1989 LSF 33 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FÆRDSELSLOVEN (PROMILLEGRÆNSEN)

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 17. februar 1986, foretages følgende ændring

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 17. februar 1986, foretages følgende ændring

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1990.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Antallet af trafikuheld har fortsat et sådant omfang, at nye initiativer er påkrævet, hvis de menneskelige og økonomiske omkostninger, som færdselsuheld påfører samfundet, skal reduceres mest muligt.

Lovforslaget tilsigter at begrænse antallet af trafikuheld, som sker efter indtagelse af alkohol. Forslaget indebærer, at promillegrænsen nedsættes fra 0,80 til 0,50.

Baggrunden for lovforslaget

Internationale forhold

I flere internationale fora har spørgsmålet om promillegrænser været drøftet. EF's Ministerråd vedtog den 19. december 1984 en resolution, hvori det forpligtede sig til at sørge for hurtig vedtagelse af færdselssikkerhedsforanstaltninger og opfordrede Kommissionen til at fremkomme med forslag herom.

I EF-Kommissionens direktivforslag af den 12. december 1988 hedder det

»kørsel i spirituspåvirket tilstand anses for at være en medvirkende faktor ved en tredjedel eller mere af de 50.000 dødsfald, der om året sker i Fællesskabet som følge af færdselsulykker;

- - -

medlemsstaternes love om den tilladte maksimale alkoholkoncentration i motorføreres blod er forskellige; der er en stærk vejtrafik mellem medlemsstaterne, hvorfor en indbyrdes tilnærmelse af lovene om den tilladte maksimale alkoholkoncentration i motorføreres blod er ønskelig;

laboratorieforsøg har vist, at førernes reaktionstid forlænges væsentligt og opfattelsesevnen i betydelig grad begrænses, når alkoholkoncentrationen overstiger 0,80; forsøg har ligeledes vist, at en sådan alkoholkoncentration er den væsentligste risikofaktor;

det er bevist, at evnen til at føre et motorkøretøj kan være nedsat betydeligt selv ved en alkoholkoncentration på 0,50, og at risikoen for at blive indblandet i en ulykke i så fald er mere end halvanden gang så stor som ved kørsel i ædru tilstand -».

I Nordisk Råd har spørgsmålet også været behandlet.

På Nordisk Råds session i 1989 blev en rekommandation om indsatsen for at mindske alkoholforbruget i Norden vedtaget. Heri foreslås nye ensartede promillegrænser i de nordiske lande. En promillegrænse på nul anbefales. Dog fastholdes en grænse for måleusikkerhed på 0,20-0,30 promille.

På internationalt plan er der således bestræbelser i gang for at få reduceret promillegrænsen. Det er forslagsstillernes opfattelse, at Danmark ikke skal afvente international regelfastsættelse, men selv tage initiativ til at få bragt dansk lovgivning i overensstemmelse med lovgivningen i de andre nordiske lande. Island, Finland, Norge og Sverige har 0,50 som grænse.

Lokale forhold

Mange spirituspåvirkede bilførere med en promille mellem 0,50 og 0,70 er involveret i personskadeuheld. 8,9 pct. eller 335 af de 3.753 spirituspåvirkede førere af personbiler i personskadeuheld, som i årene 1985-87 blev registreret af politiet, havde en promille mellem 0,50 og 0,70. (Færdselssikkerhedspolitisk handlingsplan (betænkning nr. 1157, december 1988) side 26).

Som tidligere fremhævet er det videnskabeligt bevist, at evnen til at føre motorkøretøj på fuldt betryggende måde er væsentligt reduceret for personer med en blodalkoholpromille mellem 0,50 og 0,80.

Forslagsstillerne er af den opfattelse, at en lavere alkoholpromille er et initiativ, der kan være med til at begrænse antallet af trafikuheld.

Det må antages, at en lavere alkoholpromille er med til at sikre, at bilister ikke kommer i nærheden af faregrænsen. Den omstændighed, at man straffes for en lavere koncentration af alkohol i blodet, vil formentlig medføre, at flere helt undlader eller begrænser indtagelse af alkohol, inden de kører bil.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1990.

Ændringsforslaget

Af Inger Stilling Pedersen (KRF)

Til § 2

1) Datoen »1. januar 1990« ændres til: »1. juli 1990«.

Bilag

I dette bilag er optrykt den gældende affattelse af færdselslovens § 53, som foreslås ændret i

lovforslaget § 53. For spirituskørsel straffes den, som fører eller forsøger at føre et motordrevet køretøj efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen overstiger 1,20 promille.

Stk. 2. For spirituskørsel straffes endvidere den, som i øvrigt fører eller forsøger at føre et motordrevet køretøj efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at han ikke kan føre køretøjet på betryggende måde.

Stk. 3. For promillekørsel straffes den, som uden at være skyldig i spirituskørsel fører eller forsøger at føre et motordrevet køretøj efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen overstiger 0,80 promille.

Efter 2. behandling den 8. maj 1990

§ 53, stk. 3, affattes således

» Stk. 3. For promillekørsel straffes den, som uden at være skyldig i spirituskørsel fører eller forsøger at føre et motordrevet køretøj efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen overstiger 0,50 promille.«

§ 53, stk. 3, affattes således

» Stk. 3. For promillekørsel straffes den, som uden at være skyldig i spirituskørsel fører eller forsøger at føre et motordrevet køretøj efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen overstiger 0,50 promille.«

Ingen

Nr LSF 33

Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Promillegrænsen)

Fremsat af Inger Stilling Pedersen (KRF) Lysholm Christensen (KRF) Kofod-Svendsen (KRF) Inge Tranholm-Mikkelsen (KRF)

den 24. oktober 1989