1988 BTB 45 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM PRÆMIERING AF OPSPARING NR B 45 1988-89, 1. SAMLING

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 1

En udførlig analyse og kommentarer udbedes vedrørende forslagets sandsynlige direkte og afledede provenuvirkninger.

Spørgsmål 2

Hvilke skøn kan ministeren finde vedrørende det maksimale provenutab som følge af forslaget?

Svar

Beslutningsforslaget går ud på at fremme den private opsparing ved en præmieringsordning. Præmieringen skal ifølge forslaget ske ved at give den enkelte skatteyder mulighed for at fratrække indskud på opsparingskonti i den skattepligtige indkomst, såfremt opsparingen modsvares af en indkomststigning. Fradraget udgør 20 pct. af det opsparede beløb, dog højst 15.000 kr., og skal bindes i mindst 3 år.

Provenutabet ved forslaget afhænger af, hvor mange skatteydere der i givet fald vil udnytte ordningen og med hvilke opsparingsbeløb. Det er ikke muligt at skønne over dette omfang på grund af manglende erfaringsmateriale og dermed heller ikke over størrelsen af provenutabet.

Det er imidlertid givet, at der vil være store kontrolproblemer forbundet med forslaget. Det gælder såvel afgørelsen af, hvornår opsparingen sker ud af en indkomststigning, som afgørelsen af, om opsparingen er lånefinansieret. Det vil være overordentlig vanskeligt at opbygge et system, der kan sikre, at disse betingelser er opfyldt. Dertil kommer, at det er meget svært at vurdere, hvorvidt fradragsordningen vil føre til en forøgelse af nettoopsparingen. En del skatteydere vil formentlig udnytte fradragsmuligheden uden af den grund at øge deres opsparing, og disse skatteydere vil alt andet lige få øget deres disponible indkomst og får dermed mulighed for at øge deres forbrug. I modsætning til hensigten vil forslaget derfor kunne påvirke betalingsbalancen negativt.

Endelig vil præmiering ved fradrag i den skattepligtige indkomst stride mod principperne i skattereformen, der bl.a. gik ud på at foretage en fradragssanering.

Selv om sigtet med forslaget er det rigtige, er fremgangsmåden ikke hensigtsmæssig. Det særlige opsparingsudvalg, som regeringen har nedsat, analyserer i øjeblikket forskellige muligheder for at fremme den private opsparing. Det er regeringens opfattelse, at opsparingsfremmende tiltag bør afvente udvalgets rapport.

Spørgsmål 3

Hvilke erfaringer har skatteadministrationen gjort vedrørende de sidste 35 års ordninger med skattepræmieret opsparing?

Svar

Der har gennem de sidste 35-40 år været foretaget flere undersøgelser i relation til præmiering af opsparing. Som eksempler kan nævnes en betænkning fra 1952 om skattelettelse for privat opsparing og betænkning nr. 378 fra 1964 om skattebegunstigelse for opsparing.

Der har også været lovgivet om emnet. Det kan således nævnes, at den førstnævnte betænkning resulterede i vedtagelsen af lov nr. 294 af 29. september 1954 om præmiering af opsparing, der pr. 1. januar 1959 afløstes af en mere permanent opsparingsfremmende lovgivning - reglerne om kapitalbindingskonti i afsnit II i renteforsikringsloven (lov nr. 150 af 2. august 1958). I 1966 blev reglerne om kapitalbindingskonti udskilt fra renteforsikringsloven for allerede i 1967 at blive helt ophævet.

Omtales i denne forbindelse bør også dels lov nr. 168 af 7. juni 1958 om en opsparingsordning for unge forsørgere, der blev ophævet i 1961, dels lov nr. 372 af 1. december 1962 om skattelettelse for visse indskud m.v. Sidstnævnte lov blev ophævet i 1965 som følge af vedtagelsen af etableringskontoloven og ændringer i renteforsikringsloven.

Endelig skal lov nr. 237 af 7. juni 1968 om opsparingspræmiering nævnes.

På baggrund af oplysninger hentet i Statistiske Efterretninger vedlægges en oversigt over anvendelsen af henholdsvis 1954-loven og kapitalbindingsordningen.

Som jeg gav udtryk for under 1. behandling af beslutningsforslaget, er det imidlertid min opfattelse, at man bør afvente udfaldet af det arbejde, som det nedsatte embedsmandsudvalg vedrørende eventuelle opsparingsfremmende foranstaltninger kommer med, inden der tages stilling til, om og i givet fald hvilken opsparingsordning der vil være at foretrække.

I: Præmiering af opsparing

--------------------------------------------------------------------- Antal skatteydere Disse Samlet godkendt Samlet med godkendt skatteyderes opsparingsbeløb præmiebeløb opsparing samlede ansatte indkomst --------------------------------------------------------------------- 1956/57 51.064 511.200 78.800 11.800 1957/58 52.710 543.124 82.020 12.303 1958/59 58.676 604.238 93.684 14.070 1959/60 66.992 700.503 108.444 16.270 1960/61 217 3.261 258 38 ---------------------------------------------------------------------

II: Kapitalbindingskonti

Antal konti pr. Samlet indestående pr. --------------------------------------------------------------------- 31.1.63 589.399 414.422 31.1.64 813.481 626.749 31.1.65 974.473 804.802 31.1.66 1.262.514 1.530.699 31.1.67 1.543.308 2.312.914

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har

herunder stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har

besvaret skriftligt. Nogle af disse spørgsmål og ministerens

besvarelse heraf er optrykt i et bilag til denne betænkning.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer) beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling.

Et mindretal inden for flertallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) gør opmærksom på, at når Hansen sparer nogle penge op, bliver disse udlånt til Jensen, der så kan udvide sit forbrug. Centrum-Demokraternes forslag går derfor kun ud på at flytte forbrugsmuligheden fra Hansen til Jensen i første omgang og derefter - når tilbagebetaling finder sted - fra Jensen til Hansen. Det er forkasteligt at benytte de tvangsudskrevne skattemidler fra Svendsen, Petersen og Sørensen på at betale til de nævnte transaktioner mellem Hansen og Jensen. Allerede som følge heraf er det et rigtig dårligt forslag, Centrum-Demokraterne har fremsat.

Dertil kommer så, at der diskrimineres mod dem, der har indtægtsfald, måske på grund af sygdom, konjunkturnedgang eller andet, der bestemt ikke kan begrunde, at de skal behandles dårligere end andre. Derimod begunstiges de, der på papiret har indtægtsfremgang - måske på grund af deres afskrivningspolitik eller andre årsager, som der ingen anledning er til at præmiere.

Der henvises derudover til de som bilag optrykte svar fra skatteministeren på udvalgets spørgsmål nr. 1-3.

Et mindretal (Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Aagaard (KF) Else Theill Sørensen (KF) Pernille Sams (KF) Svend Heiselberg (V) nfmd. Skrumsager Skau (V) Glistrup (FP) Elisabeth Arnold (RV) Bente Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helen Beim (S) Erling Christensen (S) Pia Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Henning Nielsen (S) Stavad (S) fmd. Bjørn Poulsen (SF) Jens Thoft (SF)

Ingen

Nr BTB 45

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om præmiering af opsparing

Nr B 45 1988-89, 1. samling

Afgivet af Skatte- og Afgiftsudvalget

Afgivet: 19890511