1988 BR 2 BERETNING OVER DEN AF ENERGIMINISTEREN DEN 26. OKTOBER 1988 TIL DET ENERGIPOLITISKE UDVALG AFGIVNE REDEGØRELSE I HENHOLD TIL § 12, STK. 2, I LOV NR. 293 AF 10. JUNI 1981 OM ANVENDELSE AF DANMARKS UNDERGRUND (3. UDBUDSRUNDE) NR B 2 1988-89, 1. SAMLING

Udvalget har fra energiministeren modtaget en redegørelse i henhold

til undergrundslovens § 12, stk. 2, for regeringens planer for

udstedelse af nye tilladelser til efterforskning og indvinding af

kulbrinter. Redegørelsen er bilagt et udkast til en modeltilladelse

for efterforskning og indvinding. I regørelsen fremlægges, hvilke

arealer der agtes udbudt, og de generelle vilkår, hvorunder

tilladelserne agtes meddelt.

Udvalget har desuden modtaget energiministerens skrivelse af 18. november 1988 om udbuddet i blok 5603/28 ved Gert-feltet. Energiministerens skrivelse er optrykt som bilag I til beretningen.

Udvalget har endvidere modtaget en redegørelse for de erfaringer, som er opnået fra 1. og 2. udbudsrunde i overensstemmelse med udvalgets anmodning herom i beretningen af 10. juli 1985 over energiministerens redegørelse for 2. udbudsrunde. Denne redegørelse indgik som kapitel 5 i det årlige Statusnotat om energiplanlægningen, »Energiplanlægning 1987«, som udvalget modtog den 8. januar 1988.

Udvalget har behandlet redegørelsen om 3. udbudsrunde i en række møder og har i denne forbindelse stillet spørgsmål til energiministeren, som denne har besvaret skriftligt og i samråd. (Spørgsmålene og energiministerens besvarelse heraf er optrykt som bilag II til beretningen). Endvidere har der den 22. november 1988 været afholdt et møde med ministeren og embedsmænd samt formanden og næstformanden for DANOP's bestyrelse.

Udvalget har endvidere modtaget en henvendelse fra Landskomiteen Sydafrika-Aktion.

Udvalget har i sin behandling af sagen i særlig grad koncentreret sine drøftelser om de af ministeren foreslåede lempelser af de økonomiske vilkår, herunder de lempelser, der foreslås knyttet til de tilladelser, hvor DANOP opnår operatøropgaver, samt om den af ministeren foreslåede operatørskabspolitik.

Endvidere har udvalget behandlet omfanget af arealudbuddet i runden. Udvalget har i den sammenhæng især drøftet spørgsmålet om udbud af naboområdet ved Gert-forekomsten og de særlige hensyn, der i henhold til redegørelsen i ministerens brev af 18. november 1988 gør sig gældende i dette område.

Udvalget har noteret sig den særlige regulering af aktiviteterne, som ud fra miljøhensyn er fastlagt i de indre farvande m.v.

Udvalget imødeser forelæggelsen af resultatet af forhandlingerne med ansøgerne, inden den endelige tildeling af koncessioner finder sted i 1989.

Et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk Folkeparti og Fremskridtspartiets medlemmer) kan herefter tilslutte sig, at 3. udbudsrunde tilrettelægges i overensstemmelse med de af energiministeren i redegørelsen af 26. oktober 1988 foreslåede principper.

Flertallet kan således tilslutte sig, at der i lyset af såvel de hidtidige erfaringer med efterforskningsaktiviteten i det danske område som udviklingen i oliepriserne foretages lempelser af de økonomiske vilkår som foreslået af ministeren, herunder at der indføres særligt lempelige vilkår i områderne uden for Centralgraven.

Flertallet finder det rigtigt, at der gives en målrettet økonomisk lempelse i form af hel eller delvis ophævelse af bæringen af DOPAS i de tilladelser, hvor DANOP har operatøropgaver. Dette indebærer nærmere, at i de tilladelser i Centralgraven, hvor der tilbydes operatørskab til DANOP fra efterforskningsfasen, vil bæringen af DOPAS blive fuldt ophævet. Hvis DANOP-operatøropgaven tilbydes a) i Centralgraven i en senere fase end efterforskningsfasen, b) som en option med alternative operatøropgaver i flere tilladelser eller c) i en tilladelse uden for Centralgraven, vil der kunne forhandles om omfanget af bæringslempelsen.

Flertallet har noteret sig, at der i redegørelsen lægges megen vægt på spørgsmålet om DANOP-operatørskaber. Flertallet har endvidere noteret sig, at Energiministeriet under forhandlingerne med de ansøgende selskaber er indstillet på at være fleksibelt med hensyn til drøftelse af forskellige løsninger, der kan imødekomme målsætningen om at sikre et tilstrækkeligt antal arbejdsopgaver til DANOP.

Energiministeren har over for udvalget oplyst, at der i et aktstykke tll Finansudvalget vil blive redegjort for finansieringen af DOPAS' deltagelse i de tilladelser, hvor bæringen ophæves helt eller delvis.

Med hensyn til udbudsrundens omfang, herunder spørgsmålet om udbuddet af området nordøst for Gert-fundet, har flertallet noteret sig synspunkterne i ministerens brev af 18. november 1988 og ministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål 4 og 5.

Et flertal inden for flertallet (Socialdemokratiets, Det Konservative Folkepartis, Venstres og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) ønsker endvidere at udtale følgende

Ministeren har i svarene på spørgsmål 4 og 5, jf. bilag II, uddybet ministeriets bevæggrunde for tanken om at holde det pågældende område uden for udbuddet i 3. runde samtidig med, at han har fremhævet, at han lægger megen vægt på, at der sikres bred enighed om vilkårene for 3. udbudsrunde og dennes omfang, hvorefter besvarelsen afsluttes med følgende afsnit

»Jeg skal i denne forbindelse pege på, at undergrundslovens regler om udbudsrunder indebærer, at Energiministeriet ikke er forpligtet til at tildele koncessioner på grundlag af de ansøgninger, der er indkommet. Det følger bl.a. heraf, at der efter et eventuelt udbud af det pågældende område i 3. runde vil være mulighed for i lyset af de ovennævnte hensyn at vurdere, hvorvidt det på det til den tid foreliggende oplysningsgrundlag vil være hensigtsmæssigt at tildele koncession på området eller at udskyde en disponering af området, indtil der foreligger yderligere oplysninger.«

Flertallet skal i relation hertil tilkendegive enighed med ministeren om, at der allerede efter undergrundsloven ikke for området nordøst for Gert-fundet er nogen forhåndsbinding for staten til at tildele koncession. På dette grundlag finder flertallet, at den rigtige løsning er, at det pågældende område i overensstemmelse med ministerens redegørelse til udvalget af 26. oktober 1988 indgår i udbuddet i 3. runde, således at alle ansøgere stilles lige også i relation til forhandlingerne om tildeling af denne blok.

Et mindretal inden for flertallet (Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) er af den opfattelse, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at det resterende ikke-koncessionsbelagte areal i blok 5603/28 nordøst for det foreløbigt afgrænsede Gert-område friholdes fra det forestående udbud.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) ønsker at udtale

Set i lyset af såvel de hidtidige erfaringer med efterforskningsaktiviteten i det danske område som udviklingen i oliepriserne forekommer det rimeligt at foretage visse justeringer i de økonomiske vilkår. Efter SF's opfattelse vil det dog være uheldigt at svække kravene til forskning, uddannelse og træning, således som der er lagt op til for felterne uden for Centralgraven. Det vil efter SF's opfattelse være forkert under de kommende forhandlinger som udgangspunkt at tage, at det nuværende lave niveau for oliepriserne vil holde sig på det lange sigt.

SF deler ønsket om at få placeret operatørskaber, bl.a. i Centralgraven, til I/S Dansk Operatørselskab (DANOP), men afviser ikke at andre selskaber kan komme på tale som operatører på acceptable vilkår, dersom dette fører til en væsentlig forøget efterforsksningsaktivitet, og dersom kravet om statsligt indseende opfyldes fuldt ud. I svaret på spørgsmål 6 fastslår ministeren, at det »af selskaberne opfattes som ganske byrdefuldt at skulle inddrage DANOP som operatør«, og (senere) »med hensyn til 3. udbudsrunde har de umiddelbare reaktioner fra operatørselskaberne understreget indtrykket af, at den foreslåede operatørpolitik opfattes som byrdefuld for denne kategori af olieselskaber«, dvs. de af selskaberne, der som oftest selv er operatører.

Hvad angår omfanget af udbudet tilslutter SF sig ministerens redegørelse, der siger, at hele det ikke-koncessionsbelagte danske område udbydes. I skrivelse til udvalget af 18. november 1988 har ministeren redegjort for nogle overvejelser vedrørende specielt blok 5603/28, hvor bevillingshaverne i DUC har givet udtryk for interesse for at kunne råde over et allerede tilbageleveret område beliggende øst for Gert-strukturen, der blev erklæret kommercielt udnytteligt 30. december 1987. Disse overvejelser er siden blevet uddybet yderligere i svarene på spørgsmål 4 og 5.

I tilknytning til dette spørgsmål kan SF tilslutte sig den ovenfor anførte konklusion, hvorefter det ikke ses, at der er nogen forhåndsbinding for staten til at tildele koncessionen. SF kan tilslutte sig det synspunkt, at den rigtige løsning er, at det pågældende område i overensstemmelse med ministerens redegørelse til udvalget af 26. oktober 1988 indgår i 3. udbudsrunde, således at alle ansøgere stilles lige også i relation til forhandlingerne om tildeling af denne blok.

SF noterer sig, at ministeren i svarene på spørgsmål 4 og 5 understreger, at Energiministeriet som grundlag for brevet af 18. november 1988 til udvalget har forudsat, at enhver udstedelse af koncession til det pågældende område kun vil kunne foretages efter forudgående forelæggelse for Folketingets Energipolitiske udvalg. Ligeledes har SF med tilfredshed noteret sig, at ministeren fastholder, at området er tilbageleveret, og at DUC derfor ikke har grundlag for krav om revision af feltafgrænsningen omkring Gert-feltet, således at den kommer til at omfatte den del af Gert-feltet, som måtte findes i det tilbagegivne område.

SF lægger stor vægt på, at der lægges begrænsninger på aktiviteter i de indre farvande, hvor miljøhensyn tilsiger det.

SF imødeser forelæggelsen af resultatet af forhandlingerne med ansøgerne for Folketingets Energiudvalg,inden den endelige tildeling af koncessioner finder sted i 1989.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) tilslutter sig energiministerens forslag til 3. udbudsrunde. Mindretallet mener, at det er vigtigt at komme videre med såvel efterforskning som produktion af kulbrinter fra dansk område. Imidlertid er mindretallet ikke tilfreds med ministerens afgørelse om arealet i blok 5603/28 ved Gert-feltet.

Mindretallet mener, at ministeren skal afslutte forhandlingerne med DUC, før dette areal udbydes i 3. udbudsrunde. Det er meget uklogt at udbyde et område, som efter al sandsynlighed ender i en voldgiftssag.

Hele 3. udbudsrunde kan blive forstyrret af denne voldgiftssag, idet der hos interesserede kan opstå tvivl om de danske udbud.

DUC forlanger ikke at få hele arealet, men blot, at ministerens grænsedragning flyttes ganske lidt. Mindretallet opfordrer ministeren til at slutte forhandlingerne med DUC, således at DUC får ret. Derefter kan resten af arealet indgå i 3. udbudsrunde med fuld effekt og dermed styrke det samlede udbud.

Mindretallet udtaler tilfredshed med, at ministeren i 3. udbudsrunde slækker på betingelserne for de interesserede, men mener dog, at den 3. udbudsrunde kan gøres mere attraktiv ved at fjerne kravene til DANOP's operatøropgaver.

P. u. v.

Duetoft

formand

ENERGIMINISTERIET Bilag I

København, den 18. november 1988

Til Folketingets Energipolitiske Udvalg Af min redegørelse vedrørende 3. udbudsrunde fremgår, at det er hensigten at udbyde hele det ledige areal, dvs. alle de områder, som ikke i dag er koncessionsbelagte. Disse områder omfatter bl.a. de arealer, som A.P. Møller i henhold til 1981-aftalen afgav pr. 1. januar 1986.

I skrivelse af 7. januar 1987 blev udvalget orienteret om Energiministeriets godkendelse af disse afsluttende arealafgivelser og om, at der på grund de geologiske usikkerhedsfaktorer med hensyn til udstrækningen af bl.a. Gert-forekomsten over for bevillingshaverne var taget forbehold om en indskrænkning af de afgrænsede arealer, såfremt det viser sig, at forekomsten er mindre end antaget på tidspunktet for godkendelsen.

I skrivelse af 21. januar 1988 blev udvalget dernæst orienteret om, at bevillingshaverne havde erklæret den del af forekomsten Gert, der ligger inden for bevillingshavernes koncessionsområde, kommercielt udnyttelig. Gert-forekomsten strækker sig over såvel dansk som norsk sokkelområde, hvorfor det må imødeses, at der skal træffes aftaler om samordnet dansk/norsk udnyttelse af forekomsten. Endvidere oplystes, at Energiministeriet på denne baggrund samt under henvisning til, at det vil være nødvendigt at gennemføre yderligere boringer i Gert-strukturen som grundlag for udarbejdelsen af en indvindingsplan, havde fastsat fristen for indsendelsen af en indvindingsplan på Gert-forekomsten til 30. december 1990.

Bevillingshavernes igangværende undersøgelser og afgrænsningsarbejder viser, at Gert-forekomsten på dansk side muligvis strækker sig ind i ikke-koncessionsbelagt område, hvilket rejser spørgsmålet om det hensigtsmæssige i i den kommende runde at udbyde dette begrænsede område. Det er min vurdering, at indtil dette spørgsmål er afklaret, bør det tilgrænsende areal ikke udbydes, fordi vilkårene i 3. udbudsrunde tager sigte på tildeling af blokke med henblik på efterforskning og ikke på den mindre risikofyldte opgave, som består i vurdering og i påkommende fald indvinding af allerede gjorte fund. Hertil kommer, at bevillingshaverne har gjort gældende, at der ved den endelige afgrænsing af Gert-forekomsten bør tages hensyn til den del, der måtte befinde sig uden for det foreløbigt afgrænsede område.

De foreliggende oplysninger peger på, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at de fortsatte undersøgelser og afgrænsningsarbejder vedrørende Gert-forekomsten i sin helhed fuldføres af bevillingshaverne og rettighedshaverne på norsk side.

Jeg finder det herefter mest hensigtsmæssigt, at det resterende ikke-koncessionsbelagte areal i blok 5603/28 nordøst for det foreløbigt afgrænsede Gert-område som vist på vedlagte skitse, friholdes fra det forestående udbud. Herved vil bevillingshavernes igangværende bestemmelse af ressourcegrundlaget i hele Gert-forekomsten kunne videreføres og afsluttes, således at en stillingtagen til, hvorledes der skal forholdes med den del af Gert-forekomsten, der måtte ligge uden for den foreløbige afgrænsning, kan ske på et mere sikkert grundlag, der senest vil fremkomme i forbindelse med bevillingshavernes indsendelse af en indvindingsplan i slutningen af 1990.

Med venlig hilsen

Jens Bilgrav-Nielsen

Bilag II

Nogle af udvalgets spørgsmål til energiministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 1 (ad kap. 5)

»Udvalget anmoder om en uddybende redegørelse vedrørende udbudsvilkårene før og nu i sammenlignelige lande.«

Svar

I forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsens kapitel 5 om økonomiske vilkår er der foretaget en sammenlignende analyse af Danmarks konkurrencemæssige position i forhold til Norge, England, Irland og Holland.

Som nævnt i redegørelsen er der de seneste år sket betydelige lempelser i disse andre nordvesteuropæiske landes koncessionsvilkår. En række af ændringerne er sket med henvisning til den lavere oliepris siden slutningen af 1985.

I slutningen af 1986 gennemførtes således i Norge en række tilpasninger i skatte- og afgiftspolitikken: Royalty (før 8-16 pct.) blev ophævet for nye felter; særskatten på olie og gas (før 34 pct.) blev nedsat til 30 pct., og der blev indført mere gunstige afskrivningsregler. Endelig stilles der ikke længere krav om bæring af Statoil.

I UK er der gennemført lempelser i koncessionsvilkårene i flere omgange. I 1982 blev statsselskabet British National Oil Corporation (BNOC) privatiseret, og siden har der ikke været egentlig statsdeltagelse i UK. I 1983 blev nye offshore felter (med undtagelse af felter i det sydlige gasbassin) fritaget for royalty (før 12,5 pct.). Endvidere er det tilkendegivet olieselskaberne, at royalty vil blive ophævet for alle nye felter i de resterende offshore-områder og på land, dog således at der samtidig sker en mindre skærpelse af kulbrintebeskatningen i disse områder. Endelig er selskabsskatten gradvis blevet nedsat (fra 50 pct. i 1984) til de i dag gældende 35 pct., og selskabernes fradragsmuligheder er forøget.

I Irland er der i 1986 og 1987 gennemført store lempelser i de økonomiske koncessionsvilkår. Regimet fremstår i dag uden royalty (før 8-16 pct.) og uden statsdeltagelse (før op til 50 pct. på båret basis). Irland har aldrig haft nogen form for særskat relateret til olie og gas (kulbrinteskat).

For så vidt angår Holland vedrører de seneste lempelser alene selskabsskatten. Der er således sket en gradvis nedsættelse af selskabsskatten til de nugældende 35 pct. (før 43 pct.).

Nedenfor fremgår i skemaform de aktuelle økonomiske vilkår i de 4 lande, som kan sammenlignes med Danmark. For så vidt angår Danmark afspejler oversigten det fremsatte forslag til vilkår i 3. udbudsrunde.

ENERGIMINISTERIET

25. november 1988

Oversigt: Koncessionsvilkår i sammenlignelige lande

-------------------------------------------------------------------- Royalty Bæring Selskabs- Kulbrinteskat (prod.af- skat gift) -------------------------------------------------------------------- Norge - - 50,8 pct. 30 pct. af indkomsten ud over selskabsskat UK - - 35,0 Max. 75 pct. af værdi- en af olie og gas Irland - - 50,0 pct. - Holland 0-15 pct. op til 50 35,0 pct. 50-70 pct. af netto- pct. indtjeningen Danmark - 0-20 pct. 50,0 pct. 70 pct. af indkomsten efter fradrag af selskabsskat --------------------------------------------------------------------- Særlige bestemmelser og bemærkninger --------------------------------------------------------------------- Norge Begrænset udbud. Individuelle ansøgninger. Statsdel- tagelse på ikke-båret basis. UK Begrænset udbud. Særligt regime for onshoreansøgninger. Royalty for nye felter ophæves totalt i beg. af 89, med tilbagevirkende kraft til 1/7 88. Irland Når der er produceret 100 mio. bbl., skal statens andel af nettooverskuddet udgøre 60 pct. Holland Der kan afskrives ekstra 12,5 pct. af investeringerne før selskabsskat. Danmark Generelt udbud. 2 sæt vilkår (for hhv. Centralgraven og det øvrige område). Operatørskabspolitik og kobling som konkurrenceparametre. 5 pct. fortjenesteelement på olierørledningstariffen i Centralgraven. ---------------------------------------------------------------------

Spørgsmål 2 (ad kap. 7)

»Udvalget ønsker en uddybende redegørelse for eksisterende uddannelsesaftaler og for, hvorledes der påtænkes lempet ved disse forhold i forbindelse med 3. udbudrunde«.

Spørgsmål 3

»Udvalget ønsker en uddybende redegørelse for, hvilke forskningsprojekter der hidtil har været«.

Svar

Energistyrelsen har udarbejdet vedlagte redegørelser for udnyttelsen af de eksisterende forsknings- og uddannelsesaftaler. Heraf fremgår, at uddannelsesaktiviteten på basis af de nuværende aftaler kan opretholdes nogenlunde uforandret i 1989 og 1990. For så vidt angår forskningsmidlerne kan det nævnes, at ca. 49 mio. kr. af den samlede forpligtelse i 1. og 2. udbudsrunde på ca. 62 mio. kr. må forventes at være disponeret ved udgangen af 1988, hvilket formentlig betyder, at disse midler vil være opbrugt noget tidligere.

Som det fremgår af min redegørelse for 3. udbudsrunde, er det fortsat hensigten at søge at opnå aftaler om forskning, udvikling og uddannelse/træning i forbindelse med tildeling af tilladelser i Centralgraven, hvorimod det i lyset af det forringede incitament til olieefterforskning er hensigten ikke at søge at opnå sådanne aftaler i efterforskningsfasen ved tildeling af tilladelser uden for Centralgraven. Denne lempelse sker med henblik på at fastholde efterforskningsinteressen for disse områder. Lempelsen må sammen med de generelt forringede økonomiske forudsætnigner for olieefterforskning skønnes at føre til lavere koncessionsbetalt aktivitet for forsknings- og uddannelsesområdet i de nærmeste år.

Vedrørende Folketingets Energipolitiske Udvalgs spørgsmål til ministerens redegørelse af 26. oktober 1988 om 3. runde (kap. 7, pkt. 2).

Notat

om

Status for udnyttelsen af eksisterende uddannelsesaftaler I forbindelse med udbudsrunderne er der indgået aftaler med rettighedshaverne, hvor disse forpligter sig til at tilbyde eller afholde udgifterne til efteruddannelse og videreuddannelse af medarbejdere i energiadministrationen, andre danske myndigheder og ansatte og studerende på forsknings- og uddannelsesinstitutioner.

Uddannelsestilbudene kan opdeles i fem hovedkategorier

- Træningsophold hos olieselskaberne.

- Deltagelse i olieselskabernes interne kurser.

- Grundlæggende kurser i Danmark.

- Stipendier til udenlandske universiteter.

- Gæsteprofessorater.

Formålet med uddannelsen er at styrke den danske viden inden for olie-/gasrelaterede emner af både teknisk, økonomisk og administrativ karakter.

Træningsophold - typisk af 6 måneders varighed - og kurser hos olieselskaberne giver medarbejderne inden for olie/gassektoren i Danmark mulighed for at få supplerende specialviden, »brancheerfaring«, som det ikke vil være muligt at få ved at følge almindelige kurser.

Olieselskabernes kurser i Danmark og mulighederne for at få gæsteprofessorer ansat i 6 måneder ved højere læreanstalter giver en bredere målgruppe mulighed for olie/gasrelateret uddannelse, mens stipendierne anvendt ved udenlandske universiteter kan give studerende m.fl. lejlighed til at supplere deres danske grunduddannelse.

Uddannelsesaftalerne løber over 6 år.

Alle rettighedshaverne er pålagt uddannelsesforpligtelser, men omfanget og karakteren af uddannelsesforpligtelserne er forskellige.

Til træningsophold er i 1. og 2. runde afsat 24 henholdsvis 15 mandår, til interne kurser 143 henholdsvis 108 manduger.

Til kurser i Danmark, hvor der typisk deltager 15-25 personer, 56 henholdsvis 14 uger.

Ved 2. runde tilbydes tillige 9 stipendier a 6 måneder til studier ved universitetsinstitutter eller tilsvarende uden for Danmark og 3 gæsteprofessorater/-forelæsere a 6 måneder i Danmark på universiteter eller tilsvarende.

Nogle selskabers forpligtelse begrænses yderligere af et beløbsmæssigt maksimum på i alt godt 161/2 mio. kr. Derudover skønnes der at ligge uddannelsesforpligtelser af nogenlunde samme størrelsesorden hos de selskaber, der kun har tidsrammer på deres uddannelsesforpligtelser. Altså i alt uddannelsesmuligheder for omkring 33 mio. kr.

1. runde-midlerne er, bortset fra et par selskaber, stort set opbrugt, mens 2. runde-selskabernes uddannelsestilbud fortsætter på det nuværende niveau.

Det betyder, at der i 1989 og 1990 vil kunne opretholdes nogenlunde samme uddannelsesaktivitet som i 1988 - det vil sige

7 træningsophold a 6 måneder.

30-32 kurser hos olieselskaberne.

10 ugers kurser i Danmark.

Et par stipendiater.

Derefter vil uddannelsemulighederne stort set blive halveret. Uddannelsesforpligtelserne kan selvfølgelig også afvikles mere glidende med et jævnt fald.

Vedrørende Folketingets Energipolitiske Udvalgs spørgsmål til ministerens redegørelse af 26. oktober 1988 om 3. runde (kap. 7, pkt. 3).

Notat

om

Status for udnyttelsen af licenshavernes forskningsforpligtelser Den samlede forskningsforpligtelse for 1. og 2. runde er ca. 62 mio. kr. (ca. 17 mio. + ca. 45 mio.).

Med baggrund i 1. runde er nedennævnte projekter gennemført eller under gennemførelse.

- Marginal Field Development Study (Rambøll & Hannemann og Aalborg Værft).

- Onshore Chalk Coring Study (Århus Universitet)

- On-bottom Stability of Marine Pipelines (Dansk Hydraulisk Institut).

- Interfacial Tension Measurements (Danmarks Tekniske Højskole).

- Studies of Near Critical hydrocarbon Fluids (Danmarks Tekniske Højskole).

- Deep Water Mooring (Dansk Hydraulisk Institut).

- Real Time Marine Seismic Control System (Phase B) (Ødegaard & Danneskiold-Samsøe).

- Vibration Monitoring of Rotaring Machinery (Ødegaard & Danneskiold-Samsøe).

- Cambro-Ordocician Alum Shale Project (Københavns Universitet)

- Determination of the Field Acoustic Signature of Marine Seismic Array from New Field Measurements (Ødegaard & Danneskiold-Samsøe).

- Environmental Effect on Slow Straining of Marine Pipelines (Korrosionscentralen).

- General Update of Environmental Design Data for the Danish Offshore Sector (Dansk Hydraulisk Institut)

- Further Development of an Oceanographic Hindcast System Model (Dansk Hydraulisk Institut)

- Geochemical Study of Perminan and Jurassic Sediments in NW-Europe (Århus Universitet)

- Permian Carbonates Study (Danmarks Geologiske Undersøgelse)

- Regional Hydrocarbon Study (Danmarks Geologiske Undersøgelse)

Projekternes gennemførelse svarer til, at 15.600.000 kr. er disponeret ud af de samlede midler i 1. runde på ca. 17 mio. kr.

Med baggrund i 2. runde er nedenævnte projekter gennemført eller under gennemførelse

- Preproject: Danish Goods and Services (Liisberg, Århus)

- Basin Analysis of the Danish Central Graben (Århus Universitet, Københavns Universitet, Danmarks Geologiske Undersøgelse, DOPAS)

- Preproject - Field Installations (Denerco)

- Field Installations Projects (Denerco)

- Studies of Near Critical Hydrocarbon Fluids (Danmarks Tekniske Højskole)

- Stability of Pipelines (Dansk Hydraulisk Institut)

- Hydrodynamic Forces (Dansk Hydraulisk Institut)

- Radar Altimetry (Geodætisk Institut)

- Biostratigraphy and Organic Geochemistry of Mesozoic on Bornholm (Danmarks Geologiske Undersøgelse)

- Use of Biomarkers and Models in Prediction of Coastal Vulnerability (Vandkvalitetsinstituttet)

- Concrete Platforms Concepts (Denerco)

- High Pressure High Temperature Particle Transport (Danmarks Tekniske Højskole)

- Environmental Design Conditions (Dansk Hydraulisk Institut)

- Fluid Behavior Bulkphase Properties and Phase Equilibria for Miscible and Immiscible Oil Displacements Processes (Danmarks Tekniske Højskole)

- Pipe Flow of Oil with Wax, Water and Sand (Risø + LICconsult)

- Real Time Marine Seismic Quality Control System (Phase II) (Ødegaard & Danneskiold-Samsøe)

- Quality Control of Seismic Data (Ødegaard & Danneskiold-Samsøe)

- Computer Aided Design of Seismic Aquisition Parameters (Dancomp).

Herudover har 2. runde-koncessionshaverne forpligtet sig til at deltage i et større projekt under Skov- og Naturstyrelsen med 2,5 mio. kr.

Dette svarer til, at 2. runde-koncessionshaverne indtil nu har kommittet sig for ca. 32 ud af den samlede forpligtelse på ca. 45 mio. kr.

Der foregår i øjeblikket forhandlinger med olieselskaberne om igangsætning af projekter til en værdi af ca. 2 mio. kr.

I alt betyder dette, at ca. 49 mio. kr. ud af den samlede 1.- og 2.-rundeforpligtelse på ca. 62 mio. kr. må forventes at være disponeret ved udgangen af 1988.

I oktober 1987 afleverede det af energiministeren nedsatte Kulbrinteudvalg sin første rapport til ministeren - »Forskning og Erhvervsudvikling på kulbrinteområdet i Danmark«.

Rapportens indstillinger er under implementering, og Energistyrelsen har siden rapportens fremkomst vurderet projektansøgninger i lyset af de indsatsområder og intentioner, der er omtalt i denne rapport.

Spørgsmål 4

»Udvalget ønsker oplyst, om det efter ministerens vurdering har betydning for ansøgerne til 3. udbudsrunde, at det resterende ikke-koncessionsbelagte areal i blok 5603/28 nordøst for det foreløbigt afgrænsede Gert-område, friholdes fra det forestående udbud.«

Spørgsmål 5

»Udvalget ønsker oplyst, hvorfor DUC ikke er henvist til at søge på lige fod med andre.«

Svar

Da besvarelsen af de to spørgsmål hænger sammen, har jeg valgt at besvare dem under et.

I mit brev af 18. november 1988 oplyste jeg udvalget om de overvejelser, der ligger bag forslaget om ikke at udbyde restområdet i blok 5603/28, hvor Gert-feltet er beliggende. Det fremgår heraf, at baggrunden bl.a. er, at der er mulighed for, at Gert-feltet strækker sig ind i det pågældende område.

Muligheden for at kunne få del i et fund, der som Gert er erklæret kommercielt, må skønnes af interesse for mange olieselskaber og dermed også for mulige ansøgere i 3. runde. Energiministeriet har imidlertid ment, at denne interesse burde vige for hensynet til - i kraft af yderligere oplysninger om området - at sikre staten et bedre grundlag for en stillingtagen til, hvorledes området bør udnyttes.

Undergrundsloven giver mulighed for en bred vifte af løsningsmodeller, gående fra udbydelse i koncession til at området udnyttes af staten selv. Hvilken løsning der vil give den optimale udnyttelse af området kan der bedst tages stilling til, når der foreligger flere oplysninger om forholdene i området. Skulle nye oplysninger således vise, at der i givet fald ville blive tale om at give koncession til en del af et allerede gjort fund, vil det være naturligt, at de økonomiske vilkår justeres i forhold hertil.

Det skal i den forbindelse understreges, at Energiministeriet som grundlag for brevet af 18. november til udvalget har forudsat, at enhver udstedelse af koncession til det pågældende område kun vil kunne foretages efter forudgående forelæggelse for Folketingets Energipolitiske Udvalg.

Dette indebærer, at også en eventuel tildeling af området til DUC vil kræve forudgående forelæggelse for udvalget. Der kan således ikke i skrivelsen indfortolkes nogen hensigt om at give DUC en fortrinsstilling ved en stillingtagen til udnyttelsen af dette område.

Som det fremgår af skrivelsen, vil det ved en stillingtagen til spørgsmålet om udnyttelsen af det pågældende område være hensigtsmæssigt for staten at have så mange oplysninger som muligt om området, hvilket især vil fremkomme gennem DUC's igangværende arbejde med at forberede en udbygningsplan for Gert-forekomsten. Dette arbejde skal senest være afsluttet ved udgangen af 1990.

På denne baggrund har Energiministeriet ikke fundet det nødvendigt i skrivelsen af 18. november at tage stilling til, hvorledes en tildeling til sin tid mest hensigtsmæssigt kan foregå. Det vil imidlertid efter Energiministeriets opfattelse være naturligt, at tildeling af koncession til det pågældende område sker ved en - eventuelt særlig - udbudsrunde.

Det skal samtidig bemærkes, at DUC har forbeholdt sig at kræve en revision af feltafgrænsningen omkring Gert-feltet, således at den kommer til at omfatte den del af Gert-feltet, som måtte findes i det nævnte område. Det er Energiministeriets opfattelse, at DUC ikke har grundlag for et sådant krav. Samtidig vil det naturligvis kunne være mindre hensigtsmæssigt at lade 3. udbudsrunde omfatte et område, hvis status er omtvistet. Dette vil kunne undgås, såfremt en stillingtagen til udnyttelsen af området afventer yderligere oplysninger om Gert-forekomstens udstrækning.

På den anførte baggrund har Energiministeriet, som anført i skrivelsen af 18. november 1988, fundet det rigtigst at holde det pågældende område uden for udbuddet i 3. runde.

Jeg skal samtidig fremhæve, at jeg lægger meget vægt på, at der sikres bred enighed om vilkårene for 3. udbudsrunde og dennes omfang. Jeg vil derfor være parat til at drøfte andre løsninger, som giver mulighed for at tilgodese de hensyn, der ligger bag min skrivelse af 18. november 1988.

Jeg skal i den forbindelse pege på, at undergrundslovens regler om udbudsrunder indebærer, at Energiministeriet ikke er forpligtet til at tildele koncessioner på grundlag af de ansøgninger, der er indkommet. Det følger bl.a. heraf, at der efter et eventuelt udbud af det pågældende område i 3. runde vil være mulighed for i lyset af de ovennævnte hensyn at vurdere, hvorvidt det på det til den tid foreliggende oplysningsgrundlag vil være hensigtsmæssigt at tildele koncession på området eller at udskyde en disponering af området, indtil der foreliger yderligere oplysninger.

Spørgsmål 6

»Udvalget ønsker en redegørelse for DANOP's operatørskab i 1. og 2. udbudsrunde. Udvalget ønsker i den forbindelse ministerens vurdering af, i hvilken grad kravet om DANOP's operatørskab har hæmmet andre interesserede i at påtage sig efterforskningsarbejde.«

Svar

Dansk Operatørselskab I/S (DANOP) blev oprettet i sommeren 1985 i forbindelse med 2. udbudsrunde.

Der var således ingen DANOP-operatørselskaber i 1. udbudsrunde.

I 2. udbudsrunde fik DANOP 2 operatørskaber i forbindelse med Statoilkonsortiets tilladelser og 1 operatørskab for hydro-konsortiet. Af disse var der tale om 2 efterforskningsoperatørskaber - det ene i Centralgraven og det andet på land. Herudover fik DANOP option på at indtræde i en anden af henholdsvis Hydro-konsortiets og Statoil-konsortiets tilladelser, såfremt efterforskningen på de 2 første (offshore-) tilladelser ikke resulterede i kommercielle fund.

DANOP fik ikke operatørskaber i forbindelse med de to øvrige 2. rundekonsortiets tilladelser. (Amoco- og Agip-konsortierne).

Foruden de nævnte 4 konsortier, som fik tildelt koncessioner i 2. runde, var der ansøgninger, som af forskellige grunde ikke kunne imødekommes. Det er imidletid Energiministeriets opfattelse, at dette skyldes andre årsager end ministeriets operatørpolitik.

Hvorvidt andre olieselskaber i 2. runde afholdt sig fra overhovedet at søge på grund af operatørpolitikken, er vanskeligt at sige. Energiministeriet har ikke været vidende om sådanne tilfælde, uanset at man i øvrigt har fået indtryk af, at det af selskaberne opfattes som ganske byrdefuldt at skulle inddrage DANOP som operatør.

Det er efter Energiministeriets skøn i første række den samlede virkning af vilkårene, hvori operatørspørgsmål indgår som eet blandt flere elementer, der vurderes af selskaberne, når de skal stilling til at ansøge i en runde. For de af selskaberne, der som oftest selv er operatører, kan operatørpolitikken vurderes som et element, der spiller en særlig vigtig rolle og derfor kan føre til en mindsket interesse for at efterforske i Danmark fra disse selskabers side.

Med hensyn til 3. udbudsrunde har de umiddelbare reaktioner fra operatørselskaberne understreget indtrykket af, at den foreslåede operatørpolitik opfattes som byrdefuld for denne kategori af olieselskaber.

Spørgsmål 7

»Udvalget ønsker oplyst, hvorvidt Rådsdirektivet om fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand, energi og transport samt telekommunikation får nogen betydning for 3. udbudsrunde.«

Svar

Som led i gennemførelsen af det indre marked har EF-Kommissionen fremsat forslag til Rådets direktiver om fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand, energi og transport samt telekommumikation. Der er tale om et forslag omfattende de tre førstnævnte områder og et andet omfattende telekommunikation.

Energiområdet er undtaget fra de gældende direktiver om offenlige indkøb og om offentlige bygge- og anlægskontrakter.

Formålet med direktivforslaget for så vidt angår vand, energi og transport er at sikre åbent udbud af bygge- og anlægskontrakter, samt af kontrakter om indkøb af varer m.v. og at sikre fri konkurrence mellem tilbudsgivere fra alle EF-lande på disse områder.

Såfremt forslaget gennemføres i sin nuværende udformning, vil det for så vidt angår olie/gas-virksomheden komme til at gælde for alle rettighedshavere, såvel i 1. og 2. runde som i 3. runde samt DUC. Forslaget tilsigter imidlertid alene at regulere disse virksomheders fremgangsmåde ved bygge- og anlægskontrakter og indkøb i forbindelse med aktiviteterne.

Det følger heraf, at medlemsstaternes tildeling af koncessioner ikke er omfattet af forslaget, idet der ikke i den forbindelse er tale om indgåelse af en bygge- og anlægskontrakt eller om et offentligt indkøb (jf. forslagets artikel 1), men derimod om tildeling af en tilladelse til at efterforske og udvinde kulbrinter på et nærmere defineret område. Forslaget har således ikke betydning for medlemsstaternes udbudspolitik og de vilkår, hvorpå udbudsrunder gennemføres.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at Energiministeriet i øjeblikket gennemfører en nøjere gennemgang og vurdering af forslaget, og at resultaterne heraf vil indgå i regeringens samlede stillingtagen til forslaget.

Samrådsspørgsmål A

A. Udvalget ønsker en uddybende besvarelse af spørgsmål 4 og 5, jf. bil. 12.

Ingen

Nr BR 2

Beretning over den af energiministeren den 26. oktober 1988 til Det Energipolitiske Udvalg afgivne redegørelse i henhold til § 12, stk. 2, i lov nr. 293 af 10. juni 1981 om anvendelse af Danmarks undergrund (3. udbudsrunde)

Nr B 2 1988-89, 1. samling

Afgivet af Det Energipolitiske Udvalg

Afgivet: 19881206