1988 BSF 58 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPHÆVELSE AF ÆGTESKABSDISKRIMINERING PÅ SKATTEOMRÅDET

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, der

ophæver diskrimineringen af ægtepar i forhold til ugifte samlevende

i følgende love på skatteområdet

1. Personskattelovens § 10, stk. 2.

2. Ligningslovens § 12, stk. 4.

3. Lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v.

4. Kildeskattelovens § 26 A.

5. Kildeskattelovens § 72, stk. 2.

6. Ligningslovens § 16 B, stk. 2-6.

7. Aktieavancebeskatningslovens §§ 4 og 6.

Ophævelsen af ægteskabsdiskrimineringen i personskattelovens § 10, stk. 2, skal have virkning fra og med skatteåret 1990.

Bemærkninger til forslaget

Da reglerne om formuebeskatning blev ændret i 1988, var alle enige om, at de var ægteskabsdiskriminerende. Ændringen betød, at de mere velstillede ægtepar fik en skattelettelse.

Det er Kristeligt Folkepartis målsætning, at ægteskabsdiskrimineringen skal fjernes overalt i lovgivningen. Dette forslag indeholder de love, som vi på nuværende tidspunkt har kendskab til er ægteskabsdiskriminerende. Specielt ønsker vi en hurtig ligestilling af gifte og ugifte samboende pensionistpar med hensyn til personfradragets grundbeløb. Det er åbenbart urimeligt, at forskellen på personfradraget for en enlig pensionist og en gift pensionist er 22.400 kr.

Størrelsen af den økonomiske forskelsbehandling kan variere i de forskellige bestemmelser. Alligevel ønsker Kristeligt Folkeparti, at diskrimineringen skal ophæves på alle områder.

ad 1. (Personskattelovens § 10, stk. 2)

For enlige pensionister udgør personfradragets grundbeløb i 1989 51.400 kr. For gifte pensionister udgør personfradragets grundbeløb 29.000 kr. pr. person.

ad 2. (Ligningslovens § 12, stk. 4)

Bestemmelsen drejer sig om forsørgelseskontrakter. Personer kan fradrage op til 10.000 kr. om året ved indgåelse af en forsørgelseskontrakt, hvor beløbet tilfalder personer eller dødsboer. Ægtefæller kan også kun fratrække højst 10.000 kr. tilsammen.

ad 3. (Lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v.)

For ugifte og ikke samlevende ægtefæller udgør nedslaget 30 pct. af summen af nettorenteindtægter og visse løbende pensionsudbetalinger. Nedslaget kan dog ikke overstige 3.600 kr. Herefter sker der en nedtrapning efter visse regler.

For ægtefæller indeholder loven bestemmelser om udligning af renteindtægter og indkomst mellem ægtefællerne indbyrdes. Det kan i visse tilfælde bevirke, at ægtefæller opnår mindre nedslag end det, ugifte og ikke samlevende ægtefæller med tilsvarende rente- og indkomstforhold ville have opnået.

ad 4. (Kildeskattelovens § 26 A)

Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med pågældende samlevende ægtefælle.

Overdrager eller overfører en ægtefælle aktiver til den med pågældende samlevende ægtefælle til anvendelse i dennes erhvervsvirksomhed, skal fortjenester eller tab, som derved fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af den førstnævnte ægtefælles skattepligtige indkomst.

ad 5. (Kildeskattelovens § 72)

Hvis udlæg for skattebeløb er forsøgt hos den skattepligtige selv, kan udlæg ske i ejendele, der tilhører den med den skattepligtige samlevende ægtefælle. Sådanne udlæg kan ikke foretages hos ugifte samlevende.

ad 6. (Ligningslovens § 16 B, stk. 2-6)

Holdingreglerne går i hovedtræk ud på følgende

Hvis en aktionær afstår aktier til et selskab, skal hele afståelsessummen medregnes til aktionærens almindelige indkomst, hvis køber (holdingselskabet) allerede på overdragelsestidspunktet eller i løbet af samme indkomstår bliver ejer af 25 pct. eller mere af aktiekapitalen i det selskab, der har udstedt aktierne (datterselskabet).

Afståelsessummen bliver således ikke beskattet efter aktieavancebeskatningslovens mere fordelagtige regler. Ovennævnte regel om almindelig indkomstbeskatning af afståelsesvederlaget finder kun anvendelse for personer, hvis

a. overdrageren eller dennes ægtefælle beholder aktier i et af de to selskaber,

b. hvis overdrageren eller dennes ægtefælle i forbindelse med aktiesalget erhverver aktier i et af de to selskaber, eller

c. hvis overdrageren eller dennes ægtefælle på salgstidspunktet kan udøve en væsentlig indflydelse i et af de to selskaber.

En samlevers aktiebeholdning vil ikke få betydning.

ad 7. (Aktieavancebeskatningslovens §§ 4 og 6)

Fortjeneste eller tab ved afståelse af hovedaktionæraktier efter 3 år er ikke - som det er tilfældet ved almindelige aktier - indkomstopgørelsen uvedkommende, men indgår i den skattepligtige særlige indkomst.

Hovedaktionærreglerne finder også anvendelse, hvis en aktionær sammen med en nærmere defineret aktionærkreds inden for den 5-årige periode har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller rådet over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi. En ægtefælles aktiebesiddelse medregnes, en ugift samlevers aktiebesiddelse derimod ikke.

Ingen

Nr BSF 58

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af ægteskabsdiskriminering på skatteområdet

Fremsat af Kofod-Svendsen (KRF) Lysholm Christensen (KRF) Glønborg (KRF) Inger Stilling Pedersen (KRF)

den 31. januar 1989