1988 BSF 66 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM FORBEDRING AF DE SELSKABSØKONOMISKE FORHOLD FOR DECENTRAL KRAFTVARME

Folketinget pålægger regeringen at foretage de fornødne initiativer

til

1. At decentral kraftvarme med naturgas som brændsel ligestilles med kulfyret kraftvarme med hensyn til den del af brændslet, der prismæssigt henregnes til elproduktion.

2. At sikre forhøjelse af afregningsprisen for elektricitet leveret fra decentrale kraftvarmeværker.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Hensigten med forslaget er at sikre et rimeligt forhold mellem samfundsøkonomien og selskabsøkonomien for naturgasbaseret decentral kraftvarme. Erfaringerne fra varmeplanlægningen viser, at dette er en forudsætning for, at de samfundsøkonomisk bedste løsninger vælges.

Forslaget er i overensstemmelse med »Regeringens handlingsplan for miljø og udvikling« og kan ses som en overgangsløsning til fremme af en miljøvenlig og brændselseffektiv elproduktion. Forslagsstillerne er enige med regeringen i, at der må udarbejdes en langsigtet plan for energiområdet, men dette må ikke hindre, at oplagte skævheder i forhold til målsætningen om effektiv energiudnyttelse rettes op.

Decentral kraftvarme med naturgas som brændsel er en miljø- og ressoucevenlig energiomsætning i forhold til elproduktion på centrale kulfyrede kraftværker. Dette er senest eftervist i et notat fra Folkecenteret for Vedvarende Energi.1)

Mulighederne for at udnytte spildvarmen fra de centrale kraftværker er ved at være udtømte. Derfor må decentral kraftvarme sammenlignes med centrale kraftværker, der udelukkende producerer elektricitet. Brændselsudnyttelsen for disse værker er ca. 36 pct. mod mere end 80 pct. for decentrale kraftvarmeværker. Der er store muligheder for decentral kraftvarme i Danmark.2)

Miljøbelastningen fra elproduktion regnes almindeligvis som gram pr. gigajoule indfyret brændsel. Med den store forskel, der er i brændselsudnyttelsen mellem et centralt kraftværk og decentral kraftvarme, giver dette en urimelig sammenligning. Jo dårligere brændslet udnyttes eet sted i energisystemet, des mere brændsel skal der totalt set bruges, og dermed bliver også den totale forurening større. En mere realistisk sammenligning fås derfor ud fra forureningen pr. udnyttet brændselsenhed. Denne sammenligning giver følgende resultat udtrykt som miljøbelastning pr. udnyttet brændselsenhed for decentral kraftvarme sammenlignet med gennemsnittet for centrale kulfyrede kraftværker

- Svovldioxid: 0 pct. i forhold til centralt kraftværk.

- Kvælstofilter: ca. 20 pct. i forhold til centralt kraftværk.

- Kuldioxid: 25 pct. i forhold til centralt kraftværk.

For kvælstofilter forudsættes, at der indføres regler for decentral kraftvarme svarende til de tyske regler. Disse regler kan jf. ovennævnte notat1) overholdes med kendt og kommercielt tilgængelig teknik og uden rensning af røggas (magerblandingsmotorer).

Det er forslagsstillernes opfattelse, at miljøhensyn og høj brændselsudnyttelse må tillægges en afgørende betydning, hvilket regeringen jo også giver udtryk for i »Regeringens handlingsplan for miljø og udvikling«. Det er dog også betydningsfuldt, at decentral kraftvarme både valutarisk og beskæftigelsesmæssigt er bedre end det centrale kraftværk, og at investeringen pr. kW er lavere.3)

Der er imidlertid nogle afgørende hindringer for decentral kraftvarme uden for elværksregi. Afgiftssystemet diskriminerer decentral kraftvarme, således som Det Radikale Venstre og SF har gjort opmærksom på tidligere i det af partierne den 5. november 1987 stillede forslag om motiveret dagsorden til en forespørgsel til energiministeren om udbygningen af centrale og decentrale kraftværker i elsektoren, jf. Folketingstidende 1987-88 (1. samling), forhandlingerne sp. 1409, dagsordensforslag nr. D 13 af 5. november 1987. Desuden har elværkernes monopolstilling hidtil været en hindring for at opnå rimelige afregningspriser for el leveret fra decentrale kraftvarmeværker.

Bemærkninger til de enkelte punkter

ad 1

Afgifter på energi til husholdninger er placeret forskelligt afhængigt af energiformen. Ved varmeproduktion er afgiften lagt på brændslet. Ved elproduktion er afgiften lagt på elektricitet, hvorimod der ingen afgift er på brændslet.

For de centrale kraftvarmeværker er energiafgifterne administreret således, at kun ca. 40 pct. af varmeproduktionen i gennemsnit er afgiftsbelagt.4) Dette har været medvirkende til den hurtige og omfangsrige udbygning af de store kraftvarmeområder.

Naturgas er ikke afgiftsbelagt, men prisen følger olieprisen henholdsvis med og uden afgift afhængigt af energiproduktionen. For decentral kraftvarme med naturgas opereres der derfor også med to naturgaspriser, en lavere pris for den del af gassen, der henregnes til elproduktionen, og en højere pris for den del, der henregnes til varmeproduktion.

Elværkerne og naturgasselskaberne har indgået en aftale om prisen for naturgas til decentral kraftvarme.5) Denne aftale følges også ved afregning af naturgas til decentrale kraftvarmeværker uden for elværkernes område.

Aftalen om naturgaspriser indebærer, at fordelingen mellem naturgas til el- og varmeproduktion afgøres ud fra værkets varmeleverance, hvilket er diskriminerende i forhold til de centrale kraftvarmeværker, idet en betydelig større del af brændslet afregnes til den høje pris. Desuden har det den uheldige virkning, at værket »straffes« for en særlig god brændselsudnyttelse.

Det sidste forhold fremgår af en henvendelse af 24. juni 1988 fra Dronninglund Fjernvarmeværk til Monopoltilsynet. Ved omlægning til decentral kraftvarme har værket overvejet en ekstra udnyttelse af spildvarme, hvilket giver en bedre brændselsudnyttelse. Afregningsformen medfører imidlertid, at den bedre brændselsudnyttelse »straffes« med en ekstrapris på samme gasmængde på ca. 400.000 kr./år som følge af, at en større del af brændslet henregnes til varmeproduktionen.

Den gunstige afgiftsberegning for centrale kraftvarmeværker kan ses som en belønning for god brændselsudnyttelse, og denne belønning har som tidligere omtalt haft betydelig indflydelse på udbygningen med kraftvarme. Det vil være hensigtsmæssigt med en tilsvarende belønning til decentral kraftvarme, idet denne giver endnu bedre brændselsudnyttelse. En afregningsform, der tager højde for dette, kunne f.eks. baseres på elproduktionen således, at brændsel svarende til elproduktionen plus 70 pct. afregnes til den lave naturgaspris. Dette ville ligestille decentral og central kraftvarme med hensyn til brændselsfordeling og samtidig fjerne den nuværende prisaftales negative virkninger.

ad 2

Elproduktion fra decentral kraftvarme afregnes til for lav en pris. Dette bekræftes på flere måder. Elværkernes beregning af prisen på el er baseret på en gennemsnitlig årlig driftstid for et grundlastværk på 5.500 timer. Erfaringer både herhjemme og i Tyskland og Holland viser, at den faktiske driftstid er betydelig større for decentrale naturgasværker, og dermed bliver den gennemsnitlige kWh-pris mindre end forudsat. På den anden side er der en tendens til, at nogle naturgasværker i kraft af afregningsreglerne kun kører i spids- og højlasttider. Sidstnævnte taler for en prisafregning ud fra et elspidslastværk, og denne pris vil være betydelig højere end den nuværende spidslastbetaling.

Tendensen til at anvende naturgasfyrede kraftvarmeanlæg som høj- og spidslastanlæg er positiv. Derved producerer disse anlæg en større mængde el på de tidspunkter, som er afgørende for, hvornår der skal udbygges med nye store værker, men samme forhold medfører, at investeringen pr. produceret kWh bliver betydelig større, og det belønnes ikke tilstrækkeligt med de nuværende afregningspriser. Det medfører endvidere, at mange miljøvenlige værker står stille hovedparten af årets timer, mens mere forurenende værker holdes i drift.

En ændring af afregningspriserne kunne enten være en prisforhøjelse eller en udvidelse af høj- og spidslastperioderne specielt om vinteren - som fremført af Industrirådet. Den store variation, der er på forsyningsselskabernes høj- og spidslastperioder, indicerer en stor usikkerhed på dette område, og denne usikkerhed bør ikke skade en miljøvenlig og samfundsøkonomisk gunstig løsning.

Henvisninger

1) Nordvestjydsk Folkecenter for Vedvarende Energi: »Decentral kraftvarme. Miljø- og ressourceaspekter«. 22. november 1988.

2) Sigurd Lauge Pedersen: »Decentrale kraftvarmeværker og vindkraft i Østdanmark«. September 1987.

3) Henrik Lund: »Alternativer til Limfjordsværket«. Indlæg ved høring. 16. november 1987.

4) Henrik Lund: »Skæve energiafgifter«. Energi og Planlægning 3. 1987.

5) »Rammeaftale mellem elværkerne og naturgasselskaberne«. 6. november 1987.

Ingen

Nr BSF 66

Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af de selskabsøkonomiske forhold for decentral kraftvarme

Fremsat af Riishøj (SF) Margrete Auken (SF) Ole Henriksen (SF) Stillinger (SF) Ebba Strange (SF)

den 14. februar 1989