Legislator Case Law & Legislation
19881DA00035 DK

1988 BTB 35 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM UDARBEJDELSE AF EN HVIDBOG OM DANMARK OG EF'S INDRE MARKED NR B 35 1988-89, 1. SAMLING

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Betænkning over beslutningsforslag 1988 35 Valid

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til udenrigsministeren samt dennes svar herpå

Spørgsmål

Regeringen bedes opstille en liste over de problemstillinger vedrørende Danmark og EF's indre marked (de 10 vigtigste), som den anser for væsentligt at få undersøgt og belyst i en samlet form.

Svar

Regeringen finder, at en belysning som den, der refereres til i spørgsmålet, sker dels i forbindelse med regeringens informationskampagne om det indre marked, dels i forbindelse med behandlingen af sager i Folketingets Markedsudvalg, herunder proceduren vedrørende forslag inden for det indre marked, jf. § 7 i Folketingets Markedsudvalgs beretning af 14. november 1986, hvorefter visse forslag gøres til genstand for behandling i folketingssalen, svarende til førstebehandling af lovforslag.

Betænkning over beslutningsforslag 1988 35 Valid

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i underudvalget og i

hele udvalget i nogle møder og har herunder stillet et spørgmsål til

udenrigsministeren, som denne har besvaret skriftligt. Udvalgets

spørgsmål og ministerens besvarelse heraf er optrykt som bilag til

betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det Konservative Folkepartis, Venstres, Fremskridtspartiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) forslaget til forkastelse.

Et mindretal (Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller forslaget til vedtagelse uændret.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller forslaget til vedtagelse uændret, idet det ønsker at udtale følgende

Efter mindretallets opfattelse bruges og især misbruges henvisninger til EF's indre marked til megen usaglig information. Specielt har en række erhvervsorganisationer og borgerlige politikere benyttet EF's indre marked til at begrunde deres egne, borgerlige synspunkter.

At uafhængige undersøgelser - på linje med dem, SF har ønsket med dette forslag - betyder en højnelse af debatniveauet, viser de økonomiske vismænds redegørelse om EF's indre marked. Her hæfter mindretallet sig bl.a. ved

- EF-Kommissionens skøn over vækstgevinsten ved realiseringen af det indre marked er klart overvurderet. Der vil komme en beskeden stigning i den økonomske aktivitet, men i Danmark kan aktiviteten lige så godt falde som stige.

- EF tvinger ikke Danmark til at sænke indkomstbeskatningen, som ikke er højere i Danmark end i flere andre EF-lande.

- Skattetrykket i Danmark er ikke højere end i flere andre lande.

- Forudsætningen for at opretholde de nuværende punktafgifter er, at grænsen opretholdes.

Der er i Danmark stadig et voldsomt behov for at få yderligere information og forskellige, mere uafhængige vurderinger end den information, regeringen giver.

I den forbindelse undrer mindretallet sig over, at regeringen tillader sig at svare så hovent, som det fremgår af optrykte svar til udvalget.

SF har i udvalget og i det af Markedsudvalget nedsatte underudvalg arbejdet hårdt på at skaffe flertal ved at ændre i selve konstruktionen i forslaget og har foreslået nye modeller for at nå de samme mål. Derfor er mindretallet også skuffet over, at det ikke har været muligt at skaffe større tilslutning til hvidbogsideen, der fra starten blev modtaget meget positivt i fagbevægelsen, i andre politiske partier og i nogle erhvervsorganisationer.

Grove (KF) fmd. Flemming Hansen (KF) Jette Thomsen (KF) Kent Kirk (KF) Bjørn Elmquist (V) Niels Anker Kofoed (V) Annette Just (FP) Larsen-Ledet (RV) Duetoft (CD) Svend Andersen (S) Risgaard Knudsen (S) Ivar Nørgaard (S) nfmd. Arne Jensen (S) Birte Weiss (S) Bjørn Westh (S) Gade (SF) Holger K. Nielsen (SF)

Betænkning over beslutningsforslag 1988 35 Valid

Nr BTB 35

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af en hvidbog om Danmark og EF's indre marked

Nr B 35 1988-89, 1. samling

Afgivet af Markedsudvalget

Afgivet: 19890526

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →