Legislator Case Law & Legislation
198912K00032 DK

1989 LSF 32 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FÆRDSELSLOVEN (KØRSEL I FRAKENDELSESTIDEN)

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Lovforslag som fremsat 1989 32 Valid

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 17. februar 1986, foretages følgende ændring

Lovforslag som fremsat 1989 32 Valid

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1990.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget sigter på en generel skærpelse af strafniveauet, hvor en person, der ubetinget er frakendt førerretten, fører motordrevet køretøj i frakendelsesperioden.

Forslagsstillerne er af den opfattelse, at sanktionerne mod personer, der overtræder færdselslovens § 117, stk. 5, ligger på et for lavt niveau. Specielt af hensyn til generalpræventionen er det vigtigt, at straffen udmåles på et niveau, der i høj grad tilskynder til at undlade kørsel i frakendelsesperioden.

Retspraksis

Sanktionssystemet vedrørende kørsel i frakendelsesperioden ligger efter den seneste domspraksis ikke i helt faste rammer. Første- og andengangskørsler straffes dog normalt med hæfte i henholdsvis 7 og 14 dage (jf. Karnovs Lovsamling, 11. udgave, Karnovs Forlag 1987, side 1660, note 423).

Samtidig har der været en opbrydningstendens i retspraksis, idet sanktionerne er blevet lempet

»Tidligere var domme på f.eks. 6 måneders fængsel for 6. kørsel en sandsynlig reaktion, . . . Der er næppe tvivl om, at landsretterne i dag ved en samtidig påkendelse af flere kørsler i frakendelsestiden ved anvendelse af strl. § 88, stk. 1, modererer straffen, og at landsretterne nu i normale tilfælde er indstillet på at benytte 3 måneders fængsel som maksimum.« (jf. Vagn Greve og Poul Lodberg: Færdselsstrafferet, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1987, side 261).

Forslagsstillerne finder denne udvikling i retspraksis betænkelig.

Lovforslag som fremsat 1989 32 Valid

Bilag

I dette bilag er optrykt den gældende affattelse af færdselslovens § 117, stk. 5, som foreslås ændret i lovforslaget Stk. 5. Den, som fører motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, til trods for at retten til at være eller blive fører af sådant køretøj er frakendt ham ubetinget, straffes med hæfte eller fængsel indtil 1 år eller under særlig formildende omstændigheder med bøde.

Lovforslag som fremsat 1989 32 Valid

§ 117, stk. 5, affattes således

» Stk. 5. Den, som fører motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, til trods for at retten til at være eller blive fører af sådant køretøj er frakendt den pågældende ubetinget, straffes med hæfte eller fængsel indtil 2 år eller under særlig formildende omstændigheder med bøde.«

Lovforslag som fremsat 1989 32 Valid

Nr LSF 32

Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Kørsel i frakendelsestiden)

Fremsat af Inger Stilling Pedersen (KRF) Lysholm Christensen (KRF) Kofod-Svendsen (KRF) Inge Tranholm-Mikkelsen (KRF)

den 24. oktober 1989

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →