Legislator Case Law & Legislation
19881BA00043 DK

1988 BSF 43 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM INDFØRELSE AF FRADRAG FOR REPARATION, VEDLIGEHOLDELSE M.V. AF EJER- OG LEJERBOLIGER

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Beslutningsforslag som fremsat 1988 43 Valid

Folketinget opfordrer regeringen til at gennemføre en lovgivning,

hvorefter såvel ejere som lejere kan fradrage udgifter til

reparation, vedligeholdelse m.v. af egen eller lejet bolig ved

opgørelse af den skattepligtige indkomst efter følgende

retningslinjer

A. Fradrag kan foretages i den skattepligtige indkomst indtil et beløb af 15.000 kr. årligt.

B. Fradraget kan kun foretages på grundlag af dokumenterede udgifter for arbejder udført af momsregistrerede virksomheder.

C. Ejere af en- og tofamilieshuse, ejerlejligheder og de i ligningslovens § 15 F omhandlede stuehuse, der tjener til helårsbolig for ejeren, bør i stedet for det omhandlede vedligeholdelsesfradrag have lejlighed til at vælge det eksisterende standardfradrag på 2.000 kr.

Bemærkninger til forslaget

Forslaget tager sigte på at opmuntre til reparation, vedligeholdelse og gennemførelse af energibesparende foranstaltninger i ejer- og lejerboliger.

Forslaget vil medføre en forøget beskæftigelse i byggefagene og vil sikre, at organiserede håndværkere og byggevirksomheder tilgodeses på bekostning af det såkaldte måneskinsarbejde.

Da ejere af ejerlejligheder i dag er omfattet af reglerne for lejeværdibeskatning, foreslås, at det eksisterende standardfradrag også skal kunne benyttes af ejere af ejerlejligheder, dog således, at opnåelse af standardfradraget ikke vil kunne ske samtidig med fradrag for dokumenterede udgifter efter nærværende beslutningsforslag.

Forslagsstillerne har ikke haft mulighed for at foretage nøjagtige beregninger over forslagets provenumæssige virkninger, men på grundlag af tidligere beregninger over den beskæftigelsesmæssige effekt, foretaget bl.a. af Håndværksrådet, og når henses til de skattemæssige virkninger af en bedre kontrol med »måneskinsarbejde«, er det forslagsstillernes overbevisning, at lovforslaget samfundsmæssigt er økonomisk forsvarligt.

Forslaget til folketingsbeslutning er en uændret genfremsættelse af et i folketingsåret 1981-82 (2. samling) fremsat forslag, se Folketingstidende 1981-82 (2. samling), Forhandlingerne sp. 693 og 2027 samt Tillæg A sp. 1587.

Beslutningsforslag som fremsat 1988 43 Valid

Nr BSF 43

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af fradrag for reparation, vedligeholdelse m.v. af ejer- og lejerboliger

Fremsat af Bollmann (CD) Erhard Jakobsen (CD) Mimi Jakobsen (CD) Bente Juncker (CD) Arne Melchior (CD)

den 10. januar 1989

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →