1988 BSF 37 FOLKETINGSBESLUTNING OM FORBEDRING AF VILKÅRENE FOR STÆRKT PLEJEKRÆVENDE PERSONER I EGET HJEM

Folketinget pålægger regeringen senest den 1. november 1989 at

fremsætte de nødvendige forslag til lovændringer for at sikre

forbedrede vilkår for pleje- og omsorgskrævende personer, der

udskrives fra sygehus til eget hjem. Ved pleje- og omsorgskrævende

personer forstås i dette forslag døende, hvor terminalfasen er

indtrådt.

Gennem omprioriteringer og tilpasninger i udgiftsfordelingen mellem stat, amtskommuner og kommuner skal lovændringerne omfatte

- Ret til lønkompensation, når der ved aftale med arbejdsgiveren er opnået adgang til orlov.

- Ændringer af kapitel 11, 12 og 13 i lov om social bistand, således at nødvendige ydelser efter disse bestemmelser bevilges uafhængigt af plejefamiliens og den syges økonomiske forhold.

Oprindeligt fremsat forslag

Folketinget pålægger regeringen snarest at fremsætte de nødvendige forslag til lovændringer for at sikre forbedrede vilkår for pleje- og omsorgskrævende personer, der udskrives fra sygehus til eget hjem.

Gennem omprioriteringer og tilpasninger i udgiftsfordelingen mellem stat, amter og kommuner skal lovændringerne omfatte

- Adgang/ret til tidsubegrænset plejeorlov med lønkompensation.

- Ændringer af kapitel 11, 12 og 13 i lov om social bistand, således at nødvendige ydelser efter disse bestemmelser bevilges uafhængigt af plejefamiliens og den syges økonomiske forhold.

- Mulighed for at få refunderet betaling for privat ansat hjælp, hvis hjemmehjælp ikke umiddelbart kan stilles til rådighed.

Bemærkninger til forslaget

Mange kommuner og amtskommuner har igennem lang tid arbejdet aktivt for at forbedre vilkårene for ældre og yngre borgere, der i særlig vanskelige sygdomsperioder har brug for ekstra bistand.

Denne udvikling er forslagsstillerne enig i skal fortsættes og fremmes.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at alvorligt syge og stærkt plejekrævende patienter, deres familier og nære pårørende allerede i dag medtager god og rimelig hjælp i mange kommuner.

Mange kommuner har et varieret tilbud til syge og plejekrævende borgere, og der udvikles landet over nye tilbud. På nuværende tidspunkt tilbydes bl.a. hjemmehjælp, hjemmesygepleje, døgnpleje, telefonnødopkald, nødvendige hjælpemidler og boligændringer, smertebehandling samt aflastningsophold på plejehjem eller sygehus.

Det er svært entydigt at pege på, hvilke patienter og hvilke familier der vil være omfattet af disse bestemmelser, men pleje til alvorligt syge vil ofte være pleje af patienter med uhelbredelige sygdomme, f.eks. kræftsygdomme og AIDS. Men det vil være en for snæver definition alene at pege på disse patienter; der vil også være andre sygdomme af en alvorlig plejekrævende karakter, der kan plejes og drages omsorg for i hjemmet, som vil kunne komme ind under disse bestemmelser. Patienter, der omfattes af forslaget, er naturligvis børn såvel som voksne.

Der er med den større åbenhed, vi har set, når det gælder pleje af egne familiemedlemmer - også når sygdommen er alvorlig - et ønske om at tilbringe den sidste tid i eget hjem, og de pårørende forsøger at løfte opgaven. Men hvis disse ønsker skal imødekommes, har familierne brug for en håndsrækning. Denne håndsrækning er først og fremmest tilstrækkelige servicetilbud, der ligestiller plejesituationen med sygehustilbudet så langt, det er muligt. Lovgivningen skal først og fremmest give de berørte patienter og familier nogle valgmuligheder. Derfor må de familier, der trods trængsler ønsker, at plejen skal foregå i hjemmet, sikres mod økonomiske tab, som de ikke kan få dækket med den nuværende bistandslov.

Det er derfor en forudsætning, at den person, der sammen med hjemmeplejen, den praktiserende læge m.fl. ønsker at pleje et familiemedlem, sikres en ubetinget, ikke tidsbegrænset adgang til orlov, uanset om den pågældende arbejder i den offentlige eller private sektor. Ved denne orlov skal der efter indstilling fra sygehus/praktiserende læge (visitation i amt/kommune) ydes kompensation for dokumenteret indtægtstab på op til 300.000 kr. årlig. Lønkompensationen anslås til ca. 170.000 kr. pr. år i gennemsnit. Lønkompensation kan efter forslagsstillernes opfattelse ydes efter dagpengeloven. Pleje af stærkt plejekrævende patienter i eget hjem skal ikke være afhængig af de pårørendes økonomi. Det er jo ikke tilfældet ved sygehusindlæggelser.

Flere praktiserende læger har offentligt tilkendegivet, at de i stærkt plejekrævende situationer har sygemeldt de pårørende, når ønsket om plejen har været til stede hos patient og familie og den praktiserende læge har fundet, at alle parter, sammen med hjemmeplejen, har kunnet påtage sig opgaven. Det er uværdigt. Pleje af meget syge og døende pårørende er i forvejen belastende; derfor er det ikke rimeligt yderligere at belaste familien med denne situation. Når der er startet en forening »Hjemmedød - en værdig død«, er det, fordi spørgsmålet bliver mere og mere aktuelt og plejeorlov er et presserende behov. Ved plejeorlovens start skal de pågældende have udbetalt dagpenge af det sociale udvalg, idet arbejdsgiverperioden bortfalder. Det sociale udvalg skønner løbende plejeorlovens længde som et naturligt led i den vejledning og støtte, der ydes patient og plejefamilie.

Hver gang der skal træffes en beslutning om pleje af meget plejekrævende patienter i hjemmet, er det en afgørelse, der træffes af patienten, de pårørende, personalet på sygehuset, den praktiserende læge og social- og sundhedsforvaltningen.

Det er vigtigt, at der, inden afgørelsen træffes, udpeges støttepersoner, ligesom de praktiske foranstaltninger og den økonomiske hjælp skal være aftalt, inden plejeforløbet påbegyndes.

Det er lige så vigtigt, at der tages stilling til smertelindring og medicin. Pleje og omsorg er både psykisk pleje, omsorg og kommunikation om livsafslutningen.

I særlige situationer kan de pårørende ansættes som hjemmehjælpere, og der dispenseres i denne særlige plejeperiode fra uddannelseskravene til hjemmehjælpere. Der må endvidere foretages visse ændringer bl.a. i bistandslovens kapitler 11, 12 og 13.

Den nødvendige hjemmehjælp/hjemmesygepleje/døgnpleje skal kunne ydes efter anvisning fra sygehus/praktiserende læge via kommunens visitation uden betaling uanset familiens økonomiske forhold.

Det sociale udvalg vurderer løbende familiens behov for hjemmehjælp/hjemmesygepleje/døgnpleje og anden hjælp, således at tilbud og støtte er i overensstemmelse med den aktuelle situation.

Uanset økonomiske forhold skal udgifter til medicin m.v. og sygeplejeartikler refunderes. Endvidere skal man tilbyde linnedservice samt i særlige tilfælde tilbyde nødvendige boligændringer og de nødvendige hjælpemidler, der medgår til plejen.

Endelig skal der gives familierne mulighed for periodevis aflastning af den plejeansvarlige ved, at patienten får tilbudt gratis aflastningsophold på plejehjem, gratis dag- eller natophold på plejehjem eller kortvarig genindlæggelse på sygehus.

Er disse tilbud og forudsætninger til stede i alle kommuner, får patienten og pårørende reel mulighed for et frit valg til at træffe en personlig beslutning om, hvorvidt pleje og omsorg kan/skal/ske/ønskes i hjemmet eller på sygehus. Det er forslagsstillernes opfattelse, at for de familier, der har det fysiske og psykiske overskud, og som ønsker at påtage sig denne opgave, bør hindringerne naturligvis ryddes af vejen.

Formålet med beslutningsforslaget er at give stærkt plejekrævende hospitalspatienter mulighed for at komme hjem fra sygehus i en periode, før de dør, eller i en periode mellem flere sygehusophold, for i hjemmet at blive passet af egen familie.

Forslagsstillerne genfremsætter beslutningsforslaget om forbedring af vilkårene for stærkt plejekrævende personer i eget hjem, da alle partier i Folketinget ved førstebehandlingen i folketingsåret 1985-86 udtrykte stor forståelse og velvilje, hvorfor forslagsstillerne håber på en positiv behandling af forslaget (se Folketingstidende 1985-86, forhandlingerne sp. 6325 og 7290, samt tillæg A sp. 4293 samt Folketingstidende 1986-87, 1. samling, sp. 1926 og 6563, samt tillæg A sp. 1551).

De mange henvendelser og spørgsmål, forslagsstillerne har modtaget om ønsket om forbedret pleje og omsorg for alvorligt syge og døende, understreger behovet for dette initiativ, ligesom »Terminalplejeproblemer og løsninger« udgivet af Sundhedsstyrelsen, Komiteen for Sundhedsoplysning, understreger problemstillingerne og behovet.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget forudsættes ikke at give øgede samlede offentlige udgifter. Udmøntningen af beslutningsforslaget skal således ske under hensyn til, at udgifterne til lønkompensation, bistand, hjælpemidler m.v. i hjemmet opvejes af besparelser på andre offentlige udgiftsposter.

Sygehusudgifterne reduceres som følge af, at et lavere antal patienter skal plejes på hospitalerne. Nettodriftsudgiften pr. sygehusseng er ca. 750.000 kr. årligt. Den faktiske besparelse vil naturligvis være lavere, idet udgifter til medicin, behandlingsberedskab, lægeligt tilsyn m.v. må påregnes at være nogenlunde uændrede.

I de fleste tilfælde, for eksempel ved kræft- og AIDS-patienter, vil de menneskelige og de økonomiske hensyn trække i samme retning. Der kan dog være specielle tilfælde, hvor en ubetinget adgang til pleje i hjemmet vil være økonomisk uforsvarligt. Derfor er forslagsstillerne indstillet på, at der fastsættes regler om, at udgifterne i de konkrete tilfælde skal stå i et rimeligt forhold til de modgående besparelser.

Efter de gældende finansieringssystemer vil udgifterne først og fremmest belaste de kommunale budgetter, mens det vil være amterne og staten, der opnår besparelser. I lyset heraf må der gennemføres de nødvendige udligninger og tilpasninger.

Ingen

Nr BSF 37

Folketingsbeslutning om forbedring af vilkårene for stærkt plejekrævende personer i eget hjem

Fremsat af Hanne Andersen (S) Jytte Andersen (S) Pernille Forchhammer (S) Jytte Hilden (S) Qvist Jørgensen (S) Torben Lund (S) Grete Schødts (S) Taanquist (S)

den 10. januar 1989

Vedtaget ved anden (sidste) behandling den 19. maj 1989