1988 BSF 6 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN

Folketinget opfordrer industriministeren til at udvide Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens beføjelser over for aktie- og anpartsselskaber

efter de i bemærkningerne anførte retningslinier.

Bemærkninger til forslaget

I betænkning nr. 1066/86 om bekæmpelse af økonomisk kriminalitet (s. 143 f.) peges på vigtigheden af at give regler, der øger muligheden for, at ulovlige dispositioner opdages, inden deres uheldige virkninger (fuldt ud) har manifesteret sig. Derved beskyttes samfundet og erhvervslivet bedre mod tab som følge af ulovlige dispositioner, idet tab ofte ikke kan oprettes efterfølgende. Derved spares også ressourcer senere hen ved skifteretter, domstole m.v.

Forslagsstillerne peger på eventuelt at indføre et administrativt undersøgelsessystem efter engelsk forbillede, dvs. et organ, der kan forlange oplysninger fra en virksomhed og sætte forholdsregler i værk, hvis det viser sig, at der begås ulovligheder i virksomheden. Et sådant administrativt organ findes allerede i dag i form af Aktieselskabs-Registeret, men registeret er ikke tilsynsmyndighed i snæver forstand over for aktie- og anpartsselskaber. Dog har registeret fået en vis tilsynsfunktion over for anpartsselskaber ved kapitalbeløb, jf. § 85 a i lov om anpartsselskaber. Nærværende beslutningsforslag lægger op til en udbygning af denne tilsynsfunktion ved at indføre en adgang for registeret til at undersøge et selskabs papirer samt at kræve oplysninger af ledelsen og af selskabets revisor, såfremt registeret enten på baggrund af en henvendelse eller af egen drift finder anledning hertil. Et undersøgelsesinstitut har den fordel, at der kan sættes hurtigt og diskret ind.

En undersøgelse kan f.eks. munde ud i en iværksættelse af en egentlig granskning af selskabets forhold eller af en oversendelse af sagen til anklagemyndigheden.

Andre myndigheder, f.eks. told- og skattemyndigheder, skal samtidig pålægges en indberetningspligt til registeret, såfremt de konstaterer overtrædelser af regnskabs- eller selskabslove ved deres besøg i virksomhederne.

Et bedre samspil mellem registeret og revisorerne må også betragtes som et vigtigt led i bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet. Det er derfor i et samtidig fremsat lovforslag (L 48) foreslået at pålægge revisor at indberette om årsagen til en fratræden i utide til tilsynsmyndigheden. Herved henledes myndighedens opmærksomhed på, at der kan være noget galt i virksomheden, som eventuelt kunne resultere i en nærmere undersøgelse, såfremt et sådant institut indføres.

Som en hjælp for nystartede virksomheder og som yderligere præventivt værn i øvrigt foreslås det hermed, at der indføres en pligt for revisorer til inden for en nærmere præciseret frist, efter at virksomheden er startet, at besøge virksomheden og påse, at bogførings- og regnskabssystemet fungerer tilfredsstillende. En rapport over virksomhedsbesøget skal derefter tilsendes tilsynsmyndigheden.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er via delegation fra fondsmyndighederne blevet egentlig tilsynsmyndighed over for de erhvervsdrivende fonde, idet styrelsen kan stille krav og afkræve fondene og deres revisorer oplysninger om alle forhold. Begrundelsen herfor er, at fondene er selvejende og derfor ikke har nogen ejergrupper, der kan udøve kontrolbeføjelser med fondenes forhold. I mange selskaber er ledelsen og ejerne imidlertid identiske, og ledelsens dispositioner vil derfor ikke være undergivet kontrol. Kreditorer, der lider tab på grund af ledelsens skadelige dispositioner, kan naturligvis anlægge erstatningssag, men dette vil, jf. de indledende bemærkninger, ofte ikke være et tilstrækkeligt præventivt værn.

Det bør derfor ydermere undersøges, om de gældende tilsynsregler i lov om erhvervsdrivende fonde burde sættes i kraft også for aktie- og anpartsselskaber.

Ingen

Nr BSF 6

Forslag til folketingsbeslutning om Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Fremsat af Rahbæk Møller (SF) Birthe Hansen (SF) Leif Hermann (SF) Bjørn Poulsen (SF) Ebba Strange (SF) Jens Thoft (SF)

den 6. oktober 1988