1989 LSF 43 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF TOLDLOVEN (NEDLÆGGELSE AF TOLDANKENÆVNET M.V.)

Bilag 1

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

1. § 26 ophæves.

§ 1

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 610 af 14. oktober 1988, som senest ændret ved lov nr. 700 af 22. november 1988, foretages følgende ændringer

1. § 26 ophæves.

2. Efter § 69 indsættes

» § 69 a. Toldskyld opstår og skal betales efter De Europæiske Fællesskabers bestemmelser herom.«

3. § 77, 2.-4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes som nyt 2. pkt.

»De nærmere regler for, hvorledes de på varerne hvilende told- og afgiftsbeløb i sådanne tilfælde betales eller sikres, fastsættes af skatteministeren efter De Europæiske Fællesskabers bestemmelser herom.«

4. I § 83, stk. 1, ændres »den 15.« til: »den 16.«

5. I § 86, stk. 9, ændres »§ 87, nr. 3« til: »§ 87, nr. 2«.

6. § 87, nr. 1, ophæves.

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og 2.

7. § 116 ophæves.

8. I § 116 a, stk. 2, udgår », jf. dog § 116«.

§ 1

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 610 af 14. oktober 1988, som senest ændret ved lov nr. 700 af 22. november 1988, foretages følgende ændringer

1. § 26 ophæves.

2. Efter § 69 indsættes

» § 69 a. Toldskyld opstår og skal betales efter De Europæiske Fællesskabers bestemmelser herom.«

3. § 77, 2.-4. punktum, ophæves, og i stedet indsættes som nyt 2. punktum

»De nærmere regler for, hvorledes de på varerne hvilende told- og afgiftsbeløb i sådanne tilfælde betales eller sikres, fastsættes af skatteministeren efter De Europæiske Fællesskabers bestemmelser herom.«

4. I § 83, stk. 1, ændres »den 15.« til: »den 16.«.

5. I § 86, stk. 9, ændres »§ 87, nr. 3« til: »§ 87, nr. 2«.

6. § 87, nr. 1, ophæves.

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og 2.

7. § 116 ophæves.

8. I § 116 a, stk. 2, udgår: », jf. dog § 116«.

§ 1

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 610 af 14. oktober 1988, som senest ændret ved lov nr. 700 af 22. november 1988, foretages følgende ændringer

1. § 26 ophæves.

2. Efter § 69 indsættes

» § 69 a. Toldskyld opstår og skal betales efter De Europæiske Fællesskabers bestemmelser herom.«

3. § 77, 2.-4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes som nyt 2. pkt.

»De nærmere regler for, hvorledes de på varerne hvilende told- og afgiftsbeløb i sådanne tilfælde betales eller sikres, fastsættes af skatteministeren efter De Europæiske Fællesskabers bestemmelser herom.«

4. I § 83, stk. 1, ændres »den 15.« til: »den 16.«

5. I § 86, stk. 9, ændres »§ 87, nr. 3« til: »§ 87, nr. 2«.

6. § 87, nr. 1, ophæves.

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og 2.

7. § 116 ophæves.

8. I § 116 a, stk. 2, udgår », jf. dog § 116«.

Bilag 2

§ 2

Loven træder i kraft den 1. marts 1990. Sager, der inden den 1. marts 1990 er indbragt for det i § 1, nr. 7, omhandlede nævn, færdigbehandles af dette.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1990. Sager, der inden den 1. januar 1990 er indbragt for det i § 1, nr. 7, omhandlede nævn, færdigbehandles af dette.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Toldlov nr. 519 af 13. december 1972 med senere ændringer er bekendtgjort senest ved lovbekendtgørelse nr. 610 af 14. oktober 1988. Toldloven er senest ændret ved lov nr. 700 af 22. november 1988.

Som et led i regeringens afbureaukratiseringsbestræbelser foreslås det, at toldlovens § 116 om Toldankenævnet ophæves, således at nævnet nedlægges.

Ved forslaget foreslås endvidere nogle ændringer af toldloven, der er en følge af vedtagelse af nedennævnte tre EF-forordninger på toldområdet

1. Rådets forordning nr. 2144/87 af 13. juli 1987 om toldskyld (EF-Tidende nr. L 201 af 22. juli 1987). Forordningen afløser et rådsdirektiv fra 1979. Forordningens bestemmelser erstatter enkelte bestemmelser, der findes spredt i toldloven (§§ 26 og 87). Forordningen er optrykt som bilag 2.

2. Rådets forordning nr. 1031/88 af 18. april 1988 om fastlæggelse af, hvilke personer der skal betale toldskyld (EF-Tidende nr. L 102 af 21. april 1988), se bilag 3.

3. Rådets forordning nr. 1854/89 af 14. juni 1989 om bogføring af importafgifter og eksportafgifter, der udgør en toldskyld, og om vilkårene for betaling heraf (EF-Tidende nr. L 186 af 30. juni 1989). Forordningen erstatter et rådsdirektiv om henstand med betaling af import- og eksportafgifter. Den indeholder imidlertid herudover en række bestemmelser, der tager sigte på en mere vidtgående harmonisering af reglerne på dette område, herunder om renteberegning. Forordningen er optrykt som bilag 4.

De foreslåede ændringer vil på visse områder indebære lettelser for virksomhederne i de gældende toldprocedurer med hensyn til indlevering af fortoldningsangivelser til og afregning af toldbeløb over for toldvæsenet.

Lovforslaget medfører ikke provenuændringer for statskassen og vil ikke forøge toldvæsenets personalebehov eller medføre merudgifter i øvrigt. En nedlæggelse af Toldankenævnet antages at medføre en skønsmæssig besparelse på 50.000 kr.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Toldlovens § 26 foreslås ophævet, idet bestemmelsen ikke vil kunne oprettes efter vedtagelsen af Rådets forordning nr. 2144/87 om toldskyld. § 26 vedrører varer, for hvilke tolden beregnes på en anden måde end efter varernes værdi, f.eks. pr. kg., liter eller stk. Såfremt sådanne varer er blevet beskadiget eller fordærvet, inden de er fortoldet, vil varemodtageren efter gældende EF-bestemmelser kunne få tolden godtgjort, hvis varerne destrueres.

Toldlovens § 26 har ikke været anvendt i praksis i en årrække.

Til nr. 2

Spørgsmålet om, hvornår der opstår toldskyld, har hidtil været reguleret af et rådsdirektiv (nr. 79/623 af 25. juni 1979). Den nye forordning om toldskyld afløser dette direktiv.

Toldskyld defineres som en persons (virksomheds) forpligtelse til at betale told m.v. på indførte varer i henhold til de gældende bestemmelser. Typisk opstår toldskyld ved virksomheders afgivelse af en fortoldningsangivelse til toldvæsenet i forbindelse med almindelig erhvervsmæssig indførsel af varer. Toldskyld opstår også ved smugleri eller ved anden uretmæssig adfærd i forbindelse med allerede indførte varer, der befinder sig under en særlig toldordning (f.eks. toldoplag eller aktiv forædling).

Forordningen om toldskyldneren supplerer forordningen om toldskyld med regler om, hvilke personer der skal betale en opstået toldskyld. Det er formålet med forordningen, at der i alle situationer, hvor der er opstået en toldskyld, også kan udpeges en toldskyldner (f.eks i legal vareindførsel den, i hvis navn fortoldningsangivelsen er blevet udfærdiget).

Til nr. 3

I visse situationer vil det ikke altid være muligt for en importvirksomhed at fremlægge alle de nødvendige støttedokumenter, f.eks. faktura eller oprindelsescertifikat. Efter de hidtidige regler i toldlovens § 77 indrømmer toldvæsenet i sådanne situationer erhvervsmæssige varemodtagere en passende frist til at fremlægge de manglende dokumenter. Toldvæsenet debiterer samtidig den pågældende varemodtager et efter toldvæsenets skøn passende beløb for det på varerne hvilende toldbeløb. Når varemodtageren senere fremlægger det manglende dokument, foretager toldvæsenet en regulering af det indbetalte beløb.

Det vil ikke i fremtiden være muligt at opretholde denne praksis, idet gældende EF-regler foreskriver, at toldvæsenet skal lægge varemodtagerens fortoldningsangivelse til grund, som om det fornødne støttedokument var blevet fremlagt allerede ved indgivelsen af fortoldningsangivelsen. Toldvæsenet vil i så fald - som hidtil - give varemodtageren en passende frist til at fremskaffe det manglende dokument og kan endvidere i givet fald kræve, at varemodtageren stiller sikkerhed for den toldskyld, som vil kunne hvile på varerne, hvis dokumentet ikke fremlægges.

Der er ved den foreslåede ændring af toldlovens § 77, 2. punktum, tillagt skatteministeren en bemyndigelse til for sådanne tilfælde at fastsætte de nærmere regler om betaling og sikkerhed i overensstemmelse med EF's bestemmelser herom. Dette vil mere detaljeret ske ved ændringer i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 649/88 om toldbehandling.

Til nr. 4

Ifølge toldlovens § 83, stk. 1, er afregningsperioden for told for erhvervsmæssig indførsel af varer måneden. Tolden af varer, der er fortoldet i afregningsperioden, skal indbetales til toldvæsenet senest den 15. i måneden efter afregningsperioden.

Der er nu ved Rådets forordning nr. 1854/89 om bogføring m.v. åbnet adgang til at udskyde indbetalingen af det skyldige toldbeløb til den 16. i den efterfølgende måned.

Der er ved den foreslåede ændring af toldlovens § 83, stk. 1, gjort brug af den omtalte mulighed for at udskyde betalingen fra den 15. til den 16. Denne ændring vil indebære en vis administrativ lettelse for såvel erhvervslivet som toldvæsenet.

Ændringen af betalingsfristen med een dag medfører ikke ændringer i statens indtægter på finanslovens § 1, men påvirker alene likviditeten og medfører således en rentegevinst for virksomhederne og et rentetab for statskassen på ca. 1/2 mio. kr. årligt.

Til nr. 5

Forslaget er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 6

Den nugældende bestemmelse i § 87, nr. 1, vil fremover være direkte dækket af toldskyldsforordningens artikel 4. Nr. 1 kan derfor udgå. De nugældende bestemmelser i nr. 2 og 3 opretholdes, men nummereringen ændres til nr . 1 og 2.

Til nr. 7

Toldankenævnet har den endelige administrative afgørelse i sager vedrørende varers tarifering og toldværdi. Det blev oprettet ved en lovændring i 1957 og består af en formand, der er højesteretsdommer, og en repræsentant udpeget af henholdsvis Industrirådet og Håndværksrådet i forening, Det Danske Handelskammer og skatteministeren.

De sager, som nævnet behandler, indbringes typisk af importører, der er uenige i en tariferingsafgørelse truffet af toldvæsenet.

I de senere år har nævnet kun behandlet relativt få sager - ca. 4 årligt - og i hovedparten af disse sager er toldvæsenets oprindelige afgørelse fastholdt. Den beskedne sagsmængde er en naturlig følge af, at hovedparten af importen i dag er toldfri, idet ca. 75 pct. af indførslen kommer fra EF og EFTA-landene. For den del af importen, der bliver toldbelagt, gælder det, at EF's toldsatser for industrivarer er moderate - i gennemsnit ca. 7 pct. Derfor er incitamentet til at klage over en tariferingsafgørelse stærkt begrænset.

Udlægningen af sager om tarifering i første instans til toldkamrene pr. 1. januar 1987 har i øvrigt betydet, at Toldankenævnet er blevet 3. instans.

Ved Toldankenævnets nedlæggelse vil tolddirektoratets 2. instansafgørelser blive endelige, dog med mulighed for, at de kan tages op af skatteministeren, jf. toldlovens § 116 a og Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 115 af 15. marts 1988 om klageadgang m.v. Afgørelser om tarifering vil hermed blive bragt administrativt på linie med toldvæsenets andre afgørelser. Der ses ikke at være afgørende grunde til at særbehandle tariferingssager.

Principielle tariferingssager kan forelægges EF's Nomenklaturudvalg. Ifølge artikel 8 og 9 i Rådets forordning nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om Den Fælles Toldtarif kan EF's Nomenklaturudvalg behandle ethvert spørgsmål vedrørende anvendelsen af toldtariffen, herunder især spørgsmål vedrørende tarifering.

Til nr. 8

Forslaget er en konsekvens af, at § 116 ophæves, jf. forslagets § 1, nr. 7.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1990, og at sager, der allerede inden denne dato er indbragt for nævnet, færdigbehandles af dette.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. marts 1990. Sager, der inden den 1. marts 1990 er indbragt for det i § 1, nr. 7, omhandlede nævn, færdigbehandles af dette.

Bilag 3

Bilag 4

Efter 2. behandling den 16. januar 1990

§ 26. Toldnedsættelse kan indrømmes for varer, for hvilke tolden beregnes på anden måde end efter varernes værdi, når varerne er blevet beskadiget eller fordærvet, inden de er fortoldet.

Stk. 2. Toldnedsættelsen efter stk. 1 skal forholdsmæssigt svare til den ved beskadigelsen eller fordærvelsen opståede forringelse af varernes toldværdi.

2. Efter § 69 indsættes

» § 69 a. Toldskyld opstår og skal betales efter De Europæiske Fællesskabers bestemmelser herom.«

3. § 77, 2.-4. punktum, ophæves, og i stedet indsættes som nyt 2. punktum

»De nærmere regler for, hvorledes de på varerne hvilende told- og afgiftsbeløb i sådanne tilfælde betales eller sikres, fastsættes af skatteministeren efter De Europæiske Fællesskabers bestemmelser herom.«

§ 77. Er varemodtageren ikke i stand til ved fortoldningen at fremlægge de nødvendige dokumenter til bekræftelse af varernes art og sammensætning, mængde, værdi eller oprindelse m.v., eller indeholder dokumenterne ikke de nødvendige oplysninger, kan der indrømmes ham en efter forholdene afpasset frist til at tilvejebringe de nævnte dokumenter eller til at berigtige disse. I sådanne tilfælde debiteres der varemodtagere, der har told- og afgiftskredit efter §§ 83 og 85, et efter toldvæsenets skøn passende beløb for de på varerne ved indførslen hvilende told- og afgiftsbeløb. Andre varemodtagere må stille fornøden sikkerhed. Efter fristens udløb kan beløbet ikke reguleres.

4. I § 83, stk. 1, ændres »den 15.« til: »den 16.«.

§ 83. Afregningsperioden for told af varer, der indføres i erhvervsmæssigt øjemed af varemodtagere, der er registreret efter § 82, er måneden. Tolden af varer, der er fortoldet i afregningsperioden, skal indbetales til toldvæsenet senest den 15. i måneden efter afregningsperioden.

- - -

5. I § 86, stk. 9, ændres »§ 87, nr. 3« til: »§ 87, nr. 2«.

§ 86. - - -

Stk. 9. Varer, der i medfør af § 87, nr. 3, er afstået til fordel for statskassen, bortsælges ligeledes ved behørigt bekendtgjort offentlig auktion. Varer, der efter toldvæsenets skøn er ukurante eller urealisable, kan dog destrueres under toldkontrol. Nettoprovenuet af auktionssalget tilfalder statskassen.

6. § 87, nr. 1, ophæves.

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 1 og 2.

§ 87. Toldskyld opstår ikke for

1. Varer, som inden frigivelsen er tilintetgjort eller gået uigenkaldelig tabt af grunde, som kan henføres til varens egen beskaffenhed eller som følge af et hændeligt uheld eller lignende.

2. Varer, som inden frigivelsen efter nærmere af toldvæsenet fastsatte regler tillades tilintetgjort under toldvæsenets kontrol. Omkostningerne ved tilintetgørelsen afholdes af ekspeditøren eller varemodtageren.

3. Varer, som inden frigivelsen tillades afstået til fordel for statskassen. Afståelsen må ikke medføre udgifter for statskassen.

7. § 116 ophæves.

§ 116. De af toldvæsenet trufne afgørelser vedrørende varers tarifering og varers toldværdi kan indbringes for et af skatteministeren nedsat nævn.

Stk. 2. Nævnet består af en formand, der skal være dommer, et medlem, der repræsenterer Skatteministeriet samt to medlemmer, der udpeges efter indstilling henholdsvis af Det Danske Handelskammer og af Industrirådet og Håndværksrådet i forening.

Stk. 3.Nævnet har den endelige administrative afgørelse i de for nævnet indbragte sager.

Stk. 4. Såvel den, der har indbragt en sag for nævnet, som toldvæsenet har adgang til både skriftligt og mundtligt at fremstille sagen for nævnet.

Stk. 5. Skatteministeren fastsætter nævnets forretningsorden samt regler om bekendtgørelse af afgørelser, der er truffet af nævnet.

8. I § 116 a, stk. 2, udgår:», jf. dog § 116«.

§ 116 a. - - -

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af Direktoratet for Toldvæsenet, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog § 116.

Ingen

Nr LSF 43

Forslag til Lov om ændring af toldloven (Nedlæggelse af Toldankenævnet m.v.)

Fremsat af skatteministeren (Fogh Rasmussen)

den 1. november 1989

Vedtaget ved tredjebehandling den 18. januar 1990

Lov nr. 60 af 07/02/1990