1988 BSF 83 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM STOP FOR YDERLIGERE FLYGTNINGEBEVILLINGER

§ 15.04.21. Generelle udgifter til flygtninge m.v.

Indtægtsdækket virksomhed

Driftsudgifter

1.145.000 kr. 01. Lønninger m.v. 725.000 kr. 07. Tjenesterejser og befordring 50.000 kr. 12. Fremmede tjenesteydelser 270.000 kr. 20. Undervisningsmaterialer 100.000 kr. Indtægter 1.487.000 kr. 43.01. Ikke-disponible indtægter 148.700 kr. 43.02. Øvrige indtægter 1.338.300 kr.

Regulering af udgifter som følge af ændret aktivitetsniveau og tilsvarende regulering af indtægter optages på forslag til tillægsbevillingslov.

c. Finansudvalgets tilslutning søges nu, da virksomheden ønskes sat i værk snarest muligt.

e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til at der på forslag til lov om tillægsbevillingslov for 1989 optages følgende

§ 15.04.21. Generelle udgifter til flygtninge m.v. Indtægtsdækket virksomhed.

Driftsudgifter 1.145.000 kr. Indtægter 1.487.000 kr.

f. Finansudvalgets tilslutning foreligger.

Aase Olesen

/ Thomas Børner

Til Finansudvalget

Bilag III

217

Justitsministeriet. København, den 25. april 1989.

a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Justitsministeriets bevillinger i 1989 til underhold og undervisning m.v. af asylansøgere forhøjes med 130,6 mio. kr., svarende til de forventede udgifter dertil i resten af 1989.

Justitsministeriet søger endvidere om Finansudvalgets tilslutning til, at Kriminalforsorgen i tilknytning til asylcentret Sandholmlejren snarest etablerer en institution for frihedsberøvede asylansøgere. Formålet hermed er at undgå, at asylansøgere, der frihedsberøves, anbringes i kriminalforsorgens øvrige institutioner, fortrinsvis Københavns Fængsler. Udgiften i 1989 til indretning og drift af institutionen udgør ca. 10,8 mio. kr., hvoraf udgiften til lønninger udgør ca. 2,8 mio. kr. I tilslutning hertil søges Kriminalforsorgens årsværksramme i 1989 udvidet med 13 årsværk (Ø).

Finansudvalget søges videre om bevillingsmæssig tilslutning til, at Justitsministeriet etablerer en forsøgsordning med hensyn til modtagelse af asylansøgere i Københavns Lufthavn i Kastrup med henblik på en mere humanitær og effektiv modtagelse af asylansøgerne. Forslaget er forbundet med samlede udgifter til etablering og drift i 1989 på ca. 2,2 mio. kr., hvoraf 1,0 mio. kr. udgør lønsum. Samtidig søges 3,4 årsværk (Ø) til Direktoratet for Udlændinge.

Yderligere søges Finansudvalgets godkendelse af en merudgift på 3,7 mio. kr. til lejemål i Udlændingeadministrationen, herunder til et lejemål til Direktoratet for Udlændinge.

Justitsministeriet søger videre om tilslutning til afholdelse af 4,0 mio. kr. i 1989 til bygningsmæssig vedligeholdelse af en række asylcentre.

Af hensyn til Justitsministeriets planlægning i øvrigt på flygtningeområdet foreslås følgende foranstaltninger, der er godkendt til 31. marts 1989, forlænget foreløbig til 31. marts 1990

- afholdelse af udgifter til vederlæggelse af formandskabet og ikke statsansatte medlemmer af Flygtningenævnet,

- afholdelse af udgifter til advokatbeskikkelser og tolke i Flygtningenævnet,

- forhøjelse af et tilskud til Dansk Flygtningehjælp til 1,4 mio. kr. på årsbasis

- afholdelse af udgifter til Dansk Flygtningehjælps medvirken i visse asylsager.

Til brug i forbindelse med prisjustering m.v. af den gældende rammeoverenskomst mellem Justitsministeriet og Dansk Røde Kors og i øvrigt til imødegåelse af eventuelle merudgifter til underhold m.v. af asylansøgere søges endelig om tilslutning til afholdelse af en merudgift på 3,0 mio. kr. i 1989.

Endelig søges tilslutning til afholdelse af udgifter til midlertidigt ekstraordinært overarbejde i politiet i forbindelse med politiets opgaver i forbindelse med udlændingeadministrationen. Merudgiften i 1989 udgør 4,1 mio. kr.

Justitsministeriets forslag indebærer i 1989 en samlet merudgift på ca. 164,4 mio. kr., der søges afholdt af den under § 23. Finansministeriet opførte flygtningereserve.

b. 1. Justitsministeriets udgifter til underhold og undervisning m.v. af asylansøgere

Justitsministeriets udgifter på asylområdet er i hovedsagen udgifter til underhold m.v. af asylansøgere indkvarteret på asylcentre, der til udgift for Justitsministeriet drives af Dansk Røde Kors. Afgørende for udgiftsniveauet er således navnlig størrelsen af gennemsnitsbelægget på centrene.

Hertil er på finansloven for 1989 under Justitsministeriet foreløbig alene indbudgetteret 26,6 mio. kr. Det er i lighed med tidligere finansår forudsat, at bevillingen i lys af udviklingen i nødvendigt omfang justeres gennem træk på Finansministeriets flygtningereserve.

I 1988 registreredes i alt 4.668 asylansøgere. Heri indgår 774 udlændinge, der er indrejst med familiesammenføringstilladelse, men som først efter indrejsen har indgivet asylansøgning. I 1989 er indtil den 1. april 1989 registreret 837 asylansøgere, hvoraf 87 er indrejst med opholdstilladelse efter familiesammenføringsreglerne.

Justitsministeriet har løbende i samarbejde med Dansk Røde Kors tilpasset antallet af asylcentre til det aktuelle behov. I lyset af stigende indrejsetal i den sidste del af 1988 har det været nødvendigt at udvide kapaciteten på et asylcenter og åbne et nyt asylcenter i Ålborg. For tiden indkvarteres således asylansøgere på 8 centre. Belægget på asylcentrene har i 1988 ligget på mellem 1.100 og 1.500 pr. dag.

Grundlaget for Dansk Røde Kors' drift af asylcentrene er en rammeoverenskomst mellem Justitsministeriet og Dansk Røde Kors. Rammeoverenskomsten indebærer, at der til dækning af Dansk Røde Kors' udgifter til administration, kost m.v. vedrørende indlogeringscentrene ydes et fast beløb pr. flygtning pr. overnatning.

Som omtalt i Akt 180 13/4 88 blev rammeoverenskomsten med Dansk Røde Kors revideret den 1. juli 1988. I den forbindelse blev der som bebudet i aktstykket indgået aftale om en ordning, hvorefter personale på centrene bevilges som et samlet antal årsværk med en samlet lønsum. Personalet kan herefter efter behov fordeles mellem centrene.

Ændringen af rammeoverenskomsten indebar endvidere, at afregningen af udgifterne til det nedenfor omtalte undervisningsprogram for asylansøgere blev optaget som del af rammeoverenskomsten.

På grund af de høje indrejsetal har rammeoverenskomsten endvidere været genforhandlet med virkning fra 1. januar 1989, i hvilken forbindelse rammeoverenskomsten blev ændret som følge af ændrede forudsætninger med hensyn til rammeoverenskomstens angivelse af belægstal m.v., herunder åbningen af et nyt asylcenter i Ålborg.

Ved Akt 263 24/6 86 tiltrådte Finansudvalget, at Dansk Røde Kors i 1986 i indlogeringscentrene for asylsøgende iværksætte et undervisningsprogram bl.a. med det sigte at formindske de sociale og menneskelige problemer, der for de asylsøgende kan knytte sig til præasylfasen. Ved Akt 180 13/4 88 godkendte Finansudvalget, at undervisningsprogrammet blev videreført foreløbig til 31. marts 1989. På FL 89 er hertil indbudgetteret ca. 0,8 mio. kr.

Som oplyst i Akt 180 13/4 88 rejste Dansk Røde Kors i forbindelse med fornyelse af rammeoverenskomsten pr. 1. juli 1988 spørgsmål om udvidelse af undervisningsprogrammet. Efter nærmere drøftelser med Undervisningsministeriet og Dansk Røde Kors har Justitsministeriet herefter indgået aftale om et nyt undervisningsprogram. Børn mellem 6 og 16 år tilbydes herefter 15 timers undervisning pr. uge under hele opholdet, medens voksne asylansøgere, hvis sag ikke behandles efter reglerne om åbenbart grundløse asylansøgninger, tilbydes i alt 60 timers undervisning.

Under hensyn til de nuværende indrejsetal skønner Justitsministeriet, at der i 1989 vil være et gennemsnitligt belæg på asylcentrene på ca. 1.300 pr. dag. På denne baggrund kan justitsministeriets samlede bevillingsbehov vedrørende underhold og undervisning m.v. i henhold til den gældende rammeoverenskomst opgøres til ca. 158 mio. kr., svarende til en merudgift i forhold til det budgetterede på 130,6 mio. kr.

I medfør af rammeoverenskomsten skal der i foråret 1989 optages forhandlinger mellem parterne om justering af priser og lønsatser i lyset af de gældende overenskomster på det offentlige område.

I forbindelse med den nævnte prisjustering m.v. og i øvrigt til imødegåelse af eventuelle merudgifter til underhold m.v. af asylansøgere søges om Finansudvalgets tilslutning til afholdelse af en merudgift i 1989 på 3,0 mio. kr.

2. Etablering af en institution for frihedsberøvede asylansøgere

Asylansøgere kan frihedsberøves i medfør af udlændingeloven. Det drejer sig i praksis især om de tilfælde, hvor man ikke kan konstatere den pågældendes identitet, og hvor det er nødvendigt for at sikre den pågældendes tilstedeværelse af hensyn til en beslutning om af- eller udvisning.

I sommeren 1988 var der en del offentlig debat om den anbringelse af frihedsberøvede asylansøgere, der navnlig finder sted på Københavns Fængsler. Fra flere sider blev der peget på, at man ikke fandt det acceptabelt, at disse asylansøgere blev anbragt i fængsler eller arresthuse, hvor der også var kriminelle indsatte.

På baggrund af den nævnte debat iværksatte justitsministeren en undersøgelse af mulighederne for at etablere en særlig institution for frihedsberøvede asylansøgere. Undersøgelsen er sket i et samarbejde med Direktoratet for Kriminalforsorgen og Direktoratet for Udlændinge. Da etableringen af en sådan institution forudsætter afholdelse af udgifter til institutionens indretning m.v., har flere forskellige muligheder været overvejet, herunder med henblik på at sikre, at eksisterende lokaliteter ville kunne udnyttes bedst muligt og med de lavest mulige omkostninger.

Resultatet af denne undersøgelse blev i februar 1989 forelagt Folketingets Retsudvalg, som ikke havde indvendinger imod, at institutionen indrettes i en af de tidligere belægningsbygninger i Sandholmlejren, og at ibrugtagningen effektueres snarest muligt.

Forsvarsministeriet, som ejer Sandholmlejren, udlejede i 1985 lejren til Direktoratet for Udlændinge, som anvender en del som asylcenter med plads til ca. 800 asylansøgere. Den øvrige del anvendes af politiet til varetagelse af nødvendige opgaver i forbindelse med den involverede sagsbehandling. Dette lejemål ændres således, at en bygning (nr. 16), der i øjeblikket blandt andet anvendes til indkvartering af asylansøgere, udgår af kontrakten. Bygningen har et grundareal på 4.300 m2. Der oprettes en ny lejekontrakt mellem Forsvarsministeriet som udlejer og Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, som lejer.

Den omhandlede bygnings etageareal er på ca. 1.330 m2. Bygningen består af 2 fløje, hvoraf den ene ikke umiddelbart er egnet til beboelse. En af justitsministeriets tilsynsførende arkitekt udarbejdet programskitse danner grundlag for det videre bygningsmæssige arbejde.

Bygningen vil blive indrettet med sigte på anbringelse af personer, der er frihedsberøvede. Belægsmæssige erfaringer fra Københavns Fængsler har vist, at der mindst skal være plads til 40 personer.

Den fysiske adskillelse af institutionen fra asylcentret vil ske ved, at der opsættes plankeværk og hegn uden om bygningen, dels for at hindre visuel kontakt, og dels for at hindre adgang til området. Området mellem hegnene vil blive TV-overvåget, og det vil blive forsynet med alarmer (mikrobølger eller sensorer i TV-billedet), således at enhver bevægelse mellem hegnene øjeblikkeligt kan konstateres.

I øvrigt vil indretningen af institutionen ske i overensstemmelse med de krav og normer, der gælder for Kriminalforsorgens institutioner. Dette betyder bl.a., at der indrettes faciliteter til både indsatte og ansatte. De 40 asylansøgere vil blive fordelt på 2 afdelinger samt en mindre kvindeafdeling. På hver afdeling etableres en fælles opholdsstue med tekøkken. Herudover vil der blive etableret et fælles fritidsrum, arbejdsrum, besøgsværelser/samtalerum m.v. Arealet mellem bygningens 2 fløje skal fungere som et fælles gårdtursareal.

Forsvarsministeriet har godkendt, at der etableres en særlig kørselsvej til institutionen, således at man undgår transport gennem det øvrige asylcenter.

Indretningen af institutionen for frihedsberøvede asylansøgere medfører visse afledede bygningsmæssige virkninger, idet de funktioner, der nu er placeret i bygningen, skal flyttes. Det drejer sig blandt andet om lokaler til politiet til afhøring m.v. og placering af et fælles vaskeri for asylcentret. Justitsministeriet vil i øvrigt i samarbejde med Direktoratet for Udlændinge og Dansk Røde Kors overveje konsekvenserne af nedlæggelsen af et antal indlogeringspladser, herunder en eventuel omlægning af den bestående centerstruktur.

Forslaget omfatter bygningsmæssig indretning af institutionen samt de afledede virkninger heraf. Den anlægsmæssige udgift andrager ca. 6 mio. kr. (indeks 547), der fordeler sig med ca. 4,3 mio. kr. til byggeri, ca. 0,4 mio. kr. til inventarudstyr, ca. 1,3 mio. kr. til rådgivningshonorar og andre omkostninger. Af totaludgiften udgør omkostninger til de afledede virkninger, inkl. en nødvendig udvendig istandsættelse, samt etablering af tilkørselsvejen til institutionen ca. 1,0 mio. kr.

Byggetiden er anslået til ca. 3 måneder, hvorfor institutionen forventes at kunne tages i brug i løbet af juni 1989.

Udgiften til driften af institutionen i 1989 forventes at andrage ca. 4,75 mio. kr., hvoraf lønudgifter herunder overarbejdsbetaling i forbindelse med fremskaffelse af det nødvendige personale udgør ca. 2,75 mio. kr. De øvrige driftsudgifter inkl. en udgift på ca. 0,3 mio. kr. til anskaffelse af materiel med henblik på etableringen udgør ca. 2,0 mio. kr.

Etableringen af en institution for asylansøgere i Sandholmlejren vil ikke medføre besparelser for Kriminalforsorgen, da den hidtidige anbringelse på Københavns Fængsler kun har været muliggjort ved at overbelægge denne anstalt.

Justitsministeriet har opgjort den nødvendige personalebemanding på årsbasis til ca. 21 årsværk (Ø). I overensstemmelse med de igangværende ændringer af personalestrukturen i fængslerne bl.a. på baggrund af betænkning nr. 1058/1986 om arbejde, undervisning og fritid, vil Justitsministeriet søge 18 af de pågældende stillinger oprettet som fængselsoverbetjent. Herved skabes grundlag for, at de pågældende ud over traditionelle bevogtningsmæssige opgaver kan forestå beskæftigelsen og vejledningen af de indsatte med hensyn til arbejdsmæssige aktiviteter samt planlægningen og gennemførelsen af fritidsaktiviteter for de indsatte.

Personaleoversigten for § 18.03.02 ændres således

--------------------------------------------------------------------- Årsværk Bevillingslønramme Ændring i bevilling Revideret bevilling Øvrige 13,0 4.004,8 --------------------------------------------------------------------- I alt 13,0 4.044,0 --------------------------------------------------------------------- F BO 1 BO 2 BO 3 Årsværk i alt 4.044,0 4.002,0 3.888,0 3.790,0 Lønsum (mio. kr.) 738,5 730,8 709,4 691,6

For 1990 og følgende år er Justitsministeriets forslag forbundet med merudgifter til drift på ca. 7,5 mio. kr., hvoraf udgiften til lønninger udgør ca. 4,3 mio. kr.

3. Etablering af en forsøgsordning med hensyn til modtagelse af asylansøgere i Kastrup Lufthavn.

Ved skrivelse af 16. december 1988 orienterede Justitsministeriet Folketingets Retsudvalg om, at man ville iværksætte en række foranstaltninger med henblik på en mere effektiv, sammenhængende og humanitær modtagelse af asylansøgere. Justitsministeriet meddelte samtidig, at man ville søge den fornødne bevillingsmæssige tilslutning, så snart dette var praktisk muligt.

Blandt disse initiativer er den ordning, som Justitsministeriet herved søger Finansudvalgets tilslutning til.

Justitsministeriet foreslår etablering af en forsøgsordning med hensyn til modtagelse af asylansøgere i Københavns Lufthavn i Kastrup. Efter forsøgsordningen skal medarbejdere fra Dansk Røde Kors være til stede i lufthavnen i nærmere angivet omfang med henblik på at yde humanitær bistand til asylansøgere, der måtte ønske dette. Endvidere skal Direktoratet for Udlændinge være til stede i lufthavnen i forbindelse med behandlingen af sager om afvisning eller modtagelse af asylansøgere. Formålet med ordningen er på denne måde at styrke indsatsen i sager vedrørende afvisning eller modtagelse af asylansøgere og at bidrage til en mere sammenhængende og koordineret overførsel af asylansøgere til Sandholmlejren.

Etablering af forsøgsordningen forudsætter, at Direktoratet for Udlændinge stationerer en juridisk uddannet medarbejder i lufthavnen. Den pågældende medvirker i nærmere aftalt omfang i forbindelse med politiets undersøgelser og afhøring af asylansøgere. Endvidere træffer den pågældende medarbejder afgørelse vedrørende afvisning eller udvisning efter udlændingelovens regler om asylansøgere, der henvender sig i lufthavnen i Kastrup.

FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) har givet tilsagn om at medvirke ved ordningen, således at UNHCR's regionalkontor i Stockholm vil kunne kontaktes telefonisk i sager vedrørende afvisning af asylansøgere i Københavns Lufthavn, der kan give anledning til tvivl.

Når de fornødne bevillingsmæssige forudsætninger for ordningen måtte være tilvejebragt, skal der afholdes et møde mellem UNHCR, Dansk Røde Kors, Direktoratet for Udlændinge, politiet og Justitsministeriet om den praktiske gennemførelse af samarbejdet mellem de involverede parter.

Forsøgsordningen forudsætter endvidere, at Dansk Røde Kors stationerer en - gerne sprogkyndig - medarbejder i lufthavnen. Den pågældende skal varetage humanitære opgaver i forbindelse med asylansøgeres - navnlig asylansøgerfamiliers - ophold i lufthavnen. Bistanden skal - med de afvigelser, der følger af forholdets natur - have samme karakter som den bistand, Dansk Røde Kors yder i Sandholmlejren. Endvidere skal den pågældende medvirke til at betrygge asylansøgernes eventuelle overførsel til Sandholmlejren.

Vagttiden for de pågældende personer forudsættes lagt i væsentlige dele af lufthavnens åbningstid, herunder et antal timer uden for almindelig arbejdstid fordelt på alle ugens dage. Baggrunden herfor er, at antallet af asylansøgere fordeler sig nogenlunde jævnt over alle ugens dage.

Etablering af den forslåede vagtordning vil ikke kunne gennemføres inden for Direktoratets nuværende personalebevilling. Justitsministeriet skønner i den forbindelse, at der til brug for etableringen af vagtordningen vil være forbundet med merudgifter til 5 jurister. Udgifterne, der inkluderer vederlag for aften- og weekendarbejde, udgør ca. 1,5 mio. kr. årligt.

Det bemærkes herved, at de endelige økonomiske konsekvenser først kan vurderes, når ordningen har været drøftet med Danmarks Jurist- og Økonomforbund.

Ordningen vil ud over de personalemæssige udgifter også kræve afholdelse af mindre udgifter til drift og etablering af et særskilt kontor i paskontrolområdet.

Der vil herudover i undtagelsestilfælde kunne forekomme særskilte udgifter til tolkebistand, samt udgifter til forplejning.

Dansk Røde Kors har oplyst, at Dansk Røde Kors' medvirken til ordningen vil indebære en årlig udgift på ca. 1,35 mio. kr., hvortil kommer etableringsomkostninger på ca. 0,05 mio. kr.

Ordningen er en forsøgsordning og vil - efter drøftelser mellem de berørte myndigheder og organisationer - kunne udvides eller indskrænkes i oveensstemmelse med det behov, der viser sig at være for ordningen.

I overensstemmelse med de øvrige midlertidige foranstaltninger på flygtningeområdet foreslår Justitsministeriet derfor, at der foreløbig alene skabes bevillingsmæssigt grundlag for forsøgsordningen frem til 31. marts 1990. Den samlede udgift i 1989 udgør 2,15 mio. kr., heraf statslige lønudgifter på 1,0 mio. kr. Merudgifterne i 1990 andrager ca. 0,7 mio. kr.

Personaleoversigten for § 18.01.06 ændres således

--------------------------------------------------------------------- Årsværk Bevillingslønramme Ændring i bevilling Revideret bevilling Øvrige 3,4 108,4 --------------------------------------------------------------------- I alt 3,4 113,7 --------------------------------------------------------------------- F BO 1 BO 2 BO 3 Årsværk i alt 113,7 111,3 107,3 107,3 Lønsum (mio. kr.) 25,0 24,3 23,3 22,7

4. Lejemål til udlændingeadministrationen

Finansudvalget godkendte ved Akt 19 23/10 85 at der til brug for Direktoratet for Udlændinge og politiet kunne indgås nye lejemål omfattende lokaliteter i størrelsesordenen i alt 10.000 m2. Bemyndigelsen til at indgå lejemål blev ved det afsluttende ændringsforslag til finansloven for 1986 godkendt videreført til 31. marts 1987.

Ved Akt 329 16/9 86 gav Finansudvalget tilslutning til, at allerede indgåede lejemål kunne videreføres og påtænkte lejemål indgås inden for den tidligere godkendte bemyndigelse foreløbig frem til 31. marts 1988. Ved Akt 180 13/4 88 godkendte Finansudvalget, at bevillingen til de nævnte formål videreførtes foreløbig frem til 31. marts 1989. På finansloven for 1989 er hertil foreløbig indbudgetteret 1,0 mio. kr.

Direktoratet for Udlændinges lokaler er i dag beliggende 5 forskellige steder i Storkøbenhavn. Den meget spredte lokalisering indebærer betydelige vanskeligheder for koordineringen af direktoratets daglige arbejde og medfører en besværlig transport af sager m.v. mellem de forskellige afdelinger.

På baggrund af de mere stabile forhold på flygtningeområdet har Justitsministeriet i løbet af 1988 overvejet flere muligheder med henblik på en mere permanent løsning af direktoratets helt utilfredsstillende lokaleforhold. En ændret lokalemæssig ramme er endvidere en forudsætning for gennemførelse af de foreliggende planer om en ændret og mere tidssvarende organisation for Direktoratet. En sådan forventes at kunne være medvirkende til en mere hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse og en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne, med deraf følgende hurtigere sagsbehandling og bedre publikumsbetjening.

Med henblik på at tilvejebringe en tilfredsstillende og samtidig økonomisk forsvarlig løsning på direktoratets lokaleforhold har Justitsministeriet med virkning fra 1. marts 1989 indgået et lejemål i ejendommen Ryesgade 53 på Østerbro, der hidtil har været benyttet af Dansk Røde Kors. Lejemålet omfatter lokaler til kontorer på ca. 2.016 m2 og lokaler til arkiv m.v. på ca. 403 m2 hvortil kommer et mindre parkeringsareal. Den årlige leje andrager ca. 2,0 mio. kr., hvortil kommer et depositum på ca. 550.000 kr. Udgiften til indretning af det nye lejemål, der omfatter udgifter til et nyt telefonanlæg og arkivopbygning, udgør ca. 5,6 mio. kr., forventes afholdt inden for Justitsministeriets samlede driftsbevillinger, herunder af beløb, der på tillægsbevillingsloven for 1988 er opsparet til anvendelse i senere finansår.

Lejemålet vil tilvejebringe grundlag for en samling af direktoratets virksomhed i Direktoratets nuværende lokaler i Absalonsgade og i det nye lejemål. Efter Direktoratets vurdering er der tale om en forsvarlig løsning, der vil give grundlag for at gennemføre den omtalte omorganisering af direktoratet.

På denne baggrund søges til afholdelse af udgifter til det nævnte lejemål en merudgift i 1989 på 2,2 mio. kr. og herefter ca. 2,0 mio. kr. årligt. For så vidt angår tidligere indgåede lejemål foranlediget af udlændingeadministrationen søges bevillingen i lighed med de øvrige midlertidige foranstaltninger videreført foreløbig til 31. marts 1990. Merudgiften hertil udgør i 1989 1,5 mio. kr. og i 1990 0,6 mio. kr.

5. Vedligeholdelse af asylcentre

Da alle de eksisterende flygtningecentre har været i brug i en årrække godkendte Finansudvalget ved Akt 180 13/4 88 afholdelse af en udgift på 6 mio. kr. i 1988 til en del større reparationsarbejder. Det oplystes i den forbindelse, at fortsat anvendelse af modtagelses- og registreringscentret i Sandholmlejren forudsatte en større reparation af bygningernes tage, ligesom en mere intensiv udnyttelse af dette asylcenter forudsatte visse bygningsmæssige forandringer. Hertil kom, at der måtte påregnes gennemførelse af forskellige større bygningsarbejder på nogle af de øvrige centre.

Som anført i Justitsministeriets bidrag til lov om tillægsbevilling for 1988 var der imidlertid et mindreforbrug i forhold til det bevilgede på ca. 4 mio. kr., idet det blandt andet på grund af tidsmæssige årsager ikke var muligt at gennemføre alle de forudsatte arbejder.

På denne baggrund søges om tilslutning til, at der i 1989 kan afholdes en udgift på 4 mio. kr. til bygningsvedligeholdelse af asylcentrene.

6. Særskilt vederlæggelse m.v. vedrørende Flygtningenævnet

Ved Akt 180 13/4 88 blev til særskilt vederlæggelse af ikke-statsansatte medlemmer af Flygtningenævnet (dvs. de af Dansk Flygtningehjælp og Advokatrådet udpegede medlemmer) for 1989 godkendt en udgift på 0,2 mio. kr. for perioden til 31. marts 1989.

I lyset af udviklingen i sagsantallet ved Flygtningenævnet søges tilslutning til afholdelse af de nævnte udgifter tillige med udgifter til vederlæggelse af medlemmerne af nævnets formandskab samt befordringsudgifter.

Justitsministeriet skønner, at udgifterne til det anførte formål i 1989 vil andrage ca. 2,4 mio. kr. På denne baggrund søges hertil i 1989 yderligere 2,2 mio. kr.

Justitsministeriet foreslår endvidere, at der tilvejebringes bevillingsmæssig hjemmel til at afholde udgifter af den nævnte karakter foreløbig til 31. marts 1990. Merudgifterne i forbindelse hermed andrager 0,6 mio. kr. i 1990.

7. Justitsministeriets udgifter til advokatbeskikkelser og tolke m.v. i Flygtningenævnet

Direktoratet for Udlændinges afslag på ansøgninger om opholdstilladelse - bortset fra visse åbenbart grundløse sager - kan indbringes for Flygtningenævnet.

Flygtningenævnet kan efter udlændingeloven om fornødent beskikke en advokat for de udlændinge, hvis sager behandles i nævnet. I praksis beskikkes advokat i stort set samtlige sager, der indbringes for nævnet. Salær og udlægsgodtgørelse til de beskikkede advokater ydes efter reglerne om fri proces.

I forbindelse med behandlingen af sager i Flygtningenævnet medvirker i langt de fleste tilfælde en tolk.

På finansloven for 1989 er til advokatbeskikkelser og tolke indbudgetteret 0,9 mio. kr.

Justitsministeriet skønner, at de samlede udgifter til advokater og tolke vil andrage ca. 3,4 mio. kr. i 1989. På denne baggrund søges hertil i 1989 yderligere 2,5 mio. kr.

Justitsministeriet foreslår endvidere, at der tilvejebringes bevillingsmæssig hjemmel til at afholde udgifter af den nævnte karakter foreløbig til 31. marts 1990. Merudgifterne i forbindelse hermed andrager 0,9 mio. kr. i 1990.

8. Tilskud til Dansk Flygtningehjælp

Efter udlændingeloven udpeges medlemmer til Flygtningenævnet bl.a. efter indstilling af Dansk Flygtningehjælp. Dansk Flygtningehjælps deltagelse i sagsbehandlingen indebærer et betydeligt administrativt arbejde, herunder med hensyn til tilvejebringelse af generelle informationer om forholdene i de asylsøgendes hjemlande og i øvrigt med hensyn til den administrative forberedelse af nævnssagerne. Dansk Flygtningehjælp varetager endvidere visse andre opgaver efter udlændingeloven.

Ved Akt 180 13/4 88 godkendte Finansudvalget, at der foreløbig til 31. marts 1989 kunne ydes et forhøjet tilskud til Dansk Flygtningehjælps udgifter af den nævnte karakter.

På finansloven for 1988 er optaget et tilskud til Dansk Flygtningehjælp på 0,8 mio. kr.

Justitsministeriet anmoder efter drøftelse med Dansk Flygtningehjælp om tilslutning til, at der foreløbig til den 31. marts 1990 kan ydes et forhøjet tilskud til dækning af Flygtningehjælpens udgifter af den nævnte karakter. Merudgifterne udgør 0,6 mio. kr. i 1989 og 0,3 mio. kr. i 1990.

9. Dansk Flygtningehjælps medvirken i visse asylsager

Efter udlændingeloven medvirker Dansk Flygtningehjælp ved behandlingen af bl.a. åbenbart grundløse asylansøgninger. Justitsministeriet refunderer Dansk Flygtningehjælps udgifter i forbindelse hermed efter en rammeoverenskomst, der senest er revideret i marts 1989.

På finansloven for 1989 er til det anførte formål indbudgetteret 0,4 mio. kr.

I lyset af udviklingen på asylområdet skønner Justitsministeriet, at udgiften til det nævnte formål i 1989 vil andrage ca. 1,2 mio. kr. På denne baggrund søges for 1989 0,8 mio. kr.

Justitsministeriet foreslår endvidere, at der tilvejebringes bevillingsmæssig hjemmel til at afholde udgifter af den nævnte karakter foreløbig indtil den 31. marts 1990. Merudgifterne i forbindelse hermed andrager 0,3 mio. kr. i 1990.

10. Midlertidigt ekstraordinært overarbejde i politiet

Ved en række aktstykker, senest Akt 329 16/9 86, har Finansudvalget godkendt, at politiets bevillinger til overarbejde blev forhøjet som følge af politiets medvirken ved behandling af asylansøgninger. Tilstrømningen af asylansøgere har nødvendiggjort, at der til den centrale politiafdeling under Rigspolitichefen, der bistår udlændingemyndighederne med afhøring m.v. af de asylsøgende, er overført et betydeligt antal medarbejdere fra politiet i øvrigt. Der er således for tiden overført ca. 30 mand. Endvidere er der til politikredsene ved den dansk-tyske grænse udstationeret 16 polititjenestemænd til en styrkelse af grænseovervågningen. Af hensyn til varetagelsen af andre politiopgaver må disse personaleudlån som hidtil kompenseres gennem overarbejde.

I lyset af det nuværende indrejsemønster søger Justitsministeriet tilslutning til afholdelse af udgifter til overarbejde i politiet svarende til ca. 30.000 timer i 1989. Udgiften hertil udgør ca. 4,1 mio. kr.

Efter Rigspolitichefens vurdering vil antallet af asylansøgere også i 1990 forudsætte udlån af personale fra andre dele af politiet. I lighed med de øvrige midlertidige foranstaltninger foreslås bevillingen til midlertidigt overarbejde derfor foreløbig videreført til 31. marts 1990. Merudgiften hertil i 1990 anslås til ca. 1,0 mio. kr.

c. Forslagene om etablering af en særlig institution for asylansøgere og etablering af en forsøgsordning med hensyn til modtagelse af asylansøgere forelægges Finansudvalget med henblik på gennemførelse af forslagene snarest muligt.

Udlændingemyndighedernes fortsatte arbejde nødvendiggør, at Justitsministeriets bevillinger til udlændingeadministrationen i øvrigt forhøjes som ovenfor anført.

e. Under henvisning til foranstående anmodes Finansudvalget herefter om godkendelse af, at der på forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret for 1989 opføres følgende under § 18. Justitsministeriet

01.01. Departementet

Driftsudgifter

02. Særskilt vederlæggelse 2.200.000 kr. 12. Fremmede tjenesteydelser 2.500.000 kr. Tilskud 53.07. Dansk Flygtningehjælp Akt 4 26/10 83 600.000 kr. 01.06. Direktoratet for Udlændinge Driftsudgifter 01. Lønninger m.v. 1.000.000 kr. 22. Reparations- og vedligeholdelsesarbejder 200.000 kr. 25. Husleje 2.200.000 kr. 02.02. Politiet og anklagemyndigheden m.v. Driftsudgifter 03. Overarbejdsbetaling 4.100.000 kr. 12. Fremmede tjenesteydelser 132.350.000 kr. 22. Reparations- og vedligeholdelsesarbejder 4.000.000 kr. 25. Husleje 1.500.000 kr. 39. Diverse udgifter 3.000.000 kr. 03.02. Kriminalforsorgen i anstalter og frihed Driftsudgifter 01. Lønninger m.v. 2.500.000 kr. 03. Overarbejdsbetaling 250.000 kr. 06. Særlige ydelser 90.000 kr. 07. Tjenesterejser og befordring 75.000 kr. 10. Kontorhold 30.000 kr. 12. Fremmede tjenesteydelser 260.000 kr. 15. Køb af materialer 890.000 kr. 20. Anskaffelse af materiel 390.000 kr. 21. Driftsmidler 175.000 kr. 22. Reparations- og vedligeholdelsesarbejder 50.000 kr. 30.01. Kommunale skatter og afgifter 10.000 kr. 39. Diverse udgifter 30.000 kr. 20.03. Kriminalforsorgen Anlægsudgifter 70.01. Kriminalforsorgens institutioner og afdelinger 6.000.000 kr.

De samlede merudgifter i 1989 andrager 164,4 mio. kr. og afholdes af den på Finansministeriets bevillingskonto opførte reserve vedrørende flygtninge.

For så vidt angår 1991 er forslaget forbundet med merudgifter på 13,9 mio. kr. For 1992 og følgende år er forslaget forbundet med merudgifter på 9,5 mio. kr. Indbudgetteringen heraf vil ske på senere bevillingslove.

f. Finansministeriets tilslutning foreligger.

H. P. Clausen

/ Peter Carpentier

Til Finansudvalget.

1. Folketinget opfordrer socialministeren til at trække aktstykke

nr. 200 i folketingsåret 1988-89 tilbage fra Finansudvalget. I

aktstykket søger ministeren om tilslutning til, at de på finansloven

afsatte 10 mio. kr. anvendes til en oplysningskampagne om flygtninge

og indvandrere.

2. Folketinget opfordrer socialministeren til at trække aktstykke nr. 203 i folketingsåret 1988-89 tilbage fra Finansudvalget. I aktstykket søger ministeren om tilslutning til, at der oprettes en konto for indtægtsdækket virksomhed for Dansk Flygtningehjælp, således at Dansk Flygtningehjælp kan tilbyde kurser til uddannelse af bl.a. kommunale medarbejdere. Der forventes en omsætning på ca. 1,5 mio. kr. i 1989.

3. Folketinget opfordrer justitsministeren til at trække aktstykke nr. 217 i folketingsåret 1988-89 tilbage fra Finansudvalget.

a) I aktstykket søger ministeren om tilslutning til at forhøje bevillingerne til underhold og undervisning m.v. af asylansøgere med 130,6 mio. kr.

b) Derudover ansøges om tilslutning til etablering og drift af en institution for frihedsberøvede asylansøgere i Sandholmlejren. I 1989 forventes der en udgift på 10,8 mio. kr. til dette. Samtidig søges om 13 ekstra årsværk til Kriminalforsorgen.

c) Ministeren søger videre om tilslutning til etablering af en forsøgsordning i Københavns Lufthavn, således at asylansøgere kan modtages mere humant og effektivt. Ordningen koster i 1989 2,2 mio. kr.

d) Ministeren søger også om 3,4 ekstra årsværk til Direktoratet for Udlændinge.

e) Ministeren søger endvidere om 3,7 mio. kr. til et lejemål i udlændingeadministrationen.

f) Ministeren søger videre om 4,0 mio. kr. i 1989 til bygningsmæssig vedligeholdelse af en række asylcentre.

g) Ministeren søger også om at få følgende ordninger forlænget i eet år

- afholdelse af udgifter til vederlæggelse af formandskabet og ikke-statsansatte medlemmer af Flygtningenævnet,

- afholdelse af udgifter til advokatbeskikkelse og tolke i Flygtningenævnet,

- forhøjelse af et tilskud til Dansk Flygtningehjælp til 1,4 mio. kr. om året,

- afholdelse af udgifter til Dansk Flygtningehjælps medvirken i visse asylsager.

h) Ministeren søger videre om 3,0 mio. kr. til prisjustering af rammeoverenskomsten med Dansk Røde Kors og imødegåelse af eventuelle merudgifter til underhold m.v. af asylansøgere.

i) Endelig søger ministeren om 4,1 mio. kr. ekstra til politiets arbejde i forbindelse med udlændingeadministrationen.

Justitsministerens aktstykke indebærer alene i 1989 samlede merudgifter på 164,4 mio. kr.

Bemærkninger til forslaget

Fremskridtspartiet har med dette beslutningsforslag ønsket at få de 3 aktstykker bragt i folketingssalen, således at der kan komme en åben debat om indholdet af aktstykkerne.

Bemærkninger til de enkelte punkter

Til nr. 1

Siden 1984, hvor flygtningene for alvor begyndte at strømme til Danmark, har der været et stort flertal i befolkningen mod den førte udlændingepolitik. Fremskridtspartiet står som det eneste parti helt på linie med flertallet i befolkningen.

I et forsøg på at ændre folkeopinionen fremsætter regeringen via socialministeren ønske om at anvende de på finansloven afsatte 10 mio. kr. til en propagandakampagne. Kampagnens formål er at »skabe større forståelse« hos befolkningen for de fremmedes situation og problemer.

Med andre ord ønsker man at ændre befolkningsflertallets sunde holdning. En sådan statsfinansieret kampagne hører ikke hjemme i et demokrati.

Til nr. 2

Kommunerne har mange problemer med de udlændige, de skal modtage og have de daglige problemer med. Hvis der er behov for ekstra uddannelse af de kommunale medarbejdere, skal det ikke ske gennem uddannelse hos den private interesseorganisation Dansk Flygtningehjælp. Dansk Flygtningehjælp har et klart formål i at give de kommunale medarbejdere »større forståelse« for de fremmedes situation. Fremskridtspartiet mener, at også de kommunale problemer med at tage vare på udlændingene skal frem i lyset, således at skatteyderne, der jo betaler for de fremmedes underhold, kan følge med i, hvilket frådseri der finder sted. Disse fakta skal ikke undertrykkes gennem skoling af kommunale medarbejdere i Dansk Flygtningehjælp.

Til nr. 3

Ad a), d), e), f), g), h) og i)

De danske bevillinger til flygtninge er i forvejen alt for store. Derfor er det ganske urimeligt, at ministeren nu skal bruge flere penge.

Ad b)

De danske fængsler er rene spejderlejre i forhold til udenlandske forhold. Ingen flygtning lider overlast i et dansk fængsel. At udvide luksusbetjeningen af flygtningene ved at bygge specielle institutioner for dem er at holde den danske befolkning for nar.

Ad c)

Man vil med forsøgsordningen lave det således, at folk fra Dansk Røde Kors og Direktoratet for Udlændinge er til stede i Københavns Lufthavn for at give asylansøgerne en »human« modtagelse. Fremskridtspartiet mener, at det er en grov tilsidesættelse af det arbejde, politiet udfører. Ingen udlænding bliver behandlet inhumant af det danske politi. En sådan ordning er derfor spild af skatteydermidler.

Bilag I

200

Socialministeriet. København, den 11. april 1989

a. Socialministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at anvende bevillingen på 10 mio. kr. på konto 15.04.22.52.04. Oplysning om flygtninge og indvandrere, som beskrevet i punkt b nedenfor. Samtidig ansøges om adgang til at overføre uudnyttede dele af bevillingen til 1990.

b. På finansloven er under konto 15.04.22.52.04. Oplysning om flygtninge og indvandrere afsat 10 mio. kr. til en oplysningsindsats på flygtninge/indvandrerområdet. I bemærkningerne til bevillingen anføres, at der er behov for en forstærket lokal oplysningsindsats om flygtninges og indvandreres baggrund og vilkår. Den nærmere tilrettelæggelse af oplysningsindsatsen forudsættes forelagt Finansudvalget.

Efter Socialministeriets opfattelse er sigtet med oplysningsindsatsen at skabe større forståelse, tolerance og åbenhed over for fremmede i Danmark. Det kan bl.a. gøres ved at øge flygtninges/indvandreres og danskeres kendskab til hinanden på tværs af de kulturelle forskelle og derigennem skabe interesse for de forhold, andre lever under. Den bedste langsigtede effekt opnås ved, at flere danskere og fremmede møder hinanden. Ved de personlige kontakter kan fejlagtige opfattelser nedbrydes, og de fremmede lærer hurtigere det danske samfund og de danske normer at kende.

I overensstemmelse med bemærkningerne til bevillingen kan indsatsen beskrives som to-leddet

- møder og kulturelle arrangementer i lokalområderne mellem danskere og flygtninge/indvandrere,

- generelt oplysningsarbejde.

Den lokale indsats bør indrettes, så både danskere, flygtninge og indvandrere deltager aktivt, for det er først og fremmest gennem den personlige kontakt, at den gensidige tolerance og forståelse fremmes. Der foregår allerede i dag en livlig aktivitet i mange lokalområder. Denne aktivitet søges nu understøttet.

Der sigtes mod lokale arrangementer mellem flygtninge/indvandrere og danskere i lokale beboer- og borgermøder, i ungdomsforeninger, lejerforeninger, daghøjskoler, idrætsforeninger og arrangementer i sammenhæng med undervisnng i skoler, oplysningsforbund m.v. Der tænkes både på arrangementer i lokalområder, i kommuner og på tværs af kommuner.

Den lokale indsats kan understøttes af bl.a. de oplysningsmaterialer, der nævnes nedenfor under den generelle indsats. Hertil kan komme foredrag og anden støtte fra organisationer og enkeltpersoner med særlig viden på flygtninge- og invandrerområdet og med viden om lokalt formidlingsarbejde. Ideerne må i øvrigt udspringe af de lokale muligheder, f.eks. videoproduktion i ungdomsklubber, muligheder for væresteder, cafeer m.v. I mange tilfælde kan et væsentligt indslag i de kulturelle arrangementer være musik og udstillinger af kunst fra alle befolkningsgrupper.

Den generelle indsats: Til brug for oplysningsarbejdet skal der fremstilles informationsmateriale. Den generelle indsats bør i øvrigt bestå af tværkommunale, regionale eller landsdækkende aktiviteter, f.eks. bogudgivelser med både kulturelt og oplysningsmæssigt indhold, udgivelse af musik, vandreudstillinger, videofilmfestival med flygtninge/indvandrerproduktioner, landsdækkende konkurrence for børn om forholdet mellem danskere og flygtninge m.v.

Oplysningsmidlerne kan f.eks. have form af

- video/film

- publikationer, foldere og pjecer

- idekataloger over mulige aktiviteter

- lokal radio og TV.

Oplysningsmidler bør kombineres således, at der f.eks. sammen med produktion af videoer udarbejdes undervisningsmateriale, debatpjecer m.v.

Emner for oplysning kan være

- Det danske samfund, sprog og kultur, og påvirkninger udefra, om grænser og vandringer ind og ud. - Danskernes myter, både om sig selv og om »de fremmede«, om hvor godt flygtninge/indvandrere har det, hvor kriminelle de er, hvor meget de koster samfundet, hvor mange de bliver efterhånden etc.

- De fremmedes baggrund og kultur.

- Menneskerettigheder m.v.

- Om danskere, flygtninge og indvandrere som mennesker, som enkeltindivider.

- Flygtninge/indvandrere og arbejdsmarkedet.

- De fremmede i Danmark åbner mulighed for en kulturel berigelse i dagligdagen og fornyelser i erhvervs- og butiksliv m.v.

Den praktiske tilrettelæggelse. Til at fordele midlerne ønskes nedsat en fordelingsgruppe. Gruppen sammensættes af repræsentanter fra Socialministeriet, Kulturministeriet, Indenrigsministeriet og Kommunernes Landsforening (i alt 4), indvandrerrådet (2) samt to personligt udpegede medlemmer.

Da det er vigtigt at nå langt ud i lokalsamfundet, er kommunerne tiltænkt en aktiv rolle i den lokale indsats. Kommunen, ved f.eks. det kulturelle udvalg eller det kommunale fritidsnævn, informerer om oplysningsindsatsen og støttemulighederne. Ansøgninger bør indsendes til kommunen, der videresender med sin anbefaling til fordelingsgruppen.

Andre ansøgninger - til den generelle indsats og andre landsdækkende initiativer, og til tværkommunale initiativer - indsendes direkte til fordelingsgruppen. Gruppen vurderer, prioriterer og rådgiver ministeren om fordelingen af midlerne mellem ansøgerne.

Gruppen kan selv tage initiativer til udarbejdelse af informations- og andet støttemateriale til de lokale arrangementer. Gruppen kan tage initiativ til konferencer der har til formål at fremkalde ideer til brug i oplysningsindsatsen eller som kan bidrage til at skabe opmærksomhed om indsatsen. Gruppen kan i øvrigt støtte oplysningsaktiviteter i de organisationer, der kan forventes at blive involveret i de mange lokale arrangementer.

I forbindelse med fordelingsgruppens arbejde kan det være nødvendigt at købe faglig bistand på flygtninge- og indvandrerområdet og til lokalt formidlingsarbejde.

Udgifter til egentligt administrative formål som edb-registrering, kopiering m.v. af ansøgninger, samt til udsendelse af materiale m.v., anslås til højst 100.000 kr.

Det tilstræbes i øvrigt at fordele midlerne med ca. 60 pct. til den lokale indsats og ca. 40 pct. til den generelle indsats. Det foreslås, at bevillingen fordeles over to år, dvs. at der bliver adgang til at overføre uforbrugte midler til finanslov 1990. Herved opnås et mere hensigtsmæssigt forløb i indsatsen.

c. Forelægges for Finansudvalget i overensstemmelse med bevillingens forudsætninger.

e. Det foreslås at anvende bevillingen konto 15.04.22.52.04. Oplysning om flygtninge og indvandrere som beskrevet under pkt. b, herunder at der bliver adgang til at overføre en uudnyttet del af bevillingen til 1990.

f. Finansministeriets tilslutning foreligger.

Aase Olesen

/ Thomas Børner

Til Finansudvalget

Bilag II

203

Socialministeriet. København, den 10. april 1989.

a. Socialministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at der i tilknytning til § 15.04.22. Generelle udgifter til flygtninge m.v., oprettes en konto for indtægtsdækket virksomhed: § 15.04.21. Dansk Flygtningehjælp. Indtægtsdækket virksomhed.

I 1989 forventes samlede udgifter på 1.145.000 kr. og samlede indtægter på 1.487.000 kr.

b. Dansk Flygtningehjæp forestår på Socialministeriets vegne den indledende integration af flygtninge i Danmark. Integrationsprogrammet varer i gennemsnit 18 måneder.

I integrationsfasen påhviler hovedansvaret for flygtningenes forhold Dansk Flygtningehjælp, men flygtningene vil gennem kontakt med først og fremmest den primære sundhedstjeneste, hospitalssektoren, boligsektoren, skole- og uddannelsesinstitutioner m.v. stille disse institutioner og myndigheder overfor opgaver, som på væsentlige punkter adskiller sig fra de vante. Der er derfor allerede i den 18 måneders integrationsfase behov for efteruddannelse af disse institutioners medarbejdere.

Det offentliges opgaver overfor flygtninge varetages efter integrationsfasen fuldt ud af de myndigheder og forvaltninger, som udfører de tilsvarende opgaver overfor danskere. Der bliver i væsentligt omfang tale om en videreførelse af aktiviteter og initiativer, som er sat i gang af Dansk Flygtningehjælp under integrationsfasen.

Dansk Flygtningehjælp giver, som en del af sine løbende samarbejdsforpligtelser i integrationsarbejdet, kommunerne, og i øvrigt alle, der arbejder med flygtningsopgaver, del i sin viden og sine erfaringer ved generel og specifik informations- og erfaringsudveksling, og ved at formidle de nødvendige kontakter til lokalbefolkningen.

Selv om Dansk Flygtningehjælp principielt ikke har bevillingsmæssig dækning for at følge flygtninge efter overgivelsen, ophører samarbejdet ikke fra den ene dag til den anden. Langt de fleste kommuner og institutioner trækker fortsat på Flygtningehjælpens medarbejderes viden også efter overgivelsen. Selv om Dansk Flygtningehjælp gerne yder denne service, er det træk, det medfører på ressourcerne, i længden ikke holdbart.

Som et led i bestræbelserne på at øge samarbejdet mellem Dansk Flygtningehjælp og kommunerne søges under Flygtningshjælpen etableret et ressourcecenter, der vil give mulighed for at kommuner, institutioner m.v. i højere grad end i dag kan drage nytte af Flygtningehjælpens viden og erfaringer. Ressourcecentret skal varetage opgaver om udvikling og salg af kurser og kursuselementer, dokumentation samt rådgivning om Flygtningehjælpens opgaveområde. Det overordnede formål med centret er at koordinere og systematisere formidlingen af Dansk Flygtningshjælps viden og erfaringer med henblik på at skabe større sammenhæng i integrationsforløbet og opbløde grænserne mellem kommunerne og Flygtningehjælpen.

Kursusvirksomhed

Dansk Flygtningehjælps ønske om at etablere en kursusenhed, der kan tilbyde ekstern kursusvirksomhed, er en følge af et udbredt ønske hos såvel kommunerne som Flygtningehjælpen om systematisk at udbygge samarbejdet og dermed fleksibiliteten i integrationsarbejdet.

Talrige henvendelser til Dansk Flygtningehjælp om tilrettelægning af eller medvirken ved kurser om flygtningearbejdet tyder på, at der er stigende behov for netop den type kurser, Dansk Flygtningehjælp vil kunne tilbyde, dvs. kurser med undervisning i specifikke opgaver som f.eks. familiesammenføring og i metoder (flerkulturel rådgivning) og modeller til løsning af mere komplicerede problemstillinger, f.eks. uledsagede flygtningebørns integration.

Kurserne henvender sig ikke blot til kommunale sagsbehandlere, men også til lærere, andre pædagoger, sygeplejersker, AF-medarbejdere, medarbejdere fra boligforeninger, fagforeninger og andre, der beskæftiger sig med flygtninge i deres daglige arbejde.

Kurserne retter sig mod generelle og specielle emner indenfor flygtningeområdet, som f.eks.

- information om de generelle regler og lovgivninger omkring flygtninge i Danmark, herunder asyllovgivningen

- orientering om de enkelte flygtningegruppers sociale og kulturelle baggrund

- kendskab til de forskellige arbejdsmetoder omkring socialt arbejde med flygtninge (tværkulturel rådgivning)

- integration, tosprogethed

- flygtningebørn, flygtningekvinder

- specialviden om de lokale flygtningegrupper.

Der er tale om såvel centralt tilrettelagt kursustilbud som om rekvirerede kurser, der kan opbygges efter den enkelte kommunes eller institutions behov og ønsker. Der vil også blive tilbudt kurser/emnedage til uddannelsesinstitutioner som børnehaveseminarier, socialpædagogiske seminarier og lignende.

Der budgetteres årligt med 7 kurser a 3 dage og 25 kursusmoduler, foredrag etc.

Konsulentvirksomhed

Fra en række kommuner er der fremsat ønske om konsulentbistand og om supervision fra Flygtningehjælpens side med henblik på at kunne løse specifikke opgaver omkring det tværkulturelle arbejde. En øget mulighed for konsulentbistand kan fremme en glidende overgang fra Flygtningehjælpen til kommunerne og kan føre til flytning af opgaver fra det ene system til det andet. Det kan endvidere bruges i integrationsprojekter, der går på tværs af integrationsperiodens 18 måneders grænse, f.eks. beskæftigelses- og uddannelsesprojekter, oprettelse af væresteder for flygtninge og socialpædagogiske projekter.

Der sigtes endvidere mod tværfaglig konsulentbistand i forbindelse med organiseringen af flygtningearbejdet i den enkelte kommune/institution, opgaver i forbindelse med asyllovgivning og familiesammenføring, og i forbindelse med akutte konflikter (f.eks. anbringelse af børn uden for hjemmet, krisearbejde, kulturkonflikter), m.v.

Behovene for konsulentbistand og supervision kan i dag kun dækkes i begrænset omfang.

I tilknytning til ressourcecentret er der behov for en udvidelse af biblioteksfunktionerne. Denne udvidelse skal holdes adskilt fra de funktioner, der tjener til støtte for integrations- og asylarbejdet, herunder den nødvendige kontakt med kommuner og andre.

De årlige udgifter er som nævnt anslået til 1.145.000 kr. Heraf udgør løn 725.000 kr. De årlige indtægter anslås til 1.487.000 kr., fordelt med henholdsvis 525.000 kr., 812.000 kr. og 150.000 kr. på konsulentvirksomhed, kurser og salg af publikationer.

Der forventes anvendt 31/2 årsværk.

Dækningsbidraget forventes at blive 342.000 kr. eller 23 pct. af omsætningen.

Den nye hovedkonto vil for finansåret 1989 blive søgt optaget på tillægsbevilllingslov for 1989.

Kontoen opføres som følger

Ingen

Nr BSF 83

Forslag til folketingsbeslutning om stop for yderligere flygtningebevillinger

Fremsat af Behnke (FP) Pia Dahl (FP) Dohrmann (FP) Glistrup (FP) Hugo Holm (FP) Annette Just (FP) Pia Kjærsgaard (FP)

den 11. maj 1989