Legislator Case Law & Legislation
19881BA00041 DK

1988 BSF 41 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM AFVIKLING AF GRUNDSKATTERNE

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Beslutningsforslag som fremsat 1988 41 Valid

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag til en

generel afvikling af grundskatterne til såvel primær- som

amtskommunerne over en periode på 8 år med 1. januar 1989 som

udgangspunkt, dog således at

a. grundskatter, der pålægges ejendomme tilhørende personer, der er fyldt 67 år, bortfalder med virkning fra 1. januar 1989. For ejendomme tilhørende personer, der i overgangsperioden fylder 67 år, bortfalder grundskatterne fra og med det år, hvor den pågældende fylder 67 år,

b. grundskatter, der pålægges landbrugets produktionsjord, bortfalder med virkning fra 1. januar 1989, idet den andel, der beregnes af de amtskommunale grundskatter, og som tilbageføres til landbruget, samtidig bortfalder,

c. dækningsafgiften på erhvervsejendomme bortfalder med virkning fra den 1. januar 1989.

Bemærkninger til forslaget

Efter forslagsstillernes opfattelse er grundskatter en urimelig og tilfældig beskatningsform, der intet har at gøre med indtjeningsevnen.

Beskatningen hviler på geografisk betingede vilkår og rammer i flæng. Grundskatterne føles ofte urimeligt hårde, især blandt den ældre del af befolkningen, hvorfor forslaget indebærer en omgående afskaffelse af grundskatter for ejendomme tilhørende pensionister.

Også landbrugets produktionsjord rammes på en måde, der ikke kendes for andre produktionsmidler i erhvervslivet, og også på dette område vil forslaget indebære en omgående afvikling af grundskatterne.

Af provenumæssige hensyn foreslås afviklingen i øvrigt foretaget over en 8-årig periode. Primær- og amtskommuner vil herefter få rimelig tid til at tilpasse beskatningen. Det er forslagsstillernes opfattelse, at virkningerne på personbeskatningen vil være af meget begrænset omfang. Som eksempel kan nævnes virkningen af en meget markant nedsættelse af grundskyldpromillen i Gentofte Kommune fra 1988-89, hvor udslaget på skatteprocenten kun beløb sig til decimaler.

De øvrige foreslåede ændringer vedrørende dækningsafgift og de såkaldte promillefonde er efter forslagsstillernes opfattelse naturlige konsekvensændringer.

Beslutningsforslag som fremsat 1988 41 Valid

Nr BSF 41

Forslag til folketingsbeslutning om afvikling af grundskatterne

Fremsat af Bollmann (CD) Lis Noer Holmberg (CD) Erhard Jakobsen (CD) Bente Juncker (CD) Arne Melchior (CD)

den 10. januar 1989

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →