1988 BTL 241 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE NR L 241 1988-89, 1. SAMLING

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål

Ministeren bedes bekræfte, at både Finansministeriet og Økonomiministeriet forventer en lønudvikling på 3,5-4 pct. for arbejdsmarkedet.

Svar

Jeg kan oplyse, at Finansministeriet i overenskomstperioden 1989/91 forventer en samlet lønudvikling på 3,5-4 pct. for arbejdsmarkedet (lønudviklingen for en timelønnet industriarbejder).

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for baggrunden for, at SU-taksterne kun skal reguleres med 1,34 pct. i det kommende studieår, når overenskomstresultatet for tjenestemands- og overenskomstansatte inden for statens område indeholder løn- og arbejdsforholdsforbedringer, der langt overstiger de foreslåede reguleringssatser for SU-taksterne.

Svar

Jeg kan oplyse, at der i forbindelse med aftale- og overenskomstforhandlingerne for perioden 1989/91 er aftalt en generel lønforbedring på 1,5 pct., hvoraf 0,77 pct. ydes pr. 1. april 1989. De resterende 0,73 pct. ydes pr. 1. april 1990.

Ud over de generelle lønstigninger vil lønnen blive reguleret med den stigning, der er en følge af tilpasningsklausulen. Pr. 1. april 1989 giver tilpasningsklausulen en yderligere lønstigning på 0,57 pct. Den samlede lønforbedring for offentligt ansatte pr. 1. april 1989 udgør herefter 1,34 pct.

Herudover er der i perioden 1989/90 afsat 1 pct. af lønsummen pr. 31. marts 1989 til særlige formål, herunder pension, tillæg, jubilæumsgratiale samt forbedring af barsels- og adoptionsorlov. Da disse midler ikke kommer alle ansatte til gode, er de ikke medtaget i den foreslåede regulering af SU-satserne.

For så vidt angår lønstigningen pr. 1. april 1990 har Finansministeriet skønnet, at den samlede stigning vil udgøre 2,13 pct. Ved beregningen er der medtaget den generelle lønforbedring på 0,73 pct. samt et skøn over den stigning, der er en følge af tilpasningsklausulen.

Da lovforslaget således både har taget hensyn til lønstigningen pr. 1. april 1989 og den forventede lønstigning pr. 1. april 1990, kan jeg ikke være enig i, at ovrenskomstresultatet for tjenestemands- og overenskomstansatte inden for statens område indeholder løn- og arbejdsforholdsforbedringer, der langt overstiger den foreslåede regulering af SU-satserne.

Spørgsmål

Der udbedes en detaljeret redegørelse for offentlige arbejdsgiveres omkostningsudvikling pr. ansat i overenskomstperioden fordelt på generelle lønforhøjelser, puljeordninger og sociale forbedringer.

Svar

Efter at man har været i kontakt med Budgetdepartementet, skal man oplyse, at det ikke er muligt at give en detaljeret redegørelse for offentlige arbejdsgiveres omkostningsudvikling pr. ansat i overenskomstperioden 1989/91.

Budgetdepartementet har dog oplyst, at der forventes en årsstigning fra 1988 til 1989 på 3,0 pct. i omkostningrne pr. offentligt ansat. Årsstigningen fra 1989 til 1990 forventes at blive på 2,75 pct. I stigningen er også medtaget nedsættelsen af arbejdstiden pr. 1. september 1990.

Spørgsmål

Der udbedes et skøn over prisudviklingen i 1989 og 1990.

Svar

Det kan oplyses, at reguleringspristallet for januar 1989 er opgjort til 105,0 med januar 1988 = 100. Finansministeriet skønner, at reguleringspristallet for januar 1990 vil stige til 107,7.

Efter de nugældende bestemmelser vil SU-satserne pr. 1. august 1989 og pr. 1. august 1990 blive reguleret på grundlag af reguleringspristallet for henholdsvis januar 1989 og januar 1990.

Spørgsmål

Der udbedes en oversigt over, hvilken betydning lovforslaget vil få for alle satser i SU-loven.

Svar

Jeg henviser til nedenstående oversigt. Beløbssatser vedrørende støtteåret 1989/90

--------------------------------------------------------------------- Ifølge Regulering Regulering loven: 5 pct.: 1,34 pct.: --------------------------------------------------------------------- Stipendium og studielån (Højeste beløb) Stipendium hjemmeboende 22.000 kr. 23.100 kr. 22.295 kr. Stipendium udeboende 36.000 kr. 37.800 kr. 36.482 kr. Studielån 16.000 kr. 16.800 kr. 16.214 kr. Egenindkomst Fribeløb (egenindkomstg.) 34.000 kr. 35.700 kr. 34.456 kr. Egenformuegrænse 100.000 kr. 105.000 kr. 101.340 kr. Tillæg pr. barn 14.100 kr. 14.900 kr. 14.900 kr. Forældreindkomst (kun 18-årige) Nedre grænse for maksimalt stipendium 167.700 kr. 176.100 kr. 169.947 kr. Øvre grænse for stipendium 274.700 kr. 288.500 kr. 278.381 kr. Fradrag pr. søskende 17.800 kr. 18.700 kr. 18.039 kr. Stipendium til hjælp til dækning af undervisnings- afgifter (maksimalt) 14.500 kr. 15.300 kr. 14.694 kr. Overgangsordninger (påbegyndt videregående uddannelse før 15. marts 1988) Studielån (udeboende - 22 år før 15. marts 1988) 19.700 kr. 20.700 kr. 19.964 kr. Statsgaranteret lån (overskredet tiden for stipendium) 47.400 kr. 49.800 kr. 48.035 kr. Uddannelsessøgende i en videregående uddannelse, som fravælger støttetid, kan øge egenindkomsten pr. fravalgt støttemåned med 5.700 kr. 6.000 kr. 5.776 kr.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren, som

denne har besvaret skriftligt.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og udtaler

Mindretallet har med forundring og skuffelse set det tredje forligsparti, Det Radikale Venstre, bryde SU-forliget ved at tilslutte sig det foreliggende lovforslag. Forundringen er ikke blevet mindre efter, at det er blevet klart, at heller ikke den dagsorden, som alle partier i Folketinget med undtagelse af Fremskridtspartiet vedtog den 18. maj 1989, har ændret Det Radikale Venstres og de øvrige regeringspartiers holdning. Ifølge den pågældende dagsorden skulle alle overførselsindkomster reguleres i takt med udviklingen i årslønnen for beskæftigede. Som følge af denne vedtagelse bibeholder alle øvrige overførselsindkomster deres hidtidige regulering i 1989, så kun SU-modtagere får forringet købekraften af deres indkomst. Som det fremgår af svarene på spørgsmål 3-7, der er optrykt som bilag til betænkningen, følger de foreslåede reguleringer af SU-satserne langt fra lønudviklingen for beskæftigede. De studerende må derfor se frem til, at deres studiestøtte vil sakke bagud både sammenlignet med prisudviklingen og med lønudviklingen. Formålet med SU-reformen, at sætte de studerende i stand til at koncentrere sig om deres studier, er dermed svækket.

Da der i offentligheden og tilsyneladende også i administrationen har været nogen usikkerhed om SU-lovens overgangsbestemmelser, ønsker mindretallet at præcisere, at ingen ved reformens gennemførelse måtte stilles ringere end efter den gamle ordning. Derfor bibeholdt de, der allerede var indskrevet som studerende den 15. marts 1988, en samlet støtteperiode på sædvanlig studietid plus et år samtidig med, at de fik de forhøjede støttesatser. Endvidere fikde studerende, der var indskrevet den 15. marts 1988 og fyldt 22 år, en forhøjet ramme for studielån. Endelig kunne de, der havde overskredet også de hidtidige støtteperioder, optage statskautionerede lån i en overgangsperiode.

Hvad angår muligheden for at benytte klippekortordningen, herunder adgangen til at benytte ubrugte klip til dobbelt støtte i sidste studieår, har ældre studerende samme adgang til at benytte ordningen som nye studerende. Det er dog kun klip opsparet efter klippekortordningens ikrafttræden den 1. august 1989, der kan benyttes til dobbelt støtte. Eventuelle perioder uden studiestøtte før den 1. august 1989 kan ikke give adgang til fordoblet studiestøtte.

Det Radikale Venstre har oplyst, at partiet er enig i denne fortolkning af overgangsbestemmelserne.

Ved lovens vedtagelse blev der givet ministeren en bemyndigelse til at indplacere ældre studerende i klippekortsystemet. Mindretallet beklager, at ministeren ikke i sin vejledning af uddannelsesinstitutionerne har præciseret ovenstående.

Eva Møller (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Merete Aarup (KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Anna Lise Vesterby (V) Pia Dahl (FP) Marianne Jelved (RV) Bente Juncker (CD) nfmd. Lysholm Christensen (KRF) Jytte Andersen (S) Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S) Frank Jensen (S) Lone Møller (S) Aage Frandsen (SF) Hanne Thanning Jacobsen (SF)

Ingen

Nr BTL 241

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Statens Uddannelsesstøtte

Nr L 241 1988-89, 1. samling

Afgivet af Uddannelsesudvalget

Afgivet: 19890524