1989 LSF 25 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SKATTEMYNDIGHEDERNES ORGANISATION OG OM KLAGEADGANG M.M. (SKATTESTYRELSESLOVEN) (OVERFØRSEL AF KOMPETENCE FRA SKATTEMINISTEREN TIL LIGNINGSRÅDET VEDRØRENDE INDBRINGELSE AF LANDSSKATTERETSAFGØRELSER FOR DOMSTOLENE)

§ 1

I lov om skattemyndighedernes organisation og om klageadgang, jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 14. november 1984, som ændret ved § 7 i lov nr. 363 af 1. juli 1988, foretages følgende ændring

1. I § 33, stk. 4, affattes 1. pkt. således

En af Landsskatteretten truffen afgørelse vedrørende spørgsmål, som er undergivet pådømmelse ved de almindelige domstole, kan af Ligningsrådet inden 6 måneder efter afsigelsen af Landsskatterettens kendelse indbringes for domstolene under en ved Ligningsrådets foranstaltning mod vedkommende skatteyder anlagt sag, der anlægges for landsret som første instans.'

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Formålet med lovforslaget er at stoppe den tilfældige og ideologisk betingede praksisdannelse på skatteområdet, som den nuværende skatteminister har gennemført ved at undlade at prøve visse landsskatteretskendelser ved de almindelige domstole.

Spørgsmålet, om hvorvidt kendelser fra Landsskatteretten, som går skattemyndighederne imod, skal prøves for de almindelige domstole, må afgøres efter saglige kriterier, herunder vurderinger om en given kendelses rækkevidde økonomisk og administrativt-

Lovforslaget indebærer, at det er Ligningsrådet og ikke skatteministeren, der afgør, om en kendelse fra Landsskatteretten, der går skattemyndighederne imod, skal indbringes for domstolene. Ligningsrådet, som er det øverste ligningsorgan i landet består af 15 medlemmer og omfatter repræsentanter fra væsentlige dele af samfundslivet, herunder Folketinget, arbejdsmarkedsorganisationerne, erhvervsorganisationerne m.fl. Ligningsrådet har et højt kvalificeret serviceapparat til sin rådighed. Her vil der kunne hentes nuanceret rådgivning fra såvel juridiske som regnskabs- og revisionsmæssige samt økonomiske eksperter.

Forslagsstillerne ønsker at præcisere, at en kendelse fra Landsskatteretten, der går myndighederne imod, ikke automatisk skal indbringes til prøvelse ved de almindelige domstole. Sådan har det da heller ikke været under tidligere skatteministre. Der må selvfølgelig være særlige grunde til at indbringe en kendelse, som følger skatteyderens påstand.

Imidlertid er det lige så forkert at gøre det, som den nuværende skatteminister gør, nemlig konsekvent at undlade at lade kendelser, som går myndighederne imod, prøve ved de almindelige domstole. Retsusikkerhed er følgen af den politisk/ideologisk begrundede »ankevægring«, som ministeren har besluttet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Ad § 1

Lovforslaget indebærer blot, at skatteministerens kompetence fra ikrafttrædelsestidspunktet overføres til Ligningsrådet. Bortset herfra gennemføres ingen ændringer, hvilket bl.a. indebærer, at Kammeradvokaten fortsat vil være rådgiver ved afgørelsen af, om en kendelse skal indbringes.

Ad § 2

Ligningsrådets kompetence er gældende ved afgørelsen af spørgsmålet om indbringelse for de almindelige domstole for alle kendelser, hvor indbringelsesfristen på 6 måneder fra kendelsens afsigelse ikke er udløbet ved lovens ikrafttræden.

Ingen

Nr LSF 25

Forslag til Lov om ændring af lov om skattemyndighedernes organisation og om klageadgang m.m. (skattestyrelsesloven) (Overførsel af kompetence fra skatteministeren til Ligningsrådet vedrørende indbringelse af landsskatteretsafgørelser for domstolene)

Fremsat af Jens Thoft (SF) Aage Frandsen (SF) Rahbæk Møller (SF) Bjørn Poulsen (SF) Ebba Strange (SF)

den 10. oktober 1989