1988 BSF 55 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM SIKRING AF ARBEJDSMILJØET FOR SØFOLK, FISKERE, FORHYREDE PÅ OLIEBOREPLATFORME SAMT ANSATTE PÅ FÆRGER OG RUTEBÅDE

Folketinget pålægger regeringen - inden udgangen af 1989 - at

fremsætte lovforslag, hvorved arbejdsmiljøet for søfolk, fiskere,

forhyrede på olieboreplatforme samt ansatte på færger og rutebåde

sikres således, at der ud over de allerede eksisterende

arbejdsmiljømæssige regler på de pågældende områder fastsættes

regler, der tilpasset de pågældende områder i øvrigt svarer til

reglerne i arbejdsmiljøloven.

Samtidig skal det ved lovgivning sikres, at der inden for de pågældende arbejdsområder oprettes en branche-bedriftssundhedstjeneste.

Bemærkninger til forslaget

Socialistisk Folkeparti har tidligere fremsat beslutningsforslag om et bedre arbejdsmiljø for søfolk i danske skibe, men der var ikke flertal herfor, jf. Folketingstidende 1982-83, forhandlingerne sp. 8946 og 10334 samt tillæg A sp. 3765. Den 12. maj 1987 var der i Folketinget en forespørgselsdebat foranlediget af Socialistisk Folkeparti til industriministeren med følgende ordlyd: »Hvad agter industriministeren at gøre for at forbedre arbejdsmiljøet for søfolk, fiskere og forhyrede på olieboreplatforme?» Folketingstidende 1986-87, forhandlingerne sp. 12664 ff.

SF stillede derefter forslag om motiveret dagsorden med følgende ordlyd: »Idet folketinget pålægger regeringen at foranstalte en undersøgelse af årsagerne til de mange arbejdsulykker og dødsfald til søs samt inden den 31. december 1988 at afgive en redegørelse til sikring af et bedre arbejdsmiljø for søfolk, fiskere og forhyrede på olieboreplatforme, går Tinget over til næste sag på dagsordenen.«

Forslaget blev vedtaget med 83 stemmer (KF, V, SF, RV, CD, KrF og VS), imod stemte 1, og 33 (S) stemte hverken for eller imod.

Det må erkendes, at industriministeren har levet op til dagsordenens ordlyd om at komme med en rapport, men det må også erkendes, at forslag til løsninger på de omtalte problemer er få og små. Og givet er det, at de ikke vil kunne løse ret mange af de arbejdsmiljøproblemer, der er blandt søfolk, fiskere og forhyrede på olieboreplatformene.

Der peges i ministerens redegørelse på mere undervisning på de skoler, der uddanner søfolk, og det nævnes, at der for fiskeres vedkommende har været eksempler på, at hele besætninger har deltaget i undervisning om arbejdsmiljøet i fiskerbåde. På olieboreplatforme er forholdene ifølge redegørelsen tilsyneladende uacceptable.

Endvidere påpegedes det i redegørelsen, »at det nok skal hjælpe, at Folketinget har vedtaget at forhøje velfærdsforanstaltningerne fra 120 øre pr. dag til 200 øre.«

Det er ministerens løsning på det psykiske arbejdsmijø, som kommer af månedsvis adskillelse fra familie og venner. Enhver, som har prøvet en sådan adskillelse fra familien, vil kunne sætte sig ind i, at det påvirker de familier, som har valgt - eller har måttet vælge - livet til søs.

Også de psykiske påvirkninger, som søfolk, fiskere og forhyrede på olieboreplatforme udsættes for ved at være tæt - meget tæt endda - på hinanden døgnet rundt, skal tilsyneladende klares ved, at der betales 80 øre mere om dagen til video, aviser, bogudlån og et besøg i en sømandskirke, hvis man kommer til en havn, hvor en sådan findes.

Mininisterens redegørelse virker i temmelig høj grad styret af hensyn til redernes evindelige krav om ikke at blive pålagt udgifter, og det endda efter, at det borgerlige flertal i Folketinget har vedtaget Dansk Internationalt Skibsregister, hvorved rederne har fået et direkte tilskud - ifølge Dansk Styrmandsforenings blad »Navigatør« - på 400-500 mio. kr. om året ved at indføre nettolønsprincippet. Dette princip blev bl.a. indført, fordi rederne påstod, at de ikke var i stand til at konkurrere og derfor måtte udflage til bekevemmelighedsflag.

Man kan således konstatere her ved nytårstide, at aldrig har danske redere - undtagen i krigssituationer (2. verdenskrig, krigen i Persergolfen) - tjent så mange penge på bekostning af dem, der må tage slæbet om bord.

Under dagsordensdebatten blev det fremført, at søfolk har 27 gange større risiko for at dø på grund af arbejdsulykker sammenlignet med ansatte i land. For fiskere er risikoen 36 gange større. Disse tal kendte ministeren således udmærket, men intet ord blev nævnt derom i ministerens redegørelse.

Når forslagsstillerne nu stiller forslag om, at der oprettes en Søfarts Branche Bedriftssundhedstjeneste, er det bl.a. på baggrund af en rapport, som blev offentliggjort den 21. november 1988 på Teknisk Skole i Esbjerg. Her afholdtes en maritim medicinsk konference, hvor det i en 213 siders rapport, »Søfarts- og fiskerimedicinsk undersøgelse« af arbejdspsykolog Jørgen Møller Christiansen og overlæge Jørgen R. Jepsen dokumenteres, at arbejdsmiljøet er som beskrevet ovenfor, samt at man burde oprette en Søfarts Branche Bedriftssundhedstjeneste.

På konferencen deltog repræsentanter fra de faglige søfartsorganisationer, læger, psykologer med baggrund i arbejdsmiljø samt embedsmænd fra Industriministeriet, som daglig arbejder med søfartsområdet. Derfor kan den omtalte rapport næppe være industriministeren eller embedsmændene i Industriministeriet ubekendt.

Forslagsstillerne er derfor af den opfattelse, at ministeren ikke har viljen til effektivt at forbedre arbejdsmiljøet for søfolk, fiskere og ansatte på olieboreplatforme.

Fra rapporten »Søfarts- og fiskerimedicin« af Jørgen Riis Jepsen og Jørgen Møller Christiansen (red.) skal følgende citeres

»Undersøgelsen har taget udgangspunkt i WHO's målsætning nr. 11 i programmet »Sundhed for alle i år 2000«: Senest år 2000 skal antallet af dødeligt forløbende ulykker være reduceret med mindst 25 pct. ved forebyggende indsats mod hjemme-, trafik- og arbejdsulykker.

Da såvel indenlandske som udenlandske undersøgelser tidligere har peget på søens folk som ulykkesramte i særlig grad, har gruppen valgt at undersøge dødsulykkesforekomsten blandt søens folk nærmere.

Søens folk er i denne undersøgelse fiskere og søfolk. Det nøjagtige antal fiskere og søfolk kendes ikke, men hver gruppe andrager i dag antageligt små 10.000 personer, altså i alt ca. 20.000 personer.

Området hører ikke under arbejdsmiljøloven, men under lov om skibes sikkerhed.

Alle dødsfald blandt fiskere og søfolk i arbejde skal anmeldes til henholdsvis Ulykkesforsikringsforbundet for dansk fiskeri og Ulykkesforsikringsforbundet for dansk søfart.

Ved gennemgang af alle anmeldelser til de to forbund i seks-års perioden 1980-1985 fandtes 86 fiskere og 65 søfolk at være omkommet som følge af arbejdet. Der forekom således 151 arbejdsbetingede dødsulykker i løbet af de første seks år i dette decennium i et erhverv, som højst tæller 20.000 personer. Til sammenligning kan nævnes, at blandt de ca. 2,5 mio. erhvervsaktive personer på land forekommer der i samme seks-års periode 463 arbejdsbetingede dødsulykker.

Kort sagt har søfolk 27 gange større risiko for at dø som følge af arbejdsulykke end et gennemsnit af ansatte i land. Sammenligner man risikoen med ansatte i en af de mest farefulde brancher i land - »landbrug, jagt og gartneri« - er risikoen for at dø som følge af en arbejdsulykke stadig 11 gange forøget.

For fiskere er risikoen 36 gange større ved sammenligning med gennemsnittet af ansatte i land - og 15 gange ved sammenligning med »landbrug, jagt og gartneri«.

Selv om denne undersøgelse ikke har kunnet regne timerisikoen ud for søens folk og herefter sammenlignet den med andre højrisikoerhverv i land, mener vi, at ovennævnte oversigtstal underbygger resultaterne fra undersøgelser fra udlandet om, at arbejdet som fisker og sømand udgør et højrisikoområde med hensyn til dødsulykker i arbejdstiden.

En årsagsanalyse baseret på et forsikringsmateriale er ikke tilstrækkeligt detaljeret til at kunne angive specifikke profylaktiske tiltag af teknisk karakter.

De 151 dødsfald kan derimod bevise, at her er et alvorligt samfundsmedicinsk problem og desuden pege på nogle ulykkestyper, som i en fremtidig indsats muligvis kan angribes samlet - forlis, drukning i havn, fald over bord, redskabsulykker etc.

Forlis bliver sædvanligvis anført som den altdominerende årsag til død på havet. Vort materiale viser dog, at mere end halvdelen af ulykkerne (62 pct.) skyldes andre årsager end forlis. Fælles for ulykker, som ikke skyldes forlis, er, at det drejer sig om enkeltperson-ulykker, hvorved de principielt bliver sammenlignelige med dødsulykker i erhvervene på land - også med hensyn til forebyggelse.

Gruppen har som næste led i dette projektarbejde tænkt sig at spørge relevante myndigheder, fagforeninger, brancheorganisationer og andre kyndige på området, om der bør gøres noget ved den påviste overhyppighed af arbejdsulykker med døden til følge blandt søens folk og i bekræftende fald, hvad der skal gøres.'

Ingen

Nr BSF 55

Forslag til folketingsbeslutning om sikring af arbejdsmiljøet for søfolk, fiskere, forhyrede på olieboreplatforme samt ansatte på færger og rutebåde

Fremsat af Tommy Dinesen (SF) Agerschou (SF) Lilli Gyldenkilde (SF) Birthe Hansen (SF) Rahbæk Møller (SF) Bjørn Poulsen (SF) Stillinger (SF) Ebba Strange (SF)

den 27. januar 1989