Legislator Case Law & Legislation
19881DA00080 DK

1988 BTB 80 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OMFINANSIERING AF REALKREDITLÅN M.V. NR B 80 1988-89, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over beslutningsforslag 1988 80 Valid

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har

herunder stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har

besvaret skriftligt.

Et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse ved 2. (sidste) behandling.

Mindretallet bemærker, at beslutningsforslaget sammen med beslutningsforslag nr. B 79 om tvangsauktioner skal ses som en række anvisninger til regeringen på muligheder for at mindske antallet af tvangsauktioner. Derudover ønskes mulighed for at smidiggøre forløbet af tvangsauktioner, ligesom eftervirkningerne ønskes mindsket.

Beslutningsforslagene berører en række løsningsmuligheder. Regeringen opfordres til at tage initiativer, som vil kunne forberedes gennem de kommende måneder, således at Folketinget kan tage relevante initiativer for at mindske antallet og følgerne af tvangsauktioner.

Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling.

Dette mindretal har noteret sig, at boligministeren over for udvalget har tilkendegivet, at man fra regeringens side er indstillet på at se på problemet med det stigende antal tvangsauktioner med henblik på at finde en løsning, der kan vende den aktuelle udvikling, især for de husejere, der uden egen skyld er kommet i en vanskelig økonomisk situation.

En afgørelse af, hvilke forholdsregler det i den forbindelse vil være hensigtsmæssigt at træffe - eksempelvis ændrede bestemmelser om gældssanering, øgede muligheder for omlægning af lån og for personlig vejledning og rådgivning om afvikling af ydede lån samt effektivisering af ejendomsomsætning - vil imidlertid forudsætte en nærmere drøftelse med bl.a. realkreditinstitutterne og ejendomsformidlerne. Sådanne drøftelser har boligministeren allerede taget initiativ til, og man er på denne baggrund i gang med en vurdering af situationen på ejendomsmarkedet og mulighederne for at afhjælpe og ikke mindst forebygge fremtidige problemer.

Boligministeren finder, at man bør afvente resultaterne af disse analyser og vurderinger, der forventes tilendebragt inden udgangen af august 1989, med henblik på lovgivningsinitiativer i begyndelsen af det nye folketingsår.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) finder problemerne omkring det stadig stigende antal tvangsauktioner så store og alvorlige, at der meget hurtigt må gøres noget virkelig effektivt fra Folketingets side. Resultatet af de undersøgelser og udredninger, der i øjeblikket finder sted, kan virke som inspirationskilde, men må ikke forhindre, at der virkelig sker noget.

Fremskridtspartiet er enigt i at opfordre regeringen til snarest muligt at fremsætte forslag til lovgivning, der kan imødegå de alvorlige problemer for familier i dyrt finansierede ejerboliger, der er erhvervet i de seneste år.

Da dette er forslagets eneste reelle indhold, indstiller mindretallet beslutningsforslaget til vedtagelse ved 2. (sidste) behandling.

Et fjerde mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til beslutningsforslaget ved 2. (sidste) behandling.

Et femte mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) vil ligeledes redegøre for sin stilling til beslutningsforslaget ved 2. (sidste) behandling.

Lizzie Lichtenberg (KF) Merete Aarup (KF) Pernille Sams (KF) Mejdahl (V) nfmd. Traberg Smidt (V) Kirsten Jacobsen (FP) Jørgen Estrup (RV) Bente Juncker (CD) Lysholm Christensen (KRF) Svend Andersen (S) Baadsgaard (S) fmd. Pia Gjellerup (S) Torben Lund (S) Lissa Mathiasen (S) Holger K. Nielsen (SF) Bjørn Poulsen (SF) Pelle Voigt (SF)

Betænkning over beslutningsforslag 1988 80 Valid

Nr BTB 80

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om omfinansiering af realkreditlån m.v.

Nr B 80 1988-89, 1. samling

Afgivet af Boligudvalget

Afgivet: 19890530

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →