Legislator Case Law & Legislation
198816K00195 DK

1988 BRL 195 BERETNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ØNSKENUMMERPLADER NR L 195 1988-89, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Beretning over lovforslag 1988 195 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder.

Herefter udtaler et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) følgende

Justitsministeren har i indeværende folketingsår besvaret to spørgsmål fra Fremskridtspartiet vedrørende indførelse af såkaldte ønskenummerplader.

Ministerens svar på de to spørgsmål fortalte, at indførelse af ønskenummerplader ville betyde

1. administrativt besvær,

2. ekstra bureaukrati.

Derfor var ministeren ikke indstillet på at ændre på de bestående forhold.

1. behandling af L 195 viste

1. at ministeren havde indhentet nye oplysninger,

2. at ministeren, hvis det viste sig muligt, selv ville fremsætte et lovforslag vedrørende ønskenummerplader i forbindelse med andre forslag om ændring af færdselsloven i næste folketingsår.

Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti vil derfor tage stilling til sagen, når ministerens lovforslag foreligger.

Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) har noteret sig, at justitsministeren under 1. behandling af lovforslaget har oplyst, at han forventer at fremsætte lovforslag om ændring af færdselslovens bestemmelser om nummerpladeudstedelse og administration.

På ovennævnte baggrund finder mindretallet det ikke formålstjenligt at behandle nærværende lovforslag yderligere, men afventer justitsministerens udspil i det kommende folketingsår.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) udtaler

Mindretallet havde naturligvis allerhelst set, at lovforslaget om ønskenummerplader var blevet vedtaget omgående. Ønskenummerplader er en totalt frivillig privat investering, som oven i købet vil kunne give en indtægt på statens budget med mindst 20 mio. kr. om året.

Mindretallet føler sig overbevist om, at både inden for erhvervslivet og inden for privatbilismen vil man benytte sig af denne mulighed for at sætte sit eget personlige præg på hverdagen.

Vort naboland Sverige har pr. 1. oktober 1988 indført denne ordning, og vi kender det jo i øvrigt også allerede i Danmark fra eksempelvis kongehus, brandvæsen og forsvar.

Når lovforslaget nu ikke kommer til afstemning i Folketingssalen til trods for, at der ved 1. behandling var et meget stort flertal for ønskenummerplader, skyldes det, at justitsministeren var meget positiv under 1. behandling og bebudede at ville fremsætte lovforslag herom i forbindelse med en ændring af færdselsloven, som ministeren vil fremkomme med forslag om i næste folketingsår. Det er mindretallet tilfreds med.

Et fjerde mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) finder ikke, at der er behov for et lovforslag af denne art.

P. u. v.

Grethe Fenger Møller

formand

Beretning over lovforslag 1988 195 Valid

Nr BRL 195

Beretning over Forslag til lov om ønskenummerplader

Nr L 195 1988-89, 1. samling

Afgivet af Retsudvalget

Afgivet: 19890413

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →