1989 LSF 31 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DELPENSION (ÆNDRING AF REGLEN FOR UDBETALING AF DELPENSION VED SYGDOM)
Table of Provisions (11)
Statutory Text (11 Articles)
§ 1
I lov om delpension, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 6. januar 1987, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 389 af 7. juni 1989, foretages følgende ændring
§ 1
I lov om delpension, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 6. januar 1987, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 389 af 7. juni 1989, foretages følgende ændring
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april 1990.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april 1990.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lov nr. 346 af 4. juni 1986 om delpension (Folketingstidende 1985-86, sp. 431, 689, 11016 og 11676; tillæg A, sp. 797; tillæg B, sp. 1461 og 1883; tillæg C, sp. 737) er ændret ved lov nr. 939 af 23. december 1986, lov nr. 164 af 23. marts 1988, § 8 i lov nr. 196 af 29. marts 1989 og § 3 i lov nr. 389 af 7. juni 1989. Loven er bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 6 af 6. januar 1987.
Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte forslag til en ny dagpengelov. Det forudsættes i forbindelse med dagpengelovforslaget, at der sker ændringer i reglen i delpensionsloven om delpensionisters sygefravær. I betænkningen om en ny dagpengeordning (Socialministeriet, juni 1989) stilles der således forslag om, at delpensionisterne får udbetalt delpension i forbindelse med fravær fra arbejdet på grund af sygdom i den periode, de ellers ville have været berettiget til sygedagpenge på grundlag af delpensionen.
Efter de gældende regler i delpensionsloven kan der udbetales delpension i 13 uger, når delpensionisten er fraværende fra arbejdet på grund af sygdom. Når betingelserne iøvrigt er opfyldt, kan der sammen med delpensionen udbetales sygedagpenge som erstatning for en evt. bortfaldet arbejdsindtægt, hvad enten det drejer sig om lønindtægt eller indtægt fra selvstændig erhvervsvirksomhed.
Varer sygdomsperioden mere end 13 uger i sammenhæng, bortfalder delpensionen med udgangen af måneden. Delpensionisten kan derefter efter sygedagpengeloven få udbetalt sygedagpenge beregnet på grundlag af delpensionen. Får den pågældende ikke udbetalt løn under sygdom, indgår tillige lønnen for deltidsarbejdet i indtægtsgrundlaget for beregning af sygedagpengene i den resterende sygdomsperiode.
Udbetales der løn under sygdom, har arbejdsgiveren ret til at få udbetalt dagpengerefusion efter udløbet af arbejdsgiverperioden, også efter delpensionens bortfald.
Når deltidsarbejdet genoptages, genoptages ligeledes udbetalingen af delpension, uden at delpensionisten skal opfylde de betingelser om forudgående beskæftigelse, som opstilles ved første optagelse i delpensionsordningen.
I betænkningen om en ny dagpengeordning anføres, at reglerne om udbetaling af sygedagpenge til delpensionister er vanskelige at forstå. Udvalget foreslår derfor som nævnt, at delpensionister fortsætter med at få udbetalt delpension under sygdom så længe, som de kunne have fået udbetalt sygedagpenge på grundlag af delpensionen, idet dette vil give et lettere administrerbart system.
Under henvisning hertil foreslås i dette lovforslag den gældende bestemmelse om bortfald af delpensionen efter en sammenhængende sygeperiode på 13 uger erstattet af en bestemmelse om, at delpensionen først bortfalder, når sygedagpengene ville være faldet bort. Dette betyder, at der efter forslaget kan udbetales delpension under sygdom i normalt højst eet år. Med hensyn til varigheden af dagpengeperioden henvises til forslaget om en ny dagpengelov. Som det fremgår heraf gælder der visse undtagelser fra varighedsbegrænsningen på eet år.
Efter de gældende regler bortfalder delpensionen også med udgangen af den måned, hvori delpensionisten har været arbejdsløs i en sammenhængende periode på 13 uger. Denne bestemmelse forudsættes opretholdt under hensyn til den grundlæggende ide bag delpensionsordningen, nemlig at delpensionen kombineres med fortsat erhvervsaktivitet i form af indtægtsgivende deltidsarbejde.
Økonomiske konsekvenser
I juni måned 1989 har mindre end 1 promille af de ca. 6.000 delpensionister fået udbetalt sygedagpenge, fordi deres delpension er bortfaldet på grund af en sammenhængende sygeperiode på 13 uger.
De økonomiske konsekvenser som følge af, at det nu foreslås, at delpensionen udbetales i hele sygeperioden, skønnes derfor at blive minimale.
De evt. merudgifter ved forslaget forudsættes afholdt gennem det i § 21 i det samtidig fremsatte forslag til en ny dagpengelov stillede forslag om at skærpe den almindelige varighedsbegrænsning.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Som nævnt i de almindelige bemærkninger foreslås det at ændre reglen om, at delpensionen bortfalder med udgangen af den måned, hvori delpensionisten har været fraværende fra arbejdet på grund af sygdom i en sammenhængende periode på 13 uger, således at der i stedet for sygedagpenge fortsat udbetales delpension, selvom den pågældende er syg ud over 13-ugers perioden.
I stedet foreslås, at delpensionen bortfalder med udgangen af den måned, hvori udbetalingen af dagpenge på grundlag af delpensionen ville være ophørt. Der henvises for så vidt angår varigheden af dagpengeudbetalingen til det samtidig fremsatte forslag til en ny dagpengelov, § 21.
Under hensyn til at lovforslaget betyder forskellige bortfaldsbestemmelser for fraværet ved henholdsvis sygdom og arbejdsløshed, foreslås et nyt stk. 2 om arbejdsløshedssituationen. Heri opretholdes den gældende regel om, at delpensionen bortfalder med udgangen af den måned, hvori delpensionisten har været arbejdsløs i en sammenhængende periode på 13 uger.
Til § 2
Under hensyn til sammenhængen med forslaget om den nye dagpengelov foreslås samme ikrafttrædelsestidspunkt, dog den 1. i måneden, da delpension udbetales månedsvis.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 10, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes
»Hvis modtageren er fraværende fra arbejdet på grund af sygdom, bortfalder retten til delpension med udgangen af den måned, hvori retten til dagpenge ved sygdom ville være ophørt efter reglerne i sygedagpengeloven.
Stk. 2. Retten til delpension bortfalder med udgangen af den måned, hvori modtageren har været arbejdsløs i en sammenhængende periode på 13 uger.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 10, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes
»Hvis modtageren er fraværende fra arbejdet på grund af sygdom, bortfalder retten til delpension med udgangen af den måned, hvori retten til dagpenge ved sygdom ville være ophørt efter reglerne i sygedagpengeloven.
Stk. 2. Retten til delpension bortfalder med udgangen af den måned, hvori modtageren har været arbejdsløs i en sammenhængende periode på 13 uger.«.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 10, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes
»Hvis modtageren er fraværende fra arbejdet på grund af sygdom, bortfalder retten til delpension med udgangen af den måned, hvori retten til dagpenge ved sygdom ville være ophørt efter reglerne i sygedagpengeloven.
Stk. 2. Retten til delpension bortfalder med udgangen af den måned, hvori modtageren har været arbejdsløs i en sammenhængende periode på 13 uger.«.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 10. Retten til delpension bortfalder med udgangen af den måned, hvori modtageren har været fraværende fra arbejdet på grund af sygdom eller har været arbejdsløs i en sammenhængende periode på 13 uger.
Stk. 2. Udbetalingen af delpension kan genoptages, når deltidsarbejdet genoptages, jf. § 6, uanset om betingelserne i § 2, stk. 1, nr. 3 og nr. 4, ikke længere er opfyldt.
Ingen
Nr LSF 31
Forslag til Lov om ændring af lov om delpension (Ændring af reglen for udbetaling af delpension ved sygdom)
Fremsat af socialministeren (Aase Olesen)
den 11. oktober 1989
Vedtaget ved tredjebehandling den 15. december 1989
Lov nr. 854 af 20/12/1989