartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 11. december 1987, og lov om handel med kartofler, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 11. december 1987, ophæves.

Stk. 3. Bestemmelser fastsat i henhold til de love, der er nævnt i stk. 2, forbliver i kraft, indtil de ophæves af landbrugsministeren.

§ 6. Loven træder i kraft den 1. januar 1990.

Stk. 2. Lov om handel med frø, såsæd, læggekartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 11. december 1987, og lov om handel med kartofler, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 11. december 1987, ophæves.

Stk. 3. Bestemmelser fastsat i henhold til de love, der er nævnt i stk. 2, forbliver i kraft, indtil de ophæves af landbrugsministeren.

§ 7. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 7. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Ved forslaget foretages en revision og modernisering af lov om handel med frø, såsæd, læggekartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 11. december 1987.

Lovens tekst er optaget som bilag 1 til forslaget.

Ved lovforslaget opretholdes landbrugsministerens beføjelse efter den gældende lov til at fastsætte bestemmelser om kvalitet og sundhed af det formeringsmateriale (planter, levende plantedele og frø), der produceres i Danmark og bringes i omsætning i Danmark eller inden for de Europæiske Fællesskaber.

For så vidt angår såsæd, markfrø, grønsagsfrø, læggekartofler og forstligt formeringsmateriale er der tale om gennemførelse af de harmoniseringsdirektiver, der er vedtaget af de Europæiske Fællesskabers råd, jf. bemærkningerne til § 1, og om opretholdelse af de gældende bekendtgørelser herom, jf. bemærkningerne til § 6, stk. 3.

Som led i regeringens fortsatte bestræbelser på at gennemføre en regelsanering er bestemmelserne i § 1 i lov om handel med kartofler, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 11. december 1987, om bemyndigelse til landbrugsministeren til at fastsætte kvalitetsnormer m.m. for spisekartofler, indarbejdet i det foreliggende lovforslag, mens bestemmelserne i lovens §§ 2-6 om autorisation af kartoffeleksportører samt loven i sin helhed foreslås ophævet som led i regeringens bestræbelser på at afbureaukratisere det danske samfund.

Lovens tekst er optaget som bilag 2 til forslaget.

Bestemmelserne om autorisation af kartoffeleksportører blev indført ved lov nr. 281 af 6. maj 1921 med den begrundelse, at »den stigende udførsel (af kartofler) har dog lidt under, at der i den senere tid er udført partier af så slet kvalitet, at vort marked for kartofler i de pågældende lande er blevet i høj grad skadet. Det synes derfor at være en nødvendighed for oparbejdelsen af en mere stabil kartoffeleksport, at der iværksættes kontrol hermed, således at der kan ydes de udenlandske købere en vis sikkerhed for varernes beskaffenhed. Herved opnår man tillige, at man bortskærer alle de tilfældige personer og firmaer, der kun griber den øjeblikkelige chance og derved skaber uro og utryghedsfølelse, der for tiden hersker inden for kartoffeldyrkernes kreds«.

Ordningen blev opretholdt i lov om handel med kartofler, jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 11. december 1987, men blev efter forhandling med EF-Kommissionen ved ændringslov nr. 256 af 8. juni 1977 begrænset til kun at omfatte udførsel af kartofler til tredielande.

Med det inden for de seneste år gennemførte kartoffelfremavlsprogram (meristemprogrammet) kan der ikke længere fremføres den ovennævnte kritik af kartoffelkvaliteten, og den oprindelige begrundelse for at kræve autorisation af kartoffeleksportører er derfor ikke længere relevant.

Lovforslagets vedtagelse har ingen økonomiske eller personalemæssige konsekvenser for staten eller kommunerne.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Ingen

Nr LSF 46

Forslag til Lov om frø og planter

Fremsat af landbrugsministeren (Tørnæs)

den 1. november 1989