1988 BTL 239 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PERSONSKATTELOVEN (LEMPELSE AF FORMUESKATTEN FOR HOVEDAKTIONÆRER) NR L 239 1988-89, 1. SAMLING

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 3

Der ønskes et eksempel på formueskattens effektive størrelse efter eventuelt nedslag til statsindkomstskatten efter skatteloftsreglerne ved en hovedaktionærformue på 50 mio. kr. i indre værdi og skattepligtige indkomster på 0, 200.000 kr., 400.000 kr., 700.000 kr. og 1 mio. kr. efter følgende regelsæt

a) reglerne i indkomståret 1987,

b) reglerne efter ændringerne i december 1988 og

c) reglerne efter vedtagelse af nærværende forslag inkl. ministerens ændringsforslag.

Svar

I nedenstående tabel 1 og 2 er resultatet af de ønskede beregninger vist. Beregningerne er foretaget for en enlig skatteyder i en gennemsnitskommune, og der er anvendt de for 1989 gældende beløbsgrænser m.v. Det er i beregningerne forudsat, at hele formuen består af hovedaktionæraktier. I det omfang skatteyderen har andre aktiver, vil det beregnede hovedaktionærnedslag blive mindre. Det bemærkes, at det foreslåede nedslag på 60 pct. har den virkning, at den samlede indkomst- og formueskat i eksemplerne ikke overstiger den skattepligtige indkomst, bortset fra situationen med en skattepligtig indkomst på nul.

Tabel 1

Skattepligtig formue 50 mio. kr.

Formueskat før nedslag

--------------------------------------------------------------------- kr. --------------------------------------------------------------------- a. Formueskattesats 2,2 pct. (reglerne i indkomståret 1987) 1.069.561 b. Formueskattesats 1,5 pct. (gældende regler) 729.246 c. Formueskattesats 1,5 pct. (gældende regler + L 239 inkl. ændringsforslag) 729.246 Tabel 2 Skattepligtig formue 50 mio. kr. --------------------------------------------------------------------- Nedslag Nedslag I alt Hoved- Formue- Formue- i i aktionær- skat skat statsskat formueskat nedslag efter i pct. nedslag af skatte- pligtig formue kr. kr. kr. kr. kr. kr. --------------------------------------------------------------------- Skattepligtig indkomst: a. 1987- regler: 0 0 641.737 641.737 - 427.824 0,86 200.000 40.320 641.737 682.057 - 387.504 0,78 400.000 116.700 641.737 758.437 - 311.124 0,62 700.000 234.000 641.737 875.737 - 193.824 0,39 1.000.000 283.195 641.737 924.932 - 144.629 0,29 b. Gældende regler: 0 0 437.548 437.548 - 291.698 0,58 200.000 40.320 437.548 477.868 - 251.378 0,50 400.000 116.700 437.548 554.248 - 174.998 0,35 700.000 177.070 437.548 614.618 - 114.628 0,23 1.000.000 147.070 437.548 584.618 - 144.628 0,29 c. Gældende regler + L 239 og ændrings- forslag: 0 0 437.548 437.548 175.019 116.679 0,23 200.000 40.320 437.548 477.868 150.827 100.551 0,20 400.000 116.700 437.548 554.248 104.999 69.999 0,14 700.000 177.070 437.548 614.618 68.777 45.851 0,09 1.000.000 147.070 437.548 584.618 86.777 57.851 0,12 --------------------------------------------------------------------

Spørgsmål 4

Hvor stor er skattebesparelsen ved afhændelse eller likvidation efter 7 år for en person, der arver en obligationsformue til værdi 10 mio. kr. og et årligt afkast på 1 mio. kr., hvis den pågældende - i stedet for at beholde formuen personligt - stifter et selskab med obligationsformuen som egenkapital, opsamler afkastet i selskabet i syvårsperioden?

Spørgsmål 5

Ministerens kommentarer udbedes til vedlagte artikel fra Politiken den 17. maj 1989. Kan ministeren bekræfte de i eksemplerne opstillede regneeksempler. I bekræftende fald, hvad agter ministeren at gøre for at imødegå den skattetænkning, der er nævnt i artiklen?

Svar

Forudsætningerne om den skattepligtiges indkomst- og formueforhold antages at være ens i de to spørgsmål.

I nedenstående tabel 1 er foretaget en beregning af skatteyders samlede skat år for år i perioden 1989-95, når obligationerne indgår direkte i den skattepligtige formue. Det er i beregningen forudsat, at afkastet på 10 pct. fuldt ud består af skattepligtige renter. Det er endvidere forudsat, at skatteyderen derudover har en lønindtægt på 500.000 kr. årligt, og at hans privatforbrug udgør 250.000 kr. årligt.

Indkomstskatten er for alle år beregnet efter gældende 1989-regler for en enlig skatteyder, som ikke er medlem af folkekirken, og som er bosat i en gennemsnitskommune. Formueskatten er for 1989 beregnet med gældende bundfradrag og sats. For 1990 er satsen 1,2 pct. og for de følgende år 1 pct.

Tabel 1

Obligationsbeholdning i skatteyderens personlige formue

(1.000 kr.)

Den samlede indkomst- og formueskat for perioden 1989-95 udgør ca. 7.648.000 kr., heraf ca. 722.000 kr. formueskat.

I vedføjede tabel 2 er der foretaget en tilsvarende beregning, når obligationer indskydes i et selskab. Der skal her betales en kapitaltilførselsafgift på 1 pct. eller 100.000 kr. i forbindelse med stiftelsen af selskabet.

Lønindkomsten på 500.000 kr. giver efter skattebetaling ikke mulighed for et privatforbrug på 250.000 kr. Det er derfor forudsat, at skatteyderen trækker det resterende beløb på en renteafgiftsfri kassekredit, som forrentes med 12,5 pct. p.a. Kassekreditten indfries i forbindelse med salget/likvidationen af selskabet.

Den samlede skattebetaling kan i denne situation opgøres således, jf. tabel 2

--------------------------------- kr. --------------------------------- Personlig indkomstskat 1.915.000 Formueskat 234.000 Selskabsskat 4.228.000 Avanceskat 1.016.000 Kapitaltilførselsafgift 100.000 ---------- I alt 7.494.000 ----------

Den samlede merskat ved at beholde aktierne i den personlige formue kan herefter opgøres til ca. 154.000 kr. Den samlede formueforøgelse, der opnås ved at indskyde obligationerne i et selskab, udgør ca. 976.000 kr., hvoraf de 154.000 kr. som nævnt er skattebesparelse og de resterende ca. 822.000 kr. skyldes større renteindtægter som følge af den lavere løbende skattebetaling i selskabet (skattesats 50 pct.).

I Preben Berthelsens artikel i Politiken den 17. maj 1989 er der i eksemplerne ikke gjort nogen forudsætninger om den skattepligtiges privatforbrug. Oprettelse af selskabet vil mere end halvere privatforbruget, medmindre det lånefinansieres. Endvidere er den samlede skattebesparelse i artiklen beregnet til 1.264.000 kr. i stedet for 154.000 kr. Jeg kan derfor ikke tiltræde de i artiklen opstillede eksempler.

Selv under de givne forudsætninger er den samlede skattebesparelse ved at indskyde obligationerne i et selskab meget beskeden i forhold til formuens størrelse - ca. 2.200 kr. årligt pr. million i formue. Den største del af denne skattebesparelse skyldes endvidere ikke dette lovforslag.

Langt størstedelen af besparelsen skyldes den lavere løbende beskatning af renterne i selskabet. Dette skyldes især overgangsordningen for positiv kapitalindkomst, der bevirker, at en del af kapitalindkomsten beskattes som personlig indkomst. Eksemplet er derfor urealistisk, fordi skatteyderne på forhånd vil have indrettet sig på en sådan måde, at den høje løbende beskatning undgås, f.eks. ved køb af beviser i en akkumulerende investeringsforening. Dette må anses som rent selvforsvar. Det er efter min opfattelse uacceptabelt, at renteindtægter beskattes med 68 pct. Denne skattebesparelse har som nævnt ikke noget med lovforslaget at gøre.

Som eksemplerne er bygget op, er det forudsat, at der ikke opnås kursgevinster på obligationerne.

I langt de fleste tilfælde vil der være værdistigninger på de aktiver, der placeres i selskabet. Aktieavancebeskatningen vil derfor indebære en beskatning på 25 pct. efter 7 års besiddelsestid af disse værdistigninger, uanset at gevinsterne ville have været skattefri, hvis de var oppebåret af aktionæren personligt.

I eksemplerne er endvidere ikke taget højde for transaktionsomkostninger i forbindelse med selskabets stiftelse samt udgifter til udarbejdelse af årsregnskaber og afholdelse af generalforsamlinger.

Der bør ved vurderingen af eksemplerne endvidere tages hensyn til, at midlerne i selskabet er bundet i hele 7 års perioden, således at de ikke står til aktionærens disposition. Såfremt aktionæren ønsker midlerne frigjort inden udløbet af 7 års perioden, vil dette udløse en forøget beskatning.

Det er min opfattelse, at eksemplerne er urealistiske. I eksemplerne foretages der en sammenligning med en konstrueret situation, der giver de værst tænkelige resultater, som ingen skatteyder vil bringe sig selv i. Det eneste, eksemplerne kan vise, er, hvor urimelig den gældende beskatning af renteindtægter kan være, idet den skattepligtige vil få meget svært ved at fastholde realværdien af sin formue.

Spørgsmål 6

Vil ministeren oplyse, om der kan være skattemæssige fordele ved at omdanne f.eks. et liberalt erhverv til et selskab

Forudsætninger (1989)

Ejer er gift - ægtefællen er uden indtægt

--------------------------------------------------------------------- kr kr. --------------------------------------------------------------------- Overskud 700.000 - Private fradrag 10.000 ---------- Skattepligtig indkomst 690.000 ---------- Formue Inventar 2.000.000 - Nedslag 800.000 1.200.000 ---------- Diverse 10.423.000 ---------- 11.623.000 Gæld 0 ---------- Erhvervsformue 11.623.000 ---------- Anden formue 0

Nu forudsættes det, at det i stedet er et selskab, som ejer nævnte formue på 11.623.000 kr. Ved omdannelsen er der betalt 2.000.000 kr. i goodwill.

Aktiekapitalen er 10.000.000 kr. og restbeløbet er gæld til stifteren (-3.623.000 kr.).

--------------------------------------------------------------------- kr. kr. Selskabets indtjening er fortsat 700.000 - Løn til stifteren 350.000 - Rente til stifteren 350.000 700.000 --------- -------- Overskud 0 --------

Hovedaktionærens formue består så af aktiekapital + stiftertilgodehavende. Lønindtægt 350.000 kr. og renteindtægt 350.000 kr. er de eneste indtægter.

Ved beregningen af skattekursen på aktierne antages forholdene at være de samme set over en 3-årig periode.

Svar

Det er i nedenstående beregninger antaget, at skatteyderen anvender virksomhedsordningen. Med en kapitalafkastsats på 11 pct. bliver hele virksomhedsoverskuddet kapitalindkomst.

Når virksomheden ejes personligt, kan den skattepligtige formue som angivet opgøres til 11.623.000 kr.

Hvis virksomheden drives i selskabsform beregnes skattekursen af aktierne som gennemsnittet af indtjeningsevnen kapitaliseret med 5 og 80 pct. af den indre værdi.

--------------------------------------------------------------------- kr. pct. Indtjeningsevne kapitaliseret med 5 0 -------- Indre værdi: Inventar: 2.000.000 Diverse 10.423.600 Goodwill 2.000.000 Gæld til stifteren -4.423.600 ------------ I alt 10.000.000 80 pct. heraf 8.000.000 ------------ I pct. af aktiekapitalen 80 -------- I alt 80 -------- Gennemsnit 40 -------- Skattekursværdien af aktierne er således 4 mio. kr. og den skattepligtige formue kan herefter opgøres til: ----------------------------------------------- kr. ----------------------------------------------- Kursværdi af aktier 4.000.000 Gældsbrev fra virksomhed 4.423.600 ------------ Formue i alt 8.423.600 ------------

Hovedaktionæraktiernes andel af den skattepligtige formue udgør 4.000.000/8.423.600 = 47,5 pct.

I nedenstående oversigt er vist en opgørelse af skattepligtig indkomst, skattepligtig formue og skat, når virksomheden ejes personligt og i selskabsform.

--------------------------------------------------------------------- Personligt Virksomhed i drevet selskabsform virksomhed kr. kr. --------------------------------------------------------------------- Løn 0 350.000 Renteindtægter 0 350.000 Kapitalafkast 700.000 0 Fradrag 10.000 10.000 3 pct. fradrag 0 3.500 --------------------------------------------------------------------- Skattepligtig indkomst 690.000 686.500 --------------------------------------------------------------------- Skattepligtig formue 11.623.000 8.423.600 --------------------------------------------------------------------- Indkomstskat 396.100 394.300 Formueskat før loftsnedslag 150.000 102.000 Loftsnedslag 24.900 0 Skat i alt gældende regler 521.200 496.300 --------------------------------------------------------------------- Formueskat vedrørende hovedaktionæraktier (47,5 pct. af 102.000 kr.) 48.400 Foreslået nedslag - 29.000 --------------------------------------------------------------------- Skat i alt efter lovforslag 521.200 467.300 ---------------------------------------------------------------------

Efter gældende regler er der en forskel i den samlede skattebetaling mellem de to virksomhedsformer på ca. 25.000 kr. Efter lovforslaget ændres forskellen til ca. 54.000 kr.

Det bemærkes, at det lave overskud indebærer en meget lille forrentning af den investerede kapital, hvilket videre medfører, at den angivne værdi af goodwill ikke kan anerkendes skattemæssigt. Vederlaget på 2 mio. kr. for goodwill skal derfor ligningsmæssigt anses for aktieudbytte med heraf følgende beskatning. Eksemplet må på denne baggrund betegnes som urealistisk.

Spørgsmål 12

Er lovforslagets bemærkninger om de administrative konsekvenser udtryk for, at de nødvendige komponenter til beregning af nedslag efter den foreslåede § 19 a allerede forefindes i selvangivelsen og skattevæsenets edb-systemer? Hvis dette er tilfældet, hvorfor findes der ikke statistiske oplysninger, der belyser forslagets provenumæssige konsekvenser?

Spørgsmål 13

Ministeren bedes detaljeret redegøre for baggrunden for det skønnede provenutab på 100 mio. kr.

Svar

Ved udarbejdelsen af provenuskønnet til lovforslaget er bl.a. benyttet oplysninger fra selvangivelsesundersøgelsen, og det er med baggrund heri anslået, at den samlede formueskat for hovedaktionærerne efter skatteloftsnedslag ligger omkring ca. 150 mio. kr. for 1989, ca. 125 mio. kr. for 1990 og ca. 100 mio. kr. for 1991, hvorved bemærkes, at formueskattesatsen gradvis sænkes til 1 pct. i disse år. Der er endvidere skønsmæssigt regnet med, at hovedaktionæraktiernes andel af hovedaktionærernes skattepligtige formue udgør 80 pct.

Ud over provenutabet på formueskatten vilder fremkomme et provenutab på indkomstskatten efter lovforslaget. Det er her forudsat, at hovedaktionærerne fuldt ud reducerer deres udtræk af selskabet med formueskattebesparelsen, og provenutabet på indkomstskatten kan derfor beregnes til at udgøre 60 kr. pr. 100 kr. formueskattebesparelse, hvis udtrækket sker i form af løn, og 100 kr., hvis udtrækket sker i form af udbytte. Da udtrækkene i overvejende grad antages at ske i form af løn, er det lagt til grund, at provenutabet på indkomstskatten vil udgøre mellem 2/3 og 3/4 af provenutabet på formueskatten.

Med de benyttede forudsætninger anslås lovforslagets provenuvirkninger herefter således

Provenutab ifølge L 239

--------------------------------------------------------------------- 1989 1990 1991 Gennemsnit 1989-91 ca. mio. kr. ca. mio. kr. ca. mio. kr. ca. mio. kr. --------------------------------------------------------------------- På formue- skatten 70 60 50 60 På indkomst- skatten 50 40 35 40 --------------------------------------------------------------------- I alt provenutab 120 100 85 100 ---------------------------------------------------------------------

Det årlige provenutab ved lovforslaget er over en årrække skønnet til at være af størrelsesordenen 100 mio. kr. Skønnet er forbundet med betydelig usikkerhed.

Spørgmål 17

Ministeren bedes fremkomme med realistiske eksempler, der viser samspillet mellem skatteloftsreglen og det foreslåede nedslag.

Spørgsmål 18

Ministeren bedes fremkomme med realistiske eksempler, der viser samspillet mellem den foreslåede § 19 a, skatteloftsreglen og ægtefællefordelingsreglerne.

Svar

Nedenfor er vist et eksempel på opgørelsen af det foreslåede nedslag for ægtepar omfattet af skatteloftsreglerne.

Ligningsoplysninger

--------------------------------------------------------------------- Mand Hustru I alt kr. kr. kr. --------------------------------------------------------------------- Personlig indkomst 400.000 100.000 500.000 Kapitalindkomst 100.000 0 100.000 Skattepligtig indkomst 500.000 100.000 600.000 Hovedaktionæraktier 10.000.000 0 10.000.000 Andre aktiver 0 2.000.000 2.000.000 Gæld 1.000.000 0 1.000.000 --------------------------------------------------------------------- Skattepligtig formue 9.000.000 2.000.000 11.000.000 --------------------------------------------------------------------- Hovedaktionæraktiers andel af skattepligtig formue 10/11 --------------------------------------------------------------------- Skatteberegning: Indkomstskat 282.400 36.800 319.200 Formueskat før nedslag 122.800 17.800 140.600 Skatteloftsnedslag 28.600 6.300 34.900 Formueskat efter loftsnedslag 94.200 11.500 105.700 Formueskat vedrørende hovedaktionærer 96.100 (* 1) Hovedaktionærnedslag (60 pct. af 96.100 kr.) i alt 57.700 Fordelt på ægtefællerne (9/11 og 2/11) 47.200 10.500 57.700 --------------------------------------------------------------------- Formueskat efter nedslag 47.000 1.000 48.000

(* 1) 10/11 af 105.700 kr. Hovedaktionærnedslaget fordeles mellem ægtefæller efter størrelsen af deres skattepligtige formue. Da det altid beregnes efter skatteloftsnedslaget opstår der ikke nogen sammenstødsproblemer.

Et uudnyttet hovedaktionærnedslag hos den ene ægtefælle vil kunne fragå i den anden ægtefælles formueskat.

Spørgsmål 19

Ministeren bedes bekræfte, at der gives nedslag i formueskatten efter § 19 a i følgende situation

Skatteyder har en formue på 20 mio. kr. Skatteyder køber hele kapitalen, nominelt 1 mio. kr. i et aktieselskab for 20 mio. kr., heraf kontant 1 mio. kr. og 19 mio. kr. ved gældsbrev. Skattekursen for aktierne er 900.

Formueskatten før og efter købet bedes beregnet, hvis det forudsættes, at skatteyder har en personlig indkomst på 500.000 kr., kapitalindkomst på 100.000 kr. og ligningsmæssige fradrag på 10.000 kr. Da købet sker pr. 31. december, er der ikke renteudgifter på gældsbrevet eller udbytte af aktierne.

Svar

Den pågældendes skattepligtige formue før og efter købet af aktierne kan opgøres således: ----------------------- ----------------- Før køb Efter køb mio. kr. mio. kr. ----------------------- ----------------- Kontant 20 Kontant 19 Gæld 0 Aktier 9 Gældsbrev 19 --------------------------------------------------- Skattepligtig formue 20 9 --------------------------------------------------- De ønskede beregninger er vist nedenfor. ------------------------------------- kr. ------------------------------------- Personlig indkomst 500.000 Kapitalindkomst 100.000 Ligningsmæssige fradrag 10.000 -------- Skattepligtig indkomst 590.000 Indkomstskat 350.200 -------- ------------------------------------------------------------ Før køb Efter køb kr. kr. ------------------------------------------------------------- Skattepligtig formue 20 mio. 9 mio. Formueskat før loftsnedslag 279.300 114.300 Nedslag 165.300 300 ------------------------------------------------------------- Formueskat i alt 114.000 114.000 Værdi af hovedaktionæraktier - 9 mio. Formueskat vedrørende hovedaktionærer - 114.000 (* 1) Hovedaktionærnedslag 60 pct. af 114.000 kr. - 68.400 ------------------------------------------------------------- Samlet formueskat 114.000 45.600 ------------------------------------------------------------- Samlet skat i alt 464.200 395.800 -------------------------------------------------------------

(* 1) Formueskatten vedrører alene aktierne.

Beregningene er foretaget for en enlig skatteyder i en gennemsnitskommune 1989.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Nogle af disse spørgsmål er optrykt som bilag til denne

betænkning.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialdemokratiets og Socialistisk folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse med det af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men kan dog stemme for det af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Til § 1

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget

1) I det foreslåede § 19 a, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

»Opnår den skattepligtige nedslag i indkomstskatten til staten efter § 19, stk. 2, nedsættes den efter §§ 18 og 19 beregnede formueskat med et tilsvarende beløb inden beregningen af den del, der kan henføres til aktierne.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget er alene en teknisk tilpasning.

Efter personskattelovens § 19, stk. 2, (det vandrette skatteloft) nedsættes formueskatten og indkomstskatten til staten med det beløb, hvormed de samlede skatter overstiger 78 pct. af den skattepligtige indkomst. Nedslaget i formueskatten kan dog ikke overstige 60 pct. Indkomstskatten til staten nedsættes med det resterende beløb, der overstiger 78 pct. af den skattepligtige indkomst. Den samlede nedsættelse af skattebetalingen kan dog ikke overstige den samlede formueskat.

I formuleringen af lovforslaget er der ikke taget højde for, at en del af nedslaget efter det vandrette skatteloft kan ske i indkomstskatten til staten. En yderligere nedsættelse af den resterende formueskat kan derfor bevirke, at den skattepligtige opnår nedslag på grund af et beløb, der er opnået nedslag for i indkomstskatten til staten. I visse tilfælde vil den samlede nedsættelse af skattebetalingen således kunne overstige den samlede formueskat. Derved stilles den formueskattepligtige bedre, end hvis han ikke havde været formueskattepligtig.

For at undgå dette foreslås, at et eventuelt nedslag i statsskatten fratrækkes i formueskatten efter skatteloftnedslag, forinden hovedaktionærnedslaget beregnes.

Aagaard (KF) Else Theill Sørensen (KF) Pernille Sams (KF) Svend Heiselberg (V) nfmd. Skrumsager Skau (V) Glistrup (FP) Elisabeth Arnold (RV) Bente Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helen Beim (S) Erling Christensen (S) Pia Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Henning Nielsen (S) Stavad (S) fmd. Bjørn Poulsen (SF) Jens Thoft (SF)

Ingen

Nr BTL 239

Betænkning over Forslag til lov om ændring af personskatteloven (Lempelse af formueskatten for hovedaktionærer)

Nr L 239 1988-89, 1. samling

Afgivet af Skatte- og Afgiftsudvalget

Afgivet: 19890526