1989 LSF 9 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER (KONSEKVENSÆNDRINGER SOM FØLGE AF LOV OM UDSTYKNING OG ANDEN REGISTRERING I MATRIKLEN) (* 1)

Bilag 1

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser,

der berøres af lovforslaget

Kapitel 1

Boligministeriets forretningsområde

Kapitel 1

Boligministeriets forretningsområde.

Kapitel 1

Boligministeriets forretningsområde.

§ 1

I lov om landinspektørvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 390 af 12. juli 1977, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Ret til at få meddelt beskikkelse som landinspektør har enhver, der

1) har dansk indfødsret,

2) er myndig og ikke under lavværgemål,

3) ikke har anmeldt betalingsstandsning og ikke er under konkurs,

4) har bestået dansk landinspektøreksamen og

5) i mindst 3 år efter landinspektøreksamen har deltaget i udførelsen af almindeligt forekommende matrikulære arbejder ved ansættelse hos en praktiserende landinspektør, ved Kort- og Matrikelstyrelsens sønderjyske afdeling eller ved matrikelmyndigheden i Københavns eller Frederiksberg Kommune.«

2. I § 1, stk. 3, ændres to steder »stk. 2, nr. 4,» til: »stk. 2, nr. 5,» og »matrikeldirektoratet« ændres til: »Kort- og Matrikelstyrelsen«.

3. § 1, stk. 4, affattes således

» Stk. 4. Kravene i stk. 2 om dansk indfødsret og dansk landinspektøreksamen bortfalder i det omfang, dette har hjemmel i international aftale eller ved bestemmelser fastsat af boligministeren. Boligministeren kan i særlige tilfælde fravige stk. 2, nr. 5, og stk. 3.«

4. I § 1, stk. 5, ændres »han« til: »den pågældende«.

5. § 3 affattes således

» § 3. Beskikkelse som landinspektør bortfalder, når vedkommende ophører med

1) at have dansk indfødsret og dette krav ikke er bortfaldet efter § 1, stk. 4, 1. pkt.,

2) at opfylde kravene i § 1, stk. 2, nr. 2 eller 3.«

6. § 4, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes

»Matrikulære arbejder må kun udføres af praktiserende landinspektører og deres assistenter med landinspektørbeskikkelse.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke i

1) Københavns og Frederiksberg Kommuner,

2) Sønderjyllands Amt bortset fra Hejls, Taps og Vejstrup Sogne og

3) den del af Ribe Amt, der udgøres af Hviding, Roager og Spandet Sogne samt ejerlavet Hjortvad, Kalvslund.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

7. I § 4, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »landbrugsministeriet, matrikeldirektoratet« til: »Kort- og Matrikelstyrelsen«.

8. § 5, stk. 1, affattes således

»En praktiserende landinspektør eller en landinspektørassistent med beskikkelse må ikke udføre matrikulært arbejde vedrørende en ejendom, når landinspektøren har en væsentlig interesse i ejendommen eller er interesseret i sagen på en måde, der i øvrigt kan vække tvivl om landinspektørens upartiskhed. Det samme gælder, når nogen af følgende har en væsentlig interesse i ejendommen

1) landinspektørens ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn eller andre nærstående personer eller

2) en person, et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, hvortil landinspektøren er knyttet ved tjenesteforhold.«

9. § 7 affattes således

» § 7. Praktiserende landinspektører og deres assistenter med beskikkelse skal udvise en adfærd, der stemmer med god landinspektørskik. De skal herunder udføre deres hverv med omhu og nøjagtighed og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til klienternes tarv tilsiger. Sagerne skal fremmes med fornøden hurtighed.«

10. § 8, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Overtrædelse af § 4, stk. 1, § 4 a, stk. 1-3, og § 5, stk. 1 og 2, straffes med bøde.«

11. I § 9 ændres »landbrugsministeriet« til: »Kort- og Matrikelstyrelsen«.

12. I § 10, stk. 1, ændres »hans stilling« til: »stillingen«, og »20.000 kr.« ændres til: »40.000 kr.«

13. I § 10, stk. 2, ændres »han« og »ham« til: »landinspektøren«.

14. I § 14 ændres »§ 4, stk. 2 og 4,» til: »§ 4, stk. 3 og 5,».

15. Efter § 14 indsættes

» § 14 a. Henlægger ministeren sine beføjelser til at træffe afgørelser efter loven eller efter bestemmelser fastsat efter loven til en institution under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«

§ 1

I lov om landinspektørvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 390 af 12. juli 1977, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Ret til at få meddelt beskikkelse som landinspektør har enhver, der

1) har dansk indfødsret,

2) er myndig og ikke under lavværgemål,

3) ikke har anmeldt betalingsstandsning og ikke er under konkurs,

4) har bestået dansk landinspektøreksamen, og

5) i mindst 3 år efter landinspektøreksamen har deltaget i udførelsen af almindeligt forekommende matrikulære arbejder ved ansættelse hos en praktiserende landinspektør, ved Kort- og Matrikelstyrelsens sønderjyske afdeling, eller ved matrikelmyndigheden i Københavns eller Frederiksberg kommune.«

2. I § 1, stk. 3, ændres to steder »stk. 2, nr. 4,» til: »stk. 2, nr. 5,» og »matrikeldirektoratet« ændres til: »Kort- og Matrikelstyrelsen«.

3. § 1, stk. 4, affattes således

» Stk. 4. Kravene i stk. 2 om dansk indfødsret og dansk landinspektøreksamen bortfalder i det omfang, dette har hjemmel i international aftale eller ved bestemmelser fastsat af boligministeren. Boligministeren kan i særlige tilfælde fravige stk. 2, nr. 5, og stk. 3.«

4. I § 1, stk. 5, ændres »han« til: »den pågældende«.

5. § 3 affattes således

» 3. Beskikkelse som landinspektør bortfalder, når vedkommende ophører med

1) at have dansk indfødsret, og dette krav ikke er bortfaldet efter § 1, stk. 4, 1. pkt.,

2) at opfylde kravene i § 1, stk. 2, nr. 2 eller 3.«

6. § 4, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes

» § 4. Matrikulære arbejder må kun udføres af praktiserende landinspektører og deres assistenter med landinspektørbeskikkelse.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke i

1) Københavns og Frederiksberg kommuner,

2) Sønderjyllands Amt bortset fra Hejls, Taps og Vejstrup sogne og

3) den del af Ribe Amt, der udgøres af Hviding, Roager og Spandet sogne samt ejerlavet Hjortvad, Kalvslund.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

7. I § 4, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »landbrugsministeriet, matrikeldirektoratet« til: »Kort- og Matrikelstyrelsen«.

8. § 5, stk. 1, affattes således

»En praktiserende landinspektør eller en landinspektørassistent med beskikkelse må ikke udføre matrikulært arbejde vedrørende en ejendom, når landinspektøren har en væsentlig interesse i ejendommen eller er interesseret i sagen på en måde, der i øvrigt kan vække tvivl om landinspektørens upartiskhed. Det samme gælder, når nogen af følgende har en væsentlig interesse i ejendommen

1) landinspektørens ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn eller andre nærstående personer eller

2) en person, et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, hvortil landinspektøren er knyttet ved tjenesteforhold.«

9. § 7 affattes således

» § 7. Praktiserende landinspektører og deres assistenter med beskikkelse skal udvise en adfærd, der stemmer med god landinspektørskik. De skal herunder udføre deres hverv med omhu og nøjagtighed og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til klienternes tarv tilsiger. Sagerne skal fremmes med fornøden hurtighed.«

10. § 8, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Overtrædelse af § 4, stk. 1, § 4a, stk. 1-3, og § 5, stk. 1 og 2, straffes med bøde.«

11. I § 9 ændres »landbrugsministeriet« til: »Kort- og Matrikelstyrelsen«.

12. I § 10, stk. 1, ændres »hans stilling« til: »stillingen« og »20.000 kr.« ændres til: »40.000 kr.«

13. I § 10, stk. 2, ændres »han« og »ham« til: »landinspektøren«.

14. I § 14 ændres »§ 4, stk. 2 og 4,» til: »§ 4, stk. 3 og 5,».

15. Efter § 14 indsættes

» § 14 a. Henlægger ministeren sine beføjelser til at træffe afgørelser efter loven eller efter bestemmelser fastsat efter loven til en institution under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«

§ 1 indeholder foruden de konsekvensrettelser, der er en følge af forslaget til en ny udstykningslov, nogle mindre ændringer, der tager sigte på en ajourføring af bestemmelserne i loven om landinspektørvirksomhed.

Til nr. 1

Bestemmelsen indeholder de formelle betingelser for, at en person har ret til at få meddelt beskikkelse som landinspektør.

Forslaget svarer i det væsentlige til den gældende lovs § 1, stk. 2. Kravene i forslagets stk. 2, nr. 2 og 3, er dog ændret i overensstemmelse med de regler, der gælder for advokater, jf. § 119 i retsplejeloven (lovbekendtgørelse nr. 567 af 1. september 1986).

Til nr. 2, 4, 7, 11 og 13.

Ændringerne er redaktionelle.

Til nr. 3

EØF-traktatens art. 55 bestemmer, at virksomhed, som varigt eller lejlighedsvis er forbundet med offentlig myndighed i en medlemsstat, i den pågældende stat ikke er omfattet af traktatens regler om fri etableringsret, herunder forbudet mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet. Endvidere kan Rådet med kvalificeret flertal undtage visse erhverv fra bestemmelserne om etableringsret.

Rækkevidden af traktatens art. 55 kan give anledning til tvivl, men det antages, at landinspektørvirksomhed kan anses for omfattet af art. 55. Konsekvensen heraf er, at boligministeren ikke med sikkerhed har hjemmel i § 5 i lov om Danmarks tiltrædelse af EF til at bortse fra indfødsretskravet i landinspektørlovens § 1.

Et EØF-direktivforslag om gensidig anerkendelse af højere uddannelser, som forventes at træde i kraft i 1989, vil omfatte landinspektøruddannelsen.

Det foreslås derfor, at såvel kravet om dansk indfødsret som kravet om dansk landinspektøreksamen skal bortfalde, når dette har hjemmel i international aftale eller ved bestemmelser fastsat af boligministeren.

Den gældende lovs § 1, stk. 4, er desuden indeholdt i forslagets sidste pkt.

Til nr. 5

Forslaget er en konsekvens af nr. 1 og 3.

Til nr. 6

Der henvises til bemærkningerne til § 13 i forslaget til ny udstykningslov.

Til nr. 8

Bestemmelsen indeholder regler om inhabilitet ved udførelsen af matrikulære arbejder.

Reglerne er ajourført på baggrund af forvaltningsloven (lov nr. 571 af 19. december 1985). Udtrykket »andre nærstående« tilsigter navnlig foruden plejeforhold at medtage tilknytningsforhold, der ikke beror på ægteskab, men på et fast samlivsforhold.

Til nr. 9

Bestemmelsen svarer i det væsentlige til den nugældende bestemmelse.

Udtrykket »god landinspektørskik« anvendes analogt med udtrykket »god advokatskik« i § 126 i retsplejeloven (lovbekendtgørelse nr. 567 af 1. september 1986) om de krav, der i almindelighed må opstilles på grundlag af lovgivningen for arbejder, der forudsætter beskikkelse som landinspektør.

Den danske Landinspektørforening har udarbejdet retningslinier for god landinspektørskik. Det nærmere indhold af »god landinspektørskik« fastlægges desuden af landinspektørnævnet efter lovens § 10.

Til nr. 10

Straffebestemmelserne foreslås udvidet til også at omfatte overtrædelser af § 4, stk. 1.

Til nr. 12

Bødestørrelsen på 20.000 kr. foreslås som følge af prisudviklingen siden 1977 forhøjet til 40.000 kr.

Til nr. 14

Forslaget er en konsekvens af nr. 6.

Til nr. 15

Det skønnes hensigsmæssigt at kunne bemyndige den under Boligministeriet oprettede Kort- og Matrikelstyrelse til at varetage administrationen af loven.

Til § 2

(Byggeloven)

De foreslåede bestemmelser skal sikre en større sammenhæng mellem bestemmelserne i byggeloven, kommuneplanloven, vejlovgivningen og udstykningsloven og vil sikre, at gennemslagskraften af de bebyggelsesregulerende bestemmelser bliver den samme, uanset om et antal enfamiliehuse opføres på een ejendom eller på hver sin udstykkede parcel. Forslagene vil have den konsekvens, at kommunerne ikke som hidtil gennem nægtelse af udstykningstilladelser kommer til at bestemme, hvilke ejerformer der kan etableres til de opførte enfamiliehuse.

Efter forslagene skal flere enfamiliehuse til helårsbeboelse anbringes således på en ejendom, at denne senere - såfremt det ønskes - kan udstykkes i et antal parceller svarende til antallet af huse, inklusive eventuelle fritliggende udhuse, garager og lignende (boligenheder). Efter forslagene skal kommunalbestyrelsen tage stilling til spørgsmålet om en eventuel efterfølgende udstykning i forbindelse med byggesagsbehandlingen.

Bestemmelserne giver kommunalbestyrelsen mulighed for at dispensere fra kravet i den foreslåede § 10 A. En sådan dispensation til at opføre og anbringe bebyggelsen anderledes end bestemt i § 10 A vil blot forudsætte, at der er sikkerhed for, at der senere kan gennemføres en udstykning af de enkelte boligenheder, jf. det foreslåede nye stk. 3 i § 22. Det er efter forslagene overladt til kommunalbestyrelsen, om en dispensation fra § 10 A bør meddeles.

De foreslåede bestemmelser medfører ikke, at der senere skal ske udstykning, men bestemmelserne sikrer, at en udstykning kan foretages, idet kommunalbestyrelsen - når den har godkendt en bebyggelsesplan - er forpligtet til at godkende en eventuel efterfølgende ansøgning om udstykning i overensstemmelse med planen.

Efter forslagene kan bebyggelser således opføres som hidtil, og forslagene indebærer heller ingen ændring af vilkårene for det offentligt støttede boligbyggeri. Det forhold, at forslagene sikrer, at udstykningen kan foretages, vil ikke ændre på de gældende meget restriktive regler om afhændelse af boliger, hvortil der er ydet offentlig støtte.

Til § 3

(Ejerlejlighedsloven)

Til nr. 1

Den foreslåede tilføjelse til § 3 afgrænser ejerlejlighedslovens anvendelsesområde i forhold til udstykningslovens. Om baggrunden herfor henvises til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Forslaget indebærer, at ejerlejlighedsopdeling ikke kan ske, hvis der kan foretages matrikulær udstykning. Opdeling efter ejerlejlighedsloven er således subsidiær i forhold til den matrikulære udstykning.

Hvis det attesteres af en landinspektør, at udstykning ikke er mulig, kan opdeling i ejerlejligheder ske under forudsætning af, at ejerlejlighedslovens betingelser for opdeling i øvrigt er opfyldt.

At udstykning ikke er mulig kan skyldes dels fysiske forhold, dels formelle forhold. Hvis en ønsket opdeling af ejendomsretten til bygningerne på en ejendom skal kunne ske efter reglerne i udstykningsloven, må der rent fysisk alene være tale om en opdeling af bygningen eller bygningerne ved lodrette snit (f.eks. rækkehuse). Hvis opdelingen sker ved vandrette snit (f.eks. gamle villaer i flere etager) eller ved en kombination af lodrette og vandrette snit (f.eks. etagebyggeri eller blandet bebyggelse), kan opdeling ikke ske ved udstykning. I sådanne tilfælde vil det være tilstrækkeligt, at den landinspektør, der skal afgive attest til tinglysningsdommeren ved anmeldelse om opdeling af en ejendom i ejerlejligheder, attesterer, at den ønskede opdeling af fysiske årsager ikke kan ske ved udstykning.

Hvis dele af en ejendoms bygninger kan fraskilles ved udstykning (f.eks. en fritliggende bolig eller erhvervsenhed), mens den øvrige del af bygningerne på grund af fysiske forhold kun kan opdeles ved anvendelse af ejerlejlighedssystemet, er der naturligvis ikke noget i vejen for, at der først søges om udstykning, og derefter foretages ejerlejlighedsopdeling, men hele den ønskede opdeling vil også kunne ske ved anvendelse af ejerlejlighedssystemet, såfremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Selv om en ønsket opdeling rent fysisk kunne ske ved udstykning, vil det ikke i alle tilfælde være muligt at opnå en udstykningstilladelse. Forslagene i § 2 vil bevirke, at opførelse af enfamiliehuse til helårsbeboelse i fremtiden vil ske på en sådan måde, at en efterfølgende udstykning bliver mulig. Derimod vil det ikke altid være muligt at opnå udstykningstilladelse, når det drejer sig om f.eks. sommerhuse, erhvervsbyggeri eller blandet bebyggelse. I tilfælde, hvor de fysiske betingelser for at anvende udstykningssystemet er til stede, men hvor udstykningstilladelse ikke har kunnet opnås, må landinspektøren i forbindelse med anmeldelse til tinglysning af ejendommens opdeling i ejerlejligheder dokumentere over for tinglysningsdommeren, at der er meddelt afslag på ansøgning om udstykning. Som følge af forslaget til lempelse af udstykningskravet for arealer, der gives i brug, jf. § 16 i forslaget til ny udstykningslov, vil en ejerlejlighedsejer kunne få særskilt brugsret til en del af det fælles grundareal for 30 år mod nu højst 10 år.

Til nr. 2 og 3

Bestemmelserne svarer til boligbyggerilovens § 54d og § 69a, som vedrører ejerlejlighedsopdeling. Bestemmelserne foreslås af ordensmæssige grunde overført til ejerlejlighedsloven. Forslaget medfører ingen realitetsændringer i den gældende retstilstand.

Til § 4

(Andelsboligloven)

Til nr. 1

Det præciseres, at andelsboligloven kun finder anvendelse på ejendomme til helårsbeboelse, d.v.s., at sommerhuse ikke omfattes af lovens bestemmelser.

Til nr. 2

Boligfællesskabslovens § 13, stk. 1, indeholder forbud mod overdragelse af en anpart af en fast ejendom med mere end 2 beboelseslejligheder, såfremt anparten er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i ejendommen, eller det er en forudsætning for aftalen, at erhververen opnår en sådan ret. Som noget nyt foreslås, at tilsvarende forbud skal gælde i tilfælde, hvor der på en ejendom alene findes 2 enfamiliehuse med tilhørende småbygninger, såfremt det er muligt at foretage udstykning.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til en ny udstykningslov samt nærværende lovforslags § 3 om ændringer i ejerlejlighedsloven.

Til nr.3

Forslaget er en konsekvens af nr. 2.

Til § 5

(Boligbyggeriloven)

Forslaget er en følge af forslagets § 3, nr. 2 og 3, hvorved § 54 d - og dermed kap. 8 a - samt § 69 a i lov om boligbyggeri overføres til lov om ejerlejligheder.

Til § 6

(Lejeloven)

Forslaget er en konsekvens af definitionerne i kap. 1 i forslaget til ny udstykningslov.

Til kapitel 2

Justitsministeriets forretningsområde

Til § 7

(Tinglysningsloven)

Lovforslagene er navnlig en konsekvens af den foreslåede nye udstykningslov.

Ændringerne er bl.a. nødvendiggjort af den foreslåede ordning med arealoverførsel samt den i nærværende lovforslags § 20, stk. 2, foreslåede ophævelse af lov nr. 43 af 20. februar 1969 om bortfald af hartkorn og matrikelskyld.

Samtidig er der sket en vis sproglig modernisering af de pågældende bestemmelser.

Til kapitel 3

Trafikministeriets forretningsområde

Til § 8

(Lov om offentlige veje)

Til nr. 1

Reglerne i den gældende lovs § 37, stk. 5, er overflødige ved siden af § 20, stk. 1, og § 29 i forslaget til ny udstykningslov.

Til nr. 2-5

Forslagene er en konsekvens af definitionerne i kap. 1 i forslaget til ny udstykningslov.

Reglerne i den gældende vejlovs § 82, stk. 1, er overflødige, jf. bemærkningerne til nr. 1.

Til § 9

(Privatvejsloven)

Forslaget er en konsekvens af definitionerne i kap. 1 i forslaget til ny udstykningslov.

Til kapitel 4

Miljøministeriets forretningsområde

Til § 10

(Lov om by- og landzoner)

Forslaget er en konsekvens af, at begrebet »omdeling« udgår ved forslaget til ny udstykningslov, og at supplering af en landbrugsejendom efter forslaget ikke længere vil ske ved udstykning.

Til § 11

(Kommuneplanloven)

Det fremgår af lovens § 40, at udtrykket »udstykning« i § 39 også omfatter andre matrikulære forandringer. Det findes rigtigst, at dette fremgår udtrykkeligt af § 39 og med anvendelse af de betegnelser, der fremgår af forslaget til ny udstykningslov.

Til § 12

(Naturfredningsloven)

Til nr. 1 og 2

Forslagene er en konsekvens af definitionerne i kap. 1 i forslaget til ny udstykningslov.

Til § 13

(Skovloven)

Forslaget er en konsekvens af definitionerne i kap. 1 i forslaget til ny udstykningslov.

Til § 14

(Vandløbsloven)

Forslagene er en konsekvens af definitionerne i kap. 1 i forslaget til ny udstykningslov.

Til kapitel 5

Landbrugsministeriets område

Til § 15

(Landbrugsloven)

Til nr. 1-4

Forslagene er en konsekvens af definitionerne i kap. 1 i forslaget til ny udstykningslov.

Til nr. 5

Henvisningen til bestemmelser i udstykningsloven bortfalder, idet bestemmelsen i den nugældende udstykningslovs § 1, stk. 1, om, at der skal ske udstykning, når en del af en ejendom gives i brug for et længere tidsrum end 10 år, ved forslaget til den nye udstykningslov afløses af et krav om udstykning, hvis en del af en ejendom gives i brug for et længere tidsrum end 30 år, jf. bemærkningerne til § 16 i forslaget til ny udstykningslov.

Til § 16

(Lov om arbejderboliger på landet)

Forslaget er en konsekvens af definitionerne i kap. 1 i forslaget til ny udstykningslov.

Til § 17

(Hegnsloven)

Bestemmelsen i § 37, stk. 1, må ændres som en konsekvens af, at det hidtil anvendte udtryk »skelsætningsforretning« i forslaget til ny udstykningslov ændres til »skelforretning«. I øvrigt foreslås det at ændre lovteksten i overensstemmelse med kap. 5 i forslaget til ny udstykningslov, hvorefter skellets beliggenhed kan fastlægges enten ved, at der foretages en skelafsætning eller ved, at der afholdes en egentlig skelforretning.

Til § 18

(Jordfordelingsloven)

De foreslåede ændringer er en følge af, at administrationen af jordfordelingslovens § 9, der hidtil er varetaget af Matrikeldirektoratet, er overført til Jordbrugsdirektoratet.

Til nr. 1

Bestemmelsen er overflødig, idet det følger af § 24 i forslaget til ny udstykningslov, at det påhviler jordbrugskommissionen ved afsigelse af jordfordelingskendelse at påse, at bestemmelserne i lovforslagets §§ 18-20 overholdes. Jordbrugskommissionen har herunder ansvar for, at der indhentes de nødvendige tilladelser til jordomlægningerne efter lovgivningen inden afsigelse af jordfordelingskendelse.

Til nr. 2

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 3 og 4

Den foreslåede ændring må ses i sammenhæng med Kort- og Matrikelstyrelsens overgang til statsvirksomhed og med det nye afgifts- og gebyrsystem, der foreslås i forbindelse med forslaget til ny udstykningslov. Der henvises endvidere til bemærkningerne til forslag til lov om afgift ved udstykning m.v.

Ændringen tilsigter en klar adskillelse mellem omkostninger i forbindelse med Kort- og Matrikelstyrelsens virksomhed og omkostninger, der afholdes af statskassen i forbindelse med jordfordeling.

Til nr. 5

Efter at administrationen af sager efter jordfordelingslovens § 9 er overført fra Matrikeldirektoratet til Jordbrugsdirektoratet, er det Jordbrugsdirektoratet, der træffer afgørelse om tilskud til jordomlægninger efter jordfordelingsloven.

Til nr. 6 og 7

Ændringerne må ses i sammenhæng med nr. 3 og 4.

Til kapitel 6

Skatteministeriets område

Til § 19

(Lov om frigørelsesafgift m.v.)

Forslaget er en konsekvens af definitionerne i kap. 1 i forslaget til ny udstykningslov.

Til kapitel 7

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

Til § 20

Til stk. 1

Loven bør træde i kraft samtidig med en ny udstykningslov den 1. april 1991, jf. bemærkningerne til § 49, stk. 1, i forslaget til ny udstykningslov. Ændringerne i jordfordelingsloven jf. lovforslagets § 18, bør dog af regnskabsmæssige hensyn træde i kraft den 1. juli 1990.

Til stk. 2

Ved lov nr. 43 af 20. februar 1969 bortfaldt hartkornet, der tjente som identifikationsmiddel ved omsætning m.v. af faste ejendomme og derved mindskede risikoen for fejl i skøder og andre dokumenter. I stedet for hartkornet blev matriklens arealangivelser indført i tingbogen. Det blev i lovens § 4 bestemt, at arealstørrelsen for hvert matrikelnummer skal angives i adkomstdokumenter, der anmeldes til tinglysning, og at tinglysningsdommeren skal give retsanmærkning, hvis arealangivelse mangler eller ikke stemmer med tingbogen. Justitsministeriet har ønsket, at disse regler ophæves, og da lovens øvrige bestemmelser har udspillet deres rolle, foreslås hele loven ophævet.

§ 1

I lov om landinspektørvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 390 af 12. juli 1977, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Ret til at få meddelt beskikkelse som landinspektør har enhver, der

1) har dansk indfødsret,

2) er myndig og ikke under lavværgemål,

3) ikke har anmeldt betalingsstandsning og ikke er under konkurs,

4) har bestået dansk landinspektøreksamen, og

5) i mindst 3 år efter landinspektøreksamen har deltaget i udførelsen af almindeligt forekommende matrikulære arbejder ved ansættelse hos en praktiserende landinspektør, ved Kort- og Matrikelstyrelsens sønderjyske afdeling, eller ved matrikelmyndigheden i Københavns eller Frederiksberg kommune.«

2. I § 1, stk. 3, ændres to steder »stk. 2, nr. 4,» til: »stk. 2, nr. 5,» og »matrikeldirektoratet« ændres til: »Kort- og Matrikelstyrelsen«.

3. § 1, stk. 4, affattes således

» Stk. 4. Kravene i stk. 2 om dansk indfødsret og dansk landinspektøreksamen bortfalder i det omfang, dette har hjemmel i international aftale eller ved bestemmelser fastsat af boligministeren. Boligministeren kan i særlige tilfælde fravige stk. 2, nr. 5, og stk. 3.«

4. I § 1, stk. 5, ændres »han« til: »den pågældende«.

§ 1. Landinspektører beskikkes af landbrugsministeren.

Stk. 2. Ret til at få meddelt beskikkelse som landinspektør har enhver, som

1) har dansk indfødsret,

2) ikke er umyndiggjort, under lavværgemål eller har sit bo under konkursbehandling,

3) har bestået dansk landinspektøreksamen og

4) i mindst 3 år efter landinspektøreksamen har deltaget i udførelsen af almindeligt forekommende matrikulære arbejder ved ansættelse hos en praktiserende landinspektør, i et amtslandinspektørkontor i Sønderjylland, i matrikelvæsenet i Københavns kommune eller i matrikelvæsenet i Frederiksberg kommune.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan godkende, at ansættelse andre steder end de i stk. 2, nr.4, nævnte medregnes i de 3 år, dog højst med 1 år, eller at ansættelse i matrikeldirektoratet medregnes med indtil 2 år enten alene eller sammenlagt med indtil 1 års ansættelse andre steder end de i stk. 2 nr. 4, nævnte, således at den sammenlagte periode højst bliver 2 år.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan i særlige tilfælde fravige stk. 2, nr. 4, og stk. 3.

Stk. 5. Beskikkelse kan nægtes under de i borgerlig straffelovs § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder. Endvidere kan beskikkelse nægtes, såfremt den pågældende i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at han ikke vil udøve virksomheden som landinspektør på forsvarlig måde.

5. § 3 affattes således

»§ 3. Beskikkelse som landinspektør bortfalder, når vedkommende ophører med

1) at have dansk indfødsret, og dette krav ikke er bortfaldet efter § 1, stk. 4, 1. pkt.,

2) at opfylde kravene i § 1, stk. 2, nr. 2 eller 3.«

§ 1. Denne lov finder anvendelse på ejendomme med flere end 2 beboelseslejligheder.

Stk. 2. Loven gælder ikke for ejendomme, som tilhører almennyttige boligselskaber, der er godkendt i medfør af lov om boligbyggeri.

Stk. 3. Lovens regler om beboelseslejligheder finder også anvendelse, når en lejlighed delvis er udlejet til andet end beboelse.

2. I § 13, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Under de i 1. pkt. angivne omstændigheder må der heller ikke ske overdragelse af en anpart af en fast ejendom, hvorpå der alene findes 2 enfamiliehuse med tilhørende småbygninger, såfremt udstykning er mulig.«

§ 1. Hartkornsangivelserne i de offentlige ejendomsregistre bortfalder på tidspunkter, der fastsættes af landbrugsministeren for de enkelte retskredse.

Stk. 2. Tidspunkterne for hartkornsangivelsernes bortfald bekendtgøres i Statstidende.

§ 1

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om landinspektørvirksomhed

Folketingsåret 1962-63

Sp. 1901, 2039, 5396, 5539.

A.509, B.797, C.453.

Loven stadfæstet 31. maj 1963 (Lovtidende nr. 220).

Folketingsåret 1976-77

Sp. 70, 618, 4664.

A.497, B.513, C.257.

Loven stadfæstet 8. juni 1977 (Lovtidende nr. 308).

Bilag 2

Folketingets forhandlinger vedrørende de love, som foreslås ændret.

Kapitel 2

Justitsministeriets forretningsområde

Kapitel 2

Justitsministeriets forretningsområde.

Kapitel 2

Justitsministeriets forretningsområde.

§ 2

I byggelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 834 af 9. december 1986, som ændret ved lov nr. 322 af 24. maj 1989, foretages følgende ændringer

1. Efter § 10 indsættes

» § 10 A. Når der opføres mere end eet enfamilieshus til helårsbeboelse på en ejendom, skal bebyggelsen opføres og anbringes således, at hver boligenhed med tilhørende grundareal kan udstykkes til en selvstændig ejendom med lovlig vejadgang. Mulighed for udstykning som nævnt i 1. pkt. skal også foreligge, når der ved til- eller ombygning eller andre forandringer af et bestående enfamilieshus sker en opdeling af huset i flere enfamilieshuse.«

2. I § 22 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. En dispensation til at opføre og anbringe bebyggelsen anderledes end bestemt i § 10 A kan først meddeles, når der er meddelt dispensation fra de bebyggelsesregulerende bestemmelser, som ville være til hinder for en udstykning, og når de kommende ejendommes vejadgang er godkendt efter reglerne i vejlovgivningen.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

§ 2

I byggelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 834 af 9. december 1986, som ændret ved lov nr. 322 af 24. maj 1989, foretages følgende ændringer

1. Efter § 10 indsættes

» § 10 A. Når der opføres mere end eet enfamiliehus til helårsbeboelse på en ejendom, skal bebyggelsen opføres og anbringes således, at hver boligenhed med tilhørende grundareal kan udstykkes til en selvstændig ejendom med lovlig vejadgang. Mulighed for udstykning som nævnt i 1. pkt. skal også foreligge, når der ved til- eller ombygning eller andre forandringer af et bestående enfamiliehus sker en opdeling af huset i flere enfamiliehuse.«

2. I § 22 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. En dispensation til at opføre og anbringe bebyggelsen anderledes end bestemt i § 10 A kan først meddeles, når der er meddelt dispensation fra de bebyggelsesregulerende bestemmelser, som ville være til hinder for en udstykning, og når de kommende ejendommes vejadgang er godkendt efter reglerne i vejlovgivningen.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

§ 2

I byggelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 834 af 9. december 1986, som ændret ved lov nr. 322 af 24. maj 1989, foretages følgende ændringer

1. Efter § 10 indsættes

» § 10 A. Når der opføres mere end eet enfamiliehus til helårsbeboelse på en ejendom, skal bebyggelsen opføres og anbringes således, at hver boligenhed med tilhørende grundareal kan udstykkes til en selvstændig ejendom med lovlig vejadgang. Mulighed for udstykning som nævnt i 1. pkt. skal også foreligge, når der ved til- eller ombygning eller andre forandringer af et bestående enfamiliehus sker en opdeling af huset i flere enfamiliehuse.«

2. I § 22 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. En dispensation til at opføre og anbringe bebyggelsen anderledes end bestemt i § 10 A kan først meddeles, når der er meddelt dispensation fra de bebyggelsesregulerende bestemmelser, som ville være til hinder for en udstykning, og når de kommende ejendommes vejadgang er godkendt efter reglerne i vejlovgivningen.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

§ 2. Arealangivelserne fra landbrugsministeriets matrikel indføres i tingbøgerne og træder på tidspunktet for hartkornets bortfald i stedet for dette.

Stk. 2. Ved matrikelnumre, der er anført med skovskyldshartkorn, skal i tingbøgerne foretages notering om, at de er undergivet fredskovspligt.

§ 2

Folketingets forhandlinger vedrørende byggeloven

Folketingsåret 1974-75 (2. samling)

Sp. 1703, 2652, 5914, 5974.

A.2833, B.747, C.489.

Loven stadfæstet 26. juni 1975 (Lovtidende nr. 323).

Folketingsåret 1975-76

Sp. 3639, 5011, 8608, 8808.

A.2465, B.897, C.401.

Loven stadfæstet 28. april 1976 (Lovtidende nr. 223).

Folketingsåret 1976-77

Sp. 1873, 2804.

A.1839.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Folketingsåret 1976-77 (2. samling)

Sp. 288, 903, 4831, 4995.

A.1269, B.515, C.287.

Loven stadfæstet 8. juni 1977 (Lovtidende nr. 278).

Folketingsåret 1977-78

Sp. 138, 336, 3132, 3577.

A.433, B.59, C.103.

Loven stadfæstet 14. december 1977 (Lovtidende nr. 610).

Folketingsåret 1978-79

Sp. 8194, 8576, 10123, 10351.

A.3297, B.793, C.398.

Loven stadfæstet 23. maj 1979 (Lovtidende nr. 205).

Folketingsåret 1981-82

Sp. 64, 761.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Folketingsåret 1981-82 (2. samling)

Sp. 374, 666, 2268, 2895.

A.1017, B.67, C.85.

Loven stadfæstet 10. marts 1982 (Lovtidende nr. 66).

Folketingsåret 1983-84 (2. samling)

Sp.933, 1767, 4324, 4825.

A.1485, B.309, C.169.

Loven stadfæstet 9. maj 1984 (Lovtidende nr. 193).

Folketingsåret 1988-89

Sp. 5052, 9231, 9489.

A. 3859, B 1229, C. 855.

Loven stadfæstet 24. maj 1989 (Lovtidende nr. 322).

Kapitel 3

Trafikministeriets forretningsområde

Kapitel 3

Trafikministeriets forretningsområde.

Kapitel 3

Trafikministeriets forretningsområde.

§ 3

I lov om ejerlejligheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 455 af 10. august 1982, som ændret ved lov nr. 298 af 4. juni 1986 og § 6 i lov nr. 379 af 10. juni 1987, foretages følgende ændringer

1. § 3 affattes således

» § 3. Ejerlejligheder kan kun oprettes i ejendomme, som i deres helhed opdeles i ejerlejligheder, og kun, når en landinspektør attesterer, at udstykning ikke er mulig.«

2. Efter § 10, stk. 1, nr. 6, indsættes som nyt nummer

»7. Bygninger, der er kondemnerede i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring eller den tidligere gældende lov om boligtilsyn, når kommunalbestyrelsen attesterer, at mindst halvdelen af bygningernes bruttoetageareal efter bygnings- og boligregistret indrettes til ungdomsboliger, der får eller har fået tilsagn om statsstøtte til indretning eller opførelse efter byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen, og den resterende del af bruttoetagearealet indrettes til andet end beboelse. Ungdomsboligerne skal efter opdeling udgøre een samlet ejerlejlighed.«

3. § 10, stk. 2, nr. 2, affattes således

»2. Ejendomme, som tilhører almennyttige boligselskaber, jf. kapitel 2 i lov om boligbyggeri, og indeholder boliger og sædvanlige fællesfaciliteter til brug for boligtagerne. Opdeling kan dog ske, hvis hele beboelsesarealet og alle sædvanlige fællesfaciliteter til brug for boligtagerne efter opdelingen udgør een ejerlejlighed. Denne ejerlejlighed kan ikke videreopdeles.«

§ 3

I lov om ejerlejligheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 455 af 10. august 1982, som ændret ved lov nr. 298 af 4. juni 1986 og § 6 i lov nr. 379 af 10. juni 1987, foretages følgende ændringer

1. § 3 affattes således

» § 3. Ejerlejligheder kan kun oprettes i ejendomme, som i deres helhed opdeles i ejerlejligheder og kun, når en landinspektør attesterer, at udstykning ikke er mulig.«

2. Efter § 10, stk. 1, nr. 6, indsættes som nyt nummer

»7. Bygninger, der er kondemnerede i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring eller den tidligere gældende lov om boligtilsyn, når kommunalbestyrelsen attesterer, at mindst halvdelen af bygningernes bruttoetageareal efter bygnings- og boligregistret indrettes til ungdomsboliger, der får eller har fået tilsagn om statsstøtte til indretning eller opførelse efter byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen, og den resterende del af bruttoetagearealet indrettes til andet end beboelse. Ungdomsboligerne skal efter opdeling udgøre een samlet ejerlejlighed.«

3. § 10, stk. 2, nr. 2, affattes således

»2. Ejendomme, som tilhører almennyttige boligselskaber, jf. kapitel 2 i lov om boligbyggeri, og indeholder boliger og sædvanlige fællesfaciliteter til brug for boligtagerne. Opdeling kan dog ske, hvis hele beboelsesarealet og alle sædvanlige fællesfaciliteter til brug for boligtagerne efter opdelingen udgør een ejerlejlighed. Denne ejerlejlighed kan ikke videreopdeles.«

§ 3. Beskikkelse som landinspektør bortfalder, når vedkommende ophører med at opfylde de i § 1 stk. 2, nr. 1 eller 2, angivne betingelser.

6. § 4, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes

»§ 4. Matrikulære arbejder må kun udføres af praktiserende landinspektører og deres assistenter med landinspektørbeskikkelse.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke i

1) Københavns og Frederiksberg kommuner,

2) Sønderjyllands Amt bortset fra Hejls, Taps og Vejstrup sogne og

3) den del af Ribe Amt, der udgøres af Hviding, Roager og Spandet sogne samt ejerlavet Hjortvad, Kalvslund.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

7. I § 4, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »landbrugsministeriet, matrikeldirektoratet« til: »Kort- og Matrikelstyrelsen«.

§ 3

I lov om ejerlejligheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 455 af 10. august 1982, som ændret ved lov nr. 298 af 4. juni 1986 og § 6 i lov nr. 379 af 10. juni 1987, foretages følgende ændringer

1. § 3 affattes således

» § 3. Ejerlejligheder kan kun oprettes i ejendomme, som i deres helhed opdeles i ejerlejligheder og kun, når en landinspektør attesterer, at udstykning ikke er mulig.«

§ 3. Ejerlejligheder kan kun oprettes i ejendomme, som i deres helhed opdeles i ejerlejligheder.

2. Efter § 10, stk. 1, nr. 6, indsættes som nyt nummer

»7. Bygninger, der er kondemnerede i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring eller den tidligere gældende lov om boligtilsyn, når kommunalbestyrelsen attesterer, at mindst halvdelen af bygningernes bruttoetageareal efter bygnings- og boligregistret indrettes til ungdomsboliger, der får eller har fået tilsagn om statsstøtte til indretning eller opførelse efter byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen, og den resterende del af bruttoetagearealet indrettes til andet end beboelse. Ungdomsboligerne skal efter opdeling udgøre een samlet ejerlejlighed.«

3. § 10, stk. 2, nr. 2, affattes således

»2. Ejendomme, som tilhører almennyttige boligselskaber, jf. kapitel 2 i lov om boligbyggeri, og indeholder boliger og sædvanlige fællesfaciliteter til brug for boligtagerne. Opdeling kan dog ske, hvis hele beboelsesarealet og alle sædvanlige fællesfaciliteter til brug for boligtagerne efter opdelingen udgør een ejerlejlighed. Denne ejerlejlighed kan ikke videreopdeles.«

§ 3. Er der efter den vurdering, der danner grundlag for basisbeløbet - respektive efter anskaffelsestidspunktet, når anskaffelsessummen benyttes som basisbeløb - men inden den vurdering, der danner grundlag for slutbeløbet, foretaget forbedringer af den afgiftspligtige ejendom, nedsættes frigørelsesværdien med det beløb, der kan dokumenteres at være anvendt hertil. Er der mellem de nævnte tidspunkter sket udstykning eller sammenlægning, beregnes basis- og slutbeløbet på grundlag af en fordeling af ejendomsværdier m.v. efter regler, der fastsættes af ministeren for skatter og afgifter.

Stk. 2. ......

§ 3. I Sønderjylland bortfalder matrikelskylden ved lovens ikrafttræden.

§ 3

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om ejerlejligheder

Folketingsåret 1965-66

Sp. 59, 1270, 5485, 5806.

A.497, B.1009, B.1121, C.521.

Loven stadfæstet 8. juni 1966 (Lovtidende nr. 199).

Folketingsåret 1971-72

Sp. 408, 549, 3135.

A.241, B.489, B.623, C.167.

Loven stadfæstet 15. marts 1972 (Lovtidende nr. 60).

Folketingsåret 1974-75 (2. samling)

Sp. 1701, 2607, 5913, 5973,

A.2573, B.625, C.473.

Loven stadfæstet 26. juni 1975 (Lovtidende nr. 288).

Folketingsåret 1975-76

Sp. 585, 1101, 5583, 6046.

A.1201, B.577, B.651, C.271.

Loven stadfæstet 25. februar 1976 (Lovtidende nr. 59).

Folketingsåret 1976-77 (2. samling)

Sp. 1290, 1638, 3889, 4399.

A.3941, B.321, B.481, C.207.

Loven stadfæstet 18. maj 1977 (Lovtidende nr. 195).

Folketingsåret 1978-79

Sp. 5475, 6787, 11238, 11595.

A.2617, B.1009, C.541.

Loven stadfæstet 8. juni 1979 (Lovtidende nr. 240).

Folketingsåret 1979-80

Sp. 73, 281, 408, 486.

A.1, B.111, B.137, C.1.

Loven stadfæstet 19. november 1979 (Lovtidende nr. 461).

Folketingsåret 1981-82 (2. samling)

Sp. 4135, 6051, 7077, 7461.

A.4147, B.815, B.857, C.387.

Loven stadfæstet 26. maj 1982 (Lovtidende nr. 236).

Folketingsåret 1985-86

Sp. 5459, 5474, 6708, 6715, 11311, 11675.

A.3363, B.1627, C.825.

Loven stadfæstet 4. juni 1986 (Lovtidende nr. 298).

F olketingsåret 1986-87

Sp. 3441, 4128, 11850, 12128.

A.2345, B.1795, B.2343, C.723.

Loven stadfæstet 10. juni 1987 (Lovtidende nr. 379).

Kapitel 4

Miljøministeriets forretningsområde

Kapitel 4

Miljøministeriets forretningsområde.

Kapitel 4

Miljøministeriets forretningsområde.

§ 4

I lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 361 af 25. juli 1985, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 1, affattes således

»Denne lov finder anvendelse på ejendomme til helårsbeboelse med flere end 2 beboelseslejligheder, jf. dog § 13, stk. 1, 2. pkt.«

2. I § 13, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Under de i 1. pkt. angivne omstændigheder må der heller ikke ske overdragelse af en anpart af en fast ejendom, hvorpå der alene findes 2 enfamilieshuse med tilhørende småbygninger, såfremt udstykning er mulig.«

3. § 17, stk. 1, litra a, affattes således

»a. Ejendommen indeholder ikke mere end 2 beboelseslejligheder, og udstykning er ifølge en vedlagt attest fra en beskikket landinspektør ikke mulig.«

§ 4

I lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 361 af 25. juli 1985, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 1, affattes således

»Denne lov finder anvendelse på ejendomme til helårsbeboelse med flere end 2 beboelseslejligheder, jf. dog § 13, stk. 1, 2. pkt.«

2. I § 13, stk. 1, indsættes som 2. pkt

»Under de i 1. pkt. angivne omstændigheder må der heller ikke ske overdragelse af en anpart af en fast ejendom, hvorpå der alene findes 2 enfamiliehuse med tilhørende småbygninger, såfremt udstykning er mulig.«

3. § 17, stk. 1, litra a, affattes således

»a. Ejendommen indeholder ikke mere end 2 beboelseslejligheder, og udstykning er ifølge en vedlagt attest fra en beskikket landinspektør ikke mulig.«

§ 4. Uden for Københavns og Frederiksberg kommuner og uden for Sønderjylland, hvor matrikulært arbejde udføres af amtslandsinspektører, må matrikulært arbejde kun udføres af praktiserende landinspektører og deres assistenter med beskikkelse.

Stk. 2. Kommuner, herunder amtskommuner, kan dog med samtykke fra landbrugsministeren lade matrikulære arbejder udføre af landinspektører ansat under kommunen, når særlige forhold taler derfor.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at landbrugsministeren lader særlige matrikulære arbejder udføre af landinspektører, der er ansat i landbrugsministeriet, matrikeldirektoratet.

Stk. 4. Landbrugsministeren kan i øvrigt fravige bestemmelserne i stk. 1, når særlige forhold taler derfor.

8. § 5, stk. 1, affattes således

»En praktiserende landinspektør eller en landinspektørassistent med beskikkelse må ikke udføre matrikulært arbejde vedrørende en ejendom, når landinspektøren har en væsentlig interesse i ejendommen eller er interesseret i sagen på en måde, der i øvrigt kan vække tvivl om landinspektørens upartiskhed. Det samme gælder, når nogen af følgende har en væsentlig interesse i ejendommen

1) landinspektørens ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn eller andre nærstående personer eller

2) en person, et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, hvortil landinspektøren er knyttet ved tjenesteforhold.«

§ 4

I lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 361 af 25. juli 1985, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 1, affattes således

»Denne lov finder anvendelse på ejendomme til helårsbeboelse med flere end 2 beboelseslejligheder, jf. dog § 13, stk. 1, 2. pkt.«

§ 4. Landbrugsministeren kan tillade ophævelse af landbrugspligt på en landbrugsejendom eller på en del af en landbrugsejendom ved udstykning. Tilladelsen kan i almindelighed forventes meddelt,

1. når jorden i nær fremtid kan påregnes inddraget til udbygning af bysamfund med boliger, arbejdspladser m.m., til offentlige formål eller til sommerhusbebyggelse m.m., og jorden ligger i byzone, i sommerhusområde eller i områder af landzone, som i en endeligt vedtaget eller godkendt lokalplan er udlagt til de nævnte formål,

2. når jorden i nær fremtid kan påregnes anvendt til bebyggelse m.v., og parcellen normalt ikke overstiger 2.000 m2,

3. når særlige forhold taler derfor.

Stk. 2. .....

Stk. 3. .....

Stk. 4. Ophævelse af landbrugspligt kan ligeledes betinges af, at ejendommens øvrige jorder frastykkes ejendommen og sammenlægges med anden landbrugsejendom. Såfremt jorden agtes anvendt til skov eller til rekreative formål, kan tilladelsen bl.a. betinges af, at jorden tilplantes og pålægges fredskovpligt i henhold til skovloven, eller at jorden pålægges forpligtelser, der tager sigte på bevarelse af landskabelige værdier eller tilgodeser ordensmæssige og almene samfundsmæssige hensyn, herunder bl.a., at der sikres offentligheden adgang til arealerne. Såfremt jorden agtes anvendt til udnyttelse af råstofforekomster, kan der for tilladelsen bl.a. stilles betingelser som angivet i § 7 a, stk. 4, sidste pkt.

Stk. 5. Ophævelse af landbrugspligten på en del af en landbrugsejendom ved udstykning kan bl.a. nægtes, når der ved udstykningen ønskes fraskilt beboelses- eller avlsbygninger, der hører til ejendommen, eller når restejendommen vil blive opdelt på uheldig måde for driften.

Stk. 6. ......

4. I § 8, stk. 3, ændres i 1. pkt. »udstykkes fra« til: »fraskilles«, og i 2. pkt. ændres »Udstykningen« til: »Fraskillelsen«.

§ 4. I retskredse, hvor der ikke findes hartkornsangivelser, skal der i adkomstdokumenter, der anmeldes til tinglysning, være angivet arealstørrelse for hvert matrikelnummer, som overdrages. Mangler en arealangivelse, eller stemmer arealangivelsen ikke med tingbogens udvisende, gives dokumentet retsanmærkning herom.

§ 4

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber

Folketingsåret 1978-79

Sp. 5476, 6787, 11237, 11594.

A.2385, B.1009, C.577.

Loven stadfæstet 8. juni 1979 (Lovtidende nr. 239).

Folketingsåret 1980-81

Sp. 65, 442, 1006, 1382.

A.199, B.71, C.41.

Loven stadfæstet 5. november 1980 (Lovtidende nr. 486).

Folketingsåret 1981-82 (2. samling)

Sp. 374, 674, 2905, 2959.

A.199, B.129, C.103.

Loven stadfæstet 17. marts 1982 (Lovtidende nr. 80).

Folketingsåret 1982-83

Sp. 9508, 10091, 11006, 11280.

A.4037, B.1421, C.419.

Loven stadfæstet 25. maj 1983 (Lovtidende nr. 194).

Folketingsåret 1984-85

Sp. 5064, 5618, 9581, 9932.

A.2581, B.1237, C.405.

Loven stadfæstet 22. maj 1985 (Lovtidende nr. 206).

Kapitel 5

Landbrugsministeriets forretningsområde

Kapitel 5

Landbrugsministeriets forretningsområde.

Kapitel 5

Landbrugsministeriets forretningsområde.

§ 5

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 82 af 2. februar 1989, som ændret ved § 1 i lov nr. 192 af 29. marts 1989, ophæves kapitel 8 a og § 69 a.

§ 5

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 291 af 26. maj 1988, som ændret ved § 1 i lov nr. 192 af 29. marts 1989, ophæves kapitel 8 a og § 69 a.

§ 5. En praktiserende landinspektør eller en landinspektørassistent med beskikkelse må ikke udføre matrikulært arbejde vedrørende en ejendom, når han har en væsentlig interesse i ejendommen eller er interesseret i sagen på en måde, der i øvrigt kan vække tvivl om han upartiskhed. Han må heller ikke udføre matrikulært arbejde vedrørende en ejendom, når nogen af følgende har en væsentlig interesse i ejendommen

1) hans ægtefælle eller hans beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskende eller

2) en person, et selskab, en virksomhed eller en institution, hvortil han er knyttet ved tjenesteforhold.

Stk. 2. ......

9. § 7 affattes således

» § 7. Praktiserende landinspektører og deres assistenter med beskikkelse skal udvise en adfærd, der stemmer med god landinspektørskik. De skal herunder udføre deres hverv med omhu og nøjagtighed og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til klienternes tarv tilsiger. Sagerne skal fremmes med fornøden hurtighed.«

§ 5

I lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 291 af 26. maj 1988, som ændret ved § 1, i lov nr. 192 af 29. marts 1989, ophæves kapitel 8 a og § 69 a.

§ 5. ......

Stk. 3. Forsåvidt der til gennemførelsen af jordomlægningerne kræves dispensation fra de gældende bestemmelser om udstykning og sammenlægning af faste ejendomme, skal kommissionen, inden den endelige kendelse afsiges, indhente landbrugsministeriets godkendelse af de pågældende omlægninger.

stk. 4. ......

2. I § 5, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »jf. stk. 4« til: »jf. stk. 3.«

§ 5. ......

Stk. 5. Samtykke fra panthavere, jf. stk. 4, er dog ufornødent, hvis den ved jordfordelingen bevirkede formindskelse af ejendommen er ubetydelig i forhold til dennes værdi og kommissionen i kendelsen efter enstemmig vedtagelse udtrykkelig erklærer, at udskillelsen af det jordstykke, der afgives eller ombyttes ved jordfordelingen, kan ske uden nogen som helst fare for pantesikkerheden, og at pantehæftelserne kan udslettes for det udskilte stykkes vedkommende. Under iagttagelse af foranstående regel med de fornødne lempelser kan kommissionen bestemme i kendelsen, at vej- og færdelsrettigheder, der fastsættes ved denne, tinglyses på ejendommene med prioritet forud for tinglyste hæftelser og byrder.

Stk. 6. ......

3. § 8, stk. 1 og 2, ophæves.

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 1-4.

4. I § 8 stk. 3, der bliver stk. 1, ændres »sagfører.« til: »advokat og til dækning af betaling for oplysninger fra matriklen, herunder matrikelkortkopier, og gebyr i forbindelse med registrering i matriklen.«

§ 5. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere regler om arealernes indførsel i tingbøgerne.

§ 5

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om boligbyggeri

Folketingsåret 1983-84

Sp. 73, 428, 1155, 1351.

A.89, B.31, C.53.

Loven stadfæstet 16. november 1983 (Lovtidende nr. 532).

Folketingsåret 1983-84 (2. samling)

Sp. 3095, 3555, 6484, 7065.

A.3513, B.567, B.1149, C.559.

Loven stadfæstet 6. juni 1984 (Lovtidende nr. 283).

Folketingsåret 1984-85

Sp. 6290, 6876.

A.3603.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Sp. 8902, 9247, 10800, 11070.

A.4775, B.1895, C.625.

Loven stadfæstet 6. juni 1985 (Lovtidende nr. 248).

Folketingsåret 1985-86

Sp.435, 770, 4098, 4647.

A.837, B.323, C.141.

Loven stadfæstet 19. december 1985 (Lovtidende nr. 577).

Sp. 5959, 6618.

A.3647.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Sp. 10757, 10949, 12153, 12504.

A.5951, B.2193, C.1093.

Loven stadfæstet 4. juni 1986 (Lovtidende nr. 303).

Folketingsåret 1986-87

Sp. 2522, 2949, 4417, 4812.

A.1971, B.369, C.201.

Loven stadfæstet 19. december 1986 (Lovtidende nr. 930).

Sp. 6863, 7870, 10965, 11097.

A.4103, B.1037, C.493.

Loven stadfæstet 13. maj 1987 (Lovtidende nr. 265).

Sp. 3441, 4128. 11850, 12128.

A.2345, B.1795, B.2343, C.733.

Loven stadfæstet 10. juni 1987 (Lovtidende nr. 379).

Folketingsåret 1987-88

Sp. 2210, 3211, 3914.

A.2019, B.197, C.163.

Loven stadfæstet 18. december 1987 (Lovtidende nr. 843).

Sp. 4501, 5257, 7622, 7976.

A.2930, B.453, C.337.

Loven stadfæstet 23. marts 1988 (Lovtidende nr. 161).

Folketingsåret 1988-89

Sp. 1908, 2189, 3580, 4327.

A.2647, B.397, C.503.

Loven stadfæstet 21. december 1988 (Lovtidende nr. 830).

Sp. 1912, 2667, 7494, 7834.

A.2685, B.791, C.639.

Loven stadfæstet 29. marts 1989 (Lovtidende nr. 192).

Kapitel 6

Skatteministeriets forretningsområde

Kapitel 6

Skatteministeriets forretningsområde.

Kapitel 6

Skatteministeriets forretningsområde.

§ 6

I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 524 af 11. august 1986, som senest ændret ved lov nr. 365 af 7. juni 1989, affattes § 100, stk. 4, således

» Stk. 4. Tilbudspligten efter stk. 1 og 2 opretholdes, selv om ejeren efter lovens vedtagelse foretager udstykning, matrikulering eller arealoverførsel efter lov om udstykning og anden registrering i matriklen.«

§ 6

I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 524 af 11. august 1986, som senest ændret ved lov nr. 365 af 7. juni 1989, affattes § 100, stk. 4, således

»Stk. 4. Tilbudspligten efter stk. 1 og 2 opretholdes, selv om ejeren efter lovens vedtagelse foretager udstykning, matrikulering eller arealoverførsel efter lov om udstykning og anden registrering i matriklen.«

§ 6

I lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 524 af 11. august 1986, som senest ændret ved lov nr. 365 af 7. juni 1989, affattes § 100, stk. 4, således

»Stk. 4. Tilbudspligten efter stk. 1 og 2 opretholdes, selv om ejeren efter lovens vedtagelse foretager udstykning, matrikulering eller arealoverførsel efter lov om udstykning og anden registrering i matriklen.«

§ 6. I landzoner må der ikke uden tilladelse efter § 9 foretages udstykning eller omdeling, medmindre det udstykkede areal sammenlægges med en bestående landbrugsejendom.

§ 6. Loven træder i kraft den 1. april 1969.

Stk. 2. Lov nr. 176 af 7. juni 1958 om bortfald af hartkorn eller matrikelskyld for ejendomme i købstæder og flækker ophæves.

§ 6

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om leje

Folketingsåret 1978-79

Sp. 5476, 6787, 11237, 11588.

A.201, B.1009, C.481.

Loven stadfæstet 8. juni 1979 (Lovtidende nr. 237).

Folketingsåret 1981-82

Sp. 63, 710.

A.53.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Folketingsåret 1981-82 (2. samling)

Sp. 373, 641, 5554, 5653.

A.919, B.295, C.205.

Loven stadfæstet 28. april 1982 (Lovtidende nr. 170).

Sp. 8028, 8417, 8812, 9069.

A.5171, B.1709, C.793.

Loven stadfæstet 9. juni 1982 (Lovtidende nr. 296).

Folketingsåret 1982-83

Sp. 1570, 1734, 3248, 3753.

A.1181, B.783, C.175.

Loven stadfæstet 22. december 1982 (Lovtidende nr. 706).

Folketingsåret 1983-84

Sp. 74, 465, 2796, 3318.

A.145, B.121, B.185, C.149.

Loven stadfæstet 21. december 1983 (Lovtidende nr. 609).

Folketingsåret 1983-84 (2. samling)

Sp. 933, 1524, 4321, 4824.

A.1505, B.311, C.173.

Loven stadfæstet 9. maj 1984 (Lovtidende nr. 194).

Folketingsåret 1984-85

Sp. 374, 883, 3606, 3895.

A.617, B.189, C.105.

Loven stadfæstet 19. december 1984 (Lovtidende nr. 618).

Folketingsåret 1985-86

Sp. 6924, 7341, 11007, 12260.

A.4669, B.1567, B.2169, C.977.

Loven stadfæstet 4. juni 1986 (Lovtidende nr. 300).

Folketingsåret 1986-87

Sp. 822, 1292, 3195, 3309.

A.809, B.249, C.107.

Loven stadfæstet 3. december 1986 (Lovtidende nr. 797).

Sp. 1152, 12011, 12640, 12877.

A.5123, C.881.

Loven stadfæstet 10. juni 1987 (Lovtidende nr. 376).

Folketingsåret 1987-88

Sp. 5282, 6465, 9054, 9070.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Sp. 7594, 9088.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Sp. 9741 Lovforslaget ikke vedtaget.

Folketingsåret 1988-89

Sp. 98, 397, 3588, 4323.

A.541, B.325, B.533, C.403.

Loven stadfæstet 21. december 1988 (Lovtidende nr. 828).

Sp. 98, 1200, 3575, 4323.

A.557, B.327, B.537, C.405.

Loven stadfæstet 21. december 1988 (Lovtidende nr. 831).

Sp. 7269, 10161, 10948.

A. 4815, C. 1175.

Loven stadfæstet 7. juni 1989 (Lovtidende nr. 365).

Kapitel 7

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

Kapitel 7

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

Kapitel 7

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 7

I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 15. september 1986, foretages følgende ændringer

1. I § 15, stk. 4, 3. pkt., udgår », f.eks unøjagtig angivelse af areal, hartkorn og lign.«

2. § 16, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Ved rettelser og udslettelser i henhold til § 20 samt ved tinglysning af meddelelse fra matrikelmyndigheden om matrikulære forandringer og lignende, der ikke skal indføres i dagbogen, angives indførselsdatoen i tingbogen.«

3. I § 21, stk. 2, ændres »§ 23, stk. 2,» til: »§ 23, stk. 3,».

4. § 22, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Modtages der meddelelse fra matrikelmyndigheden om udstykning, indfører dommeren den ved udstykningen skete forandring med hensyn til matrikelnumre, areal m.v. på den udstykkede ejendoms blad i tingbogen.«

5. I § 22, stk. 8, ændres »§ 23, stk. 2,» til: »§ 23, stk. 3,».

6. § 23, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes

»Arealoverførsel må kun foretages, såfremt

1) panthaverne i den ejendom, som det pågældende areal skal overføres fra, ved tinglyste påtegninger på pantebrevene har givet samtykke til arealets frigørelse fra hæftelserne og

2) der foreligger attester fra dommeren som nævnt i § 22, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Reglerne i § 22 om servitutter og grundbyrder gælder også ved arealoverførsel.«

Stk. 2-3 bliver herefter stk. 3-4.

7. § 23, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Om den foretagne arealoverførsel sker der tinglysning på de vedkommende ejendomsblade med fornøden indbyrdes henvisning.«

8. I § 23 indsættes efter stk. 3, der bliver stk. 4, som nyt stk. 5

»Stk. 5. § 21, stk. 3, gælder også i disse tilfælde.«

9. I § 34, stk. 2, 2. pkt., udgår »hartkornets eller«.

§ 7

I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 15. september 1986, foretages følgende ændringer

1. I § 15, stk. 4, 3. pkt., udgår: », f.eks unøjagtig angivelse af areal, hartkorn o. lign.«.

2. § 16, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Ved rettelser og udslettelser i henhold til § 20 samt ved tinglysning af meddelelse fra matrikelmyndigheden om matrikulære forandringer og lignende, der ikke skal indføres i dagbogen, angives indførselsdatoen i tingbogen.«

3. I § 21, stk. 2, ændres »§ 23, stk. 2,» til: »§ 23, stk. 3,».

4. § 22, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Modtages der meddelelse fra matrikelmyndigheden om udstykning, indfører dommeren den ved udstykningen skete forandring med hensyn til matrikelnumre, areal m.v. på den udstykkede ejendoms blad i tingbogen.«

5. I § 22, stk. 8, ændres »§ 23, stk. 2,» til: »§ 23, stk. 3,».

6. § 23, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes

»§ 23. Arealoverførsel må kun foretages såfremt

1) panthaverne i den ejendom, som det pågældende areal skal overføres fra, ved tinglyste påtegninger på pantebrevene har givet samtykke til arealets frigørelse fra hæftelserne, og

2) der foreligger attester fra dommeren som nævnt i § 22, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Reglerne i § 22 om servitutter og grundbyrder gælder også ved arealoverførsel.«

Stk. 2-3 bliver herefter stk. 3-4.

7. § 23, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Om den foretagne arealoverførsel sker der tinglysning på de vedkommende ejendomsblade med fornøden indbyrdes henvisning.«

8. I § 23 indsættes efter stk. 3, der bliver stk. 4, som nyt stk. 5

»Stk. 5. § 21, stk. 3, gælder også i disse tilfælde.«

9. I § 34, stk. 2, 2. pkt., udgår »hartkornets eller«.

§ 7. Praktiserende landinspektører og deres assistenter med beskikkelse skal udføre de dem betroede arbejder med omhu og nøjagtighed og skal tilendebringe arbejderne med den hurtighed, sagernes beskaffenhed og forholdene i øvrigt tillader.

10. § 8, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Overtrædelse af § 4, stk. 1, § 4a, stk. 1-3, og § 5, stk. 1 og 2, straffes med bøde.«

§ 7

I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 15. september 1986, foretages følgende ændringer

1. I § 15, stk. 4, 3. pkt., udgår: », f.eks. unøjagtig angivelse af areal, hartkorn o.lign.«.

§ 7. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den Christiansborg slot, den 20. februar 1969

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

I Kongens Navn

Margrethe

Tronfølger

/ Peter Larsen

Folketingstid. 1968-69: 2502, 3665, 3953, 4041; A. 2775; C. 231.

Landbrugsmin., matr. dir. M. C. J. nr. 2934-1968.

§ 7

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om tinglysning

Folketingsåret 1925-26

Landstingstidende Sp. 775, 891, 1277, 1331.

Folketingstidende Sp. 5947, 6256, 6310.

A.4557, B.539, B.2125, C.305, C.1347.

Loven stadfæstet 31. marts 1926 (Lovtidende nr. 111).

Folketingsåret 1936-37

Landstingstidende Sp. 306, 408, 1165, 1188.

Folketingstidende Sp. 4617, 4641, 4766.

A.3207, B.727, C.413.

Loven stadfæstet 31. marts 1937 (Lovtidende nr. 56).

Folketingsåret 1937-38

Landstingtidende Sp. 513, 572, 928, 956.

Folketingstidende Sp. 4792, 4805, 4865.

A.4023, B.1659, C.1115, C. 1157.

Loven stadfæstet 13. april 1938 (Lovtidende nr. 143).

Landstingstidende Sp. 1239, 1328, 1433.

Folketingstidende Sp. 1394, 1748, 5102, 5196.

A.2985, B.1945, C.1321, C. 1495.

Loven stadfæstet 13. april 1938 (Lovtidende nr. 144).

Folketingsåret 1958-59

Sp. 3402, 3560, 3832, 3884.

A.2199, B.821, C.781.

Loven stadfæstet 25. marts 1959 (Lovtidende nr. 101).

Folketingsåret 1959-60

Sp. 1314, 1959, 4702, 5033.

A.1369, B.777, B.855, C.745.

Loven stadfæstet 29. april 1960 (Lovtidende nr. 176).

Folketingstidende 1960-61 (2. samling)

Sp. 570, 739, 1396, 1545.

A.409, B.81, B. 125, C.29.

Loven stadfæstet 1. marts 1961 (Lovtidende nr. 41)

Folketingsåret 1962-63

Sp. 47, 409, 700, 869.

A.23, B.19, C.7.

Loven stadfæstet 28. november 1962 (Lovtidende nr. 366).

Folketingsåret 1971-72

Sp. 479, 776, 1152, 1322.

A.413, B.267, C.57.

Loven stadfæstet 17. december 1971 (Lovtidende nr. 554).

Folketingsåret 1972-73

Sp. 2093, 2493, 6536, 6751.

A.2871, B.2113, C.1437.

Loven stadfæstet 30. maj 1973 (Lovtidende nr. 277).

Folketingsåret 1973-74 (2. samling)

Sp. 5014, 6773, 7436, 7585.

A.2593, B.683, C.375.

Loven stadfæstet 19. juni 1974 (Lovtidende nr. 318).

Folketingsåret 1975-76

Sp. 8249, 8854, 11061, 11288.

A.3965, B.1773, C.767.

Loven stadfæstet 10. juni 1976 (Lovtidende nr. 290).

Folketingsåret 1976-77 (2. samling)

Sp. 65, 774, 4997, 5115.

A.437, B.577, C.417.

Loven stadfæstet 8. juni 1977 (Lovtidende nr. 299).

Folketingsåret 1977-78

Sp. 4072, 4981, 9590, 9633.

A.2487, B.747, C.487.

Loven stadfæstet 8. juni 1978 (Lovtidende nr. 291).

Folketingsåret 1981-82 (2. samling)

Sp. 2749, 3908, 4553, 4680.

A.3539, B.325, C.181.

Loven stadfæstet 31. marts 1982 (Lovtidende nr. 120).

Sp. 874, 1971, 5570, 5654.

A.1749, B.383, C.229.

Loven stadfæstet 28. april 1982 (Lovtidende nr. 159).

Kapitel 8a

Ejerlejlighedsopdeling af visse arealer

§ 8

I lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 368 af 6. august 1985, foretages følgende ændringer

1. § 37, stk. 5, ophæves.

2. § 39, stk. 2 og 3, affattes således

»Stk. 2. Stk. 1 gælder også for ejendomme, der fremkommer eller ændres ved udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, når den pågældende ejendom støder op til et sådant hjørne.

Stk. 3. Når en ejendom ved udstykning eller arealoverførsel får adgang ad en privat fællesvej eller udlagt privat fællesvej, der støder til en anden privat fællesvej, en udlagt privat fællesvej eller en offentlig vej på en sådan måde, at de sammenstødende vejgrænser skærer hinanden under en vinkel, der er mindre end 135 grader, skal de således fremkomne hjørner afskæres i overensstemmelse med reglerne i stk. 1. Kravet om hjørneafskæring gælder kun den ejendom, hvorfra der sker udstykning eller arealoverførsel, og kravet gælder ikke mark- eller skovarealer, forudsat at der ikke sker ændring af disses anvendelse.«

3. § 71, stk. 3, affattes således

» Stk. 3. En bestående overkørsel eller overgang må ikke uden vejbestyrelsens tilladelse benyttes for ejendomme, der fremkommer eller ændres ved udstykning, matrikulering eller arealoverførsel.«

4. § 82 affattes således

» § 82. Indtil der er fastsat adgangsbestemmelser efter §§ 72-73, kan vejbestyrelsen kræve, at udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvor den nye ejendom eller det overførte areal grænser til en offentlig vej, eller optagelse på matrikelkortet af en ny vej i tilslutning til en offentlig vej udskydes i indtil eet år.«

5. § 111, stk. 3, sidste pkt., affattes således

»Ved udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvor en ny ejendom eller et overført areal grænser til vejen, kan vejbestyrelsen dog kræve, at de pågældende ejere skal opsætte og fremtidig vedligeholde forsvarligt, ubrudt hegn mod vejen.«

§ 8

I lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 368 af 6. august 1985, foretages følgende ændringer

1. § 37, stk. 5, ophæves.

2. § 39, stk. 2 og 3, affattes således

»Stk. 2. Stk. 1 gælder også for ejendomme, der fremkommer eller ændres ved udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, når den pågældende ejendom støder op til et sådant hjørne.

Stk. 3. Når en ejendom ved udstykning eller arealoverførsel får adgang ad en privat fællesvej eller udlagt privat fællesvej, der støder til en anden privat fællesvej, en udlagt privat fællesvej eller en offentlig vej på en sådan måde, at de sammenstødende vejgrænser skærer hinanden under en vinkel, der er mindre end 135 grader, skal de således fremkommende hjørner afskæres i overensstemmelse med reglerne i stk. 1. Kravet om hjørneafskæring gælder kun den ejendom, hvorfra der sker udstykning eller arealoverførsel, og kravet gælder ikke mark- eller skovarealer, forudsat at der ikke sker ændring af disses anvendelse.«

3. § 71, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. En bestående overkørsel eller overgang må ikke uden vejbestyrelsens tilladelse benyttes for ejendomme, der fremkommer eller ændres ved udstykning, matrikulering eller arealoverførsel.«

4. § 82 affattes således

» § 82. Indtil der er fastsat adgangsbestemmelser efter §§ 72-73, kan vejbestyrelsen kræve, at udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvor den nye ejendom eller det overførte areal grænser til en offentlig vej, eller optagelse på matrikelkortet af en ny vej i tilslutning til en offentlig vej udskydes i indtil eet år.«

5. § 111, stk. 3, sidste pkt., affattes således

»Ved udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvor en ny ejendom eller et overført areal grænser til vejen, kan vejbestyrelsen dog kræve, at de pågældende ejere skal opsætte og fremtidig vedligeholde forsvarligt, ubrudt hegn mod vejen.«

§ 8. ......

Stk. 2. Overtrædelse af § 4a, stk. 1-3, og § 5, stk. 1 og 2, straffes med bøde.

11. I § 9 ændres »landbrugsministeriet« til: »Kort- og Matrikelstyrelsen«.

§ 8

I lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 368 af 6. august 1985, foretages følgende ændringer

1. § 37, stk. 5, ophæves.

§ 8......

Stk. 3. Når beboelsesbygningen er beliggende på et areal, der udstykkes fra ejendommen, skal der inden 2 år opføres fornøden beboelse på restejendommen, jf. dog stk. 4. Udstykningen kan betinges af, at der stilles sikkerhed for opførelsen. Bestemmelserne i dette stykke finder tilsvarende anvendelse ved udstykning til oprettelse af nye landbrugsejendomme.

Stk. 4. .....

5. I § 12, stk. 1, udgår: »jf. §§ 1 og 11C i udstykningsloven,».

§ 8. Kopier af matriklens kort og oplysninger om arealer og lignende fra matriklen, der er nødvendige for gennemførelsen af jordomlægninger efter denne lovs §§ 1-6, leveres uden gebyr.

Stk. 2. Spørgsmål vedrørende omfanget af foranstående afgiftsfritagelser afgøres endeligt af finansministeriet efter forhandling med landbrugsministeriet.

Stk. 3. Kommissionen kan efter nærmere af landbrugsministeriet fastsatte regler tilstå tilskud af statskassen til dækning af udgifterne ved den for jordomlægninger nødvendige bistand af landinspektør og sagfører.

Stk. 4. ......

5. I § 9, stk. 1, ændres »matrikelmyndighederne« til: »Jordbrugsdirektoratet«.

6. I § 9, stk. 2, ændres »§ 8, stk. 3. til: § 8, stk. 1.«

§ 8

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om offentlige veje

Folketingsåret 1970-71

Sp. 4384, 5648, 7304, 7551.

A.3073, B.3129, C.1028.

Loven stadfæstet 9. juni 1971 (Lovtidende nr. 312).

Folketingsåret 1971-72

Sp. 2268, 6077, 6211.

A.1105, C.417.

Loven stadfæstet 7. juni 1972 (Lovtidende nr. 286).

Folketingsåret 1972-73

Sp. 2849, 3936, 6877, 7031.

A. 4027, B.2121, C. 1471.

Loven stadfæstet 13. juni 1973 (Lovtidende nr. 373).

Folketingsåret 1973-74 (2. samling)

Sp. 2871, 3854.

A.1877, C.419.

Loven stadfæstet 19. juni 1974 (Lovtidende nr. 311).

Folketingsåret 1974-75 (2. samling)

Sp. 2315, 4127, 6665, 7113.

A.3521, B.711, C.673.

Loven stadfæstet 26. juni 1975 (Lovtidende nr. 332).

Folketingsåret 1977-78

Sp. 323, 1098, 8784, 8965.

A.457, B.657, C.421.

Loven stadfæstet 3. maj 1978 (Lovtidende 197).

Folketingsåret 1984-85

Sp. 1122, 1947, 3099, 9045.

A.1057, B.85, C.363.

Loven stadfæstet 8. maj 1985 (Lovtidende nr. 185)

§ 9

I lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 370 af 6. august 1985, ændres i § 29, stk. 1, »Udstykning, omdeling eller skelforandring« til: »Udstykning, matrikulering eller arealoverførsel«.

§ 9

I lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 370 af 6. august 1985, ændres i § 29, stk. 1, »Udstykning, omdeling eller skelforandring« til: »Udstykning, matrikulering eller arealoverførsel«.

§ 9. Landbrugsministeren nedsætter et landinspektørnævn bestående af en dommer som formand samt 2 andre medlemmer, hvoraf det ene skal være en landinspektør, der er ansat i landbrugsministeriet, og det andet en praktiserende landinspektør.

12. I § 10, stk. 1, ændres »hans stilling« til: »stillingen« og »20.000 kr.« ændres til: »40.000 kr.«

13. I § 10, stk. 2, ændres »han« og »ham« til: »landinspektøren«.

§ 9

I lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 370 af 6. august 1985, ændres i § 29, stk. 1, »Udstykning, omdeling eller skelforandring« til: »Udstykning, matrikulering eller arealoverførsel«.

§ 9. Når et jordstykke overdrages til anden mand og matrikelmyndighederne finder, at overdragelsen vil virke til fremme af en hensigtsmæssig fordeling af landbrugsjorderne eller disses landbrugsmæssige udnyttelse, skal parterne uden sagens indbringelse for jordbrugskommissionen være berettiget til at opnå de i § 8, stk. 1 anførte begunstigelser.

Stk. 2. De nærmere regler for, hvilke jordoverdragelser der falder ind under denne bestemmelse, samt den fremgangsmåde, der skal iagttages af parterne, fastsættes af landbrugsministeriet, der endvidere kan bestemme, at der ydes tilskud efter bestemmelserne i § 8, stk. 3.

7. I § 12 ændres »§ 8, stk. 6« til: »§ 8, stk. 4«.

§ 9

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om privat fællesvej

Folketingsåret 1971-72

Sp. 414, 615, 6445.

A.321, C.557.

Loven stadfæstet 7. juni 1972 (Lovtidende nr. 288).

Folketingsåret 1973-74 (2. samling)

Sp. 2871, 3854.

A.1877, C.419.

Loven stadfæstet 19. juni 1974 (Lovtidende nr. 311).

Folketingsåret 1974-75 (2. samling)

Sp. 2315, 4127, 6665, 7113.

A.3521, B.711, C.673.

Loven stadfæstet 26. juni 1975 (Lovtidende nr. 332)

Folketingsåret 1977-78

Sp. 323, 1098, 8784, 8965.

A.457, B.657, C.421.

Loven stadfæstet 3. maj 1978 (Lovtidende nr. 197).

Folketingsåret 1984-85

Sp. 1122, 1947, 3099, 9405.

A.1057, B.85, C.363.

Loven stadfæstet 8. maj 1985 (Lovtidende nr. 185).

§ 10

I lov om by- og landzoner, jf. lovbekendtgørelse nr. 446 af 3. oktober 1985, som ændret ved lov nr. 286 af 13. maj 1987 og § 18 i lov nr. 192 af 29. marts 1989, affattes § 6 således

» § 6. I landzone må der ikke foretages udstykning uden tilladelse efter § 9.«

§ 10

I lov om by- og landzoner, jf. lovbekendtgørelse nr. 446 af 3. oktober 1985, som ændret ved lov nr. 286 af 13. maj 1987 og § 18 i lov nr. 192 af 29. marts 1989, affattes § 6 således

» § 6. I landzone må der ikke foretages udstykning uden tilladelse efter § 9.«

§ 10. En praktiserende landinspektør eller en landinspektørassistent med beskikkelse, der ved udøvelse af sin virksomhed tilsidesætter de pligter, som hans stilling medfører, kan af landinspektørnævnet tildeles advarsel eller irettesættelse eller pålægges bøde på indtil 20.000 kr.

Stk. 2. Såfremt den pågældende har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse i udøvelsen af sin virksomhed og de udviste forhold giver grund til at antage, at han ikke fremtidig vil udøve virksomheden på forsvarlig måde, kan landinspektørnævnet frakende ham beskikkelsen på tid fra 1-5 år eller indtil videre.

Stk. 3. ......

14. I § 14 ændres »§ 4, stk. 2 og 4,» til: »§ 4, stk. 3 og 5,».

§ 10. ......

Stk. 2. Loven anvendes ikke på

1. Landbrugsejendomme, jf. lov om landbrugsejendomme.

2. Ejendomme, som er opført til brug for medlemmer eller til udleje af almennyttige boligselskaber, jf. kap. II i lov om boligbyggeri.

3. Ejendomme, der tilhører private andelsboligforeninger.

Stk. 3. ......

§ 10

I lov om by- og landzoner, jf. lovbekendtgørelse nr. 446 af 3. oktober 1985, som ændret ved lov nr. 286 af 13. maj 1987 og § 18 i lov nr. 192 af 29. marts 1989, affattes § 6 således

» § 6. I landzoner må der ikke foretages udstykning uden tilladelse efter § 9.«

§ 10

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om by og landzoner

Folketingsåret 1968-69

Sp. 1568, 2114, 7385, 7563.

A.1569, B.2057, C.897.

Loven stadfæstet 18. juni 1969 (Lovtidende nr. 315).

Folketingsåret 1971-72

Sp. 2746, 3204, 6168, 6309.

A.1985, B.1805, B.2227, C.497.

Loven stadfæstet 7. juni 1972 (Lovtidende nr. 226)

Folketingsåret 1974-75 (2. samling)

Sp. 89, 837, 2212, 2498.

A.493, B.173, C.153.

Loven stadfæstet 26. marts 1975 (Lovtidende nr. 100).

Sp. 1701, 2607, 5913, 5973.

A.2573, B.625, C.473.

Loven stadfæstet 26. juni 1975 (Lovtidende nr. 288).

Folketingsåret 1977-78

Sp. 4067, 4935, 9138, 9433.

A.2739, B. 721, B.845, C.475.

Loven stadfæstet 24. maj 1978 (Lovtidende nr. 220).

Folketingsåret 1979-80

Sp. 2341, 4137, 7406, 7496.

A.1601, B.583, C.295.

Loven stadfæstet 6. maj 1980 (Lovtidende nr. 159).

Folketingsåret 1982-83

Sp. 9499, 9843, 11620, 12016.

A.3909, B.1601, C.505.

Loven stadfæstet 8. juni 1983 (Lovtidende nr. 263).

Folketingsåret 1983-84 (2. samling)

Sp. 943, 1741, 6159, 6327.

A.1537, B.511, C.345.

Loven stadfæstet 23. maj 1984 (Lovtidende nr. 250).

Folketingsåret 1984-85

Sp. 9136, 9538, 10754.

A.4345, B.1903, C.683.

Loven stadfæstet 6. juni 1985 (Lovtidende nr. 256).

Folketingsåret 1986-87

Sp. 5118, 6028, 10949, 11171.

A.3003, B.999, C.499.

Loven stadfæstet 13. maj 1987 (Lovtidende nr. 286).

Folketingsåret 1988-89

Sp. 1912, 2667, 7494, 7834.

A.2685, B.791, C.639.

Loven stadfæstet 29. marts 1989 (Lovtidende nr. 192).

Kapitel 11

Boliger for unge under uddannelse m.fl.

.....

§ 11

I lov om kommuneplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 22. juli 1985, som ændret ved lov nr. 287 af 13. maj 1987 og § 16 i lov nr. 192 af 29. marts 1989, ændres i § 39 »udstykning eller« til: »udstykning, matrikulering eller arealoverførsel og ved«.

§ 11

I lov om kommuneplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 22. juli 1985, som ændret ved lov nr. 287 af 13. maj 1987 og § 16 i lov nr. 192 af 29. marts 1989, ændres i § 39 »udstykning eller« til: »udstykning, matrikulering eller arealoverførsel og ved«.

§ 11

I lov om kommuneplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 22. juli 1985, som ændret ved lov nr. 287 af 13. maj 1987 og § 16 i lov nr. 192 af 29. marts 1989, ændres i § 39 »udstykning eller« til: »udstykning, matrikulering eller arealoverførsel og ved«.

§ 11

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om kommuneplanlægning

Folketingsåret 1973-74 (2. samling)

Sp. 6481, 6932.

A.2897.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Folketingsåret 1974-75 (2. samling)

Sp. 1697, 2607, 5889, 5973.

A.2661, B.641, B.1481, C.449.

Loven stadfæstet 26. juni 1975 (Lovtidende nr. 287).

Folketingsåret 1978-79

Sp. 9471, 9508, 11777.

A.3405, B.1515, C.669.

Loven stadfæstet 8. juni 1979 (Lovtidende nr. 259).

Folketingsåret 1979-80

Sp. 6479, 10885.

A.945, A.1257.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Folketingsåret 1981-82 (2. samling)

Sp. 386, 611, 7749, 8781.

A.1131, B.975, B.1307, C.657.

Loven stadfæstet 9. juni 1982 (Lovtidende nr. 301).

Folketingsåret 1983-84 (2. samling)

Sp. 943, 1741, 6159, 6327.

A. 1537, B.511, C.345.

Loven stadfæstet 23. maj 1984 (Lovtidende nr. 250)

Folketingsåret 1984-85

Sp. 2328, 2947, 9421, 9800.

A.1585, B.1267, B.1323, C.391.

Loven stadfæstet 6. juni 1985 (Lovtidende nr. 257).

Folketingsåret 1986-87

Sp. 5119, 6061, 10964, 11096.

A.3013, B.1003, C.485.

Loven stadfæstet 13. maj 1987 (Lovtidende nr. 287).

Folketingsåret 1988-89

Sp. 1912, 2667, 7494, 7834.

A.2685, B.791, C.639.

Loven stadfæstet 29. marts 1989 (Lovtidende nr. 192)

§ 12

I lov om naturfredning, jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober 1984, som senest ændret ved § 24 i lov nr. 192 af 29. marts 1989, foretages følgende ændringer

1. I § 46, stk. 1, nr. 3, ændres »udstykning« til: »udstykning, matrikulering eller arealoverførsel«.

2. I § 48, stk. 1, 1. pkt., ændres »udstykning, omdeling eller skelforandring« til: »udstykning, matrikulering eller arealoverførsel«.

§ 12

I lov om naturfredning, jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober 1984, som senest ændret ved § 24 i lov nr. 192 af 29. marts 1989, foretages følgende ændringer

1. I § 46, stk. 1, nr. 3, ændres »udstykning« til: »udstykning, matrikulering eller arealoverførsel«.

2. I § 48, stk. 1, 1. pkt., ændres »udstykning, omdeling eller skelforandring« til: »udstykning, matrikulering eller arealoverførsel«.

§ 12

I lov om naturfredning, jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober 1984, som senest ændret ved § 24 i lov nr. 192 af 29 marts 1989, foretages følgende ændringer

1. I § 46, stk. 1, nr. 3, ændres »udstykning« til: »udstykning, matrikulering eller arealoverførsel«.

§ 12. Samlede fredskovsstrækninger må ikke udstykkes.

§ 12. Forpagtning eller leje af en del af en landbrugsejendom kan ske uden landbrugsministerens tilladelse for et tidsrum af indtil 30 år, jf. §§ 1 og 11 C i udstykningsloven, hvis

1) forpagtningsforholdet vedrører jorder, eventuelt med bygninger, der indgår i samdrift efter reglerne i § 9, stk. 1 og 2, og betingelserne i § 11, stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 5 eller stk. 2 er opfyldt.

2) forpagtningsforholdet alene vedrører eng-, kær-, mose- eller marskarealer, som benyttes til vedvarende græsning, forudsat at det forpagtede areal ikke tages i brug til anden anvendelse, og at forpagteren har fast bopæl inden for en vejafstand af 15 km. fra arealet,

3) lejeforholdet alene vedrører avlsbygninger,

4) lejeforholdet alene vedrører beboelsesbygninger, eventuelt med tilhørende have el.lign., i det omfang beboelsen ikke er nødvendig for ejendommens selvstændige drift, eller

5) lejeforholdet alene vedrører et areal, der skal anvendes til opførelse af bygninger til jordbrugsmæssig produktion.

Stk. 2. ......

§ 12. Landbrugsministeriet bemyndiges til af statskassens midler at afholde de med denne lovs gennemførelse forbundne udgifter. Fornøden bevilling hertil samt til tilskud efter § 8, stk. 6, søges på de årlige finanslove.

§ 12

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om naturfredning

Folketingsåret 1967-68 (2. samling)

Sp. 3356, 3734.

A.3031.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Folketingsåret 1968-69

Sp. 1643, 2034, 8105, 8358.

A.1817, B.2657, C.1441.

Loven stadfæstet 18. juni 1969 (Lovtidende nr. 314).

Folketingsåret 1971-72

Sp. 3441, 4777, 6036, 6209.

A.2907, B.1935, C.463.

Loven stadfæstet 7. juni 1972 (Lovtidende nr. 284).

Folketingsåret 1974-75

Sp. 1765, 2586.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Folketingsåret 1974-75 (2. samling)

Sp. 2641, 6529, 6586.

A.2535, B.1973, C.613.

Loven stadfæstet 26. juni 1975 (Lovtidende nr. 297).

Folketingsåret 1977-78

Sp. 4062, 4935, 9137, 9419.

A.2529, B.721, B.845, C.475.

Loven stadfæstet 24. maj 1978 (Lovtidende nr. 219).

Folketingsåret 1982-83

Sp. 6590, 7809, 10996, 11281.

A.4321, B.1493, C.413.

Loven stadfæstet 25. maj 1983 (Lovtidende nr. 208).

Folketingsåret 1983-84

Sp. 3702.

A.2205.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Folketingsåret 1983-84 (2. samling)

Sp. 943, 1741, 6159, 6327.

A.1537, B.511, C.345.

Loven stadfæstet 23. maj 1984 (Lovtidende nr. 250).

Sp. 150, 889, 6979.

A.991, B.221, C.497.

Loven stadfæstet 6. juni 1984 (Lovtidende nr. 281).

Folketingsåret 1986-87

Sp. 105, 1499, 10139, 10536.

A.343, B.683, C.421.

Loven stadfæstet 13. maj 1987 (Lovtidende nr. 355).

Folketingsåret 1987-88

Sp. 1829, 6464, 6558.

A.845, B.421, C.295.

Loven stadfæstet 5. marts 1988 (Lovtidende nr. 108).

Folketingsåret 1988-89

Sp. 1912, 2667, 7494, 7834.

A.2685, B.791, C.639.

Loven stadfæstet 29. marts 1989 (Lovtidende nr. 192)

§ 13

I skovlov, lov nr. 383 af 7. juni 1989, affattes § 12 således

» § 12. Samlede fredskovsstrækninger må ikke udstykkes eller formindskes ved arealoverførsel.«

§ 13

I skovlov, lov nr. 383 af 7. juni 1989, affattes § 12 således

» § 12. Samlede fredskovsstrækninger må ikke udstykkes eller formindskes ved arealoverførsel«.

§ 13. Der må ikke ske overdragelse af en anpart af en fast ejendom med mere end 2 beboelseslejligheder, såfremt anparten er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i ejendommen, eller det er en forudsætning for aftalen, at erhververen opnår en sådan ret.

Stk. 2. ......

3. § 17, stk. 1, litra a, affattes således

»a. Ejendommen indeholder ikke mere end 2 beboelseslejligheder, og udstykning er ifølge en vedlagt attest fra en beskikket landinspektør ikke mulig.«

§ 13

I skovlov, lov nr. 383 af 7. juni 1989, affattes § 12 således

» § 12. Samlede fredskovsstrækninger må ikke udstykkes eller formindskes ved arealoverførsel«.

§ 13

Folketingets forhandlinger vedrørende skovlov

Folketingsåret 1988-89

Sp. 1894, 2773, 10504, 10840.

A.2419, C.1111.

Loven stadfæstet 7. juni 1989 (Lovtidende nr. 383).

§ 14

I lov nr. 302 af 9. juni 1982 om vandløb, som ændret ved § 2 i lov nr. 250 af 23. maj 1984 og § 21 i lov nr. 192 af 29. marts 1989, foretages følgende ændringer

1. I § 67, stk. 1, ændres »udstykkes eller afgiver arealer til veje m.v.« til: »udstykkes eller formindskes ved arealoverførsel«, og »udlagte parceller« ændres til: »pågældende arealer«.

2. I § 67, stk. 3, ændres »den udstykkede ejendom« til: »ejendommen før ændringen«.

§ 14

I lov nr. 302 af 9. juni 1982 om vandløb, som ændret ved § 2 i lov nr. 250 af 23. maj 1984 og § 21 i lov nr. 192 af 29. marts 1989, foretages følgende ændringer

1. I § 67, stk. 1, ændres »udstykkes eller afgiver arealer til veje m.v.« til: »udstykkes eller formindskes ved arealoverførsel«, og »udlagte parceller« ændres til: »pågældende arealer«.

2. I § 67, stk. 3, ændres »den udstykkede ejendom« til: »ejendommen før ændringen«.

§ 14. Lovens bestemmelser for praktiserende landinspektører og deres assistenter med beskikkelse finder tilsvarende anvendelse for landinspektører, der med særlig tilladelse i henhold til § 4, stk. 2 og 4, udfører matrikulært arbejde.

15. Efter § 14 indsættes

»§ 14 a. Henlægger ministeren sine beføjelser til at træffe afgørelser efter loven eller efter bestemmelser fastsat efter loven til en institution under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«

§ 14

I lov nr. 302 af 9. juni 1982 om vandløb, som ændret ved § 2 i lov nr. 250 af 23. maj 1984 og § 21 i lov nr. 192 af 29. marts 1989, foretages følgende ændringer

1. I § 67, stk. 1, ændres »udstykkes eller afgiver arealer til veje m.v.« til: »udstykkes eller formindskes ved arealoverførsel«, og »udlagte parceller« ændres til: »pågældende arealer«.

2. I § 67, stk. 3, ændres »den udstykkede ejendom« til: »ejendommen før ændringen«.

§ 14

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om vandløb

Folketingsåret 1981-82 (2. samling)

Sp. 1273, 7783,8047.

A.1141, B.769, B.1161, B.1889, C.473.

Loven stadfæstet 9. juni 1982 (Lovtidende nr. 302).

Folketingsåret 1983-84 (2. samling)

Sp. 943, 1741, 6159, 6327.

A.1537, B.511, C.345.

Loven stadfæstet 23. maj 1984 (Lovtidende nr. 250).

Folketingsåret 1988-89

Sp. 1912, 2665, 7494, 7834.

A.2685, B.791, C.639.

Loven stadfæstet 29. marts 1989 (Lovtidende nr. 192).

§ 15

I lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 504 af 17. juli 1989, foretages følgende ændringer

1. I § 4, stk. 1, 1. pkt., ændres »ved udstykning« til: »ved udstykning eller arealoverførsel«.

2. I § 4, stk. 4, 1. pkt., ændres »frastykkes« til: »fraskilles«.

3. I § 4, stk. 5, ændres »ved udstykning kan bl.a. nægtes, når der ved udstykningen ønskes fraskilt« til: »kan bl.a. nægtes, når der ønskes fraskilt«.

4. I § 8, stk. 3, ændres i 1. pkt. »udstykkes fra« til: »fraskilles«, og i 2. pkt. ændres »Udstykningen« til: »Fraskillelsen«.

5. I § 12, stk. 1, udgår »jf. §§ 1 og 11 C i udstykningsloven,».

§ 15

I lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 504 af 17. juli 1989, foretages følgende ændringer

1. I § 4, stk. 1, 1. pkt., ændres »ved udstykning« til: »ved udstykning eller arealoverførsel«.

2. I § 4, stk. 4, 1. pkt., ændres »frastykkes« til: »fraskilles«.

3. I § 4, stk. 5, ændres »ved udstykning kan bl.a. nægtes, når der ved udstykningen ønskes fraskilt« til: »kan bl.a. nægtes, når der ønskes fraskilt«.

4. I § 8, stk. 3, ændres i 1. pkt. »udstykkes fra« til: »fraskilles«, og i 2. pkt. ændres »Udstykningen« til: »Fraskillelsen«.

5. I § 12, stk. 1, udgår: »jf. §§ 1 og 11C i udstykningsloven,».

§ 15. ......

Stk. 4. Har dokumentet undladt at angive den berettigedes prioritetsstilling eller angivet den på en mod tingbogen stridende måde, giver dommeren fornøden anmærkning herom ved en påtegning på dokumentet umiddelbart efter påtegningen om dets tinglysning. Anmærkningen skal desuden påtegnes genparten. Samme regel kommer til anvendelse på mindre væsentlige afvigelser i dokumentet fra tingbogens oplysninger, f.eks. unøjagtig angivelse af areal, hartkorn o.lign. Retsanmærkning kan ikke frafaldes.

Stk. 5. ......

2. § 16, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Ved rettelser og udslettelser i henhold til § 20 samt ved tinglysning af meddelelse fra matrikelmyndigheden om matrikulære forandringer og lignende, der ikke skal indføres i dagbogen, angives indførselsdatoen i tingbogen.«

§ 15

I lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 504 af 17. juli 1989, foretages følgende ændringer

1. I § 4, stk. 1, 1. pkt., ændres »ved udstykning« til: »ved udstykning eller arealoverførsel«.

2. I § 4, stk. 4, 1. pkt., ændres »frastykkes« til: »fraskilles«.

3. I § 4, stk. 5, ændres »ved udstykning kan bl.a. nægtes, når der ved udstykningen ønskes fraskilt« til: »kan bl.a. nægtes, når der ønskes fraskilt«.

§ 15

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om landbrugsejendomme

Folketingsåret 1965-66

Sp. 3934, 4746.

A, 2161, B.1557.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Folketingsåret 1966-67

Sp. 91, 268.

A.167.

Lovforslaget ikke vedtaget.

Folketingsåret 1966-67 (2. samling)

Sp. 310, 1116, 2973.

A.1345, B.225, B.325, C.393.

Loven stadfæstet 4. april 1967 (Lovtidende nr. 114).

Folketingsåret 1970-71

Sp. 4255, 4747, 6409, 6524.

A.2917, B.1841, C.859.

Loven stadfæstet 19. maj 1971 (Lovtidende nr. 230).

Folketingsåret 1972-73

Sp. 2262, 3424, 6879, 7022.

A.3445, B.1827, C.1459.

Loven stadfæstet 6. juni 1973 (Lovtidende nr. 300).

Folketingsåret 1977-78

Sp. 2809, 2933, 11403, 11705.

A.1781, B.1611, C.761.

Loven stadfæstet 8. juni 1978 (Lovtidende nr. 263).

Folketingsåret 1982-83

Sp. 5790, 6886, 10445.

A.3127, C.381.

Loven stadfæstet 25. maj 1983 (Lovtidende nr. 206).

Folketingsåret 1985-86

Sp. 3638, 3938, 4114, 4651.

A.2383, B.307, B.571, C.191.

Loven stadfæstet 19. december 1985 (Lovtidende nr. 583).

Sp. 5672, 6210, 11749, 12223.

A.3445, B,1913, B.1975, C.951.

Loven stadfæstet 4. juni 1986 (Lovtidende nr. 327).

Folketingsåret 1988-89

Sp. 6750, 7315, 10543, 10822, 11350.

A.5065, C.1207.

Loven stadfæstet 7. juni 1989 (Lovtidende nr. 381).

§ 16

I lov om arbejderboliger på landet, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 8. december 1987, affattes § 21, stk. 1, således

»De her omhandlede ejendomme må ikke udstykkes, ændres ved arealoverførsel eller sammenlægges med anden ejendom uden landbrugsministerens tilladelse.«

§ 16

I lov om arbejderboliger på landet, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 8. december 1987, affattes § 21, stk. 1, således

»De her omhandlede ejendomme må ikke udstykkes, ændres ved arealoverførsel eller sammenlægges med anden ejendom uden landbrugsministerens tilladelse.«

§ 16. ......

Stk. 5. Ved rettelser og udslettelser i henhold til § 20, udstykningstilladelser ifølge § 22, skelkonstateringer ifølge lov nr. 108 af 3. april 1925 §§ 19 og 20 o.lign., der ikke indføres i dagbogen, angives indførelsesdatoen i tingbogen.

3. I § 21, stk. 2, ændres, § 23, stk. 2,» til: »§ 23, stk. 3,».

§ 16

I lov om arbejderboliger på landet, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 8. december 1987, affattes § 21, stk. 1, således

»De her omhandlede ejendomme må ikke udstykkes, ændres ved arealoverførsel eller sammenlægges med anden ejendom uden landbrugsministerens tilladelse.«

§ 16

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om arbejderboliger på landet

Folketingsåret 1946-47

Landtingstidende sp. 1158, 1179, 1234.

Folketingstidende sp. 3887, 4021, 4190, 4237.

A.3837, B.1289, C.1317, C.1363.

Loven stadfæstet 23. september 1947 (Lovtidende nr. 449).

Landstingstidende Sp. 1529, 1531, 1533, 1562.

Folketingstidende Sp. 5373, 5382, 5388.

A.4461, C.1697, C.1701.

Loven stadfæstet 4. oktober 1947 (Lovtidende nr. 451).

Folketingsåret 1948-49

Landstingstidende Sp. 243, 269, 496, 515.

Folketingstidende Sp. 2524, 2571, 2743.

A.3689, B.411, C.211, C.231.

Loven stadfæstet 24. februar 1949 (Lovtidende nr. 57).

Folketingsåret 1950-51

Sp. 1503, 1751, 3208, 3268.

A.3619, C.1337, C1429.

Loven stadfæstet 28. marts 1951 (Lovtidende nr. 126).

Folketingsåret 1953-54

Sp. 3008, 3275, 4428, 4528.

A.1783, B.321, C.289.

Loven stadfæstet 31. marts 1954 (Lovtidende nr. 99).

Folketingsåret 1954-55

Sp. 1773, 1890, 2552, 3104.

A.665, B.211, B.393, C.237.

Loven stadfæstet 31. marts 1955 (Lovtidende nr. 90).

Folketingsåret 1957-58

Sp. 839, 930, 1566, 1740.

A.517, B.235, C.89.

Loven stadfæstet 21. december 1957 (Lovtidende nr. 297).

Folketingsåret 1958-59

Sp. 1711, 2021, 3484, 3641.

A.1479, B.707, B.767, C.641.

Loven stadfæstet 21. marts 1959 (Lovtidende nr. 83).

Folketingsåret 1959-60

Sp. 3351, 3909, 4262, 4417.

A.3169, B.527, C.553.

Loven stadfæstet 31. marts 1960 (Lovtidende nr. 130).

Folketingsåret 1966-67 (2. samling)

Sp. 310, 1116, 2975.

A.1389, B.225, B.325, C.433.

Loven stadfæstet 4. april 1967 (Lovtidende nr. 115).

Folketingsåret 1970-71

Sp. 1671, 3260, 5989, 6167.

A.1585, B.1573, C.769.

Loven stadfæstet 19. maj 1971 (Lovtidende nr. 211).

Folketingsåret 1973-74 (2. samling)

Sp. 2871, 3854.

A.1877, C.419.

Loven stadfæstet 19. juni 1974 (Lovtidende nr. 311).

Folketingsåret 1974-75 (2. samling)

Sp. 3250, 4388, 5259.

A.4033, B.427, C.313.

Loven stadfæstet 28. maj 1975 (Lovtidende nr. 208).

Folketingsåret 1982-83

Sp. 1039, 1462, 3286, 3577.

A.903, B.775, C.149.

Loven stadfæstet 21. december 1982 (Lovtidende nr. 701).

Folketingsåret 1985-86

Sp. 728, 987, 6363, 7185.

A.1007, B.615, B.645 C.239.

Loven stadfæstet 19. februar 1986 (Lovtidende nr. 64).

§ 17

I lov om hegn, jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 11. december 1987, affattes § 37, stk. 1, 1. pkt., således

»Fremsættes der under forhandlingerne for hegnssynet påstand om, at det eksisterende hegn ikke er et fælleshegn, fastsætter hegnssynet en frist, inden for hvilken vedkommende part må søge dette spørgsmål afgjort efter reglerne om afsætning af ejendomsgrænser i kapitel 5 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen.«

§ 17

I lov om hegn, jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 11. december 1987, affattes § 37, stk. 1, 1. pkt., således

»Fremsættes der under forhandlingerne for hegnsynet påstand om, at det eksisterende hegn ikke er et fælleshegn, fastsætter hegnsynet en frist, inden hvilken vedkommende part må søge dette spørgsmål afgjort efter reglerne om afsætning af ejendomsgrænser i kapitel 5 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen.«

§ 17. Dokumenter om overdragelse af en anpart af en fast ejendom skal for at kunne tinglyses indeholde overdragerens erklæring om, at en af følgende betingelser er opfyldt

a. Ejendommen indeholder ikke mere end 2 beboelseslejligheder.

b. Det er ikke en betingelse eller forudsætning for aftalen, at erhververen opnår brugsret til en beboelseslejlighed i ejendommen.

c. Overdragelsen omfatter overdragerens samlede ejendomsret og sker til en enkelt erhverver, med mindre erhververne er beslægtede eller besvogrede med overdrageren i op- eller nedadstigende linje eller i hans sidelinje så nær som søskende eller disses børn.

§ 17

I lov om hegn, jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 11. december 1987, affattes § 37, stk. 1, 1. pkt., således

»Fremsættes der under forhandlingerne for hegnsynet påstand om, at det eksisterende hegn ikke er et fælleshegn, fastsætter hegnsynet en frist, inden hvilken vedkommende part må søge dette spørgsmål afgjort efter reglerne om afsætning af ejendomsgrænser i kapitel 5 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen.«

§ 17

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om hegn

Folketingsåret 1949-50

Landstingstidende Sp. 8, 22, 439, 444.

Folketingstidende Sp. 2244, 4342, 4385.

A.3321, B.611, B.1809, C.237.

Loven stadfæstet 27. maj 1950 (Lovtidende nr. 259).

Folketingsåret 1964-65

Sp. 3283, 3574, 5536, 5791.

A.1873, B.801, C.621.

Loven stadfæstet 4. juni 1965 (Lovtidende nr. 213).

Folketingsåret 1968-69

Sp. 2593, 4042, 5679, 5786.

A.3147, B.1213, C.593.

Loven stadfæstet 30. april 1969 (Lovtidende nr. 175).

Folketingsåret 1973-74 (2. samling)

Sp. 2871, 3854.

A.1877, C.419.

Loven stadfæstet 19. juni 1974 (Lovtidende nr. 311).

Folketingsåret 1974-75 (2. samling)

Sp. 1701, 2607, 5913.

A.2573, B.625, C.473.

Loven stadfæstet 26. juni 1975 (Lovtidende 288).

§ 18

I lov om jordfordeling mellem landejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 14. februar 1983, foretages følgende ændringer

1. § 5, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.

2. I § 5, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »jf. stk. 4« til: »jf. stk. 3«.

3. § 8, stk. 1 og 2, ophæves.

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 1-4.

4. I § 8, stk. 3, der bliver stk. 1, ændres »sagfører.« til: »advokat og til dækning af betaling for oplysninger fra matriklen, herunder matrikelkortkopier, og gebyr i forbindelse med registrering i matriklen.«

5. I § 9, stk. 1, ændres »matrikelmyndighederne« til: »Jordbrugsdirektoratet«.

6. I § 9, stk. 2, ændres »§ 8, stk. 3.« til: »§ 8, stk. 1.«

7. I § 12 ændres »§ 8, stk. 6« til: »§ 8, stk. 4«.

§ 18

I lov om jordfordeling mellem landejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 14. februar 1983, foretages følgende ændringer

1. § 5, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.

2. I § 5, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »jf. stk. 4« til: »jf. stk. 3.«

3. § 8, stk. 1 og 2, ophæves.

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 1-4.

4. I § 8, stk. 3, der bliver stk. 1, ændres »sagfører.« til: »advokat og til dækning af betaling for oplysninger fra matriklen, herunder matrikelkortkopier, og gebyr i forbindelse med registrering i matriklen.«

5. I § 9, stk. 1, ændres »matrikelmyndighederne« til: »Jordbrugsdirektoratet«.

6. I § 9, stk. 2, ændres »§ 8, stk. 3.« til: »§ 8, stk. 1.«

7. I § 12 ændres »§ 8, stk. 6« til: »§ 8, stk. 4«.

§ 18

I lov om jordfordeling mellem landejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 14. februar 1983, foretages følgende ændringer

1. § 5, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.

§ 18

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om jordfordeling mellem landejendomme

Folketingsåret 1954-55

Sp. 1170, 1909, 3104.

A.673, B.221, C.289.

Loven stadfæstet 28. april 1955 (Lovtidende nr. 129).

Folketingsåret 1970-71

Sp. 4258, 4747, 5838, 5965.

A.2849, B.1335, B.1535, C.737.

Loven stadfæstet 28. april 1971 (Lovtidende nr. 181).

Folketingsåret 1973-74 (2. samling)

Sp. 2871, 3854.

A.1877, C.419.

Loven stadfæstet 19. juni 1974 (Lovtidende nr. 311).

Folketingsåret 1974-75 (2. samling)

Sp. 2166, 4283, 5260, 5361.

A.3317, B.434, C.309.

Loven stadfæstet 28. maj 1975 (Lovtidende nr. 209).

Folketingsåret 1982-83

Sp. 1040, 1462, 3286, 3677.

A.913, B.775, C.155.

Loven stadfæstet 21. december 1982 (Lovtidende nr. 702).

§ 19

I lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 441 af 26. september 1985, som ændret ved § 3 i lov nr. 393 af 10. juni 1987, ændres i § 3, stk. 1, 2. pkt., »udstykning eller sammenlægning« til: »udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning«.

§ 19

I lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 441 af 26. september 1985, som ændret ved § 3 i lov nr. 393 af 10. juni 1987 ændres i § 3, stk. 1, 2. pkt., »udstykning eller sammenlægning« til: »udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning«.

§ 19

I lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 441 af 26. september 1985, som ændret ved § 3 i lov nr. 393 af 10. juni 1987 ændres i § 3, stk. 1, 2. pkt., »udstykning eller sammenlægning« til: »udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning«.

§ 19

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom

Folketingsåret 1968-69

Sp. 4768, 5590, 7510, 7764.

A.4353, B.2797, C.913.

Loven stadfæstet 18. juni 1969 (Lovtidende nr. 324).

Folketingsåret 1969-70

Sp. 2651, 3135, 6111.

A.2071, C.709.

Loven stadfæstet 4. juni 1970 (Lovtidende nr. 255).

Folketingsåret 1973-74 (2. samling)

Sp. 2871, 3854.

A.1877, C.419.

Loven stadfæstet 19. juni 1974 (Lovtidende nr. 311).

Folketingsåret 1974-75 (2. samling)

Sp. 1701, 2607, 5913, 5973.

A.2573, B.625, C.473.

Loven stadfæstet 26. juni 1975 (Lovtidende nr. 288).

Folketingsåret 1980-81

Sp. 3510, 3808, 6259, 6689.

A.2733, B.357, C.345.

Loven stadfæstet 18. februar 1981 (Lovtidende nr. 61).

Sp. 10252, 10709, 11904, 12183.

A.4833, B.843, C.701.

Loven stadfæstet 10. juni 1981 (Lovtidende nr. 299).

Folketingstidende 1981-82 (2. samling)

Sp. 6170, 6805, 8821, 9080.

A.4739, B.1225, B.1797, C.761.

Loven stadfæstet 9. juni 1982 (Lovtidende nr. 246).

Folketingsåret 1984-85

Sp. 9138, 9538, 10754, 11256.

A.4391, B.2185, C.691.

Loven stadfæstet 6. juni 1985 (Lovtidende nr. 244).

Folketingsåret 1986-87

Sp. 7779, 11189, 11801.

A.4121, B.979, C.625.

Loven stadfæstet 10. juni 1987 (Lovtidende nr. 393).

§ 20

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 1991. Dog træder § 18 i kraft den 1. juli 1990.

Stk. 2. Lov nr. 43 af 20. februar 1969 om bortfald af hartkorn og matrikelskyld ophæves.

§ 20

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 1991. Dog træder § 18 i kraft den 1. juli 1990.

Stk. 2. Lov nr. 43 af 20. februar 1969 om bortfald af hartkorn og matrikelskyld ophæves.

§ 20

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 1991.

Dog træder § 18 i kraft den 1. juli 1990.

Stk. 2. Lov nr. 43 af 20. februar 1969 om bortfald af hartkorn og matrikelskyld ophæves.

§ 21

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 21

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om udstykning og anden registrering i matriklen.

Anden lovgivning anvender matrikulære udtryk, som efter forslaget til en ny udstykningslov ændres eller udgår og erstattes af nye udtryk, og det er derfor nødvendigt at foretage konsekvensændringer i denne lovgivning. Lovforslaget indeholder sådanne konsekvensændringer.

Som det er nævnt i de indledende bemærkninger til forslaget til en ny udstykningslov, har en utilstrækkelig koordinering af lovgivningen vedrørende ejendomsdannelse og bebyggelse m.v. ført til en udvikling, hvor der ikke længere er en naturlig sammenhæng mellem reglerne om udstykning og reglerne om bebyggelse. Lovforslaget sigter på ændringer i lovgivningen, der vil føre til en bedre koordinering på området. Disse ændringsforslag skal ses i sammenhæng med forslaget om lempelse af det nuværende udstykningskrav for udlejede arealer, jf. § 16 i forslaget til en ny udstykningslov.

Endelig indeholder lovforslaget forslag, der sigter på en modernisering af gældende lovbestemmelser (landinspektørloven) eller en ajourføring med hensyn til ressortomlægninger (jordfordelingsloven).

2. Særligt om koordineringen af lovgivningen om ejendomsdannelse og bebyggelse m.v.

Når man tidligere ønskede at bygge med henblik på salg af de opførte huse, skete der først udstykning, og derefter blev husene opført på de udstykkede grunde. Køberne fik således selvstændig ejendomsret til hus og grund.

De almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggelovgivningen (herunder bygningsreglementerne) og kommuneplanloven har da også som forudsætning, at udstykning kommer før bebyggelse. Det samme gælder vejlovgivningens regler om udlæg af private fællesveje og om adgang til offentlig vej.

I modsætning til tidligere er det imidlertid nu ret almindeligt, at bebyggelsen kommer først. Dette bevirker - navnlig ved opførelse af flere enfamiliehuse på een grund - dels at lempeligere bestemmelser vil gælde for byggeriet, dels af en efterfølgende udstykning ofte ikke kan gennemføres.

I mange tilfælde kan der således opføres flere bygninger på een ejendom, uden at bebyggelsen kommer i strid med bestemmelserne i byggelovgivning og kommuneplanlovgivning om bl.a. mindste grundstørrelse, største bebyggelsesprocent og mindste skelafstand, og uden at vejlovgivningen finder anvendelse på adgangen og tilkørslen til de enkelte bygninger. Bebyggelsens udformning med hensyn til størrelsen af de grundarealer, der udlægges til de enkelte bygningsenheder, samt bygningernes størrelse og beliggenhed på disse grundarealer vil imidlertid ofte være sådan, at de enkelte grundarealer senere kun kan udstykkes som selvstændige ejendomme, hvis der til den tid meddeles dispensation fra de bebyggelsesregulerende bestemmelser, og hvis vejlovgivningens regler om private fællesveje og om adgangen til offentlig vej kan overholdes. Kommunalbestyrelserne er imidlertid tilbageholdende med at meddele de nødvendige dispensationer til udstykning, og i de hyppigt forekommende tilfælde, hvor udstykning således ikke kan gennemføres, vil der som en nødløsning ofte ske opdeling af bebyggelsen i ejerlejligheder eller - hvis dette ikke er muligt - eventuelt i anpartslejligheder. I forbindelse hermed vil der næsten altid blive etableret en faktisk og varig fysisk opdeling af det ubebyggede areal, selv om det samlede grundareal retligt udgør en samlet fast ejendom, der tilhører ejerlejlighedsejerne eller anpartshaverne i fællesskab. En sådan opdeling er imidlertid, når den ikke ved udstykning registreres i matriklen, i strid med de hensyn, der ligger bag den gældende udstykningslovs § 1, stk. 1.

Udstykning vil give ejeren den bedste retsstilling og er i registermæssig henseende den bedste løsning. Når de fysiske forhold etableres i overensstemmelse med den bebyggelsesplan, der har ligget til grund for meddelelsen af byggetilladelse, er det også rimeligt, at hver enkelt bygningsenhed med tilhørende grundareal kan udstykkes som en selvstændig ejendom, hvis dette ønskes. Hvis kommunalbestyrelsen modsætter sig udstykningsønsket, vil det i den givne situation alene være udtryk for en regulering af ejerforholdene. En sådan regulering er imidlertid ikke forudsat at skulle ske gennem den bebyggelsesregulerende lovgivning. Forslagene i § 2 tilsigter at afbøde den gældende uheldige retstilstand. Da problemerne i praksis næsten udelukkende har foreligget, når der på een ejendom opføres 2 eller flere fritliggende eller sammenbyggede enfamiliehuse til helårsbeboelse, er forslagene begrænset til sådanne tilfælde.

Sommerhuse er ikke medtaget i forslaget, da udstykningsforbud kan være velbegrundet, når det drejer sig om bebyggelse i feriecentrer, og sådan bebyggelse kan være vanskelig at definere i forhold til almindelige sommerhuse.

Der har gennem længere tid været en betydelig uklarhed med hensyn til afgrænsningen mellem udstykningslovens og ejerlejlighedslovens anvendelsesområder. Medens udstykningsloven giver mulighed for dannelse af nye ejendomme ved opdeling af jord med derpå værende bygninger, giver ejerlejlighedsloven mulighed for opdeling af husrum i bygningerne på en ejendom i ejerlejligheder, der hver for sig udgør en selvstændig ejendom. Moderejendommens grundareal kan derimod ikke opdeles, men tilhører ejerlejlighedsejerne i fællesskab.

En begrænsning af ejerlejlighedslovens anvendelse i forhold til udstykningslovens bestemmelser fremgår ikke af lovgivningen. Ejerlejlighedsloven har som nævnt foran i stigende omfang været anvendt på opdeling af bygninger, der er opført på een ejendom, således at hver bygning er blevet een ejerlejlighed. Herved er der opstået et fælles anvendelsesområde for udstykningsloven og ejerlejlighedsloven. Domstolsafgørelser i de seneste år har imidlertid ført til, at der i hvert fald ikke kan ske ejerlejlighedsopdeling, hvorved en fritliggende bolig bliver en ejerlejlighed.

På denne baggrund er der - navnlig af hensyn til borgerne og deres private rådgivere - behov for, at ejerlejlighedsloven kommer til at indeholde regler om lovens afgrænsning i forhold til udstykningslovens område. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 3, kan dette ske uden at indskrænke mulighederne for at etablere særskilt ejendomsret til de enkelte bygningsenheder, idet forslagene er båret af den grundtanke, at ejerlejlighedsopdeling skal være mulig i tilfælde, hvor matrikulær udstykning ikke kan foretages.

Lovforslaget indeholder i § 4 tilsvarende regler om afgrænsning af anvendelsen af loven om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber i forhold til udstykningslovens område.

3. Høring

Lovforslaget har sammen med forslaget til ny udstykningslov været forelagt myndigheder og organisationer, således som det nærmere fremgår af afsnit 6 i de almindelige bemærkninger til forslaget til ny udstykningslov.

4. Administrative og økonomiske konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at få administrative eller økonomiske konsekvenser for staten eller kommunerne.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

Boligministeriets forretningsområde

Til § 1

(Landinspektørloven)

Regeringen har den 16. december 1988 som led i sin plan for afbureaukratisering af den offentlige sektor foreslået, at Kort- og Matrikelstyrelsens sønderjyske landinspektørkontorer privatiseres. Boligministeren har nedsat en arbejdsgruppe, der inden udgangen af 1989 skal komme med forslag til, hvordan og efter hvilken tidsplan privatiseringen kan ske. Forslag til ændringer i lovgivningen, der er nødvendige i denne sammenhæng, kan derfor ikke udarbejdes på nuværende tidspunkt, og lovforslaget indeholder ikke forslag til ændringer i landinspektørloven med hensyn til organisationen af matrikelvæsenet i Sønderjylland.

§ 21. .....

Stk. 2. Er det i øjeblikket umuligt at skaffe påtegning, eller nægter en panthaver at give påtegning, kan sammenlægningen dog tillades, når der enten stilles en efter dommerens skøn betryggende sikkerhed for den pågældende panterets indfrielse, eller der fremskaffes attest, som i § 23, stk. 2, foreskrevet, om, at sammenlægningen ikke kan medføre nogen som helst fare for pantesikkerheden. I disse tilfælde fastsættes prioritetsforholdet af dommeren.

stk. 3. .....

4. § 22, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Modtages der meddelelse fra matrikelmyndigheden om udstykning, indfører dommeren den ved udstykningen skete forandring med hensyn til matrikelnumre, areal m.v. på den udstykkede ejendoms blad i tingbogen.«

§ 21. De heromhandlede ejendomme må ikke udstykkes, sammenlægges med anden jord eller magelægges med anden jord uden landbrugsministerens tilladelse.

Stk. 2. ......

§ 21

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

20. februar 1969. Nr. 43.

Lov om bortfald af hartkorn og matrikelskyld.

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds nåde konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

§ 22. ......

Stk. 4. Når udstykningen tillades, sender matrikelmyndighederne meddelelse herom til dommeren, der på den udstykkede ejendoms blad i tingbogen skal indføre den ved udstykningen foregående forandring med hensyn til matrikelnumre og hartkorn m.m.

Stk. 5. ......

5. I § 22, stk. 8, ændres »§ 23, stk. 2,» til: »§ 23, stk. 3,».

§ 22. ......

Stk. 8. Reglen i § 23, stk. 2 finder også anvendelse i disse tilfælde.

6. § 23, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes

»§ 23. Arealoverførsel må kun foretages såfremt

1) panthaverne i den ejendom, som det pågældende areal skal overføres fra, ved tinglyste påtegninger på pantebrevene har givet samtykke til arealets frigørelse fra hæftelserne, og

2) der foreligger attester fra dommeren som nævnt i § 22, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Reglerne i § 22 om servitutter og grundbyrder gælder også ved arealoverførsel.«

Stk. 2-3 bliver herefter stk. 3-4.

7. § 23, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Om den foretagne arealoverførsel sker der tinglysning på de vedkommende ejendomsblade med fornøden indbyrdes henvisning.«

8. I § 23 indsættes efter stk. 3, der bliver stk. 4, som nyt stk. 5

»Stk. 5. § 21, stk. 3, gælder også i disse tilfælde.«

§ 23. Dersom et grundstykke udskilles fra en ejendom og umiddelbart derefter tillægges en anden ejendom - være sig ved udstykning og sammenlægning, magelæg el. lign. - på en sådan måde, at grundstykket ikke kan fraskilles sidstnævnte ejendom uden matrikelmyndighedernes tilladelse, skal panthaverne i førstnævnte ejendom forinden ved tinglyst påtegning på pantebrevene have givet samtykke til grundstykkets frigørelse for hæftelserne. Reglerne i § 22 om servitutter og grundbyrder finder tilsvarende anvendelse ved magelæg, dog således, at dommerens attest i disse tilfælde må foreligge, forinden magelægget tillades.

Stk. 2. Den her foreskrevne fremgangsmåde kan dog undlades, dersom der fremskaffes attest fra dommeren og to af ham tilkaldte på dette område særlige kyndige mænd om, at en udskillelse af et i et forhold til ejendommens størrelse og værdi ubetydeligt jordstykke kan ske uden nogen som helst fare for pantesikkerheden, hvorefter pantehæftelserne kan udslettes for det udskilte stykkes vedkommende. Nærmere regler herom, derunder instruks for vurderingsmændene og regler om betalingen for nævnte attester, gives af justitsministeren.

Stk. 3. Om den foretagne udskillelse og sammenlægning sker der fraskrivning og tilskrivning på de vedkommende ejendomsblade med fornøden indbyrdes henvisning til bladet, hvorfra eller hvortil det pågældende stykke er overført.

9. I § 34, stk. 2, 2. pkt. udgår: »hartkornets eller«.

§ 29. Udstykning, omdeling eller skelforandring må kun foretages, såfremt enhver af de derved fremkommende parceller enten lovligt har direkte adgang til en offentlig vej eller med vejmyndighedens godkendelse har adgang til en anlagt eller udlagt privat fællesvej.

Stk. 2. ......

§ 34. ......

Stk. 2. For tab ved andre fejl i tingbogen eller ved dommerens tinglysningspåtegning gives der erstatning. Dog gives der ikke erstatning for fejl i angivelse af hartkornets eller arealets størrelse, af ejendomsskyldvurdering eller købesummer.

§ 37. ......

Stk. 5. Udstykningssager, der i henhold til § 8 i lov om udstykning og sammenlægning m.m. af faste ejendomme forelægges vedkommende kommunalbestyrelse til erklæring, skal indeholde oplysning om, hvorvidt der på den pågældende ejendom hviler bestemmelser truffet i medfør at § 35, og hvorvidt de parceller, der ønskes fraskilt, er berørt af byggeliniebestemmelser i medfør af § 34. Såfremt dette er tilfældet, og bestemmelserne er pålagt af en anden myndighed end kommunalbestyrelsen, skal der endvidere vedlægges en erklæring fra denne myndighed.

2. § 39, stk. 2 og 3, affattes således

»Stk. 2. Stk. 1 gælder også for ejendomme, der fremkommer eller ændres ved udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, når den pågældende ejendom støder op til et sådant hjørne.

Stk. 3. Når en ejendom ved udstykning eller arealoverførsel får adgang ad en privat fællesvej eller udlagt privat fællesvej, der støder til en anden privat fællesvej, en udlagt privat fællesvej eller en offentlig vej på en sådan måde, at de sammenstødende vejgrænser skærer hinanden under en vinkel, der er mindre end 135 grader, skal de således fremkommende hjørner afskæres i overensstemmelse med reglerne i stk. 1. Kravet om hjørneafskæring gælder kun den ejendom, hvorfra der sker udstykning eller arealoverførsel, og kravet gælder ikke mark- eller skovarealer, forudsat at der ikke sker ændring af disses anvendelse.«

§ 37. Fremsættes der under forhandlingerne for hegnsynet påstand om, at det eksisterende hegn ikke er et fælleshegn, fastsætter hegnsynet en frist, inden hvilken vedkommende part må søge dette spørgsmål afgjort ved en skelsætningsforretning. Fremsætttes der iøvrigt fra en af parternes side påstand om, at noget af de ved sagens ordning i betragtning kommende forhold ifølge særlig adkomst vil være at afgøre på en fra nærværende lovs bestemmelser afvigende måde, skal der, hvis de pågældende ikke kan blive enige om, at lade spørgsmålet afgøre af hegnsynet, gives vedkommende part en passende frist til at indbringe spørgsmålet for domstolene. Hegnssagen udsættes da, indtil endelig dom er faldet, medmindre den pågældende undlader rettidig påtale af sagen, i hvilket tilfælde hegnssagen fremmes på sædvanlig måde, som om hans påstand var blevet underkendt ved domstolene. Dog skal der i så fald i kendelsen tages et udtrykkeligt forbehold om, at det skal stå ham frit for, hvis han senere måtte vinde sagen ved domstolene, at forlange hegnssagen påny taget under behandling på egen bekostning.

Stk. 2. ......

§ 39. Når en ejendoms grænser mod offentlig vej, privat fællesvej eller udlagt privat fællesvej skærer hinanden under en vinkel, der er mindre end 13, skal det således fremkommende hjørne i tilfælde af ny bebyggelse af grunden eller ombygning, der må sidestilles hermed, afskæres med en linie der har en længde af mindst 5 m. For ældre områder med overvejende sluttet bebyggelse kan det bestemmes, at liniens længde nedsættes til 3 m.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde af udstykning, når en ved udstykningen fremkommende parcel støder umiddelbart op til et sådant hjørne.

Stk. 3. Når en parcel udstykkes med adgang ad en privat fællesvej eller udlagt privat fællesvej, der støder til en anden privat fællesvej, en udlagt privat fællesvej eller en offentlig vej på en sådan måde, at de sammenstødende vejgrænser skærer hinanden under en vinkel, der er mindre end 13, skal de således fremkommende hjørner afskæres i overensstemmelse med reglerne i stk. 1. Kravet om hjørneafskæring gælder kun den ejendom, der er genstand for udstykning, og kravet gælder ikke udstykning af mark- eller skovarealer, forudsat at der ikke sker ændring af disses anvendelse.

3. § 71, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. En bestående overkørsel eller overgang må ikke uden vejbestyrelsens tilladelse benyttes for ejendomme, der fremkommer eller ændres ved udstykning, matrikulering eller arealoverførsel.«

§ 39. Ved udstykning eller bebyggelse af en ejendom skal reglerne i § 40, stk. 1, § 42 og § 43 overholdes, medmindre

1) anden bestemmelse er truffet i

a) en lokalplan, der er offentligt bekendtgjort efter § 30,

b) en byplanvedtægt i medfør af lov om byplaner af 29. april 1938 med senere ændringer,

c) en reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende byggelove, eller

2) en dispensation meddeles efter reglerne i § 47.

§ 46. På strandbredder og andre kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende grønsvær eller anden sammenhængende landvegetation og på arealer, der ligger inden for en afstand af 100 m fra, hvor denne vegetation begynder, må der ikke

1) placeres bygninger, skure, campingvogne og lignende, opstilles master, foretages ændringer i terrænet eller henlægges affald og lignende,

2) foretages beplantning eller hegning, bortset fra hegning på land- og skovbrugsejendomme,

3) foretages udstykning, hvorved der fastlægges skel.

Stk. 2. ......

2. I § 48, stk. 1, 1. pkt., ændres »udstykning, omdeling eller skelforandring« til: »udstykning, matrikulering eller arealoverførsel«.

§ 48. Gravhøje, stengrave, voldsteder, forsvarsanlæg, ruiner og broanlæg, der enten er synlige i terrænet, eller hvorom der er foretaget tinglysning efter § 52, må ikke beskadiges eller ændres, og det areal, hvorpå de er beliggende, må ikke deles ved udstykning, omdeling eller skelforandring uden fredningsstyrelsens og fredningsnævnets samtykke. Samme beskyttelse har andre fortidsminder, såsom møllekanaler og dæmninger, stenvolde, stenrækker, kanaler, anlæg ved og i søer, åer og helligkilder m.v., såfremt der er foretaget tinglysning efter § 52.

Stk. 2. ......

§ 54 c. (Ophævet).

§ 54 d. Ejendomme, der tilhører almennyttige boligselskaber, kan opdeles i ejerlejligheder efter bestemmelserne i lov om ejerlejligheder, såfremt beboelsesarealet og alle sædvanlige fællesfaciliteter til brug for boligtagerne efter opdelingen udgør een ejerlejlighed.

.....

§ 67. Hvis en ejendom, hvorpå der efter denne lov hviler bidrag, udstykkes eller afgiver arealer til veje m.v., fordeler vandløbsmyndigheden efter anmodning det bidrag, der påhviler ejendommen, mellem de udlagte parceller, og det fastsættes, hvorledes udgifterne ved fordelingen skal udredes.

Stk. 2. Vandløbsmyndighedens afgørelse kan inden 4 uger efter, at den er meddelt parterne, indbringes for landvæsenskommissionen.

Stk. 3. Indtil fordelingen er sket, hæfter hver ejer for hele det bidrag, der påhviler den udstykkede ejendom.

§ 69 a. Bygninger, der er kondemnerede i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring eller den tidligere gældende lov om boligtilsyn, kan opdeles i ejerlejligheder, når kommunalbestyrelsen attesterer, at mindst halvdelen af bygningernes bruttoetageareal efter bygnings- og boligregistret indrettes til ungdomsboliger, der får eller har fået tilsagn om statsstøtte til indretning eller opførelse efter byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen, og den resterende del af bruttoetagearealet indrettes til andet end beboelse. Ungdomsboligerne skal efter opdeling udgøre een samlet ejerlejlighed.

.....

§ 71. ......

Stk. 3. Udstykkes en ejendom, må en bestående overkørsel eller overgang ikke uden vejbestyrelsens tilladelse benyttes som adgang for parcellerne.

Stk. 4. ......

4. § 82 affattes således

» § 82. Indtil der er fastsat adgangsbestemmelser efter §§ 72-73, kan vejbestyrelsen kræve, at udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvor den nye ejendom eller det overførte areal grænser til en offentlig vej, eller optagelse på matrikelkortet af en ny vej i tilslutning til en offentlig vej udskydes i indtil eet år.«

§ 82. Det påhviler matrikelmyndighederne og de praktiserende landinspektører ved udstykning at påse, at reglerne i dette kapitel eller bestemmelser, som er truffet i medfør heraf, iagttages.

Stk. 2. Indtil der er fastsat adgangsbestemmelser efter §§ 72-73, kan vejbestyrelsen kræve, at approbation på frastykning af parceller ud til en offentlig vej eller optagelse på matrikelkortet af en ny vej i tilslutning til en offentlig vej udskydes i indtil eet år.

5. § 111, stk. 3, sidste pkt., affattes således

»Ved udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvor en ny ejendom eller et overført areal grænser til vejen, kan vejbestyrelsen dog kræve, at de pågældende ejere skal opsætte og fremtidig vedligeholde forsvarligt, ubrudt hegn mod vejen.«

§ 100 ......

Stk. 4. Tilbudspligten efter stk. 1 og 2 opretholdes, selv om ejeren efter lovens vedtagelse foretager matrikulær udstykning efter lov om udstykning og sammenlægning m.m. af faste ejendomme.

§ 111. ......

Stk. 3. Træffes der i henhold til lovgivningen bestemmelse om adgangsbegrænsning med den virkning, at der fra ejendomme, som grænser til en offentlig vej, ikke kan opnås direkte adgang til vejen, opsætter og vedligeholder vejbestyrelsen eventuelt fornødent hegn mod vejen. Ved udstykning langs vejen kan vejbestyrelsen dog kræve, at ejerne af parcellerne skal opsætte og fremtidig vedligeholde forsvarligt, ubrudt hegn mod vejen.

Særlige noter

(* 1) Betænkning afgivet som samlebetænkning for lovforslagene L 8 og L 9 registreret under DOKNAVN BT L 8 19900126

Nr LSF 9

Forslag til Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser (Konsekvensændringer som følge af lov om udstykning og anden registrering i matriklen) (* 1)

Fremsat af boligministeren (Agnete Laustsen)

den 4. oktober 1989

Vedtaget ved tredjebehandling den 6. februar 1990

Lov nr. 138 af 07/03/1990