1988 BTL 217 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LANDBRUGSEJENDOMME M.M. NR L 217 1988-89, 1. SAMLING

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til landbrugsministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål nr. 69

På baggrund af, at der i landbrugsministerens skriftlige fremsættelse af lovforslaget står, at: »Det skal overvejes eventuelt i forbindelse med lov om husdyrsygdomme, om der af hensyn til sygdomsbekæmpelse i husdyrbesætninger er behov for begrænsninger i adgangen til at etablere meget store husdyrbesætninger.«, ønskes det oplyst, om ministeren vil nedsætte et udvalg, og hvilke overvejelser ministeren gør sig om udvalgets kommissorium og dets sammensætning.

Svar

Jeg kan oplyse, at en arbejdsgruppe er under nedsættelse i forbindelse med husdyrsygdomsloven. Denne arbejdsgruppe skal overveje, om der af zoosanitære grunde vil være behov for begrænsninger i adgangen til at etablere meget store husdyrbesætninger. Herudover skal arbejdsgruppen foreslå kriterier for en maksimering af erstatninger ved bekæmpelse af alvorlige husdyrsygdomme, samt i hvilket omfang en statslig erstatningsordning vil kunne suppleres med en erhvervsfinansieret kollektiv forsikringsordning.

Arbejdsgruppen forudses at skulle bestå af repræsentanter for de samme organisationer m.v., som deltog i den arbejdsgruppe, som arbejdede med revisionen af husdyrsygdomslovgivningen: Landbrugsraadet, De danske Landboforeninger, Danske Husmandsforeninger, Organisationen Danske Slagterier, Kødbranchens Fællesråd, Danske Mejeriers Fællesorganisation, Den danske Dyrlægeforening og Veterinærdirektoratet.

Laurits Tørnæs

/ Tage Siboni

Tilføjelse til tillægsbetænkningen

Efter at 3. behandling af lovforslaget blev standset og det henvistes

til fornyet udvalgsbehandling, har udvalget behandlet dette i

yderligere et møde.

Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Fremskridtspartiets, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af landbrugsministeren i tillægsbetænkningen stillede ændringsforslag. Mindretallet vil ved lovforslagets fortsatte 3. behandling redegøre for sin stilling til det ændringsforslag, som af et flertal er stillet i tillægsbetænkningen.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse, men er dog medforslagsstillere til ændringsforslag nr. 1 i tillægsbetænkningen, ligesom mindretallet kan tiltræde ændringsforslag nr. 2 og 3 i tillægsbetænkningen.

Et tredje mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) vil ved lovforslagets fortsatte 3. behandling nærmere redegøre for sin stilling.

Collet (KF) fmd. Grove (KF) Rønholt (KF) Svend Heiselberg (V) Sønderby (V) Dohrmann (FP) Larsen-Ledet (RV) Duetoft (CD) Glønborg (KRF) Svend Andersen (S) nfmd. Erling Christensen (S) Arne Jensen (S) Henning Nielsen (S) Bjørn Westh (S) Gade (SF) Inger Harms (SF) Bjørn Poulsen (SF)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til landbrugsministeren og justitsministeren, som

disse har besvaret skriftligt.

Udvalget har desuden modtaget mundtlig og/eller skriftlig henvendelse fra: Ansatte Landinspektørers Forening, Dansk Erhvervsgartnerforening, Danske Husmandsforeninger, Dansk Landboungdom, De danske Landboforeninger, Den Danske Landinspektørforening og Tolvmandsforeningerne.

Der er af et flertal og af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) vil redegøre nærmere for sin stilling til lovforslaget ved dettes 3. behandling.

Et flertal inden for flertallet (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) vil tillige ved lovforslagets 2. behandling redegøre nærmere for sin stilling til ændringsforslag nr. 3, som er stillet af mindretallet inden for flertallet (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget).

Flertallet udtaler, at de af flertallet stillede tre ændringsforslag viser nogle af de punkter, hvor flertallet finder, at lovforslaget bør ændres.

Modtages ændringsforslagene positivt, vil der være åbnet for positive forhandlinger om hele lovforslaget.

Flertallet vil også pege på det ønskelige i ændringer i den i § 1 under nr. 24 foreslåede affattelse af § 13, sådan at der ikke bliver ubegrænset mulighed for at bygge sig til købsrettigheder til jord.

Afvises ændringsforslagene uden videre, er det derimod et klart bevis for, at partierne bag landbrugsforliget på ingen måde har ønsket at finde en bred løsning, der kunne have været et stabilt grundlag for et meget vigtigt erhverv.

Flertallet skal samtidig anmode om, at lovforslaget ved 2. behandling henvises til fornyet udvalgsbehandling.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Fremskridtspartiets, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse og vil ved lovforslagets 2. behandling redegøre nærmere for sin stilling til det af mindretallet under nr. 3 stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for mindretallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) udtaler

Af hensyn til landbruget, beskæftigelsen og valutakassen har Fremskridtspartiet i flere år kæmpet for en liberalisering af den nugældende restriktive lovgivning, der findes på landbrugsområdet.

Det var derfor med glæde og tilfredshed, at Fremskridtspartiet indgik det forlig, der senere resulterede i fremsættelsen af nærværende lovforslag, der på alle berørte områder er ensbetydende med, at landbruget og landbrugets udøvere får langt friere vilkår at arbejde under, end forholdene var tidligere.

Dermed er begyndelsen gjort til en total ophævelse af den landbrugslovgivning, der mere end noget andet er skyld i, at dansk landbrug befinder sig i en meget vanskelig situation.

Fremskridtspartiet havde gerne set, at der var blevet gennemført yderligere liberaliseringer, men indgåelsen af forliget og vedtagelsen af nærværende lovforslag forhindrer ikke på nogen måde Fremskridtspartiet i fortsat at arbejde for en fjernelse af de sidste restriktionsåg, der hæmmer en god og sund udvikling af landbrugserhvervet.

Ændringsforslag

Til § 1

Af et flertal (S, SF og KRF)

1) I det under nr. 4 foreslåede § 4, stk. 2, indsættes efter »fredskovspligt«: », hvis ejeren har fast bopæl inden for en radius af 25 km«.

2) I den under nr. 18 foreslåede affattelse af § 9, stk. 3, udgår nr. 1.

Af et mindretal (KRF)

3) I den under nr. 24 foreslåede affattelse af § 13, stk. 2, nr. 3, litra b, og de under nr. 26 foreslåede affattelser af § 16, stk. 1, nr. 3, og stk. 3, indsættes efter ordet »ægtefælle«: »eller samlever«.

Af et flertal (S, SF og KRF)

4) I den under nr. 31 foreslåede affattelse af § 18, stk. 2, udgår nr. 1.

Bemærkninger

Til nr. 1

Formålet med ændringsforslaget er at sikre, at der ikke i de danske skovområder vil opstå fjerneje af rekreative lyst- og jagtskove for borgere i de øvrige EF-lande. Det forudsættes følgelig også, at ejeren har fast bopæl i Danmark.

Til nr. 2

Ændringsforslaget stilles for dels at forhindre dårlig arrondering og varige skader på den danske landbrugsstruktur, dels at undgå en overdreven og uhensigtsmæssig anvendelse af de danske veje til transport af landbrugsredskaber med en tilhørende forøget risiko for trafikulykker.

Til nr. 3

Landbrugsloven bør ikke diskriminere ægteskabet ved at give ugifte samlevende par større rettigheder end ægtepar.

Til nr. 4

Der ønskes med den foreslåede ændring at sikre yngre landmænd, der skal etablere sig første gang, et større udbud af landbrugsejendomme.

Collet (KF) fmd. Grove (KF) Rønholt (KF) Svend Heiselberg (V) Sønderby (V) Dohrmann (FP) Larsen-Ledet (RV) Duetoft (CD) Glønborg (KRF) Svend Andersen (S) nfmd. Erling Christensen (S) Arne Jensen (S) Henning Nielsen (S) Bjørn Westh (S) Gade (SF) Inger Harms (SF) Bjørn Poulsen (SF)

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Udvalget har desuden stillet spørgsmål til landbrugsministeren og til miljøministeren, som disse har besvaret dels skriftligt, dels i samråd. Et af udvalgets spørgsmål til landbrugsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til denne betænkning.

Udvalget har modtaget en skriftlig henvendelse fra Danske Husmandsforeninger.

Der er af landbrugsministeren og af et flertal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Fremskridtspartiets, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af landbrugsministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil ved lovforslagets 3. behandling redegøre for sin stilling til flertallets ændringsforslag.

Mindretallet mener, at Amtsrådsforeningen, De danske Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger skal inddrages i udarbejdelsen af forretningsordenen for jordbrugskommissionerne.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse, men er dog medforslagsstillere til ændringsforslag nr. 1, ligesom mindretallet kan tiltræde ændringsforslag nr. 2 og 3.

Et flertal inden for mindretallet (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) mener, at landbrugslovforslaget har været stærkt kritiseret af Danmarks Landboungdom, Danske Husmandsforeninger, og også De danske Landboforeninger har ønsket nogle ændringer i lovforslaget. Af organisationerne er det kun Tolvmandsforeningerne, der ikke har haft kritiske bemærkninger.

Lovforslaget åbner for udstykning af skov som frijord i meget stort omfang og muliggør derved fjerneje af mindre skove til jagt og anden rekreativ udnyttelse. Dette sker på trods af, at der siden Danmarks indtræden i EF har været bred enighed om at søge fjerneje undgået.

Lovforslaget vil varigt skade strukturen og arronderingen i landbruget på grund af uhensigtsmæssige sammenlægninger og lange driftsafstande. Den øgede landbrugstrafik på vejene vil uvægerligt føre til flere trafikulykker.

Lovforslaget gør en yderligere indsats for jordfordeling meget påkrævet, men alligevel foreslår regeringen i sin afbureaukratiseringsplan jordfordelingsarbejdet nedlagt.

Loven vil gøre det vanskeligere for unge landmænd at etablere sig. Det vil blive dyrere og vanskeligere at supplere de landbrugsejendomme, hvor ejeren skal leve af landbrug.

Der åbnes for udleje og forpagtning, uden at konsekvenserne er ordentlig belyst. Ordningen med etablering af den nye aktieselskabsform burde ligeledes have været nøjere beskrevet. Regeringen bør, når der er indhentet erfaringer, give Folketinget en redegørelse for både udleje, forpagtning og aktieselskabsformen.

Den administrative opbygning af de nye jordbrugskommissioner med vetoret uden ankemulighed vil give ulighed i behandlingen af de enkelte borgere.

Lovforslaget vil betyde, at bopælskravet for mange tusinde ejendomme bortfalder. Landdistrikterne vil derfor blive mere affolket.

KVR-regeringen har sammen med Fremskridtspartiet og Centrum-Demokraterne gennemtrumfet, at loven gennemføres uden reelle forhandlinger med det store mindretal bestående af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Kristeligt Folkeparti. End ikke skovdelen har man ønsket at forhandle i sammenhæng med lovforslaget om braklægning m.v. (Forslag til lov om ændring af lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget) (L 70).

Et mindretal inden for mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) vil stemme imod lovforslaget og gøre dette, fordi mindretallet er uenig i hovedsigtet med denne lovgivning. SF er enig i, at den nugældende landbrugslov trænger til at ændres, og havde også meget gerne været med til at ændre den. Landbrugsloven er en meget vigtig del af dansk landbrugs fremtid, og denne fremtid vil SF gerne være med til at forme.

Hovedsigtet med lovforslaget er helt klart en liberalisering for liberaliseringens egen skyld uden hensyntagen til, at dansk landbrug, hvad angår afsætning af varer, lever under meget regulerede forhold som følge af EF's landbrugsordninger. Disse ting er modstridende, og derfor burde landbrugsloven tage højde for den situation og ingen anden.

Rygraden i dansk landbrug er de mindre og mellemstore landbrug, specielt hvad angår den animalske produktion, og derfor bør en lovgivning være med til at styrke denne gruppe og ikke, som forligspartiernes forslag har det, have et hovedsigte om at gøre større landbrug endnu større.

At lovforslaget vil bevirke, at priserne på landbrug stiger, er alle enige om. Derfor har ikke mindst Venstre slået til lyd for, at man så måtte forbedre YL-lånene af hensyn til de nyetablerede unge landmænd. Liberal lovgivning kan åbenbart kun virke med et sikkert sugerør i statskassen.

Ændringerne i de forskellige bestemmelser om arealgrænser, vejafstande, etableringskrav, køb af ejendom nummer to og samdrift giver mulighed for nogle bestemmelser, som hvad angår arrondering vil give nogle yderst uheldige resultater. Det vil også betyde kraftigere færdsel på vejene med landbrugsmaskiner til skade for færdselssikkerheden og i mange tilfælde et helt unødvendigt ressourceforbrug.

Fjernelse af nedlægningsgrænserne og dermed muligheden for mange totaludstykninger af landbrug vil ikke være til gavn for bevarelsen af lokalsamfundet og vil derved yderligere isolere landbofamilier i deres hverdag.

Erfaringerne viser, at jo større et landbrug bliver i areal, jo mindre bliver den animalske produktion. Fortsætter dette billede, påtager forligspartierne sig et alvorligt ansvar for den beskæftigelsesmæssige og økonomiske situation på landbrugsområdet.

SF må konstatere, at landbrugsministeren heller ikke, hvad angår dette lovforslag, har været til hverken at hugge eller stikke i. Det giver nogle konsekvenser for forslag til lov om ændring af lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget (L 70) og forslag til lov om fradrag i ejendomsskatter m.v. i forbindelse med etablering af grønne marker (L 240), og det tager SF til efterretning. Valget mellem EF-Domstolen og Fremskridtspartiet er truffet.

Et tredje mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) vil ved lovforslagets 3. behandling nærmere redegøre for sin stilling.

Ændringsforslag

Til § 1

Af et flertal (S, SF og KRF)

1) I den under nr. 18 foreslåede affattelse af § 11, stk. 1, nr. 5, den under nr. 24 foreslåede affattelse af § 13, stk. 2, nr. 3, litra b, og de under nr. 26 foreslåede affattelser af § 16, stk. 1, nr. 3, og stk. 3, indsættes efter ordet »ægtefælle«: »eller samlever,».

Til § 5

Af landbrugsministeren, tiltrådt af udvalget

2) I stk. 1 affattes 1. pkt. således

»Loven træder i kraft den 1. september 1989, jf. dog stk. 2 og 3.«

3) I stk. 3 indsættes efter sidste punktum

»Nærværende stykke træder i kraft ved lovens bekendtgørelse i Lovtidende.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Landbrugsloven bør ikke diskriminere ægteskabet ved at give ugifte samlevende par større rettigheder end ægtepar.

Ved en samlever forstås en person over 18 år, som har bopæl og daglig økonomi fælles med ejeren.

Til nr. 2 og 3

Ændringsforslagene stilles for at sikre, at de nødvendige gennemførelses- og overgangsbestemmelser for lovens administration, herunder også erklæringsskemaer og vejledninger vedrørende personers og selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme, kan være udarbejdet inden lovens ikrafttræden.

Det bemærkes, at de i lovforslaget indeholdte lempelser i videst muligt omfang vil indgå ved behandlingen af dispensationssager i tiden, indtil de nye bestemmelser træder i kraft.

Collet (KF) fmd. Grove (KF) Rønholt (KF) Svend Heiselberg (V) Sønderby (V) Dohrmann (FP) Larsen-Ledet (RV) Duetoft (CD) Glønborg (KRF) Svend Andersen (S) nfmd. Erling Christensen (S) Arne Jensen (S) Henning Nielsen (S) Bjørn Westh (S) Gade (SF) Inger Harms (SF) Bjørn Poulsen (SF)

Ingen

Nr BTL 217

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme m.m.

Nr L 217 1988-89, 1. samling

Afgivet af Landbrugs- og Fiskeriudvalget

Afgivet: 19890517