1989 LSF 20 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STØTTE TIL FORBEDRING AF STRUKTUREN OG EFFEKTIVITETEN I JORDBRUGET

§ 1

I lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 22. september 1989, foretages følgende ændringer

1. I overskriften til kapitel 7 ændres »skovbrugsforanstaltninger« til: »skovtilplantning«.

2. § 19 affattes således

» § 19. Landbrugsministeren kan yde tilskud til private ejere af landbrugspligtige arealer, som lovligt tilplantes med skov, og hvorpå tinglyses fredskovspligt.

Stk. 2. Tilskud kan ikke ydes til gentilplantning af eksisterende skovarealer, til tilplantning med henblik på dyrkning af juletræer og pyntegrønt i kort omdrift eller til tilplantninger, som ejeren er forpligtet til at udføre over for offentlige myndigheder.

Stk. 3. Tilskud kan ikke ydes for de første 2 ha af hver enkelt sammenhængende skovtilplantning. Etableres tilplantningen i sammenhæng med et eksisterende fredskovspligtigt skovareal, hvis arrondering derved forbedres, kan dette fradrages i de 2 ha.

Stk. 4. De tilskudsberettigede omkostninger omfatter direkte udgifter til løn til fremmed arbejdskraft, leje af maskiner og køb af planter og materialer. Landbrugsministeren kan for henholdsvis løvtræs- og nåletræstilplantninger fastsætte maksimale beløb for de tilskudsberettigede omkostninger pr. hektar. Tilskuddet udgør en af landbrugsministeren fastsat del af de tilskudsberettigede omkostninger og kan ikke overstige

1) 75 pct. for løvtræstilplantninger i skovrejsningsområder,

2) 60 pct. for nåletræstilplantninger i skovrejsningsområder,

3) 50 pct. for løvtræstilplantninger uden for skovrejsningsområder samt

4) 40 pct. for nåletræstilplantninger uden for skovrejsningsområder.

Stk. 5. Landbrugsministeren fastsætter det beløb, som de tilskudsberettigede omkostninger mindst skal udgøre, for at der kan ydes tilskud.

Stk. 6. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om betingelserne for tilskud, om de tilskudsberettigede foranstaltninger og om størrelse og ydelse af tilskud.

Stk. 7. Landbrugsministeren fastsætter regler om tilbagebetaling af tilskud, i tilfælde hvor landbrugspligten eller fredskovspligten på de tilplantede arealer ophæves inden 20 år efter tilplantningen.«

3. Efter kapitel 7 a indsættes

»Kapitel 7 b

Tilskud til nedsættelse eller omstilling af

jordbrugsproduktion

§ 1

I lov nr. 198 af 9. april 1986 om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget som ændret ved lov nr. 382 af 7. juni 1989 foretages følgende ændringer

1. I overskriften til kapitel 7 ændres »skovbrugsforanstaltninger« til: »skovtilplantning«.

2. § 19 affattes således

» § 19. Landbrugsministeren kan yde tilskud til private ejere af landbrugspligtige arealer, som lovligt tilplantes med skov, og hvorpå tinglyses fredskovspligt.

Stk. 2. Tilskud kan ikke ydes til gentilplantning af eksisterende skovarealer, til tilplantning med henblik på dyrkning af juletræer og pyntegrønt i kort omdrift eller til tilplantninger, som ejeren er forpligtet til at udføre over for offentlige myndigheder.

Stk. 3. Tilskud kan ikke ydes for de første 2 hektar af hver enkelt, sammenhængende skovtilplantning. Etableres tilplantningen i sammenhæng med et eksisterende fredskovspligtigt skovareal, hvis arrondering derved forbedres, kan dette fradrages i de 2 hektar.

Stk. 4. De tilskudsberettigede omkostninger omfatter direkte udgifter til løn til fremmed arbejdskraft, leje af maskiner og køb af planter og materialer. Landbrugsministeren kan for henholdsvis løvtræs- og nåletræstilplantninger fastsætte maksimale beløb for de tilskudsberettigede omkostninger pr. hektar. Tilskuddet udgør en af landbrugsministeren fastsat del af de tilskudsberettigede omkostninger og kan ikke overstige

1) 75 pct. for løvtræstilplantninger i skovrejsningsområder,

2) 60 pct. for nåletræstilplantninger i skovrejsningsområder,

3) 50 pct. for løvtræstilplantninger uden for skovrejsningsområder, samt

4) 40 pct. for nåletræstilplantninger uden for skovrejsningsområder.

Stk. 5. Landbrugsministeren fastsætter det beløb, som de tilskudsberettigede omkostninger mindst skal udgøre, for at der kan ydes tilskud.

Stk. 6. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om betingelserne for tilskud, om de tilskudsberettigede foranstaltninger og om størrelse og ydelse af tilskud.

Stk. 7. Landbrugsministeren fastsætter regler om tilbagebetaling af tilskud, i tilfælde hvor landbrugspligten eller fredskovspligten på de tilplantede arealer ophæves inden 10 år efter tilplantningen.«.

3. Efter kapitel 7a indsættes

»Kapitel 7b

Tilskud til nedsættelse eller omstilling af

jordbrugsproduktion

§ 1

I lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 22. september 1989, foretages følgende ændringer

1. I overskriften til kapitel 7 ændres »skovbrugsforanstaltninger« til: »skovtilplantning«.

2. § 19 affattes således

» § 19. Landbrugsministeren kan yde tilskud til private ejere af landbrugspligtige arealer, som lovligt tilplantes med skov, og hvorpå tinglyses fredskovspligt.

Stk. 2. Tilskud kan ikke ydes til gentilplantning af eksisterende skovarealer, til tilplantning med henblik på dyrkning af juletræer og pyntegrønt i kort omdrift eller til tilplantninger, som ejeren er forpligtet til at udføre over for offentlige myndigheder.

Stk. 3. Tilskud kan ikke ydes for de første 2 ha af hver enkelt sammenhængende skovtilplantning. Etableres tilplantningen i sammenhæng med et eksisterende fredskovspligtigt skovareal, hvis arrondering derved forbedres, kan dette fradrages i de 2 ha.

Stk. 4. De tilskudsberettigede omkostninger omfatter direkte udgifter til løn til fremmed arbejdskraft, leje af maskiner og køb af planter og materialer. Landbrugsministeren kan for henholdsvis løvtræs- og nåletræstilplantninger fastsætte maksimale beløb for de tilskudsberettigede omkostninger pr. hektar. Tilskuddet udgør en af landbrugsministeren fastsat del af de tilskudsberettigede omkostninger og kan ikke overstige

1) 75 pct. for løvtræstilplantninger i skovrejsningsområder,

2) 60 pct. for nåletræstilplantninger i skovrejsningsområder,

3) 50 pct. for løvtræstilplantninger uden for skovrejsningsområder samt

4) 40 pct. for nåletræstilplantninger uden for skovrejsningsområder.

Stk. 5. Landbrugsministeren fastsætter det beløb, som de tilskudsberettigede omkostninger mindst skal udgøre, for at der kan ydes tilskud.

Stk. 6. Landbrugsministeren fastsætter nærmere regler om betingelserne for tilskud, om de tilskudsberettigede foranstaltninger og om størrelse og ydelse af tilskud.

Stk. 7. Landbrugsministeren fastsætter regler om tilbagebetaling af tilskud, i tilfælde hvor landbrugspligten eller fredskovspligten på de tilplantede arealer ophæves inden 20 år efter tilplantningen.«

3. Efter kapitel 7 a indsættes

»Kapitel 7 b

Tilskud til nedsættelse eller omstilling af

jordbrugsproduktion

§ 2

Stk. 1. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af landbrugsministeren. Ministeren kan herunder fastsætte, at loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at tilsagn om tilskud efter § 20 d, stk. l, indtil udgangen af 1990 kun gives inden for rammerne af et forsøgsprogram.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 2

Stk. 1. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af landbrugsministeren. Ministeren kan herunder fastsætte, at loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at tilsagn om tilskud efter § 20 d, stk. l, indtil udgangen af 1990 kun gives inden for rammerne af et forsøgsprogram.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrund

Med lovforslaget tilsigtes en gennemførelse i Danmark af hovedparten af de af Rådet for De Europæiske Fællesskaber siden juni 1987 vedtagne ændringer af forordningen om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet. Lovforslag herom blev på det dengang foreliggende grundlag fremsat den 18. februar 1988 (L 215, folketingsåret 1987-88). Med tilføjelse af bestemmelser om en udtagningsordning og de deraf følgende ændringer i ekstensiverings- og omstillingsordningerne blev lovforslag påny fremsat den 26. oktober 1988 (L 70, folketingsåret 1988-89). Nærværende forslag svarer til den del af lovforslag L 70, der ikke blev vedtaget i folketingssamlingen l988-89, idet forslaget dog er tilpasset de ændrede EF-bestemmelser om skovtilplantning samt på en række punkter er blevet justeret i lyset af Folketingets behandling af L 70, især med henblik på at sikre hensynet til miljøet i ordningernes tilrettelæggelse.

Rådet vedtog den 15. juni 1987 forordning (EØF) nr. 1760/87 om ændring af forordning (EØF) nr. 797/85, (EØF) nr. 270/79, (EØF) nr. 1360/78 og (EØF) nr. 355/77 for så vidt angår landbrugsstrukturerne og tilpasningen af landbruget til den nye markedssituation samt bevaringen af landskabet (ændringsforordningen om de socio-strukturelle foranstaltninger). (* 1) Endvidere har Rådet den 25. april 1988 vedtaget forordning (EØF) 1094/88 om ændring af forordning (EØF) nr. 797/85 og (EØF) nr. 1760/87 for så vidt angår nedlæggelse af agerjord samt ekstensivering og omstilling af produktionen. (* 2) Endelig vedtog Rådet den 29. maj 1989 forordning (EØF) nr. 1609/89 om ændring, vedrørende tilplantning af landbrugsarealer med skov, af forordning (EØF) nr. 797/85 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet. (* 3) Det bemærkes, at Kommissionen med forordning (EØF) nr. 2156/89 af 18. juli l989 (* 4) ændrede visse af beløbene i ECU i rådsforordning (EØF) nr. 797/85 som følge af fastsættelsen af nye valutakurser for den tyske mark og den nederlandske gylden inden for landbruget.

Med ændringsforordningerne er foretaget en tilpasning af den fælles landbrugsstrukturpolitik i form af en række foranstaltninger, der sigter mod begrænsning og omlægning af landbrugsproduktionen, opretholdelse af landbrugsindkomsterne, fremme af miljøvenlige produktionsformer og øget tilplantning af landbrugsarealer med skov.

Medlemsstaterne er forpligtet til at gennemføre

1) udtagningsordningen fra den 14. juli 1988,

2) ekstensiveringsordningen fra den 1. januar 1989 for så vidt angår oksekød og vin og fra den 1. januar 1990 for så vidt angår alle overskudsprodukter, og

3) omstillingsordningen fra den 1. januar 1989.

Indtil udgangen af l990 kan ekstensiveringsordningen begrænses, således at den kun iværksættes på forsøgsbasis som led i pilotprojekter, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 591/89 af 6. marts l989 om ændring af forordning (EØF) nr. 797/85 for så vidt angår ekstensivering af produktionen. (* 5) Gennemførelsen af omstillingsordningen beror på Rådets vedtagelse af listen over produkter, til hvilke omstilling kan tillades, samt betingelserne og de nærmere bestemmelser for ydelse af støtten. Formålet med lovforslaget er bl.a. at fastsætte de hovedbestemmelser, der er nødvendige for forordning

ernes anvendelse i Danmark. Hovedparten af foranstaltning

erne i den oprindelige rådsforordning 797/85 blev gennemført i Danmark ved lov nr. 198 af 9. april 1986 om støtte til forbedri

ng af strukturen og effektiviteten i jordbruget (forbedri

ngsloven), som derfor nu foreslås ændret til også at omfatte en ræ

kke af de foranstaltninger, der er indeholdt i ændringsforord

ningerne.

Kommissionen har den 12. juli 1989 som led i reformen af EF's strukturfonde fremsat en række forslag til en tilpasning af landbrugsstrukturpolitikken. Forslagene omfatter blandt andet mindre ændringer af rådsforordning 797/85. Der skal træffes beslutning om forslagene inden den 31. december 1989. Kommissionens ændringsforslag er omtalt under punkt 3 nedenfor.

Om Folketingets behandling af lov nr. 198 af 9. april 1986 henvises til Folketingstidende 1985-86: Forh.sp. 74, 511, 7697 og 9117, A. sp. 483, B. sp. 939 og 1261 og C. sp. 441.

Om behandlingen af lovforslag L 215 (folketingsåret 1987-88) henvises til Folketingstidende 1987-88: Forh. sp. 6794 og 7835.

Om behandlingen af lov nr. 382 af 7. juni 1989 henvises til Folketingstidende 1988-89: Forh. sp. 759, 2014, 10530, 10820 og 11331, A. sp. 1873 og C. sp. 1195.

2. Rådets forordning (EØF) nr. 1760/87 om de socio-strukturelle foranstaltninger, Rådets forordning (EØF) nr. 1094/88 om udtagning m.v. og Rådets forordning (EØF) nr. 1609/89 om tilplantning af landbrugsarealer med skov

Ved ændringsforordningerne er Rådets forordning (EØF) 797/85 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet udbygget. De væsentligste ændringer er følgende

a. Støtte til udtagning af agerjord

Der skal indføres en støtteordning, som skal tilskynde landmænd, herunder deltidslandmænd til at nedsætte produktionen ved at tage agerjord ud af produktion.

Medlemsstaterne er forpligtede til at gennemføre denne ordning. Kommissionen kan dog tillade en medlemsstat ikke at anvende ordningen i områder, hvor naturforholdene eller risikoen for affolkning taler imod en produktionsnedsættelse.

Ordningen svarer i princippet til den oprindelige ekstensiveringsordning. Produktionsnedsættelsen er dog alene knyttet til en udtagning af en del af det dyrkede areal.

Efter ordningen kan der ydes støtte til landbrugere, som udtager arealer, der har været udlagt med produkter, der er omfattet af en fælles markedsordning. Mindst 20 pct. og mindst 1 ha af disse arealer på den enkelte bedrift skal omfattes.

Agerjorden skal i en periode på mindst 5 år tages ud af produktionen. Der er dog mulighed for opsigelse fra landmandens side efter 3 år. Den udtagne agerjord kan braklægges med mulighed for omdrift, anvendes til ikke-landbrugsmæssige formål eller tilplantes med skov. Medlemsstaterne kan i en 3-årig forsøgsperiode tillade, at arealerne anvendes til græsning med henblik på ekstensivt husdyrhold eller til produktion af linser, kikærter og vikke.

Der skal træffes de nødvendige foranstaltninger til, at de udtagne arealer opretholdes i god dyrkningsmæssig stand, herunder med henblik på beskyttelse af miljøet og naturressourcerne.

Støtten skal fastsættes under hensyn til indkomsttabet, og således at ordningen gøres effektiv, samtidig med at overkompensation undgås.

Støtten skal udgøre mellem 100 ECU og 606 ECU, i særlige tilfælde dog 700 ECU pr. ha.

Anvendes arealerne til ekstensivt husdyrhold eller linser, kikærter eller vikke, skal støtten nedsættes med mellem 40 og 60 pct.

Landmænd, der modtager udtagningsstøtte, kan ikke for de udtagne arealer modtage støtte efter de nedenfor under pkt. b omhandlede støtteordninger.

EUGFL (EF's landbrugsfond) refunderer udgifterne til ordningen efter følgende satser

- 50 pct. for den del af støtten, der ikke overstiger 200 ECU/ha pr. år,

- 25 pct. for den del af støtten, der overstiger 200 ECU men ikke 400 ECU/ha pr. år, og

- 15 pct. for den del af støtten, der overstiger 400 ECU men ikke 606 ECU/ha pr. år.

For ekstensivt husdyrhold og proteinafgrøder er satserne dog

- 50 pct. for den del af støtten, der ikke overstiger 100 ECU/ha pr. år,

- 25 pct. for den del af støtten, der overstiger 100 ECU men ikke 200 ECU/ha pr. år, og

- 15 pct. for den del af støtten, der overstiger 200 ECU men ikke 300 ECU/ha pr. år.

Det bemærkes, at Kommissionen den 14. juli l989 har fremsat forslag til ændring af bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 797/85 om udtagningsordningen. Det er foreslået, at refusionssatserne for statslige udgifter vedrørende arealer, der er udtaget efter den 1. juli l989, ændres som følger

- 60 pct. for den del af støtten, der ikke overstiger 300 ECU/ha pr. år, og

- 25 pct. for den del af støtten, der overstiger 300 ECU men ikke 600 ECU/ha pr. år,

og for så vidt angår arealer, der anvendes til ekstensivt husdyrhold og proteinafgrøder

- 60 pct. for den del af støtten, der ikke overstiger 150 ECU/ha pr. år, og

- 25 pct. for den del af støtten, der overstiger 150 ECU men ikke 300 ECU/ha pr. år.

Samtidig foreslås det, at medlemsstaterne forpligtes til at sørge for, at potentielle støttemodtagere informeres om ordningens muligheder.

Vedtagelse af disse forslag vil ikke indebære ændringer i de her foreslåede bestemmelser.

Gennemførelsesbestemmelserne for udtagningsordningen er fastsat i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1272/88 af 29. april 1988 om gennemførelsesbestemmelser for støtteordningen til fremme af nedlæggelsen af agerjord, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 20 c nedenfor.

b. Støtte til ekstensivering og omstilling

Der skal indføres støtteordninger, der skal tilskynde landmænd, herunder deltidslandmænd, til ekstensivering og omstilling af produktionen.

Medlemsstaterne er forpligtede til at gennemføre disse ordninger. Kommissionen kan dog give en medlemsstat tilladelse til ikke at anvende ordningerne i områder, hvor naturforholdene eller risikoen for affolkning taler imod en produktionsnedsættelse.

Ekstensiveringsordningen omfatter støtte til nedsættelse af produktionen af overskudsprodukter. Det er en forudsætning for støtten, at produktionen af det pågældende produkt på den enkelte bedrift i en periode på mindst 5 år nedsættes med mindst 20 pct., uden at kapaciteten for anden overskudsproduktion forøges. Som overskudsprodukter betragtes produkter, der ikke til stadighed kan afsættes normalt på fællesskabsplan uden støtteordninger. Indtil udgangen af 1989 kan medlemsstaterne begrænse ordningen til oksekød og vin. Endvidere kan medlemsstaterne i årene 1989 og 1990 gennemføre ordningen alene på forsøgsbasis som led i pilotprojekter.

Forordningen overlader til medlemsstaterne at fastsætte ekstensiveringsmåderne. Ekstensivering gennem udtagning af arealer kan dog ikke længere anvendes, idet denne metode nu danner grundlag for den under pkt. a omtalte ordning.

Støtte efter ekstensiveringsordningen vil udelukke støtte til samme arealer efter udtagningsordningen eller omstillingsordningen.

Støttens størrelse vil afhænge af de forpligtelser, modtageren har indgået, samt af indtægtstabet. Den maksimale refusionsberettigede støtte er fastlagt af Kommissionen som led i gennemførelsesbestemmelserne.

EUGFL refunderer for Danmarks vedkommende 25 pct. af udgifterne. Ekstensiveringsordningen gælder for en forsøgsperiode på 3 år fra den 29. juni 1987, hvilket indebærer, at der i en periode på 3 år vil kunne gives tilsagn om ekstensiveringsstøtte for en støtteperiode på mindst 5 år.

Gennemførelsesbestemmelserne for ekstensiveringsordningen er fastsat i Kommissionens forordning (EØF) nr. 4115/88 af 21. december 1988 om gennemførelsesbestemmelser for ordningen med støtte til ekstensivering af produktionen, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 20 d nedenfor.

Omstillingsordningen omfatter støtte til omstilling af produktionen fra overskuds- til ikke-overskudsprodukter.

Ændringsforordningerne indeholder blot en programerklæring vedrørende omstillingsordningen. Rådet skal på forslag af Kommissionen fastsætte en liste over de produkter, til hvilke omstilling kan tillades, samt betingelserne og de nærmere bestemmelser for ydelse af støtten. Kommissionen har den 21. oktober 1988 fremlagt forslag til denne liste, som Rådet endnu ikke har vedtaget.

c. Støtte i miljøfølsomme områder

Der kan indføres en ordning med støtte til landbrugere, herunder deltidslandmænd, i områder, der er følsomme med hensyn til beskyttelse af miljøet og naturressourcerne eller bevaring af naturen og landskabet, med det formål at fremme indførelsen eller opretholdelsen af produktionsmetoder, som er forenelige med kravet om beskyttelse af miljøet og naturressourcerne eller med kravet om bevaring af naturen og landskabet.

Ordningen er gennemført med lov nr. 382 af 7. juni 1989 om ændring af lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget og bekendtgørelse nr. 564 af 21. august 1989 om tilskud til jordbrugsdrift i miljøfølsomme områder.

d. Støtte til skovbrugsforanstaltninger

Efter rådsforordning 797/85 kan der ydes støtte til tilplantning med skov og til en række andre skovbrugsforanstaltninger.

Efter den seneste ændring af forordning 797/85 kan støtte ydes til alle landbrugere og alle enkeltpersoner, sammenslutninger og kooperative virksomheder i skovbruget samt kollektive virksomheder, som gennemfører tilplantning af landbrugsarealer. Det refusionsberettigede maksimum for tilplantningsstøtte er forhøjet til 1.800 ECU (ca. 16.100 kr.) pr. hektar.

Endvidere kan medlemsstaterne yde en årlig præmie pr. tilplantet hektar. Refusion herfor ydes i højst 20 år inden for et årligt maksimum på 150 ECU pr. tilplantet hektar, dog højst 50 ECU pr. tilplantet hektar i det tidsrum, hvor der for det samme areal ydes støtte til udtagning af agerjord.

EUGFL refunderer for Danmarks vedkommende 25 pct. af udgifterne inden for visse grænser.

e. Støtte i bjergområder og ugunstigt stillede områder

Som led i de socio-strukturelle foranstaltninger er der gennemført visse ændringer af ordningen vedrørende støtte i bjergområder og ugunstigt stillede områder. Ordningen er ikke indført i Danmark.

3. Kommissionens forslag til ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 797/85 med henblik på at fremskynde tilpasningen af produktionsstrukturerne i landbruget.

Som led i reformen af strukturfondene har Kommissionen den l2. juli l989 forelagt Rådet forslag til ændringer af de horisontale strukturbestemmelser, herunder rådsforordning 797/85.

Forslaget indeholder bl.a. følgende ændringer

- de støtteberettigede investeringer udvides til udtrykkeligt at omfatte turist- og håndværksmæssige aktiviteter, stalddørssalg og staldhygiejne,

- hovederhvervskravet i forbindelse med investeringsstøtte m.v. lempes,

- udover de gældende begrænsninger i visse sektorer (mælk, svin, æg og fjerkræ) indføres der i oksekødssektoren en betingelse om, at der højst må være en kvægtæthed på to storkreaturer pr. hektar foderareal,

- for ikke-bjergdirektivområder nedsættes investeringsstøtten fra 35 pct. til 20 pct. for fast ejendom og fra 20 pct. til 15 pct. for andre investeringer,

- maksimum for støtten til etablering af yngre jordbrugere forhøjes, og betingelserne for støtten ændres,

- betingelserne for den særlige støtte til investeringer foretaget af yngre jordbrugere ændres, og

- det refusionsberettigede maksimum for støtten til miljøfølsomme områder forhøjes fra 100 ECU til 150 ECU pr. hektar.

4. Struktur- og Planudvalgets delbetænkninger for så vidt angår gennemførelsen af de socio-strukturelle foranstaltninger

Landbrugsministeren nedsatte den 25. marts 1987 Struktur- og Planudvalget, der bl.a. skulle udarbejde oplæg til gennemførelsen af EF's socio-strukturelle foranstaltninger i Danmark.

Udvalget har i 1987 afgivet 1. delbetænkning (betænkning nr. 1122 om gennemførelsen af EF's socio-strukturelle foranstaltninger i Danmark) og i 1988 2. delbetænkning (betænkning nr. 1145 om opfølgning af marginaljordsstrategien i Landbrugsministeriets lovgivning m.v.).

a. Ekstensiveringsordningen

Struktur- og Planudvalget har anbefalet, at ekstensiveringsordningen indføres uden nogen begrænsning i det geografiske anvendelsesområde. Ordningen skal betragtes som et tilbud, der kan benyttes af alle jordbrugere.

På grund af ændringen af ekstensiveringsordningen har udvalgets overvejelser om ekstensivering på grundlag af arealreduktioner ikke længere betydning for ordningens gennemførelse, hvorimod en række af udvalgets synspunkter vil kunne lægges til grund ved gennemførelsen af udtagningsordningen.

For så vidt angår beregning af støtten til ekstensivering af kornproduktion har udvalget anbefalet en ordning baseret på et sæt generelle støttesatser, der differentieres på grundlag af det tidligere udbytteniveau på de ekstensiverede arealer.

På oksekødsområdet har udvalget peget på, at oksekødsproduktionen i EF forventes at falde i de kommende år på grund af Rådets beslutninger om begrænsninger i mælkeproduktionen. På denne baggrund og på grund af usikkerheden om gennemførelsesbestemmelsernes indhold har udvalget ikke foreslået en konkret ekstensiveringsmetode for oksekødsproduktionen.

b. Omstillingsordningen

Udvalget har ikke behandlet omstillingsordningen.

c. Skovbrugsforanstaltningerne

Udvalget har bl.a. overvejet vilkårene for støtte til private tilplantninger samt koblingen mellem en udpegning af tilplantningsområder m.v. i regionplanlægningen og anvendelsen af offentlige midler til fremme af tilplantningsaktiviteten.

Udvalget har fundet, at det som vilkår for støtte til de enkelte tilplantninger må kræves

- at arealet pålægges tinglyst fredskovspligt, dog således at ejeren ved nytilplantninger sikres en fortrydelsesret inden for de første 10 år efter tilplantningen, med mindre tilplantningen er etableret for at forbedre arronderingen af eksisterende fredskov,

- at der etableres skovbryn, fortrinsvis bestående af løvtræer og buske, og

- at der udarbejdes en tilplantningsplan.

Udvalget har foreslået, at der gennemføres en skovplanlægning med tre områdekategorier, nemlig skovrejsningsområder, områder inden for hvilke tilplantning er uønsket, og den øvrige del af det åbne land.

Udvalget har anbefalet, at der skal kunne ydes tilskud til nytilplantninger og arronderingstilplantninger i skovrejsningsområder, og at der ikke ydes støtte til tilplantninger i områder, hvor tilplantning er uønsket. Med hensyn til de øvrige områder har udvalget anbefalet støtte til arronderingstilplantninger og diskuteret forskellige modeller for etablering af en kobling mellem skovplanlægning og støtte til nytilplantninger.

Udvalget har ikke foreslået konkrete støttesatser, men har anbefalet, at støtten differentieres efter skovenes arronderingsforhold, og at støttesatserne fastlægges således, at tilplantning med løvtræ gøres økonomisk mere attraktiv end nåletræstilplantning, hvis der ønskes en forøgelse af løvtræsandelen i støttede tilplantninger.

Udvalget har i øvrigt fundet, at der ikke bør ydes støtte til etablering af juletræ- og pyntegrøntkulturer.

For så vidt angår administrationen af tilskud til tilplantning efter forbedringsloven har udvalget anbefalet, at de nærmere retningslinier samt de nærmere vilkår for støtte, herunder generelle krav med hensyn til træartsvalg, skovbryn m.v., fastlægges af Landbrugsministeriet i samarbejde med Miljøministeriet.

5. Lovforslagets formål

Med lovforslaget tilsigtes i Danmark at gennemføre EF's udtagnings-, ekstensiverings- og omstillingsordninger i overensstemmelse med obligatoriske EF-regler samt gennem en udbygning af mulighederne for at yde tilskud til privat tilplantning med skov at medvirke til en forøgelse af det samlede skovareal i Danmark.

Samtidig foreslås lovens bestemmelser om tilskud til forbedring af skovarealer udtaget, idet reglerne om tilskud til sådanne foranstaltninger nu er samlet i skovforbedringsloven, jf. lov nr. 194 af 29. marts 1989.

Ifølge præamblerne til ændringsforordningerne nr. 1760/87 og 1094/88 er formålet med udtagnings-, ekstensiverings- og omstillingsordningerne at tilskynde landbrugerne til at gennemføre produktionsændringer, der kan bidrage til tilpasningen af de forskellige produktionssektorer til markedsbehovene, særlig sektorerne med overskudsproduktion, ligesom disse ordninger vil kunne have positive miljømæssige virkninger.

I begrundelsen for skovbrugsforanstaltningerne i forordning 797/85 anføres det, at markedssituationen for landbrugsprodukter gør det nødvendigt, at landbrugsforanstaltningerne suppleres med visse særlige skovbrugsforanstaltninger. Det fremhæves samtidig, at skovbrugsforanstaltninger kan bidrage til bevarelse og forbedring af jordbunden, dyrelivet og plantevæksten, samt overflade- og grundvandsystemet og til landbrugsarealernes produktivitet.

I præamblerne til ændringsforordningerne nr. 1760/87 og 1609/89 peges på behovet for styrkelse og udvidelse af de foranstaltninger, der tager sigte på at tilskynde til tilplantning af landbrugsarealer med skov.

Ved tilrettelæggelsen af den danske gennemførelse af de nævnte ordninger vil der blive lagt vægt på den beskrevne dobbelte målsætning, især således at natur- og miljøhensyn tilgodeses mest muligt. Ordningerne vil endvidere inden for de af EF fastlagte rammer blive tilrettelagt på den administrativt set enklest mulige måde.

Lovforslaget må ses i sammenhæng med de initiativer, der i de seneste år er taget med henblik på beskyttelse af natur- og miljøinteresserne. Handlingsplanen mod forureningen af det danske vandmiljø med næringssalte og den samlede strategi for marginaljorder henviser således til EF's socio-strukturelle foranstaltninger som midler, der vil indgå i gennemførelsen af planerne.

Det må forventes, at de driftsomlægninger, der følger af gennemførelsen af ordningerne vedrørende nedsættelse af produktionen, vil medvirke til at nedbringe forbruget af kvælstof og bekæmpelsesmidler i jordbruget.

Der må endvidere forventes et vist sammenfald mellem marginaljorder og anvendelsen af lovforslagets skovtilplantningsforanstaltninger.

På denne baggrund er lovforslaget et ikke uvæsentligt element i gennemførelsen af marginaljordsstrategien.

Gennemførelsen af de foreslåede bestemmelser om tilskud til skovtilplantning er endvidere et element i opfølgningen af skovpolitisk udvalgs betænkning (nr. 1090) »En fremtidig skovpolitik« og af den skovpolitiske redegørelse.

Det er ved udformningen af forslaget forudsat, at der i henhold til lovene om lands- og regionplanlægning udpeges skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket, jf. lov nr. 340 af 24. maj 1989 om ændring af lov om lands- og regionplanlægning og lov om regionplanlægning i hovedstadsområdet (planlægning af skovrejsningsområder). Lovforslaget skal derved ses i sammenhæng med de seneste ændringer i landbrugsloven, jf. lov nr. 381 af 7. juni 1989 om ændring af lov om landbrugsejendomme. Ved ændringen blev der, som hovedregel, åbnet fri mulighed for skovtilplantning på landbrugsejendomme, idet der dog samtidig blev åbnet mulighed for forbud mod skovtilplantning inden for områder, hvor skovtilplantning i henhold til en endeligt godkendt regionplan er uønsket.

Lovforslaget skal endvidere ses i sammenhæng med skovforbedringsloven, jf. lov nr. 194 af 29. marts 1989, skovloven, jf. lov nr. 383 af 7. juni 1989, og naturforvaltningsloven, jf. lov nr. 339 af 24. maj 1989, som tilsammen danner grundlag for en offentlig indsats med henblik på fremme af skovtilplantning og skovforbedring.

Private tilplantninger vil herefter kunne støttes gennem forbedringsloven, mens produktions-, miljøfremmende og andre forbedringsforanstaltninger i eksisterende skovarealer kan støttes på grundlag af bestemmelserne i skovforbedringsloven. Fremme af løvskovsarealet i forbindelse med genplantninger i eksisterende fredskovsområder vil kunne støttes efter bestemmelserne i skovloven, og statslig skovrejsning kan fremmes gennem naturforvaltningsloven. Det bemærkes, at regeringen vil fremsætte lovforslag, som ændrer og samler bestemmelserne i de gældende naturforvaltnings- og naturfredningslove.

Hertil kommer, at småtilplantninger uden forstligt erhvervsmæssigt sigte kan fremmes gennem vildtplantningsordningen, at etableringen af læhegn, der også har betydning som levesteder for flora og fauna, kan fremmes gennem læplantningsordningen, og at rådgivningsindsatsen inden for det private skovbrug vil blive styrket gennem det forslag til lov om tilskud til konsulentvirksomhed inden for skovbruget, som regeringen agter at fremsætte.

Der er tale om at indføre ordninger, der ikke tidligere har været anvendt i Danmark, og EF-Kommissionen har endnu ikke vedtaget de nødvendige gennemførelsesbestemmelser for omstillingsordningen. Forslaget har derfor karakter af rammebestemmelser, idet der kan opstå behov for tilpasninger af ordningerne i lyset af indvundne erfaringer. Udviklingen i landbrugets pris- og omkostningsforhold kan gøre det nødvendigt at justere tilskudssatserne m.m.

Med hensyn til Kommissionens ændringsforslag til forordning 797/85 i forbindelse med reformen af strukturfondene, jf. punkt 3 ovenfor, som tidligst forventes vedtaget i løbet af december 1989, er det under hensyn til forventningen om ændringernes detailmæssige karakter hensigten at gennemføre disse efter bemyndigelsen i § 1, stk. 1, i forbedringsloven ved bekendtgørelse.

6. Lovforslagets statsfinansielle virkninger

I henhold til lovens § 20 og forslaget til § 20 g fastsættes der årligt på finansloven beløbsrammer for tilsagn om tilskud til foranstaltningerne i forslaget til §§ 19, 20 c, 20 d og 20 e.

Tilsagnsrammerne fastsættes ved tekstanmærkninger til de årlige finanslove. Ikke udnyttede tilsagnsrammer vil ved tekstanmærkningerne kunne overføres til efterfølgende finansår.

For 1990, 1991, 1992 og 1993 forventes afsat tilsagnsrammer for skovtilplantning på 20 mill. kr. årligt. Det er ved beregningerne forudsat, at halvdelen af tilplantningerne etableres det år, hvor tilsagnet om tilskud gives, mens den anden halvdel etableres året efter. Der er endvidere forudsat en ratevis udbetaling af tilskud, således at 60 pct. af tilskudsbeløbet udbetales i plantningsåret, mens de sidste 40 pct. først udbetales efter 3 år og under forudsætning af, at tilplantningen er i god vækst.

De tilsvarende tilsagnsrammer for foranstaltningerne efter §§ 20 c, 20 d og 20 e, forventes at udgøre henholdsvis 77,5, 22,5, 7,5 og 7,5 mill. kr. Tilskuddet vil normalt blive udbetalt i det efterfølgende finansår. Tilsagnsrammen for 1990 dækker dog udbetalinger i 1990 og 1991.

I tabel 1 er vist de nævnte tilsagnsrammer og et skøn over de forventede udbetalinger. Skønnet er behæftet med stor usikkerhed, da der som ovenfor nævnt er tale om at indføre helt nye ordninger, hvor der ikke foreligger danske erfaringer.

a. Nedsættelse og omstilling af produktionen

Tilskudssatsen for udtagning af agerjord vil som omtalt nedenfor i bemærkningerne til den foreslåede § 20 c blive differentieret under hensyn til dehidtidige udbytter på de udtagne arealer og anvendelsen af det udtagne areal.

Som beregningsforudsætning er det lagt til grund, at tilskudssatsen i gennemsnit vil udgøre 1.500 kr. pr. hektar udtaget areal.

På grundlag af foreliggende oplysninger om udbytter og om jordbrugernes forventede reaktion på forskellige tilskudssatser skønnes det, at op mod 70.000 hektar agerjord i årene 1990-1994 gradvis vil blive taget ud af hidtidig produktion.

Som anført kan det ikke udelukkes, at tilskudssatserne må justeres i forhold til den forudsatte gennemsnitlige tilskudssats på 1.500 kr. pr. hektar.

For så vidt angår tilskud til ekstensivering og tilskud til omstilling er der afsat en samlet udgiftsramme på 5 mill. kr. i 1990 og 10 mill. kr. de følgende år. Denne ramme vil især blive anvendt til iværksættelse af pilotprojekter inden for ekstensiveringsordningen, jf. bemærkningerne til § 20 d. Med hensyn til omstillingsordningen er det ikke muligt at skønne over effekten af denne ordning, idet der, jf. bemærkningerne til § 20 e, er usikkerhed om hvilke produkter, der bliver omfattet af denne ordning.

Det bemærkes, at tilskuddet til produktionsnedsættelse og omstilling udbetales årligt i den periode på 5 år, hvor jordbrugeren har påtaget sig forpligtelsen til at nedsætte eller omstille produktionen.

b. Skovtilplantning

På længere sigt stiles mod en årlig nytilplantning af 2.500-3.000 hektar skov i privat regi. I beregningerne er løvtræsandelen for alle årene anslået til 25 pct. Dette er en lidt højere løvtræsandel end den, der har kunnet konstateres i de nytilplantninger, som gennem de seneste 40-50 år er blevet etableret, fortrinsvis på de ringere landbrugsjorder. Selvom det fortsat må forventes, at en forholdsvis stor del af tilplantningerne vil ske på ringere jorder, forventes det, at der gennem differentieringen af tilskudssatserne kan skabes et særligt incitament til plantning af løvtræ.

Ved beregningen af de statsfinansielle virkninger er regnet med et tilskud på gennemsnitlig 7-8.000 kr. pr. hektar svarende til 45-50 pct. af tilplantningsomkostningerne, der skønsmæssigt vil andrage 12.000 kr. pr. hektar for nåletræs- og 25-30.000 kr. pr. hektar for løvtræstilplantninger. Skønnet over de gennemsnitlige tilskud pr. hektar er forbundet med betydelig usikkerhed, da tilplantningernes sammensætning og omfang ikke er kendt.

Da der således er tale om en ordning, hvor skønnet over tilskuddenes effekt er forbundet med stor usikkerhed, kan det blive nødvendigt at ændre tilskudssatserne i lyset af indvundne erfaringer med ordningen.

Tabel 1. Udgifter til tilskud

--------------------------------------------------------------------- Mill. kr. Tilsagn --Forventede udbetalinger-- (1989 FL-niveau) 1990 1991 1992 1993 --------------------------------------------------------------------- Skovtilplantning 1990 20,0 6,0 6,0 4,0 1991 20,0 6,0 6,0 1992 20,0 6,0 6,0 1993 20,0 6,0 --------------------------------------------------------------------- Finanslovskonto 05.22.52.06 i alt 6,0 12,0 12,0 16,0 --------------------------------------------------------------------- Nedsættelse og omstilling af produktionen 1990 77,5 35,0 77,5 77,5 77,5 1991 22,5 22,5 22,5 1992 7,5 7,5 1993 7,5 --------------------------------------------------------------------- Finanslovskonto 05.22.52.08 i alt 35,0 77,5 100,0 107,5 --------------------------------------------------------------------- Udgifter i alt 41,0 89,5 112,0 123,5 Refusion fra EUGFL 14,1 34,5 47,8 51,3 ---------------------------------------------------------------------

Udgifterne til tilskud afholdes inden for de under § 11. Landbrugsministeriet afsatte bevillinger på forslag til finanslov for 1990 med tilhørende BO-år.

7. Lovforslagets administrative konsekvenser

Administrationen af de foreslåede foranstaltninger vil blive henlagt til Jordbrugsdirektoratet i samarbejde med Landbrugsministeriets departement. Til de generelle opgaver i departementet omfattende alle områderne vil der medgå 1 årsværk (AC).

I tabel 2 er vist en oversigt over statens personalebehov ved administrationen af ordningerne. De viste årsværk indgår på FL 1989 i bevillingslønramme øvrige. Administrationens omfang og karakter nødvendiggør oprettelse af en stilling som kontorchef i bevillingslønramme 36 i Jordbrugsdirektoratet til at varetage overordnede og koordinerende opgaver. Stillingen er søgt optaget på forslag til finanslov for 1990.

a. Nedsættelse og omstilling af produktionen

EF's strukturstøtteordninger og erhvervsfremmeordninger administreres i dag af Jordbrugsdirektoratet, og det er hensigten, at administrationen af produktionsnedsættelsesordningerne og omstillingsordningen skal koordineres med disse ordninger i Jordbrugsdirektoratet. Ansøgninger og nødvendige erklæringer m.v. i henhold til ordningerne indhentes og udfyldes af jordbrugeren i samarbejde med jordbrugets konsulenter, hvorefter ansøgning indsendes til Jordbrugsdirektoratet.

Til brug ved behandlingen af ansøgninger, bevilling og udbetaling af tilskud m.v. vil der i 1990 medgå 5 årsværk (2 AC og 3 HK). Dette skøn skal dog muligvis revurderes, når ordningerne vedrørende nedsættelse og omstilling af produktionen endeligt er lagt til rette.

I henhold til Kommissionens gennemførelsesbestemmelser skal kontrollen med produktionsnedsættelsesordningerne som minimum omfatte en stikprøvekontrol hos mindst 5 pct. af tilskudsmodtagerne. Da arealanvendelsen på den enkelte bedrift skal fremgå af sædskifte- og gødningsplanerne, vil kontrollen kunne gennemføres på dette grundlag, kombineret med besigtigelse af de berørte arealer.

Tilsyn og kontrol vedrørende produktionsnedsættelsesordningerne vil derfor i det væsentlige hensigtsmæssigt kunne henlægges til Statens Plantetilsyn, der pr. 1. januar 1990 integreres i Plantedirektoratet, og som allerede har kontrolopgaver vedrørende økologisk jordbrug, grønne marker og sædskifte- og gødningsplaner. Til de nye opgaver forventes at medgå 2 årsværk (kontrollører).

Kommuner og amtskommuner vil ikke blive inddraget i administrationen af ordningen, men vil blive underrettet om indgåede aftaler.

b. Skovtilplantning

Det er hensigten, at tilskudsordningen vedrørende skovtilplantning skal administreres af Jordbrugsdirektoratet. Ansøgning skal udarbejdes af jordbrugeren med bistand af en efter § 21 udpeget særlig sagkyndig. Afgørelse om bevilling af tilskud træffes af Jordbrugsdirektoratet. De nærmere retningslinier for administrationen af tilplantningsstøtten vil på baggrund af Struktur- og Planudvalgets 2. delbetænkning blive fastlagt af Landbrugsministeriet i samarbejde med Miljøministeriet. Der vil blive tilstræbt en enkel og smidig administration, som med udgangspunkt i regionplanlægningens områdeudpegning i videst mulig omfang baseres på anvendelsen af generelle regler frem for konkrete vurderinger.

Til brug ved behandlingen af ansøgninger m.v. vil der medgå 2 årsværk (1 AC og 1 HK).

Tabel 2. Statens personalebehov

-------------------------------------------------------------------- 1989 1990 1991 1992 1993 (BO1) (BO2) (BO3) -------------------------------------------------------------------- Årsværk: Departementet 1 1 1 1 1 Jordbrugsdirektoratet Nedsættelse og omstilling 1 5 4 4 4 Skovtilplantning 1 2 2 2 2 Statens Plantetilsyn - 2 2 2 2 -------------------------------------------------------------------- Statslig ressourcebehov ialt (årsværk) 3 10 9 9 9 --------------------------------------------------------------------

c. Informationsaktiviteter, statistisk og administrativ registrering

Til brug ved administrationen af ordningerne skal der opbygges et samlet EDB-system i Jordbrugsdirektoratet, som koordineres med registeret vedrørende tilskud i miljøfølsomme områder, til læplantning og til skovforbedring. Endvidere vil der blive iværksat særlige initiativer med henblik på information til jordbrugerne om de nye tilbud. Udgifterne til de nævnte aktiviteter påregnes i l989 at udgøre 1,3 mill. kr. Såfremt dette beløb ikke afholdes fuldt ud i 1989, kan udgiften afholdes i 1990 ved overførsel af de bevilgede men ikke-forbrugte midler fra 1989 til 1990.

I tabel 3 er vist de statslige udgifter ved lovens administration. Udgifterne skal afholdes udover de til loven afsatte tilskudsmidler. Udgifterne er indbudgetteret i finansloven for 1989 og finanslovforslaget for 1990 med tilhørende BO-år.

Tabel 3. Statens udgifter til administration

-------------------------------------------------------------------- Mill. kr. (1989 FL-niveau) 1989 1990 1991 1992 1993 Personaleudgifter Departementet 0,1 0,3 0,3 0,3 0,3 Jordbrugsdirektoratet 0,4 1,8 1,6 1,5 1,5 Statens Plantetilsyn - 0,4 0,4 0,4 0,4 Øvrige udgifter Jordbrugsdirektoratet: EDB og information 1,3 1,1 1,1 1,0 1,0 Kontorhold m.m. 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 Husleje - 0,2 0,2 0,2 0,2 Statens Plantetilsyn: Kontorhold 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 -------------------------------------------------------------------- Administrative udgifter, i alt 2,5 4,5 4,3 4,1 4,1 --------------------------------------------------------------------

Udgifterne til administration, herunder til lønudgifter, afholdes inden for de under § 11. Landbrugsministeriet afsatte bevillinger på finansloven for 1989 og forslag til finanslov for 1990 med tilhørende BO-år.

8. Notifikation

Lovforslaget skal notificeres for EF-Kommissionen.

9. Høring

Det oprindelige lovforslag, L 70, har været forelagt for De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Tolvmandsforeningerne, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Skovforening, De Danske Skovdyrkerforeninger, Det danske Hedeselskab, Danmarks Naturfredningsforening og Det økologiske Jordbrugsråd.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 2

De gældende regler i kapitel 7 om tilskud til skovbrugsforanstaltninger er ikke blevet udmøntet i nærmere gennemførelsesbestemmelser, idet man har afventet overvejelserne fra det af landbrugsministeren nedsatte skovpolitiske udvalg, jf. betænkning nr. 1090 »En fremtidig skovpolitik«, samt vedtagelsen af EF's socio-strukturelle foranstaltninger.

De gældende bestemmelser i Rådets forordning (EØF) nr. 797/85 åbner mulighed for at yde tilskud til skovtilplantning på landbrugsarealer til landbrugere og i øvrigt enhver enkeltperson, sammenslutning eller kooperativ virksomhed i skovbruget eller kollektiv sammenslutning, som gennemfører tilplantning af landbrugsarealer. Med de foreslåede bestemmelser om tilplantningstilskud udmøntes EF's ordninger om eengangstilskud til skovtilplantning i Danmark.

Tilskudsordningen omfatter private ejere af landbrugspligtige arealer. Stat, kommuner, kirker og præsteembeder vil derfor ikke kunne modtage tilskud.

Ordningen har et generelt sigte, idet der dog ikke vil blive ydet tilskud, hvor skovtilplantning ikke kan tillades i henhold til regionplanlægningens udpegning af områder, hvor skovtilplantning er uønsket, eller hvor skovtilplantning i øvrigt ikke er tilladt.

Med den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 3, tilsigtes det at skabe incitament til etablering af regulære og sammenhængende tilplantninger og til tilplantninger, som forbedrer arronderingen af eksisterende fredskov.

Med henblik på i særlig grad at fremme tilplantninger i skovrejsningsområderne og løvtræstilplantninger foreslås tilplantningsstøtten differentieret, således at tilskud ydes med en højere sats inden for skovrejsningsområder end udenfor, og således at tilskud til løvtræstilplantninger inden for begge områdekategorier ydes med en højere sats end for nåletræstilplantninger.

Indtil der i regionplanlægningen er foretaget en endelig udpegning af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket, vil der blive tilrettelagt en overgangsordning for tilskuddenes administration.

Mindstebeløbet, der er nævnt i forslaget til § 19, stk. 5, vil for 1990 blive fastsat til kr. 25.000. Beløbet vil blive reguleret efter pris- og lønudviklingen.

Tilskud vil alene blive ydet med henblik på egentlig langsigtet skovdrift. Der vil således blive stillet krav om tinglysning af fredskovspligt på det tilplantede areal. Det er dog hensigten for så vidt angår tilskud til etablering af ny skov at indføre en 10 års fortrydelsesret, således at en jordbruger inden for 10 år efter tilplantning kan beslutte sig til at fjerne tilplantningen mod at tilbagebetale tilskuddet. Ved tilbagebetalingen må der i givet fald svares et rentetillæg for at undgå, at tilskuddet anvendes som billig finansiering af tilplantninger i kort omdrift.

Med henblik på at sikre at ordningen ikke medvirker til uønsket etablering af frijord på de berørte arealer, vil der blive stillet krav om tilbagebetaling, med rentetillæg, såfremt landbrugspligten ønskes ophævet inden for 10 år efter tilplantningen.

Der vil som vilkår for støtte blive stillet krav om etablering af skovbryn fortrinsvis bestående af løvtræer og buske.

Der vil ikke blive ydet tilskud til tilplantning med henblik på dyrkning af pyntegrønt og juletræer i kort omdrift, men sådanne tilplantninger vil inden for rammerne af skovloven kunne indgå som en del af et tilplantningsprojekt. Det vil være en betingelse for tilplantningsstøtten, at tilplantning sker i overensstemmelse med en forstligt forsvarlig tilplantningsplan. En efter lovens § 21 udpeget særlig sagkyndig skal attestere for planens forstlige forsvarlighed. Planen skal bl.a. indeholde oplysninger om arealstørrelse og placering, produktions- og miljøforhold, tidsfølge for tilplantningen samt træartsvalg og -sammensætning.

Som omtalt i de almindelige bemærkninger vil det kunne vise sig nødvendigt i lyset af indvundne erfaringer at justere støttesatserne og vilkårene for opnåelse af støtte.

Tilskuddet kan udgøre op til mellem 40 og 75 pct. af de tilskudsberettigede omkostninger, afhængig af om der er tale om tilplantninger inden for eller uden for skovrejsningsområderne, og om der er tale om løvtræstilplantninger eller nåletræstilplantninger.

De tilskudsberettigede omkostninger omfatter arbejdsløn, maskinomkostninger og materialer, der kan henføres til projektet. Som tilskudsberettigede omkostninger betragtes dog ikke løn til fast tilknyttede skovfunktionærer, vederlag for ansøgerens egen arbejdskraft eller anvendelse af egne maskiner eller materialer.

Udgifter til konsulentbistand ved ansøgning m.v. indgår ikke i de tilskudsberettigede omkostninger.

Ved fordelingen af de tilskudsmidler, der afsættes på de årlige finanslove, vil ansøgninger om tilskud inden for skovrejsningsområder gå forud for ansøgninger om tilskud uden for skovrejsningsområder.

Ordningens administration vil blive tilrettelagt med udgangspunkt i anbefalingerne i Struktur- og Planudvalgets 2. delbetænkning.

Til § 1, nr. 3

Til den foreslåede § 20 c

Som nævnt i de almindelige bemærkninger har Kommissionen i forordning (EØF) nr. 1272/88 af 29. april 1988 fastsat gennemførelsesbestemmelser for ordningen vedrørende udtagning af agerjord.

Inden for rammerne af råds- og kommissionsforordningerne tænkes ordningen tilrettelagt efter følgende retningslinier

Det er hensigten at lade ordningen omfatte jordbrugsarealer, der indgår i omdriften, og som i hele eller en del af en referenceperiode har været dyrket med afgrøder, for hvilke der gælder en fælles markedsordning. I Danmark drejer det sig især om korn, sukkerroer, olieholdige frø samt ærter og bønner til foderbrug. Udelukket fra ordningen vil være arealer, der i hele referenceperioden har været udlagt med flerårige kulturer (bl.a. frugttræer) og eksempelvis kartofler.

For at undgå at et enkelt års dyrkningsmønster danner grundlag, vil referenceperioden blive fastsat til perioden 1. januar 1987 - 30. juni 1988, svarende til to vækstsæsoner. Det område på bedriften, inden for hvilket der med tilskud kan udtages jord, afgrænses herefter fysisk til arealer, der på ansøgningstidspunktet indgår i omdriften, og som tillige opfylder de nævnte betingelser i een af eller begge de to vækstsæsoner. Arealer, der først er inddraget i omdriften i perioden 1. januar 1988 - 30. juni 1988, kan dog ikke omfattes.

Det areal, der med tilskud kan tages ud af produktionen, kan højst udgøre gennemsnittet af de omdriftsarealer, der i referenceperiodens to vækstsæsoner har været dyrket med afgrøder, for hvilke der gælder en fælles markedsordning. Det areal, der skal tages ud af produktionen, for at der kan opnås tilskud, skal mindst udgøre 20 pct. af ovennævnte areal.

Bedriftens samlede omdriftsareal med afgrøder, for hvilke der gælder en fælles markedsordning, må i aftaleperioden ikke overstige ovennævnte gennemsnit af arealet i referenceperioden med fradrag af det udtagne areal. Herved sikres, at udtagningen medfører det tilsigtede fald i produktionen af afgrøder, for hvilke der gælder en fælles markedsordning.

Af administrative årsager skal det udtagne areal udgøres af en eller flere lodder på mindst een sammenhængende hektar hver.

Der vil endvidere blive stillet krav om, at ansøgeren har drevet det udtagne areal i en periode på mindst et år forud for ansøgningens indgivelse. Endelig vil ejere, der opsiger forpagtningsaftaler vedrørende agerjord, normalt først kunne søge om tilskud til at tage det pågældende areal ud af produktion efter at have drevet det i 5 år efter opsigelsen.

Til den foreslåede § 20 c, stk. 4

Som anført i de almindelige bemærkninger kan medlemsstaterne i en forsøgsperiode indtil 30. april 1991 tillade, at udtagne arealer anvendes til græsning med henblik på ekstensivt husdyrhold eller til produktion af linser, kikærter og vikke. Sidstnævnte mulighed er det ikke hensigten at indføre her i landet.

Gennem differentiering af tilskuddet vil miljøhensynet blive søgt varetaget mest muligt. Tilskuddet til udtagne jorder, der braklægges permanent, vil således være væsentlig højere, end hvor braklægningen indgår i omdriften. Tilskuddet til udtagne jorder, der anvendes til græsning med henblik på ekstensivt husdyrhold, vil samtidig blive fastsat så højt som mulig, d.v.s. til 60 pct. af det tilskud, der ydes i forbindelse med permanent braklægning.

Til den foreslåede § 20 c, stk. 5 og 6

For at sikre at de udtagne arealer opretholdes i god dyrkningsmæssig stand, og at der opnås miljømæssige fordele, vil der blive fastsat begrænsninger i adgangen til at gødske, anvende plantebeskyttelsesmidler og foretage ukrudtsbekæmpelse på udtagne arealer.

a. Tilplantning med skov

Tilplantes udtagne arealer med skov, vil der kunne ydes tilplantningstilskud efter betingelserne i den foreslåede § 19.

b. Græsning med henblik på ekstensivt husdyrhold

Der vil blive fastsat regler om etablering af permanente græsarealer med græsarter med ringe produktivitet. Det vil ikke blive tilladt at vande eller at tilføre disse arealer (mineralsk eller organisk) gødning, bortset fra det som dyrene efterlader under græsningen. Det er dog tilladt at gødske i forbindelse med etablering af græsarealerne.

Endvidere vil det ikke blive tilladt at anvende plantebeskyttelsesmidler. Bjærgning af hø er begrænset til et slæt pr. år med henblik på forbrug på bedriften.

Der vil endvidere blive fastsat bestemmelser, der forpligter tilskudsmodtageren til at overholde en belægningsgrad på hele bedriften på højst et storkreatur pr. hektar samlet grovfoderareal eller til ikke at øge det oprindelige antal storkreaturer.

c. Braklægning

Opretholdelsen af gode dyrkningsmæssige forhold og hensynet til miljøet indebærer krav om, at der skabes eller bevares et passende plantedække. Plantedækket skal forblive på arealerne i hele braklægningsperioden. Ved braklægning inden for omdriften må nedpløjning ikke finde sted før den 20. oktober, med mindre det sker i forbindelse med etablering af vinterafgrøder. Det vil være tilladt at anlægge små beplantninger og mindre vildtremisser.

Der vil blive stillet krav om, at de udtagne arealer udlægges med plantearter, der er omfattet af bestemmelserne i Landbrugsministeriets bekendtgørelse om sædskifte- og gødningsplaner samt grønne marker i jordbruget. Arealerne vil kunne medtages i opgørelsen af de grønne marker.

Det vil blive forbudt at gødske og anvende plantebeskyttelsesmidler, herunder midler til ukrudtsbekæmpelse. Der kan dog efter udtrykkelig tilladelse fra den kompetente myndighed blive mulighed for brug af plantebeskyttelsesmidler.

Endvidere vil der blive stillet krav om vedligeholdelse af arealerne.

d. Ikke-jordbrugsmæssig anvendelse

Arealer, der udlægges til ikke-jordbrugsmæssige formål, må ikke udnyttes til vegetabilsk eller animalsk produktion. Det er hensigten i overensstemmelse med Struktur- og Planudvalgets indstilling at begrænse tilladelsen til tilfælde, hvor arealerne senere påny kan inddrages under jordbrugsmæssig drift, jf. landbrugslovens § 7 a.

e. Administration og kontrol

Ordningen vil blive baseret på 5-årige standardaftaler mellem Jordbrugsdirektoratet og den enkelte jordbruger. Aftalen er uopsigelig for begge parters vedkommende i aftaleperioden, idet jordbrugeren dog i overensstemmelse med EF-bestemmelserne får mulighed for opsigelse efter 3 år. Jordbrugeren skal i aftalen forpligte sig til den aftalte anvendelse af de berørte arealer og de krav med hensyn til f.eks. plantedække, græsning og husdyrtæthed, som skal gælde for den pågældende udtagningsmåde.

Der vil uanset bedriftens størrelse blive stillet krav om, at arealer, der braklægges eller anvendes til ekstensivt husdyrhold, identificeres i sædskifte- og gødningsplaner udarbejdet i overensstemmelse med reglerne i Landbrugsministeriets bekendtgørelse om sædskifte- og gødningsplaner samt grønne marker i jordbruget.

Gennem den identifikation af arealerne og deres anvendelse, som sker i aftalen og i sædskifte- og gødningsplanerne, er der skabt grundlag for den nødvendige kontrol med ordningens gennemførelse. Det er iøvrigt hensigten at gennemføre kontrollen gennem stikprøvevise undersøgelser af underliggende dokumentation, og det bemærkes herved, at der i kommissionsforordningen stilles krav om, at mindst 5 pct. af de tilsluttede bedrifter årligt kontrolleres på stedet. Denne kontrol vil blive gennemført af Statens Plantetilsyn, således at kontrolopgaverne kan tilrettelægges rationelt i koordination med kontrolopgaver i henhold til anden lovgivning. Der vil i særlige tilfælde blive mulighed for at dispensere fra bestemmelserne vedrørende vedligeholdelse af de udtagne arealer.

For så vidt angår begrænsninger i gødningsanvendelsen i forbindelse med græsning, vil kontrollen blive baseret på regnskabskontrol (indkøb af handelsgødning), sædskifte- og gødningsplaner og en faglig vurdering af den pågældende drift.

f. Tilskud

Tilskuddet tænkes beregnet ud fra standardsatser, der fastsættes efter det hidtidige udbytte på de udtagne arealer. Det er hensigten at fastsætte 4 standardsatser, der hver især modsvarer et udbytteniveau. Disse standardsatser skal gælde i de tilfælde, hvor det udtagne areal braklægges uden for omdriften eller tilplantes med skov. Standardsatserne reduceres med 60 pct. i de tilfælde, hvor det udtagne areal braklægges inden for omdriften, og med 40 pct. hvor arealet udnyttes til ekstensivt husdyrhold.

Påtager den enkelte jordbruger sig forpligtelser, der er miljø- eller naturmæssigt begrundede, og som er mere vidtgående, end hvad direkte følger af forordningerne, vil der, ud over den ordinære præmie, blive ydet kompensation for udgifter og indkomsttab i forbindelse hermed.

Hvis de udtagne arealer anvendes til ikke-jordbrugsmæssige formål vil tilskuddet blive fastsat individuelt, idet der tages hensyn til den indkomst, der opnås ved anvendelsen. Tilskuddet kan ikke overstige standardsatserne.

Til den foreslåede § 20 d

Som anført ovenfor i de almindelige bemærkninger er medlemsstaterne forpligtede til at indføre en tilskudsordning til ekstensivering for så vidt angår overskudsprodukter.

Det er hensigten indtil udgangen af 1990 kun at iværksætte ordningen på forsøgsbasis som led i pilotprojekter, således at der kan skabes et erfaringsgrundlag, inden ordningen iværksættes i sin helhed.

I forsøgsperioden vil der blive indkaldt forslag til pilotprojekter. Udvælgelse af pilotprojekter vil ske med henblik på at afprøve forskellige ekstensiveringsmåder for både animalsk og vegetabilsk produktion baseret på, at produktionsnedsættelsen fastlægges og dokumenteres på grundlag af de faktisk producerede mængder. Kriterier for udvælgelse af projekter vil endvidere omfatte overskudsprodukternes udbredelse på landsplan, geografisk repræsentativitet og repræsentativitet på bedrifts- og besætningsstørrelser.

Til den foreslåede § 20 d, stk. 4

Af administrative hensyn vil reglerne i videst muligt omfang blive udformet i overensstemmelse med de tilsvarende regler for udtagningsordningen.

Til den foreslåede § 20 e

Bestemmelsen omfatter tilskud til omstilling fra overskuds- til ikke-overskudsproduktioner. Da Rådet endnu ikke har fastsat listen over de produkter, der kan indgå i en omstillingsordning, har bestemmelsen alene karakter af en bemyndigelse, som gør det muligt at gennemføre denne obligatoriske ordning her i landet, når de nødvendige EF-regler er vedtaget.

Til § 1, nr. 4

Med ændringen udvides bestemmelserne vedrørende bortfald af tilskud til også at omfatte de foreslåede ordninger.

Efter 2. behandling den 4. maj 1990

§ 2

Stk. 1. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af landbrugsministeren. Ministeren kan herunder fastsætte, at loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at tilsagn om tilskud efter § 20 d, stk. l, indtil udgangen af 1990 kun gives inden for rammerne af et forsøgsprogram.

§ 20 c. Landbrugsministeren kan yde tilskud til ejere og forpagtere af jordbrugsbedrifter, der tager agerjord ud af produktionen.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter regler om, hvilke jorder der er omfattet af tilskudsmuligheden efter stk. 1, og om beregning af det areal, der kan tages ud af produktionen.

Stk. 3. Tilsagn om tilskud efter stk. 1 er betinget af,

1) at ansøgeren forpligter sig til i en periode på 5 år at tage jord ud af produktionen,

2) at den udtagne jord udgør mindst 20 pct. af det areal, der kan tages ud, og

3) at den udtagne jord udgøres af lodder på mindst een sammenhængende hektar.

Stk. 4. De jorder, der tages ud af produktionen, skal

1) tilplantes med skov,

2) anvendes til græsning med henblik på ekstensivt husdyrhold,

3) braklægges uden for omdriften,

4) braklægges inden for omdriften eller

5) anvendes til ikkejordbrugsmæssige formål.

Stk. 5. På jorder, der lægges brak, skal der skabes eller bevares et passende plantedække.

Stk. 6. Landbrugsministeren fastsætter bl.a. med henblik på beskyttelsen af miljøet og naturressourcerne regler om anvendelsen og behandlingen af de jorder, der tages ud af produktionen, og om størrelse og ydelse af tilskud.

§ 20 c. Landbrugsministeren kan yde tilskud til ejere og forpagtere af jordbrugsbedrifter, der tager agerjord ud af produktionen.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter regler om, hvilke jorder der er omfattet af tilskudsmuligheden efter stk. 1, og om beregning af det areal, der kan tages ud af produktionen.

Stk. 3. Tilsagn om tilskud efter stk. 1 er betinget af,

1) at ansøgeren forpligter sig til i en periode på 5 år at tage jord ud af produktionen,

2) at den udtagne jord udgør mindst 20 pct. af det areal, der kan tages ud, og

3) at den udtagne jord udgøres af lodder på mindst een sammenhængende hektar.

Stk. 4. De jorder, der tages ud af produktionen, skal

1) tilplantes med skov,

2) anvendes til græsning med henblik på ekstensivt husdyrhold,

3) braklægges uden for omdriften,

4) braklægges inden for omdriften eller

5) anvendes til ikkejordbrugsmæssige formål.

Stk. 5. På jorder, der lægges brak, skal der skabes eller bevares et passende plantedække.

Stk. 6. Landbrugsministeren fastsætter bl.a. med henblik på beskyttelsen af miljøet og naturressourcerne regler om anvendelsen og behandlingen af de jorder, der tages ud af produktionen, og om størrelse og ydelse af tilskud.

§ 20 d. Landbrugsministeren kan yde tilskud til ejere og forpagtere af jordbrugsbedrifter, der nedsætter produktionen af jordbrugsprodukter.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter regler om, hvilke produkter der er omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Tilsagn om tilskud efter stk. 1 er betinget af, at ansøgeren forpligter sig til i en periode på 5 år at nedsætte bedriftens produktion af det pågældende produkt med mindst 20 pct.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at forpligtelsen i stk. 3 til at nedsætte produktionen kan opfyldes gennem omlægning til økologisk drift eller til anden driftsform, der medfører begrænset anvendelse af produktionsfaktorerne.

Stk. 5. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelse og beregning af produktionsnedsættelsen i stk. 3 og om størrelse og ydelse af tilskud.

§ 20 e. Landbrugsministeren kan yde tilskud til ejere og forpagtere af jordbrugsbedrifter, der omstiller produktionen fra overskudsprodukter til ikkeoverskudsprodukter.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, hvilke produkter og foranstaltninger der er omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om størrelse og ydelse af tilskud.

§ 20 f. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang støtte til nedsættelse, omlægning eller ophør af produktionen efter andre regler skal medføre nedsættelse eller bortfald af tilskud efter denne lov.«

4. § 26, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Støtte efter kapitlerne 7, 7 a og 7 b bortfalder desuden,

1) hvis foranstaltninger efter § 19 viser sig at lide af væsentlige fejl eller mangler,

2) hvis forpligtelsen i § 20 a til at opretholde eller indføre de omhandlede produktionsmetoder ikke opfyldes,

3) hvis produktionen ikke nedsættes, jf. §§ 20 c og 20 d, eller

4) hvis omstillingen ikke gennemføres, jf.§ 20 e.«

§ 20 d. Landbrugsministeren kan yde tilskud til ejere og forpagtere af jordbrugsbedrifter, der nedsætter produktionen af jordbrugsprodukter.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter regler om, hvilke produkter der er omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Tilsagn om tilskud efter stk. 1 er betinget af, at ansøgeren forpligter sig til i en periode på 5 år at nedsætte bedriftens produktion af det pågældende produkt med mindst 20 pct.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at forpligtelsen i stk. 3 til at nedsætte produktionen kan opfyldes gennem omlægning til økologisk drift eller til anden driftsform, der medfører begrænset anvendelse af produktionsfaktorerne.

Stk. 5. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelse og beregning af produktionsnedsættelsen i stk. 3 og om størrelse og ydelse af tilskud.

§ 20 e. Landbrugsministeren kan yde tilskud til ejere og forpagtere af jordbrugsbedrifter, der omstiller produktionen fra overskudsprodukter til ikkeoverskudsprodukter.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, hvilke produkter og foranstaltninger der er omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om størrelse og ydelse af tilskud.

§ 20 f. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang støtte til nedsættelse, omlægning eller ophør af produktionen efter andre regler skal medføre nedsættelse eller bortfald af tilskud efter denne lov.«

4. § 26, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Støtte efter kapitlerne 7, 7 a og 7 b bortfalder desuden,

1) hvis foranstaltninger efter § 19 viser sig at lide af væsentlige fejl eller mangler,

2) hvis forpligtelsen i § 20 a til at opretholde eller indføre de omhandlede produktionsmetoder ikke opfyldes,

3) hvis produktionen ikke nedsættes, jf. §§ 20 c og 20 d, eller

4) hvis omstillingen ikke gennemføres, jf.§ 20 e.«

§ 20 c. Landbrugsministeren kan yde tilskud til ejere og forpagtere af jordbrugsbedrifter, der tager agerjord ud af produktionen.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter regler om, hvilke jorder der er omfattet af tilskudsmuligheden efter stk. 1 og om beregning af det areal, der kan tages ud af produktionen.

Stk. 3. Tilsagn om tilskud efter stk. 1 er betinget af,

1) at ansøgeren forpligter sig til i en periode på 5 år at tage jord ud af produktionen,

2) at den udtagne jord udgør mindst 20 pct. af det areal, der kan tages ud, og

3) at den udtagne jord udgøres af lodder på mindst een sammenhængende hektar.

Stk. 4. De jorder, der tages ud af produktionen, skal

1) tilplantes med skov,

2) anvendes til græsning med henblik på ekstensivt husdyrhold,

3) braklægges uden for omdriften,

4) braklægges inden for omdriften, eller

5) anvendes til ikke-jordbrugsmæssige formål.

Stk. 5. På jorder, der lægges brak, skal der skabes eller bevares et passende plantedække.

Stk. 6. Landbrugsministeren fastsætter bl.a. med henblik på beskyttelsen af miljøet og naturressourcerne regler om anvendelsen og behandlingen af de jorder, der tages ud af produktionen, og om størrelse og ydelse af tilskud.

§ 20 d. Landbrugsministeren kan yde tilskud til ejere og forpagtere af jordbrugsbedrifter, der nedsætter produktionen af jordbrugsprodukter.

Stk. 2. Landbrugsministeren fastsætter regler om, hvilke produkter der er omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Tilsagn om tilskud efter stk. 1 er betinget af, at ansøgeren forpligter sig til i en periode på 5 år at nedsætte bedriftens produktion af det pågældende produkt med mindst 20 pct.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelse og beregning af produktionsnedsættelsen i stk. 3 og om størrelse og ydelse af tilskud.

§ 20 e. Landbrugsministeren kan yde tilskud til ejere og forpagtere af jordbrugsbedrifter, der omstiller produktionen fra overskudsprodukter til ikke-overskudsprodukter.

Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, hvilke produkter og foranstaltninger der er omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om størrelse og ydelse af tilskud.

§ 20 f. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang støtte til nedsættelse, omlægning eller ophør af produktionen efter andre regler skal medføre nedsættelse eller bortfald af tilskud efter denne lov.

§ 20 g. Tilsagn om tilskud efter dette kapitel kan gives inden for et beløb, der fastsættes på de årlige finanslove.«.

4. § 26, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Støtte efter kapitlerne 7, 7a og 7b bortfalder desuden,

1) hvis foranstaltninger efter § 19 viser sig at lide af væsentlige fejl eller mangler,

2) hvis forpligtelsen i § 20 a til at opretholde eller indføre de omhandlede produktionsmetoder ikke opfyldes,

3) hvis produktionen ikke nedsættes, jf. §§ 20 c og 20 d, eller

4) hvis omstillingen ikke gennemføres, jf.§ 20 e.«.

(* 1) EF-Tidende nr. L 167 af 26. juni 1987, s. 1-8.

(* 2) EF-Tidende nr. L 106 af 27. april 1988, s. 28-32.

(* 3) EF-Tidende nr. L 165 af 15. juni 1989, s. 1-2.

(* 4) EF-Tidende nr. L 207 af 19. juli 1989, s. 12.

(* 5) EF-Tidende nr. L 65 af 9. marts 1989, s. 1.

Nr LSF 20

Forslag til Lov om ændring af lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget

Fremsat af landbrugsministeren (Tørnæs)

den 5. oktober 1989

Vedtaget ved tredjebehandling den 30. maj 1990

Lov nr. 413 af 13/06/1990