1988 BSF 2 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM STOP FOR DANSKE STYRKERS UDDANNELSE I BRUGEN AF ATOMVÅBEN

Folketinget pålægger regeringen at sikre, at danske militære styrker

ikke længere deltager i øvelser, hvori indgår anvendelsen af

atomvåben, samt at stoppe den nuværende uddannelse af dansk militært

personel herhjemme og i udlandet i f.eks. brugen af atomvåben eller

procedurerne for at rekvirere disse.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Den norske regering har for nogle år siden udvidet de norske selvpålagte begrænsninger for så vidt angår atomvåben, således at norske styrker ikke længere skal gives oplæring i brugen af atomvåben.

Da et flertal i Folketinget gentagne gange har givet udtryk for, at man under ingen omstændigheder vil tillade atomvåben anvendt fra dansk område, og da partierne bag den tidligere regering i valgkampen i foråret 1988 lagde megen vægt på, at det danske og det norske forbehold over for atomvåben var identiske, forekommer det naturligt at standse denne oplærings- og øvelsesaktivitet. Den strider imod Folketingets flertal og bringer kun uklarhed med hensyn til alvoren i det danske atomvåbenforbehold.

Specielle bemærkninger

Den norske regering har for flere år siden gennemført en ordning som den foreslåede. Det fremgår af budgett-innstilling S nr. 7 for 1986-87 (side 7 spalte 1 og 2) fra den norske forsvarskomite, at de norske selvpålagte bindinger for så vidt angår atomvåben omfatter følgende elementer

» - Norge vil i samsvar med internationale avtaler ikke utprøve, produsere eller på anden vis anskaffe atomvåpen

-atomvåpen vil ikke bli lagret eller utplacert i Norge

-norske styrker gis ikke oplæring i bruk av atomvåpen

-Norge vil ikke inngå noen samarbeidsavtale med sikte på overføring av atomvåpen eller informasjon om bruk av atomvåpen

-speciallagre for atomvåpen vil ikke bli oppført i Norge

-norske våpensystemer vil ikke bli sertificert for bruk med atomvåpen.«

Norge har i øvrigt identiske selvpålagte bindinger for så vidt angår kemiske våben.

Den norske politik er klart mere vidtgående end den tilsvarende danske. Således fremgår det af forsvarsministerens svar af 25. oktober 1982 på spørgsmål 5 fra Forsvarsudvalget (alm. del - bilag 17, folketingsåret 1982-83), at

»følgende våben eller våbensystemer inden for det danske forsvar vil ud fra en teknisk betragtning kunne anvendes til at levere atomammunition

- 155 mm selvkørende haubits,

- 203 mm haubits,

- jagerfly af typerne F-104 og F-16,

- missilsystemerne NIKE HERCULES, der nedlægges ultimo 1983.

På Grønland er ikke stationeret våben eller våbensystemer, der kan anvendes til at levere atomammunition.«

Danmark er således i besiddelse af en række våbentyper, der umiddelbart kan anvendes til atomvåben.

Dansk militært personel uddannes også i brugen heraf. Det fremgår således af forsvarsministerens svar af 25. oktober 1982 på spørgsmål 4 fra Forsvarsudvalget (alm. del - bilag 17, folketingsåret 1982-83) bl.a., at

»Der foregår ved forsvarets enheder en uddannelsesvirksomhed, hvori også indgår situationer med tænkt anvendelse af atomvåben, idet det ville være uforsvarligt og tidsmæssigt umuligt under krigsforhold, hvor sådanne våben eventuelt tages i brug, at gennemføre den fornødne uddannelse.

...

Endvidere gennemføres der for officerspersonel orienteringskurser på forsvarets skoler eller NATO-skoler. Kurserne vedrører den generelle atomare problematik samt procedurer og planlægning hermed.

I visse nationale øvelser og større NATO-øvelser indgår desuden med mellemrum tænkte situationer, hvor taktiske atomvåben forudsættes anvendt af allierede styrker.«

I svar den 14. september 1982 på spørgsmål nr. S 1218 fra Steen Folke (VS) oplyste forsvarsministeren, at

». . .

Dansk atompolitik stiller sig ikke hindrende i vejen for, at der i øvelser indgår situationer, hvor atomvåben tænkes taget i anvendelse, og hvor afprøvning af proceduren finder sted.

. . . .

Faktisk anvendelse af atomvåben på dansk område vil kun kunne ske med regeringens tilladelse.« Se Folketingstidende 1981-82, forhandlingerne sp. 9982.

Steen Folke stillede et supplerende spørgsmål nr. S 371, som forsvarsministeren besvarede mundtligt den 15. december 1982 bl.a. med følgende udtalelse

»Jeg kan sige til hr. Steen Folke, at når danske officerer uddannes i procedurer for anmodning om - og det er jo det, hr. Steen Folkes spørgsmål går på - tildeling af atomvåben, så er det, fordi det er en del af NATO's strategi, og fordi uddannelse på dette område er nødvendig for det personel, der i en given situation skal rådgive regeringen i forbindelse med enm vurdering af, om atomvåben skal anvendes eller ej«

Forsvsarsministeren oplyste ved samme lejlighed, at uddannelsen omfatter officerer fra alle 3 værn. Se Folketingstidende 1982-83, forhandlingerne, sp. 3367 f.

I forsvarsministerens svar den 15. december 1982 til Steen Folke på spørgsmål nr. S 306 fremgår det bl.a., at

»Den uddannelse, der gives danske officerer . . . omfatter

- Procedurer for anmodning om og tildeling af atomvåben og de hermed forbundne sikkerhedsprocedurer,

- den involverede beslutningsproces,

- atomvåbnenes virkning på forskellige måltyper, valg af våbenstørrelse og beregning af skader.«

Af samme svar fremgår det, at der ingen særlig teknisk forskel er på, om man med en artilleripjece anvender den ene eller den anden slags ammunition.

I forbindelse med en NATO-stabsøvelse i efteråret 1984 oplyste forsvarsministeren den 14. november 1984 som svar på spørgsmål nr. S 217 stillet af Jens Thoft (SF) bl.a.

»Jeg kan oplyse, at øvelsen Able Archer afholdes en gang årligt. Det drejer sig om en NATO-stabsøvelse, der omfatter NATO-hovedkvarteret inden for hele Europakommandoen, herunder også Danmark, men ikke nationale hovedkvarterer eller civile myndigheder. Øvelsen bliver ledet af SHAPE, der som bekendt er hovedkvarteret for de allierede styrker i Europa, og den tager sigte bl.a. på afprøvning af tekniske procedurer i situationer, hvor anvendelse af taktiske atomvåben kan komme på tale i henhold til NATO's strategi.

Det danske forsvar indgår som bekendt i NATO's integrerede militære forsvar. Det er derfor naturligt, at også NATO-hovedkvarteret i Danmark deltager i sådanne øvelser, hvor de forskellige elementer, der danner grundlag for strategiens udførelse, skal efterprøves.« Se Folketingstidende 1984-85, forhandlingerne sp. 1881.

Endelig kan det atomare elements hyppige anvendelse i danske militære øvelser belyses med en oplevelse, en af forslagsstillerne havde ved et debatmøde i januar 1982 på Amtsgymnasiet i Tilst med bl.a. oberstløjtnant Ib Jørgensen, som gav udtryk for, at hans erfaringer fra alle større danske stabsøvelser var, at der blev anvendt atomvåben. I et interview med Land og Folk den 30. januar 1982 gentog han dette og udtalte bl.a.: »Vi rekvirerer atomvåben, som en svejser rekvirerer iltflasker«.

For fuldstændighedens skyld skal endelig anføres, at den operative kommando over atomvåbnene i enhedskommandoens område er tillagt COMBALTAP, chefen for enhedskommandoen, der altid er dansk officer. I forsvarsministerens svar til Forsvarsudvalget (alm. del - bilag 52, folketingsåret 1983-84) på spørgsmål 52 oplyses det således

»Der består mulighed for, at chefen for enhedskommandoen efter kommandoovergangen kan få underlagt styrker i Slesvig-Holsten, der er udrustet med atomvåben . . .«

Forslagsstillerne har med vilje lagt megen vægt på i det foregående at dokumentere

- at fra alle 3 værn uddannes i brugen af atomvåben,

- at officerer lærer procedurerne for at rekvirere disse,

- at Danmark har en række våbentyper, der umiddelbart kan anvendes til brug af atomvåben,

- at den operative kommando over atomvåbnene i den dansk-tyske enhedskommandos område besiddes af en dansk officer, der også er chef for forsvarets operative styrker,

- at forsvaret gennem årlige NATO-stabsøvelser afprøver, om tingene fungerer.

Et flertal i Folketinget har gentagne gange givet udtryk for, at det ikke under nogen omstændigheder vil tillade atomvåben anvendt fra dansk område. På denne baggrund finder forslagsstillerne det naturligt at følge det norske eksempel og ophøre med at uddanne dansk militært personel i anvendelsen af atomvåben.

Et sådant dansk skridt vil også være i overensstemmelse med den interesse, som den daværende regering forud for valget i foråret 1988 viste for at sikre, at Danmark og Norge i spørgsmålet om holdningen til atomvåben lå på samme linje.

Ingen

Nr BSF 2

Forslag til folketingsbeslutning om stop for danske styrkers uddannelse i brugen af atomvåben

Fremsat af Jens Thoft (SF) Birgitte Husmark (SF) Hanne Thanning Jacobsen (SF) Gert Petersen (SF) Ebba Strange (SF) Pelle Voigt (SF)

den 11. oktober 1988