1988 BSF 84 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN HANDLINGSPLAN FOR DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER OG FORSKNINGEN

Bilag 1

Fordelingen af optagne og afviste ved de videregående uddannelser i 1988 Optagne Afviste Ledige pladser Tekniske uddannelser: Datateknik, Odense Universitet 50 0 0 Civilingeniøruddannelsen, DTH 974 4 0 Tek-nat-uddannelser, AUC 606 17 0 Akademiingeniøruddannelsen, DIA 562 13 0 Teknika 2.038 146 220 Arkitektskolerne 280 399 0 ---------------------------------------------------------------- Tekniske uddannelser i alt 4.510 579 220 Naturvidenskabelige uddannelser: Universiteterne og RUC 2.556 222 0 Landbohøjskolen 434 29 0 ---------------------------------------------------------------- Naturvidenskabelige uddannelser i alt 2.990 251 0 Samfundsvidenskabelige uddannelser: Jura 1.143 534 0 Cand.oecon. og polit. 774 96 0 Psykologi 259 352 0 Andre universitetsuddannelser (* 1) 1.352 529 0 HA 1.858 297 10 Kombinationsudd. med erhvervsøkonomi 1.159 223 35 De sociale højskoler 359 343 0 ---------------------------------------------------------------- Samfundsvidenskabelige uddannelser i alt 6.904 2.374 45 Sundhedsuddannelser: Lægeuddannelsen 626 188 0 Kiropraktor (forkursus) 44 19 0 Dyrlægeuddannelsen 126 63 0 Tandlægeuddannelsen 145 87 0 Farmaceutisk Højskole 196 66 0 Ergoterapeutskolerne 195 132 0 Fysioterapeutskolerne 241 494 0 Jordemoderskolerne 45 281 0 Sygeplejeskolerne 2.113 1.272 75 Radiografskolerne 50 30 0 ---------------------------------------------------------------- Sundhedsuddannelser i alt 3.781 2.632 75 Humanistiske uddannelser: Humaniora på KU, ÅU, OU, RUC, AUC 1.738 1.152 0 Teologi 402 22 0 Erhvervssprog, erhvervsøkonomi (OU) 120 51 0 Korrespondentuddannelsen 1.404 238 220 Journalisthøjskolen 99 553 0 Biblioteksskolen 216 25 0 Døvetolkeuddannelsen 26 35 0 ---------------------------------------------------------------- Humanistiske uddannelser i alt 4.005 2.076 220 Pædagogiske uddannelser: Folkeskolelærerseminarierne 1.656 883 5 Børnehave- og fritidspædagogseminarier 1.823 647 0 Socialpædagogiske seminarier 1.385 1.042 0 Husholdningsseminarier 78 0 45 ---------------------------------------------------------------- Pædagogiske uddannelser i alt 4.942 2.572 50 Handelsskoler: Højere handelseksamen, HHX 1.871 2.381 11 ---------------------------------------------------------------- I alt ca. 29.000 12.865 621 -----------------------------------------------------------------

(* 1) Inkl. HA på AUC.

Bilag 2

Anm.: Fremskrivningernes forudsætninger

Alternativ 1: Faldende dødelighed for personer over 60 år, konstant dødelighed for alle andre. Stigende fertilitet de første 7 år, derefter konstant fertilitet.

Beregning 1: Flyttemønster som i perioden 1984-87.

Fremskreven befolkning 1988 (alt.1, ber. 1) i hele landet, efter alder; ID

--------------------------------------------------------------------- 18 år 19 år 20 år 21 år 22 år 23 år 18-23 år --------------------------------------------------------------------- 1989 71.805 71.883 75.130 81.776 88.469 85.800 474.863 1990 75.820 71.616 72.168 75.346 81.960 88.637 465.547 1991 76.144 75.628 71.902 72.387 75.534 82.132 453.727 1992 72.611 75.951 75.911 72.121 72.576 75.712 444.882 1993 72.349 72.420 76.235 76.127 72.310 72.756 442.197 1994 73.306 72.124 72.654 76.397 76.264 72.446 443.191 1995 66.792 73.045 72.306 72.764 76.484 76.354 437.745 1996 63.398 66.499 73.175 72.361 72.806 76.529 424.768 1997 63.521 63.072 66.583 73.175 72.353 72.809 411.513 1998 60.798 63.162 63.106 66.533 73.118 72.312 399.029 1999 58.808 60.440 63.195 63.059 66.481 73.077 385.060 2000 54.709 58.451 60.476 63.148 63.009 66.444 366.237 2001 54.481 54.357 58.488 60.430 63.098 62.974 353.828 2002 52.638 54.127 54.396 58.445 60.383 63.063 343.052 2003 53.640 52.286 54.168 54.356 58.398 60.350 333.198 2004 55.620 53.287 52.328 54.126 54.311 58.367 328.039 2005 56.986 55.265 53.328 52.288 54.083 54.284 326.234 ---------------------------------------------------------------------

Anm.: Fremskrivningernes forudsætninger

Alternativ 1: Faldende dødelighed for personer over 60 år, konstant dødelighed for alle andre. Stigende fertilitet de første 7 år, derefter konstant fertilitet.

Beregning 1: Flyttemønster som i perioden 1984-87.

Fremskreven befolkning 1988 (alt.1, ber. 1) i hele landet, efter alder; ID.

Procentfordeling efter tid (1989 = 100,0)

--------------------------------------------------------------------- 18 år 19 år 20 år 21 år 22 år 23 år 18-23 år --------------------------------------------------------------------- 1989 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 1990 105,6 99,6 96,1 92,1 92,6 103,3 98,0 1991 106,0 105,2 95,7 88,5 85,4 95,7 95,5 1992 101,1 105,7 101,0 88,2 82,0 88,2 93,7 1993 100,8 100,7 101,5 93,1 81,7 84,8 93,1 1994 102,1 100,3 96,7 93,4 86,2 84,4 93,3 1995 93,0 101,6 96,2 89,0 86,5 89,0 92,2 1996 88,3 92,5 97,4 88,5 82,3 89,2 89,5 1997 88,5 87,7 88,6 89,5 81,8 84,9 86,7 1998 84,7 87,9 84,0 81,4 82,6 84,3 84,0 1999 81,9 84,1 84,1 77,1 75,1 85,2 81,1 2000 76,2 81,3 80,5 77,2 71,2 77,4 77,1 2001 75,9 75,6 77,8 73,9 71,3 73,4 74,5 2002 73,3 75,3 72,4 71,5 68,3 73,5 72,2 2003 74,7 72,7 72,1 66,5 66,0 70,3 70,2 2004 77,5 74,1 69,6 66,2 61,4 68,0 69,1 2005 79,4 76,9 71,0 63,9 61,1 63,3 68,7 ---------------------------------------------------------------------

Folketinget opfordrer undervisnings- og forskningsministeren til

inden den 1. juli 1989 at fremlægge en handlingsplan for de

videregående uddannelser og forskningen for Folketinget.

Handlingsplanen skal

1) Sikre, at adgangsbegrænsningen til de videregående uddannelser kan afvikles over en kort årrække.

2) Sikre det faglige indhold og kvaliteten i de videregående uddannelser.

3) Sikre en bedre ressourceudnyttelse inden for de videregående uddannelser, både hvad angår forskellige administrative procedurer, eksamensafvikling og lokaleudnyttelse.

4) Sikre styrkelse af grundforskningen som forudsætning for kvalificeret undervisning på et højt niveau og som en forudsætning for den anvendelsesorienterede og erhvervsmæssige forskning.

5) Sikre, at der i alle studier indbygges et obligatorisk udlandsophold som led i uddannelsen.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Forslagsstillerne ser den danske uddannelsespolitik i meget tæt sammenhæng med såvel erhvervs- som arbejdsmarkedspolitikken, den er en hjørnesten i Danmarks muligheder for at igangsætte en positiv omstillings- og fornyelsesproces. Uddannelse er ikke at betragte som en »omkostning«, men som en investering i fremtiden, både for den enkelte og for samfundet.

Forskning og uddannelse er altafgørende for den danske samfundsudvikling og erhvervslivets chancer for at klare sig i den internationale konkurrence både globalt og ved etableringen af EF's indre marked i 1992.

Det er et urimeligt spild af menneskelige ressourcer, at knap hver tredje ansøger til en videregående uddannelse afvises. Adgangsbegrænsningen er en forældet og urimelig sortering af de unge.

Udgangspunktet for adgangen til de videregående uddannelser bør ikke være en sortering efter studentereksamenskarakter, men afgøres af, hvorvidt den unge er studieegnet og har bestået eller ikke bestået en studentereksamen/hf eller anden adgangsgivende eksamen, et krav, der ved relevante uddannelser kan suppleres med krav om bestemte fagkombinationer og niveauer.

Der bør derfor ske en omlægning af uddannelsessystemet, som sikrer fri adgang til de videregående uddannelser. Omlægningen af uddannelserne må medføre, at de videregående uddannelser får et bredere indhold og dermed bliver mindre fagspecialiserede.

Det må herefter være op til den enkelte at vælge, hvilken uddannelse vedkommende ønsker at starte på. De unge skal før valget af uddannelse sikres en grundig og kvalificeret vejledning, der blandt andet skal indeholde oplysning om beskæftigelsesmulighederne inden for den enkelte uddannelse.

Der skal i forbindelse med afviklingen af adgangsbegrænsningen ske en særlig vejledningsindsats over for kvindelige ansøgere til en videregående uddannelse. Undersøgelser viser, at tre ud af fire afviste til en videregående uddannelse er kvinder. Der bør derfor iværksættes en særlig indsats over for dem.

En naturlig konsekvens af omlægningen vil være, at det danske uddannelsesniveau stiger væsentligt samtidig med, at erhvervslivet sikres en fleksibel og veluddannet arbejdskraft.

Afskaffelsen af adgangsbegrænsningen vil betyde en merudgift på ca. 700 mio. kr. til undervisning og uddannelsesstøtte. Hertil kommer en merudgift til forskning på 150 mio. kr. i forbindelse med meroptaget på universiteter og højere læreanstalter. Denne udgift vil kunne finansieres gennem en ressourceomlægning, der opnås ved overflytning af ressourcerne fra passive dagpenge til aktive uddannelsespladser.

Undervisnings- og forskningsministeren har i et svar til Folketingets Uddannelsesudvalg oplyst, at de afviste unge i stedet for uddannelse finder følgende alternativ beskæftigelse: 62,4 pct. får erhvervsarbejde, 7,1 pct. kommer på arbejdsløshedsdagpenge og 11,1 pct. får bistandshjælp.

Der vil i kraft af fri adgang til uddannelserne på kort sigt ske besparelser ved ledige arbejdspladser, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp. I en periode med stor arbejdsløshed må det antages, at de arbejdspladser, de afviste ansøgere optager, vil blive overtaget af arbejdsløse. Samfundet vil dermed, ved 12.800 afviste, spare omkring 1,3 mia. kr. i passiv støtte mod 900 mio. kr. i aktiv støtte til afskaffelse af adgangsbegrænsningen.

Afskaffelse af adgangsbegrænsningen over en kort årrække må således anses for at være en udgiftsneutral foranstaltning.

Merbevillingerne til sikring af udvidet adgang til videregående uddannelser nu vil i øvrigt kunne modsvares af besparelser, når de mindre ungdomsårgange når frem til det videregående uddannelsessystem. Allerede fra 1990 er antallet af unge mellem 18 og 23 år faldende. Denne udvikling fortsætter de næste mange år.

På lang sigt vil den fri adgang og omlægningen af de videregående uddannelser samtidig være en væsentlig og nødvendig investering i Danmarks fremtid.

Ved omlægningen af de videregående uddannelser er det vigtigt at sikre en styrkelse af forskningen på universiteter og højere læreanstalter.

En stærk grundforskning er en forudsætning for en kvalificeret undervisning på højt niveau og for den anvendte forskning og den teknologiske udvikling. Uden en alsidig grundforskning af høj kvalitet på universiteter og højere læreanstalter vil Danmark sakke agterud og forskeruddannelsen forringes. Den borgerlige regering har fejlreageret over for denne udfordring.

Konsekvensen af de senere års nedskæringer i den offentlige grundforskning har været

- Problemer med at fastholde basisbevillinger til egentlige basale forskningsformål.

- Øget tidsforbrug for forskerne til udarbejdelse af ansøgninger og ekstern afrapportering.

- Problemer med at sikre kontinuitet i den langsigtede videnopbygning.

- Problemer med at rekruttere og fastholde forskere på de videregående uddannelser.

- Problemer med centralisering af forskningen.

- Demoralisering af universiteters og læreanstalters forskningsmiljøer.

Forslagsstillerne opfordrer til, at den førte politik ændres til

- Genopretning af forskningsbevillingerne til de enkelte universiteter og højere læreanstalter.

- Øget antal forskningsstipendiater og ledsagende bevillinger til laboranthjælp, materialer etc.

- Stigning i bevillingerne til forskningsrådene og omlægning af bevillingspraksis til større og flerårige projektbevillinger.

- Stimulering til øget koordinering af samarbejde mellem eksisterende forskningsinstitutioner.

Undervisnings- og forskningsministerens bidrag til en løsning af problemerne har hidtil været beskedent.

Forslagsstillerne ønsker derfor udarbejdet en handlingsplan for de videregående uddannelser, der kan medvirke til en sammenhængende og holdbar politik over for de videregående uddannelser.

Bemærkninger til de enkelte punkter

ad 1) Afvikling af adgangsbegrænsningen til de videregående uddannelser

I 1988 søgte 12.800 unge forgæves om en plads på en videregående uddannelse. Tallet har været stigende, siden totaldimensioneringen blev indført i 1977. Mange af de unge, der hvert år afvises, finder heldigvis andre uddannelser eller kommer i beskæftigelse.

Der er imidlertid en del unge, der tabes som følge af, at de ikke kommer i gang med en uddannelse. Bl.a. er der mange, som på forhånd opgiver at søge og derfor slet ikke er med i de 12.800.

Der er endvidere en del unge, som godt nok finder beskæftigelse, men i jobfunktioner, som på ingen måde kan blive en livsstilling for dem. Denne type unge, som aldrig opnår en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, viser sig dels i det sociale system, dels i deres søgen efter uddannelsespladser. Deres chancer her er normalt ikke store, bl.a. fordi de har en række sociale forpligtelser.

En tilgangsdimensionering på grundlag af prognoser for beskæftigelse i fremtiden er overordentlig svær at realisere. Dels varer det adskillige år, før de studenter, der optages i 1989, kommer ud på arbejdsmarkedet, dels har det i de senere år vist sig, at kandidaterne i stærkt stigende omfang finder beskæftigelse uden for de traditionelle områder, en udvikling, som må anses for at være accelererende de kommende år, bl.a. som konsekvens af de nye kombinationsuddannelser.

På den baggrund finder forslagsstillerne, at der bør lægges større vægt på de uddannelsessøgendes egne ønsker med henblik på valg af studium. Forslagsstillerne er også af den opfattelse, at der på denne måde vil kunne opnås et formindsket frafald, færre omvalg og kortere gennemførelsestider.

Forslagsstillerne ønsker, at handlingsplanen skal indeholde et forslag til afvikling af adgangsbegrænsningen. Afviklingen skal ske i løbet af maksimalt 3 år og finansieres gennem besparelser på arbejdsløshedsdagpenge og socialområdet.

Forslagsstillerne finder, at en løsning af problemerne på de videregående uddannelser er presserende. Uden en bevidst og effektiv satsning på uddannelse og forskning får Danmark ikke løst sine helt grundlæggende omstillings- og fornyelsesproblemer.

ad 2) Sammenhæng mellem undervisning og forskning

For forslagsstillerne er det et grundlæggende princip at fastholde sammenhængen mellem forskning og undervisning. Det skaber et aktuelt undervisningsindhold samt et dynamisk og kritisk forskningsmiljø. Med samme baggrund er vi gået ind for at øge vejledningsforpligtelsen på sektorforskningsinstitutionerne.

Forskningsresultaternes overføring til de studerende kan kun ske, såfremt to forhold er opfyldt: De ansatte ved de videregående uddannelser skal have tid til at forske, og de skal være i stand til at formidle forskningsresultaterne til de studerende.

Et konkret problem i forbindelse med undervisningens kvalitet er undervisernes pædagogiske kvalifikationer.

I modsætning til alle andre dele af uddannelsessystemet eksisterer der ingen direkte pædagogisk tradition på de videregående uddannelser.

Et af problemerne er, at undervisning ikke er meritgivende. Derfor er det nødvendigt, hvis man skal løse de pædagogiske problemer, at skabe grundlag for bedre motivation til at undervise. Og her bliver det nødvendigt at finde en metode og arbejdsform, der sikrer, at underviserne både sikres mulighed for forskning og undervisning.

Undervisernes ofte manglende pædagogiske kvalifikationer er en væsentlig årsag til det store frafald ved de videregående uddannelser. Handlingsplanen bør derfor indeholde et forslag til forbedring af de pædagogiske kvalifikationer hos underviserne ved de videregående uddannelser, f.eks. i form af pædagogisk efteruddannelse af lærerne.

ad 3) Bedre ressourceudnyttelse

Styrelsesloven for de højere uddannelsesinstitutioner er gennem de seneste år blevet skydeskive for en ideologisk betinget kritik af styringssystemet ved uddannelsesinstitutionerne. Der er anvendt mange indgangsveje som forsøg på at angribe demokratimodellen på institutionerne.

Forslagsstillerne vil ikke afvise, at en lang række administrative og styringsmæssige procedurer som f.eks. en ansættelsesprocedure eller en faglig bedømmelse i dag virker hæmmende for større effektivitet og dynamik i systemet. Disse forhold kan dog ikke begrundes alene i styrelsesloven.

Problemerne kan løses ved at opstille nye regler for ansættelsesprocedurer og en sanering af kompetencefordelingen mellem den valgte/ansatte ledelse og de styrende organer på de enkelte institutioner. Forslagsstillerne ser gerne forsøg med styrelsesloven, hvis grupperne i konsistorium ønsker en åremålsbestemt forsøgsperiode, men vi har intet ønske om en revision af styrelsesloven, som kun har til formål at reducere de studerendes og det teknisk-administrative personales indflydelse i de styrende organer.

I handlingsplanen bør der være overvejelser om metoder til, hvordan en ændret undervisningstilrettelæggelse med f.eks. længere semestre og kortere eksamensperioder kan sikre en bedre udnyttelse af lokaler, apparatur og lærerkræfter. Ændringen af undervisningens tilrettelæggelse skal ske med det formål at sikre, at flest mulige kan afslutte deres uddannelse på normeret studietid.

De videregående uddannelser bør have en fleksibel opbygning, der kan give mulighed for afstigning og påstigning i løbet af et uddannelsesforløb.

ad 4) Bedre vilkår for forskningen

Forskning og ny viden er forudsætningen for, at samfundet kan forny og udvikle sig. Forslagsstillerne lægger vægt på, at samfundsbehov spiller en væsentlig rolle ved tilrettelæggelsen af forsknings- og teknologipolitikken.

Der er gennem de sidste år sket en kraftig opprioritering af programforskningen på bekostning af den frie grundforskning ved de videregående uddannelser.

Det har medført konflikter mellem forskning og undervisning, at der stadig kommer flere studerende ind på de videregående uddannelser, uden at der følger bevillinger med, på grund af de såkaldte procentvise produktivitetsforbedringer.

Efter Undervisnings- og Forskningsministeriets opsigelse af normen for undervisning, forskning og administration (UFA-normen) har de ansatte ikke en normsat forskningsret, hvilket er nødvendigt for at sikre grundforskningens kvalitet og omfang på et højere niveau, og staten har ikke et redskab til at øge undervisningen i kortere eller længere perioder. Forslagsstillerne vil anbefale, at handlingsplanen indeholder et udspil til fleksibel og utraditionel normsætning af undervisnings- og forskningsbalancen, som sikrer en bedre udnyttelse af de fysiske rammer og apparaturet. En normsætning, der sikrer minimumstid til forskning i forhold til undervisning.

Den tiltagende centralisering af forskningen bør stoppes.

Handlingsplanen bør sikre, at der sker en udvikling af grundforskningen ved de enkelte institutioner. Balancen mellem grundforskning og anvendelsesorienteret forskning skal retableres gennem en stigning i basisbevillingerne til universiteter og højere læreanstalter. Der skal sikres mulighed for, at forskerne ved institutionerne kan blande sig og medvirke i international forskning og debat.

ad 5) Obligatorisk udlandsophold

Det internationale element får stadig større betydning for Danmark. Igennem de senere år er der blevet etableret en række tilbud, der øger muligheden for, at studerende kan rejse til udlandet i en del af studietiden.

For at øge de studerendes mobilitet, erfaringer og indsigt i internationale forhold bør handlingsplanen beskrive muligheden for en trinvis etablering af en ordning, der gør udlandsophold til en integreret del af en videregående uddannelse. Tilbudet skal kunne varieres fra 1/2 til 1 års varighed. Tilsvarende skal der åbnes mulighed for, at udenlandske studerende tilbydes mulighed for at studere ved danske universiteter.

Som bilag til dette beslutningsforslag optrykkes

1) Fordeling af optagne og afviste ansøgere ved de videregående uddannelser i 1989.

Kilde: Undervisnings- og Forskningsministeriet.

2) Udviklingen i antallet af 18-23-årige i perioden 1989-2005.

Kilde: Danmarks Statistik.

Ingen

Nr BSF 84

Forslag til folketingsbeslutning om en handlingsplan for de videregående uddannelser og forskningen

Fremsat af Frank Jensen (S) Jytte Andersen (S) Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S) Klaus Hækkerup (S) Lone Møller (S) Hans Strunge (S)

den 23. maj 1989