DK
1988 BSF 1 FOLKETINGSBESLUTNING OM DANMARKS RATIFIKATION AF RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS AFGØRELSE AF 24. JUNI 1988 OM ORDNINGEN FOR FÆLLESSKABERNES EGNE INDTÆGTER
Table of Provisions (25)
Statutory Text (25 Articles)
Artikel 1
Der tillægges Fællesskaberne egne indtægter, som skal sikre finansieringen af deres budget i overensstemmelse med den i de følgende artikler fastsatte fremgangsmåde.
Fællesskabets budget finansieres, uanset andre indtægter, fuldt ud ved hjælp af Fællesskabernes egne indtægter.
Artikel 1
Der tillægges Fællesskaberne egne indtægter, som skal sikre finansieringen af deres budget i overensstemmelse med den i de følgende artikler fastsatte fremgangsmåde.
Fællesskabets budget finansieres, uanset andre indtægter, fuldt ud ved hjælp af Fællesskabernes egne indtægter.
Artikel 2
1. Egne indtægter, der opføres på Fællesskabernes budget, omfatter provenuet af
a) afgifter, præmier, tillægs- eller udligningsbeløb, supplerende afgifter og lignende samt andre afgifter, som af Fællesskabernes institutioner er pålagt eller vil blive pålagt handelen med ikke-medlemsstater inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, såvel som afgifter og lignende, der er fastsat inden for rammerne af den fælles markedsordning for sukker,
b) told i henhold til den fælles toldtarif og anden told, der af Fællesskabets institutioner er pålagt eller vil blive pålagt handelen med ikke-medlemsstater, samt told af de produkter, der henhører under Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab,
c) anvendelse af en ensartet sats, som gælder for alle medlemsstater, på momsberegningsgrundlaget, der fastlægges ensartet for medlemsstaterne i henhold til fællesskabsregler; det grundlag, som en medlemsstat skal tage i betragtning med henblik på denne afgørelse, kan dog ikke overstige 55 pct. af medlemsstaternes BNI,
d) anvendelse af en sats, som fastsættes inden for rammerne af budgetproceduren under hensyn til alle øvrige indtægter, på summen af alle medlemsstaternes BNI, der opstilles efter fællesskabsregler, vil blive omhandlet i et direktiv, der skal vedtages på grundlag af artikel 8, stk. 2, i denne afgørelse.
2. Egne indtægter, der opføres på Fællesskabernes budget, omfatter desuden provenuet af andre afgifter, som måtte blive indført som led i en fælles politik i overensstemmelse med Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab eller Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab og under overholdelse af den procedure, som er fastsat i artikel 201 i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab eller i artikel 173 i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.
3. Ved indbetaling af beløbene i henhold til stk. 1, litra a) og b), tilbageholder medlemsstaterne 10 pct. til dækning af opkrævningsomkostningerne.
4. Den ensartede sats, der er omhandlet i stk. 1, litra c), fremkommer som et resultat af
a) anvendelse af satsen på 1,4 pct. på medlemsstaternes momsberegningsgrundlag,
b) og nedsættelse med bruttobeløbet for den referencekompensation, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2. Dette bruttobeløb udgøres af kompensationen tilpasset under hensyn til, at Det Forenede Kongerige ikke deltager i finansieringen af sin egen kompensation, samt til, at Forbundsrepublikken Tysklands andel er nedsat med en tredjedel. Satsen beregnes, som om referencekompensationen blev finansieret af medlemsstaterne efter deres momsberegningsgrundlag som fastsat i henhold til artikel 2, stk. 1, litra c). For 1988 nedsættes bruttoreferencekompensationen med 780 mio. ECU.
5. Den sats, der er fastsat i stk. 1, litra d), gælder for hver medlemsstats BNI.
6. Er budgettet endnu ikke vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, skal den tidligere fastsatte ensartede momssats og BNI-sats fortsat gælde, indtil nye satser træder i kraft, medmindre andet vedtages i henhold til artikel 8, stk. 2, som følge af oprettelsen af en monetær EUGFL-reserve på budgettet.
7. Uanset stk. 1, litra c), og såfremt reglerne vedrørende fastlæggelse af det ensartede momsberegningsgrundlag endnu ikke er gennemført i alle medlemsstater pr. 1. januar i det pågældende regnskabsår, skal det finansielle bidrag, som en medlemsstat, der endnu ikke anvender dette ensartede grundlag, skal indbetale til Fællesskabernes budget i stedet for momsen, fastsættes på grundlag af forholdet mellem den pågældende medlemsstats bruttonationalindkomst i markedspriser i de første tre år af femårsperioden forud for det pågældende år og medlemsstaternes samlede bruttonationalindkomst i markedspriser. Denne undtagelsesbestemmelse bortfalder, når reglerne vedrørende fastlæggelse af det ensartede momsberegningsgrundlag er gennemført i alle medlemsstater.
8. I denne afgørelse forstås ved BNI årets bruttonationalindkomst i markedspriser.
Artikel 2
1. Egne indtægter, der opføres på Fællesskabernes budget, omfatter provenuet af
a) afgifter, præmier, tillægs- eller udligningsbeløb, supplerende afgifter og lignende samt andre afgifter, som af Fællesskabernes institutioner er pålagt eller vil blive pålagt handelen med ikke-medlemsstater inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, såvel som afgifter og lignende, der er fastsat inden for rammerne af den fælles markedsordning for sukker,
b) told i henhold til den fælles toldtarif og anden told, der af Fællesskabets institutioner er pålagt eller vil blive pålagt handelen med ikke-medlemsstater, samt told af de produkter, der henhører under Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab,
c) anvendelse af en ensartet sats, som gælder for alle medlemsstater, på momsberegningsgrundlaget, der fastlægges ensartet for medlemsstaterne i henhold til fællesskabsregler; det grundlag, som en medlemsstat skal tage i betragtning med henblik på denne afgørelse, kan dog ikke overstige 55 pct. af medlemsstaternes BNI,
d) anvendelse af en sats, som fastsættes inden for rammerne af budgetproceduren under hensyn til alle øvrige indtægter, på summen af alle medlemsstaternes BNI, der opstilles efter fællesskabsregler, vil blive omhandlet i et direktiv, der skal vedtages på grundlag af artikel 8, stk. 2, i denne afgørelse.
2. Egne indtægter, der opføres på Fællesskabernes budget, omfatter desuden provenuet af andre afgifter, som måtte blive indført som led i en fælles politik i overensstemmelse med Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab eller Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab og under overholdelse af den procedure, som er fastsat i artikel 201 i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab eller i artikel 173 i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.
3. Ved indbetaling af beløbene i henhold til stk. 1, litra a) og b), tilbageholder medlemsstaterne 10 pct. til dækning af opkrævningsomkostningerne.
4. Den ensartede sats, der er omhandlet i stk. 1, litra c), fremkommer som et resultat af
a) anvendelse af satsen på 1,4 pct. på medlemsstaternes momsberegningsgrundlag,
b) og nedsættelse med bruttobeløbet for den referencekompensation, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2. Dette bruttobeløb udgøres af kompensationen tilpasset under hensyn til, at Det Forenede Kongerige ikke deltager i finansieringen af sin egen kompensation, samt til, at Forbundsrepublikken Tysklands andel er nedsat med en tredjedel. Satsen beregnes, som om referencekompensationen blev finansieret af medlemsstaterne efter deres momsberegningsgrundlag som fastsat i henhold til artikel 2, stk. 1, litra c). For 1988 nedsættes bruttoreferencekompensationen med 780 mio. ECU.
5. Den sats, der er fastsat i stk. 1, litra d), gælder for hver medlemsstats BNI.
6. Er budgettet endnu ikke vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, skal den tidligere fastsatte ensartede momssats og BNI-sats fortsat gælde, indtil nye satser træder i kraft, medmindre andet vedtages i henhold til artikel 8, stk. 2, som følge af oprettelsen af en monetær EUGFL-reserve på budgettet.
7. Uanset stk. 1, litra c), og såfremt reglerne vedrørende fastlæggelse af det ensartede momsberegningsgrundlag endnu ikke er gennemført i alle medlemsstater pr. 1. januar i det pågældende regnskabsår, skal det finansielle bidrag, som en medlemsstat, der endnu ikke anvender dette ensartede grundlag, skal indbetale til Fællesskabernes budget i stedet for momsen, fastsættes på grundlag af forholdet mellem den pågældende medlemsstats bruttonationalindkomst i markedspriser i de første tre år af femårsperioden forud for det pågældende år og medlemsstaternes samlede bruttonationalindkomst i markedspriser. Denne undtagelsesbestemmelse bortfalder, når reglerne vedrørende fastlæggelse af det ensartede momsberegningsgrundlag er gennemført i alle medlemsstater.
8. I denne afgørelse forstås ved BNI årets bruttonationalindkomst i markedspriser.
Artikel 3
1. Fællesskabernes samlede egne indtægter kan ikke overstige 1,20 pct. af Fællesskabets samlede BNI med hensyn til betalingsbevillinger.
Fællesskabernes samlede egne indtægter kan for hvert af årene i perioden 1988-1992 ikke overstige følgende procentdele af Fællesskabets samlede BNI i det pågældende år
1988: 1,15 pct.
1989: 1,17 pct.
1990: 1,18 pct.
1991: 1,19 pct.
1992: 1,20 pct.
2. Udviklingen i de bevillinger til forpligtelser, der opføres på Fællesskabernes almindelige budget i løbet af perioden 1988-1992, skal styres på en sådan måde, at resultatet bliver en samlet beløbsramme, der ikke overstiger 1,30 pct. af Fællesskabets samlede BNI i 1992. Der fastholdes et nøje forhold mellem bevillinger til forpligtelser og bevillinger til betalinger for at sikre disse bevillingers forenelighed og for at overholde det i stk. 1 nævnte loft for de følgende år.
3. De samlede lofter, der er omhandlet i stk. 1 og 2, finder anvendelse, indtil denne afgørelse ændres.
Artikel 3
1. Fællesskabernes samlede egne indtægter kan ikke overstige 1,20 pct. af Fællesskabets samlede BNI med hensyn til betalingsbevillinger.
Fællesskabernes samlede egne indtægter kan for hvert af årene i perioden 1988-1992 ikke overstige følgende procentdele af Fællesskabets samlede BNI i det pågældende år
1988: 1,15 pct.
1989: 1,17 pct.
1990: 1,18 pct.
1991: 1,19 pct.
1992: 1,20 pct.
2. Udviklingen i de bevillinger til forpligtelser, der opføres på Fællesskabernes almindelige budget i løbet af perioden 1988-1992, skal styres på en sådan måde, at resultatet bliver en samlet beløbsramme, der ikke overstiger 1,30 pct. af Fællesskabets samlede BNI i 1992. Der fastholdes et nøje forhold mellem bevillinger til forpligtelser og bevillinger til betalinger for at sikre disse bevillingers forenelighed og for at overholde det i stk. 1 nævnte loft for de følgende år.
3. De samlede lofter, der er omhandlet i stk. 1 og 2, finder anvendelse, indtil denne afgørelse ændres.
Artikel 4
Der indrømmes Det Forenede Kongerige en korrektion af budgetuligevægtene. Denne korrektion består af et grundbeløb og en justering. Ved denne justering bringes grundbeløbet i overensstemmelse med en referencekompensation.
1) Grundbeløbet fastsættes ved
a) at beregne forskellen i det foregående regnskabsår mellem
- Det Forenede Kongeriges procentvise andel af summen af de indbetalinger, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra c) og d), og som er blevet foretaget i det pågældende regnskabsår, inklusive justeringerne af den ensartede sats for tidligere regnskabsår, og
-Det Forenede Kongeriges procentvise andel af de samlede »fordelte udgifter«;
b) at anvende den således beregnede forskel på de samlede »fordelte udgifter«;
c) og at multiplicere resultatet med 0,66;
2) Referencekompensationen er den korrektion, som fremkommer ved anvendelsen af litra a), b) og c) nedenfor, korrigeret med den fordel for Det Forenede Kongerige, som opstår, når momsen »udjævnes«, og artikel 2, stk. 1, litra d), bringes i anvendelse.
Referencekompensationen fastsættes ved
a) at beregne forskellen i det forløbne regnskabsår mellem
- Det Forenede Kongeriges procentvise andel af de samlede momsindbetalinger, som skulle have været foretaget i dette regnskabsår, inklusive justeringerne for tidligere regnskabsår, vedrørende de beløb, som finansieres over de i artikel 2, stk. 1, litra c) og d), nævnte indtægter, såfremt den ensartede momssats var blevet anvendt på grundlag, der ikke var »udjævnet«, og
-Det Forenede Kongeriges procentvise andel i de samlede »fordelte udgifter«;
b) at anvende den således beregnede forskel på de samlede »fordelte udgifter«;
c) at multiplicere resultatet med 0,66;
d) at trække Det Forenede Kongeriges indbetalinger under stk. 1, litra a), første led, fra indbetalingerne under stk. 2, litra a), første led; og
e) at trække de under litra d) fremkomne beløb fra det under litra c) fremkomne beløb.
3) Grundbeløbet justeres, så det kommer til at svare til beløbet for referencekompensationen.
Artikel 4
Der indrømmes Det Forenede Kongerige en korrektion af budgetuligevægtene. Denne korrektion består af et grundbeløb og en justering. Ved denne justering bringes grundbeløbet i overensstemmelse med en referencekompensation.
1) Grundbeløbet fastsættes ved
a) at beregne forskellen i det foregående regnskabsår mellem
- Det Forenede Kongeriges procentvise andel af summen af de indbetalinger, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra c) og d), og som er blevet foretaget i det pågældende regnskabsår, inklusive justeringerne af den ensartede sats for tidligere regnskabsår, og
-Det Forenede Kongeriges procentvise andel af de samlede »fordelte udgifter«;
b) at anvende den således beregnede forskel på de samlede »fordelte udgifter«;
c) og at multiplicere resultatet med 0,66;
2) Referencekompensationen er den korrektion, som fremkommer ved anvendelsen af litra a), b) og c) nedenfor, korrigeret med den fordel for Det Forenede Kongerige, som opstår, når momsen »udjævnes«, og artikel 2, stk. 1, litra d), bringes i anvendelse.
Referencekompensationen fastsættes ved
a) at beregne forskellen i det forløbne regnskabsår mellem
- Det Forenede Kongeriges procentvise andel af de samlede momsindbetalinger, som skulle have været foretaget i dette regnskabsår, inklusive justeringerne for tidligere regnskabsår, vedrørende de beløb, som finansieres over de i artikel 2, stk. 1, litra c) og d), nævnte indtægter, såfremt den ensartede momssats var blevet anvendt på grundlag, der ikke var »udjævnet«, og
-Det Forenede Kongeriges procentvise andel i de samlede »fordelte udgifter«;
b) at anvende den således beregnede forskel på de samlede »fordelte udgifter«;
c) at multiplicere resultatet med 0,66;
d) at trække Det Forenede Kongeriges indbetalinger under stk. 1, litra a), første led, fra indbetalingerne under stk. 2, litra a), første led; og
e) at trække de under litra d) fremkomne beløb fra det under litra c) fremkomne beløb.
3) Grundbeløbet justeres, så det kommer til at svare til beløbet for referencekompensationen.
Artikel 5
1. Korrektionen finansieres af de øvrige medlemsstater efter følgende retningslinjer
Medlemsstaternes andel i denne finansiering beregnes først på grundlag af deres respektive andel i de i artikel 2, stk. 1, litra d), omhandlede indbetalinger, idet der ses bort fra Det Forenede Kongerige; den tilpasses dernæst, således at Forbundsrepublikken Tysklands bidrag nedsættes til to tredjedele af den andel, som fremkommer ved denne beregning.
2. Korrektionen ydes Det Forenede Kongerige i form af fradrag i de indbetalinger, som landet foretager i henhold til artikel 2, stk. 1, litra c). De øvrige medlemsstaters andel heri lægges til de indbetalinger, hver medlemsstat foretager i henhold til artikel 2, stk. 1, litra c), idet satsen dog ikke må overstige 1,4 pct. af momsberegningsgrundlaget, og til artikel 2, stk. 1, litra d).
3. Kommissionen foretager de i denne afgørelses artikel 4 omhandlede beregninger.
4. Hvis budgettet ikke er vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, skal den korrektion til Det Forenede Kongerige og de øvrige medlemsstaters andele heri, som er anført på det seneste endeligt vedtagne budget, fortsat gælde.
Artikel 5
1. Korrektionen finansieres af de øvrige medlemsstater efter følgende retningslinjer
Medlemsstaternes andel i denne finansiering beregnes først på grundlag af deres respektive andel i de i artikel 2, stk. 1, litra d), omhandlede indbetalinger, idet der ses bort fra Det Forenede Kongerige; den tilpasses dernæst, således at Forbundsrepublikken Tysklands bidrag nedsættes til to tredjedele af den andel, som fremkommer ved denne beregning.
2. Korrektionen ydes Det Forenede Kongerige i form af fradrag i de indbetalinger, som landet foretager i henhold til artikel 2, stk. 1, litra c). De øvrige medlemsstaters andel heri lægges til de indbetalinger, hver medlemsstat foretager i henhold til artikel 2, stk. 1, litra c), idet satsen dog ikke må overstige 1,4 pct. af momsberegningsgrundlaget, og til artikel 2, stk. 1, litra d).
3. Kommissionen foretager de i denne afgørelses artikel 4 omhandlede beregninger.
4. Hvis budgettet ikke er vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, skal den korrektion til Det Forenede Kongerige og de øvrige medlemsstaters andele heri, som er anført på det seneste endeligt vedtagne budget, fortsat gælde.
Artikel 6
De i artikel 2 nævnte indtægter anvendes uden sondring til finansiering af alle udgifter, der er opført på Fællesskabernes budget. De indtægter, der er nødvendige til hel eller delvis dækning af den monetære EUGFL-reserve, og som er opført på budgettet, indkræves dog først hos medlemsstaterne, når reserven tages i anvendelse. Bestemmelserne vedrørende anvendelsen af denne reserve vedtages i fornødent omfang i henhold til artikel 8, stk. 2.
Bestemmelserne i stk. 1 foregriber ikke anvendelsen af visse medlemsstaters bidrag til de supplerende programmer, der er fastsat i EØF-Traktatens artikel 130 L i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab.
Artikel 6
De i artikel 2 nævnte indtægter anvendes uden sondring til finansiering af alle udgifter, der er opført på Fællesskabernes budget. De indtægter, der er nødvendige til hel eller delvis dækning af den monetære EUGFL-reserve, og som er opført på budgettet, indkræves dog først hos medlemsstaterne, når reserven tages i anvendelse. Bestemmelserne vedrørende anvendelsen af denne reserve vedtages i fornødent omfang i henhold til artikel 8, stk. 2.
Bestemmelserne i stk. 1 foregriber ikke anvendelsen af visse medlemsstaters bidrag til de supplerende programmer, der er fastsat i EØF-Traktatens artikel 130 L i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab.
Artikel 7
Et eventuelt overskud af Fællesskabernes indtægter i forhold til samtlige de i et regnskabsår faktisk afholdte udgifter fremføres til det følgende regnskabsår. Et overskud, der følger af en overførsel fra kapitlerne vedrørende EUGFL, Garantisektionen, til den monetære reserve, betragtes dog som egne indtægter.
Artikel 7
Et eventuelt overskud af Fællesskabernes indtægter i forhold til samtlige de i et regnskabsår faktisk afholdte udgifter fremføres til det følgende regnskabsår. Et overskud, der følger af en overførsel fra kapitlerne vedrørende EUGFL, Garantisektionen, til den monetære reserve, betragtes dog som egne indtægter.
Artikel 8
1. Fællesskabets egne indtægter som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a) og b), opkræves af medlemsstaterne i henhold til deres nationale love og administrative bestemmelser, som i givet fald tilpasses fællesskabsforskrifternes krav. Kommissionen foretager med regelmæssige mellemrum en gennemgang af de nationale bestemmelser, som medlemsstaterne meddeler den, meddeler medlemsstaterne de tilpasninger, som den anser for nødvendige for at sikre deres overensstemmelse med fællesskabsforskrifterne og aflægger rapport til budgetmyndigheden. Medlemsstaterne stiller de i artikel 2, stk. 1, litra a)-d), fastsatte indtægter til Kommissionens rådighed.
2. Uden at foregribe revisionen af regnskaberne og kontrollen af retmæssigheden og den formelle rigtighed i henhold til artikel 206 a i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, idet denne revision og kontrol først og fremmest skal vedrøre pålideligheden og effektiviteten af de nationale systemer og procedurer til fastlæggelse af grundlaget for de egne indtægter fra merværdiafgiften og fra BNI, og uden at foregribe de kontrolforanstaltninger, der træffes i medfør af samme traktats artikel 209, litra c), vedtager Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, de bestemmelser, som er nødvendige for gennemførelsen af denne afgørelse, samt bestemmelserne vedrørende kontrollen med opkrævningen, overdragelsen til kommissionen og indbetalingen af de i artikel 2 og 5 nævnte indtægter.
Artikel 8
1. Fællesskabets egne indtægter som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a) og b), opkræves af medlemsstaterne i henhold til deres nationale love og administrative bestemmelser, som i givet fald tilpasses fællesskabsforskrifternes krav. Kommissionen foretager med regelmæssige mellemrum en gennemgang af de nationale bestemmelser, som medlemsstaterne meddeler den, meddeler medlemsstaterne de tilpasninger, som den anser for nødvendige for at sikre deres overensstemmelse med fællesskabsforskrifterne og aflægger rapport til budgetmyndigheden. Medlemsstaterne stiller de i artikel 2, stk. 1, litra a)-d), fastsatte indtægter til Kommissionens rådighed.
2. Uden at foregribe revisionen af regnskaberne og kontrollen af retmæssigheden og den formelle rigtighed i henhold til artikel 206 a i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, idet denne revision og kontrol først og fremmest skal vedrøre pålideligheden og effektiviteten af de nationale systemer og procedurer til fastlæggelse af grundlaget for de egne indtægter fra merværdiafgiften og fra BNI, og uden at foregribe de kontrolforanstaltninger, der træffes i medfør af samme traktats artikel 209, litra c), vedtager Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, de bestemmelser, som er nødvendige for gennemførelsen af denne afgørelse, samt bestemmelserne vedrørende kontrollen med opkrævningen, overdragelsen til kommissionen og indbetalingen af de i artikel 2 og 5 nævnte indtægter.
Artikel 9
Den mekanisme med gradvis aftagende tilbageførsel af egne indtægter hidrørende fra merværdiafgifter eller finansielle bidrag på grundlag af BNI, som blev indført med virkning indtil 1991 til fordel for Kongeriget Spanien og Republikken Portugal i henhold til artikel 187 og 374 i Tiltrædelsesakten af 1985, gælder for Fællesskabernes egne indtægter hidrørende fra momsen og for Fællesskabernes egne indtægter baseret på BNI, som er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra c) og d), i denne afgørelse. Mekanismen gælder ligeledes for disse to medlemsstaters indbetalinger i henhold til artikel 5, stk. 2, i denne afgørelse. I sidstnævnte tilfælde er tilbageførselssatsen den sats, der var gældende for det år, for hvilket korrektionen indrømmes.
Artikel 9
Den mekanisme med gradvis aftagende tilbageførsel af egne indtægter hidrørende fra merværdiafgifter eller finansielle bidrag på grundlag af BNI, som blev indført med virkning indtil 1991 til fordel for Kongeriget Spanien og Republikken Portugal i henhold til artikel 187 og 374 i Tiltrædelsesakten af 1985, gælder for Fællesskabernes egne indtægter hidrørende fra momsen og for Fællesskabernes egne indtægter baseret på BNI, som er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra c) og d), i denne afgørelse. Mekanismen gælder ligeledes for disse to medlemsstaters indbetalinger i henhold til artikel 5, stk. 2, i denne afgørelse. I sidstnævnte tilfælde er tilbageførselssatsen den sats, der var gældende for det år, for hvilket korrektionen indrømmes.
Artikel 10
Kommissionen forelægger inden udgangen af 1991 en beretning om, hvorledes den ved denne afgørelse indførte ordning fungerer, og den tager i denne forbindelse spørgsmålet om korrektionen af budgetuligevægtene til fordel for Det Forenede Kongerige op til fornyet overvejelse.
Artikel 10
Kommissionen forelægger inden udgangen af 1991 en beretning om, hvorledes den ved denne afgørelse indførte ordning fungerer, og den tager i denne forbindelse spørgsmålet om korrektionen af budgetuligevægtene til fordel for Det Forenede Kongerige op til fornyet overvejelse.
Artikel 11
1. Denne afgørelse meddeles medlemsstaterne af generalsekretæren for Rådet for De Europæiske Fællesskaber og offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Medlemsstaterne giver omgående generalsekretæren for Rådet for De Europæiske Fællesskaber meddelelse om afslutningen af de procedurer, der i henhold til deres respektive forfatningsretlige bestemmelser er nødvendige for vedtagelsen af denne afgørelse.
Afgørelsen træder i kraft på den første dag i den måned, der følger efter modtagelsen af den sidste af de i andet afsnit omhandlede meddelelser. Den får virkning fra 1. januar 1988.
2. a) Med forbehold af litra b) og c) ophæves afgørelse 85/257/EØF, Euratom, den 1. januar 1988. Enhver henvisning til afgørelsen af 21. april 1970 eller til afgørelse 85/257/EØF, Euratom, skal betragtes som en henvisning til nærværende afgørelse.
b) Bestemmelserne i artikel 3 i afgørelse 85/257/EØF, Euratom, gælder fortsat for beregningen og justeringerne af de indtægter, der hidrører fra anvendelsen af satsen på det ensartede, ikke »udjævnede« momsberegningsgrundlag, for så vidt angår regnskabsåret 1987 og tidligere regnskabsår. Den reduktion, som Det Forenede Kongerige i 1988 skal have for de foregående regnskabsår, beregnes i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 3, stk. 3, litra b), nr. i), ii) og iii), i ovennævnte afgørelse. Denne reduktion finansieres af de øvrige medlemsstater i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i nærværende afgørelse. Beløbene svarende til reduktionen og finansieringen heraf modregnes i momsindbetalingerne i henhold til artikel 5, stk. 2, i nærværende afgørelse. I tilfælde af anvendelse af artikel 2, stk. 7, erstattes momsindbetalingerne af finansielle bidrag ved de i dette stykke nævnte beregninger for hver berørt medlemsstat, og ved betaling af justeringer af korrektionerne vedrørende tidligere regnskabsår.
c) Bestemmelserne i artikel 4, stk. 2, i afgørelse 85/257/EØF, Euratom, gælder fortsat for de finansielle bidrag, som er nødvendige til at finansiere fuldførelsen af det supplerende program 1984-1987 »Drift af HFR-reaktoren«.
Udfærdiget i Luxembourg, den 24. juni 1988
På Rådets vegne
M. Bangemann
Formand
Oprindeligt fremsat forslag
Folketinget meddeler sit samtykke til Danmarks ratifikation af den
efterfølgende gengivne af Rådet for De europæiske Fællesskaber trufne
afgørelse af 24. juni 1988 om ordningen for Fællesskabernes egne
indtægter.
Rådets afgørelse
af 24. juni 1988 om ordningen for
Fællesskabernes egne indtægter
RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -
under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig artikel 199 og 201,
under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 171 og 173,
under henvisning til forslag fra Kommissionen1),
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet2),
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg3), og
ud fra følgende betragtninger
Ved Rådets afgørelse (85/257/EØF, Euratom) af 7. maj 1985 om Fællesskabernes ordning med egne indtægter4), senest ændret ved Den Europæiske Fælles Akt, blev den maksimalsats, som anvendes på det ensartede grundlag for merværdiafgiften, (momsen), og som tidligere var blevet fastsat til 1 pct. ved Rådets afgørelse af 21. april 1970 angående udskiftning af medlemsstaternes finansielle bidrag med Fællesskabernes egne indtægter5), i det følgende benævnt »afgørelsen af 21. april 1970«, forhøjet til 1,4 pct. for hver medlemsstat;
loftet på 1,4 pct. har vist sig at være utilstrækkeligt til dækning af Fællesskabets anslåede udgifter;
undertegnelsen af Den Europæiske Fælles Akt har åbnet nye perspektiver for Fællesskabet; i artikel 8 A i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Fællesskab er det bestemt, at det indre marked skal gennemføres inden den 31. december 1992;
Fællesskabet bør råde over stabile og sikre indtægter, således at det kan sanere den nuværende situation og gennemføre de fælles politikker; disse indtægter bør baseres på de udgifter, der anses for nødvendige hertil, og som er fastsat i de finansielle overslag i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, som får virkning den 1. juli 1988;
på mødet i Bruxelles den 11., 12. og 13. februar 1988 nåede Det Europæiske Råd frem til en række konklusioner herom;
ifølge disse konklusioner vil Fællesskabet indtil 1992 kunne disponere over et maksimalt beløb i egne indtægter svarende til 1,2 pct. af medlemsstaternes samlede årlige bruttonationalindkomster i markedspriser, i det følgende benævnt »BNI«;
for at dette loft kan overholdes, må det samlede beløb for de egne indtægter, der stilles til Fællesskabets rådighed for perioden 1988-1992, ikke i noget år overstige en bestemt procentsats af Fællesskabets samlede BNI for det pågældende år; denne procentsats skal fremkomme ved anvendelsen af de grundprincipper, som er fastsat for væksten i Fællesskabets udgifter i Det Europæiske Råds konklusioner vedrørende budgetdisciplin og budgetforvaltning, med en sikkerhedsmargen på 0,03 pct. af Fællesskabets BNI med henblik på uforudsete udgifter;
et samlet loft på 1,30 pct. af medlemsstaternes BNI fastsættes for forpligtelsesbevillingerne, og det bør sikres, at udviklingen i forpligtelsesbevillingerne og betalingsbevillingerne styres;
disse lofter bør gælde indtil denne afgørelse ændres;
for at der kan skabes større overensstemmelse mellem de beløb, som de enkelte medlemsstater indbetaler, og deres bidragsevne, bør sammensætningen af Fællesskabets egne indtægter ændres og udvides; det vil derfor være hensigtsmæssigt
- at fastsætte den maksimalsats, som skal anvendes på de enkelte medlemsstaters ensartede beregningsgrundlag for merværdiafgiften, til 1,4 pct., idet dette grundlag dog ikke kan overstige 55 pct. af landets BNI,
- at indføre en supplerende indtægtskilde, som åbner mulighed for at sikre budgetmæssig ligevægt mellem indtægter og udgifter, og som er baseret på medlemsstaternes samlede BNI; med henblik herpå vil Rådet vedtage et direktiv om harmonisering af fastlæggelsen af bruttonationalindkomsten i markedspriser (BNImp);
tolden på produkter, der henhører under Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, bør medregnes i Fællesskabernes egne indtægter;
konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 25. og 26. juni 1984 vedrørende korrektionen af budgetuligevægtene finder anvendelse, så længe denne afgørelse er gældende; den nuværende kompensationsordning bør imidlertid tilpasses for at tage hensyn til »udjævningen« af beregningsgrundlaget for momsen og til indførelsen af en supplerende indtægt, og den bør give mulighed for at finansiere korrektionen på grundlag af en BNI-nøgle; denne tilpasning har til formål at sikre, at Det Forenede Kongeriges momsandel erstattes med dets andel i betalingerne på grundlag af 3. og 4. indtægtskilde (de indtægter, der hidrører fra henholdsvis moms og BNI), samt at sikre, at den virkning for et givet år for Det Forenede Kongerige af »udjævningen« af beregningsgrundlaget for momsen og af indførelsen af 4. indtægtskilde, som ikke kompenseres med denne ændring, korrigeres ved en tilpasning af kompensationen for det pågældende år; Spaniens og Portugals bidrag bør reduceres i henhold til de bestemmelser, der er fastsat i artikel 187 og 374 i tiltrædelsesakten af 1985;
der bør drages omsorg for, at budgetuligevægtene korrigeres på en sådan måde, at dette ikke berører de egne indtægter, der er disponible for Fællesskabets politik;
i konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 11., 12. og 13. februar 1988 er det bestemt, at der på Fællesskabets budget skal afsættes en monetær reserve, i det følgende benævnt »monetær EUGFL-reserve«, som skal afbøde de følger, som betydelige og uforudsete udsving i pariteten mellem ECU og dollar har for udgifterne under Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (FEOGA), Garantisektionen; der fastsættes særlige bestemmelser vedrørende denne reserve;
der bør fastsættes bestemmelser til sikring af overgangen fra den ordning, som blev indført ved afgørelse 85/257/EØF, Euratom, til den ordning, som indføres ved nærværende afgørelse;
Det Europæiske Råd vedtog på sit møde den 11., 12. og 13. februar 1988, at denne afgørelse skal have virkning fra den 1. januar 1988 -
FASTSAT FØLGENDE BESTEMMELSER, SOM DET HENSTILLER TIL MEDLEMSSTATERNE AT VEDTAGE
Artikel 11
1. Denne afgørelse meddeles medlemsstaterne af generalsekretæren for Rådet for De Europæiske Fællesskaber og offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.
Medlemsstaterne giver omgående generalsekretæren for Rådet for De Europæiske Fællesskaber meddelelse om afslutningen af de procedurer, der i henhold til deres respektive forfatningsretlige bestemmelser er nødvendige for vedtagelsen af denne afgørelse.
Afgørelsen træder i kraft på den første dag i den måned, der følger efter modtagelsen af den sidste af de i andet afsnit omhandlede meddelelser. Den får virkning fra 1. januar 1988.
2. a) Med forbehold af litra b) og c) ophæves afgørelse 85/257/EØF, Euratom, den 1. januar 1988. Enhver henvisning til afgørelsen af 21. april 1970 eller til afgørelse 85/257/EØF, Euratom, skal betragtes som en henvisning til nærværende afgørelse.
b) Bestemmelserne i artikel 3 i afgørelse 85/257/EØF, Euratom, gælder fortsat for beregningen og justeringerne af de indtægter, der hidrører fra anvendelsen af satsen på det ensartede, ikke »udjævnede« momsberegningsgrundlag, for så vidt angår regnskabsåret 1987 og tidligere regnskabsår. Den reduktion, som Det Forenede Kongerige i 1988 skal have for de foregående regnskabsår, beregnes i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 3, stk. 3, litra b), nr. i), ii) og iii), i ovennævnte afgørelse. Denne reduktion finansieres af de øvrige medlemsstater i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i nærværende afgørelse. Beløbene svarende til reduktionen og finansieringen heraf modregnes i momsindbetalingerne i henhold til artikel 5, stk. 2, i nærværende afgørelse. I tilfælde af anvendelse af artikel 2, stk. 7, erstattes momsindbetalingerne af finansielle bidrag ved de i dette stykke nævnte beregninger for hver berørt medlemsstat, og ved betaling af justeringer af korrektionerne vedrørende tidligere regnskabsår.
c) Bestemmelserne i artikel 4, stk. 2, i afgørelse 85/257/EØF, Euratom, gælder fortsat for de finansielle bidrag, som er nødvendige til at finansiere fuldførelsen af det supplerende program 1984-1987 »Drift af HFR-reaktoren«.
Udfærdiget i Luxembourg, den 24. juni 1988
På Rådets vegne
M. Bangemann
Formand
Bemærkninger til foranstående forslag til
folketingsbeslutning
1. Forslaget til folketingsbeslutning fremsættes for at gøre det muligt, at regeringen på Danmarks vegne kan ratificere rådsafgørelsen af 24. juni 1988 om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter.
Rådets afgørelse træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter modtagelsen af den sidste meddelelse fra medlemslandene om afslutningen af ratifikationsprocedurerne. Rådsafgørelsen får virkning fra 1. januar 1988.
2. I henhold til den gældende rådsafgørelse af 7. maj 1985 om Fællesskabernes ordning med egne indtægter finansieres Fællesskabets budget fuldt ud af de egne indtægter, som udgøres af told- og landbrugsafgifter samt indbetaling fra medlemslandene af en andel af det fælles beregningsgrundlag for merværdiafgift. Rådsafgørelsen fastsætter en overgrænse for denne andel - betegnet momsloftet - på 1,4 pct.
Den gældende rådsafgørelse fastlægger endvidere en kompensationsordning til fordel for Storbritannien til løsning af det såkaldte britiske budgetproblem. Ifølge rådsafgørelsens bestemmelser overføres til Storbritannien 66 pct. af det beløb, som udgør forskellen mellem den britiske momsandel og den britiske andel af de samlede på medlemslandene fordelte udbetalinger fra budgettet. Udgiften herved afholdes af de øvrige medlemslande i forhold til deres almindelige momsandel, idet dog Forbundsrepublikken Tyskland til dette formål skal svare 2/3 af sin momsandel.
I overensstemmelse med konklusionerne fra Det europæiske Råds møde i Fontainebleau i juni 1984 forudser den gældende rådsafgørelse en forhøjelse af momsloftet pr. 1. januar 1988. Det europæiske Råd havde besluttet, at når finansieringsrammen på 1,4 pct. af momsgrundlaget ikke længere måtte være tilstrækkelig til finansiering af Fællesskabets aktiviteter, skulle Kommissionen fremlægge rapport herom samt om det britiske budgetproblem og den budgetdisciplin, som ligeledes blev et resultat af mødet i Fontainebleau. Rådet skulle herefter undersøge spørgsmålene under eet og træffe de nødvendige beslutninger.
Ved indgangen til 1987 stod det klart, at de egne indtægter i henhold til rådsafgørelsen af 7. maj 1985 fra 1988 ikke længere ville være tilstrækkelige til at dække fællesskabsudgifterne og sikre gennemførelsen af Den europæiske fælles Akt.
På denne baggrund fremlagde Kommissionen i februar og marts 1987 to meddelelser »Gennemførelse af Fællesakten - Fællesskabets nye grænser« og »Finansieringen af Fællesskabets budget«. På grundlag af disse meddelelser indledtes der i første halvår af 1987 drøftelser om den fremtidige finansiering. Disse drøftelser førte til enighed om en finansieringsreform på mødet i Det europæiske Råd den 11.-12. februar 1988. Denne enighed omfattede - ud over finansieringen af Fællesskabet frem til 1992 - også budgetdisciplin og budgetforvaltning, en reform af landbrugspolitikken med sigte på at bremse overskudsproduktionen og en reform af strukturfondene med henblik på en fordobling af bevillingerne frem til 1993 og en koncentration om de fattigere regioner.
For så vidt angår Fællesskabets finansiering indebar enigheden, at indtægtssystemet skulle bibeholdes i sin grundlæggende udformning, men suppleres af en ny indtægtskilde baseret på indbetalinger fra medlemslandene på grundlag af deres andele af EF's samlede bruttonationalindkomst i markedspriser - den såkaldte fjerde indtægt.
Det besluttedes at fastholde det nuværende momsloft på 1,4 pct. af det fælles beregningsgrundlag. Af hensyn til de dårligst stillede medlemslande med en høj forbrugsandel i forhold til bruttonationalindkomsten - og dermed også et stort beregningsgrundlag for merværdiafgift - skulle der dog fastlægges en overgrænse for den andel, beregningsgrundlaget må udgøre i hvert medlemsland. Denne overgrænse fastsattes til 55 pct. af bruttonationalindkomsten.
Enigheden indebar endvidere, at der fastsattes et loft over de samlede egne indtægter på 1,20 pct. af Fællesskabets samlede bruttonationalindkomst, og at der for hvert af årene 1988-1992 skulle fastsættes såkaldte underlofter.
Det europæiske Råd besluttede endvidere, at principperne for kompensationsordningen til fordel for Storbritannien skulle opretholdes. Dog skulle der ske en korrektion i kompensationen for at tage højde for den fordel, som indførelsen af den fjerde indtægt ville indebære for Storbritannien, hvis momsandel er væsentlig højere end den britiske andel af Fællesskabets bruttonationalindkomst.
Endelig blev det bestemt, at Kommissionen inden udgangen af 1991 skulle fremlægge en beretning om, hvorledes ordningen for de egne indtægter fungerer samt om gennemførelsen af budgetdisciplinen. I den forbindelse skulle den britiske kompensationsordning tages op til fornyet overvejelse.
Til udmøntning af den af Det europæiske Råd opnåede enighed om den fremtidige finansiering fremsatte Kommissionen den 17. marts 1988 et forslag til ny rådsafgørelse om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter. På basis heraf vedtog Rådet den 24. juni 1988 afgørelsen om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter. For Danmarks vedkommende blev ikrafttrædelsen af rådsafgørelsen gjort betinget af Folketingets samtykke til ratifikation.
Folketingets markedsudvalg er løbende holdt underrettet i sagen.
3. Retligt har rådsafgørelsen af 24. juni 1988 samme karakter som rådsafgørelsen af 7. maj 1985, som den træder i stedet for. Indholdsmæssigt fastholder den det nuværende system med de egne indtægter, idet den dog supplerer og modificerer det. De væsentligste ændringer vedrører således indførelsen af den nye indtægtskilde baseret på medlemslandenes andel af Fællesskabets samlede bruttonationalindkomst, tilpasningen af den britiske kompensationsordning og lofterne over de samlede egne indtægter.
Rådsafgørelsen fastslår (art. 2), at Fællesskabernes egne indtægter udgøres af landbrugsafgifter inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, told i henhold til den fælles toldtarif samt told af produkter, der henhører under Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, merværdibidrag i henhold til det ensartede beregningsgrundlag samt bidrag fra medlemslandene i forhold til deres andel af Fællesskabets samlede bruttonationalindkomst i markedspriser. Det fastslås, at beregningsgrundlaget for merværdibidraget for hvert enkelt medlemsland ikke kan overstige 55 pct. af landets bruttonationalindkomst, samt at merværdibidraget som hidtil ikke må overstige 1,4 pct. af beregningsgrundlaget.
Rådsafgørelsen fastlægger (art. 3) for hvert af årene 1988 til 1992 en øvre grænse for Fællesskabernes egne indtægter udtrykt som en procentsats af Fællesskabets samlede bruttonationalindkomst. Denne sats stiger fra 1,15 pct. i 1988 til 1,20 pct. i 1992. Endvidere fastslås det, at forpligtelsesbevillingerne (bevillinger, som fastlægger en øvre grænse for de forpligtelser, der kan indgås i et budgetår, og som medfører udbetalinger i dette samt efterfølgende budgetår) opført på budgettet i 1992 ikke må overstige 1,30 pct. af Fællesskabets bruttonationalindkomst.
Rådsafgørelsen viderefører (art. 4 og 5) de grundlæggende principper for beregningen af den britiske kompensationsordning, idet der dog sker en modregning i kompensationen af den fordel, som Storbritannien drager af indførelsen af den nye indtægtskilde og af overgrænsen for momsgrundlaget på 55 pct. af bruttonationalindkomsten. Kompensationen finansieres af de øvrige medlemslande efter deres andel af Fællesskabets samlede bruttonationalindkomst, idet dog Forbundsrepublikken Tyskland får en lempelse på en tredjedel af sit bidrag. Samtidig kompenseres Spanien og Portugal på budgettets udgiftsside for disse medlemslandes bidrag til kompensationsordningen i overensstemmelse med den i tiltrædelsestraktaten fastsatte refusionsprocent (art. 9).
Kompensationen til Storbritannien effektureres som hidtil gennem et nedslag i de britiske momsindbetalinger. Opkrævningen af bidragene til finansiering af kompensationsordningen sker ligeledes som hidtil over merværdibidragene. Da beregningen af bidragene til den britiske kompensation sker i henhold til opkrævningsgrundlaget for den nye indtægtskilde baseret på bruttonationalindkomsten, bliver der tale om differentierede momssatser for samtlige medlemslande. For visse medlemslande fås herved momsprocenter på over 1,4 pct. Det beløb, som i disse tilfælde ligger ud over en momsprocent på 1,4, opkræves derfor over den fjerde indtægt.
Rådsafgørelsen fastslår (art. 10), at Kommissionen inden udgangen af 1991 skal forelægge en beretning om, hvorledes den nye ordning for de egne indtægter fungerer. I den forbindelse skal den tage spørgsmålet om kompensationsordningen til fordel for Storbritannien op til fornyet overvejelse.
Folketinget meddeler sit samtykke til Danmarks ratifikation af den
efterfølgende gengivne af Rådet for De Europæiske Fællesskaber
trufne afgørelse af 24. juni 1988 om ordningen for Fællesskabernes
egne indtægter.
Rådets afgørelse
af 24. juni 1988 om ordningen for
Fællesskabernes egne indtægter
RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -
under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig artikel 199 og 201,
under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 171 og 173,
under henvisning til forslag fra Kommissionen1),
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet2),
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg3), og
ud fra følgende betragtninger
Ved Rådets afgørelse (85/257/EØF, Euratom) af 7. maj 1985 om Fællesskabernes ordning med egne indtægter4), senest ændret ved Den Europæiske Fælles Akt, blev den maksimalsats, som anvendes på det ensartede grundlag for merværdiafgiften, (momsen), og som tidligere var blevet fastsat til 1 pct. ved Rådets afgørelse af 21. april 1970 angående udskiftning af medlemsstaternes finansielle bidrag med Fællesskabernes egne indtægter5), i det følgende benævnt »afgørelsen af 21. april 1970«, forhøjet til 1,4 pct. for hver medlemsstat;
loftet på 1,4 pct. har vist sig at være utilstrækkeligt til dækning af Fællesskabets anslåede udgifter;
undertegnelsen af Den Europæiske Fælles Akt har åbnet nye perspektiver for Fællesskabet; i artikel 8 A i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Fællesskab er det bestemt, at det indre marked skal gennemføres inden den 31. december 1992;
Fællesskabet bør råde over stabile og sikre indtægter, således at det kan sanere den nuværende situation og gennemføre de fælles politikker; disse indtægter bør baseres på de udgifter, der anses for nødvendige hertil, og som er fastsat i de finansielle overslag i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, som får virkning den 1. juli 1988;
på mødet i Bruxelles den 11., 12. og 13. februar 1988 nåede Det Europæiske Råd frem til en række konklusioner herom;
ifølge disse konklusioner vil Fællesskabet indtil 1992 kunne disponere over et maksimalt beløb i egne indtægter svarende til 1,2 pct. af medlemsstaternes samlede årlige bruttonationalindkomster i markedspriser, i det følgende benævnt »BNI«;
for at dette loft kan overholdes, må det samlede beløb for de egne indtægter, der stilles til Fællesskabets rådighed for perioden 1988-1992, ikke i noget år overstige en bestemt procentsats af Fællesskabets samlede BNI for det pågældende år; denne procentsats skal fremkomme ved anvendelsen af de grundprincipper, som er fastsat for væksten i Fællesskabets udgifter i Det Europæiske Råds konklusioner vedrørende budgetdisciplin og budgetforvaltning, med en sikkerhedsmargen på 0,03 pct. af Fællesskabets BNI med henblik på uforudsete udgifter;
et samlet loft på 1,30 pct. af medlemsstaternes BNI fastsættes for forpligtelsesbevillingerne, og det bør sikres, at udviklingen i forpligtelsesbevillingerne og betalingsbevillingerne styres;
disse lofter bør gælde indtil denne afgørelse ændres;
for at der kan skabes større overensstemmelse mellem de beløb, som de enkelte medlemsstater indbetaler, og deres bidragsevne, bør sammensætningen af Fællesskabets egne indtægter ændres og udvides; det vil derfor være hensigtsmæssigt
- at fastsætte den maksimalsats, som skal anvendes på de enkelte medlemsstaters ensartede beregningsgrundlag for merværdiafgiften, til 1,4 pct., idet dette grundlag dog ikke kan overstige 55 pct. af landets BNI,
- at indføre en supplerende indtægtskilde, som åbner mulighed for at sikre budgetmæssig ligevægt mellem indtægter og udgifter, og som er baseret på medlemsstaternes samlede BNI; med henblik herpå vil Rådet vedtage et direktiv om harmonisering af fastlæggelsen af bruttonationalindkomsten i markedspriser (BNImp);
tolden på produkter, der henhører under Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, bør medregnes i Fællesskabernes egne indtægter;
konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 25. og 26. juni 1984 vedrørende korrektionen af budgetuligevægtene finder anvendelse, så længe denne afgørelse er gældende; den nuværende kompensationsordning bør imidlertid tilpasses for at tage hensyn til »udjævningen« af beregningsgrundlaget for momsen og til indførelsen af en supplerende indtægt, og den bør give mulighed for at finansiere korrektionen på grundlag af en BNI-nøgle; denne tilpasning har til formål at sikre, at Det Forenede Kongeriges momsandel erstattes med dets andel i betalingerne på grundlag af 3. og 4. indtægtskilde (de indtægter, der hidrører fra henholdsvis moms og BNI), samt at sikre, at den virkning for et givet år for Det Forenede Kongerige af »udjævningen« af beregningsgrundlaget for momsen og af indførelsen af 4. indtægtskilde, som ikke kompenseres med denne ændring, korrigeres ved en tilpasning af kompensationen for det pågældende år; Spaniens og Portugals bidrag bør reduceres i henhold til de bestemmelser, der er fastsat i artikel 187 og 374 i tiltrædelsesakten af 1985;
der bør drages omsorg for, at budgetuligevægtene korrigeres på en sådan måde, at dette ikke berører de egne indtægter, der er disponible for Fællesskabets politik;
i konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 11., 12. og 13. februar 1988 er det bestemt, at der på Fællesskabets budget skal afsættes en monetær reserve, i det følgende benævnt »monetær EUGFL-reserve«, som skal afbøde de følger, som betydelige og uforudsete udsving i pariteten mellem ECU og dollar har for udgifterne under Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (FEOGA), Garantisektionen; der fastsættes særlige bestemmelser vedrørende denne reserve;
der bør fastsættes bestemmelser til sikring af overgangen fra den ordning, som blev indført ved afgørelse 85/257/EØF, Euratom, til den ordning, som indføres ved nærværende afgørelse;
Det Europæiske Råd vedtog på sit møde den 11., 12. og 13. februar 1988, at denne afgørelse skal have virkning fra den 1. januar 1988 -
FASTSAT FØLGENDE BESTEMMELSER, SOM DET HENSTILLER TIL MEDLEMSSTATERNE AT VEDTAGE
1) EFT nr. C 102 af 16. april 1988, s. 8.
2) Udtalelse afgivet den 15. juni 1988 (endnu ikke offentliggjort i EFT).
3) Udtalelse afgivet den 27. april 1988 (endnu ikke offentliggjort i EFT).
4) EFT nr. L 128 af 14. maj 1985, s. 15.
5) EFT nr. L 94 af 28. april 1970, s. 19.
Nr BSF 1
Folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af Rådet for De Europæiske Fællesskabers afgørelse af 24. juni 1988 om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter
Fremsat af udenrigsministeren (Ellemann-Jensen)
den 5. oktober 1988
Vedtaget ved anden (sidste) behandling den 29. november 1988