1988 BTL 211 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM INDFØDSRETS MEDDELELSE NR L 211 1988-89, 1. SAMLING
Statutory Text (4 Articles)
Bilag
Udvalgets spørgsmål til indenrigsministeren
og dennes svar herpå
Spørgsmål
Det bedes oplyst, hvor mange af ansøgerne der har fået offentlig hjælp ud over de første 18 måneder.
Svar
En gennemgang af de 815 sager viser, at 172 af ansøgerne i en kortere eller længere periode har fået offentlig hjælp ud over de første 18 måneder i Danmark.
De bemærkes, at der til brug for behandlingen af ansøgningerne alene indhentes oplysning om eventuel tilbagebetalingspligtig offentlig hjælp ydet i de seneste fem år, og som ikke er tilbagebetalt på ansøgningens dato.
Spørgsmål
Det bedes oplyst, hvor mange af ansøgerne der har fået arbejdsløshedsunderstøttelse.
Svar
Ifølge de i ministeriet foreliggende oplysninger har 157 ansøgere på et eller andet tidspunkt under deres ophold her i landet modtaget arbejdsløshedsunderstøttelse.
Spørgsmål
Det bedes oplyst, hvor mange af ansøgerne der har haft fast arbejde siden opholdsperiodens begyndelse.
Svar
468 af ansøgerne har haft fast arbejde i hele opholdsperioden eller den overvejende del af denne.
Spørgsmål
Det bedes oplyst, hvor mange af ansøgerne der ikke har erhvervet sig danskkundskaber, der er tilfredsstillende i overensstemmelse med cirkulæret om meddelelse af dansk indfødsret.
Svar
Alle ansøgninger er behandlet i overensstemmelse med Indenrigsministeriets cirkulære af 1. juni 1983 om naturalisation m.v. Dog er 4 personer optaget på lovforslaget, selv om de ikke beherskede det danske sprog. Baggrunden har i alle tilfælde været, at der forelå særlige omstændigheder, som gjorde, at de havde sprogproblemer, og optagelsen har først fundet sted, efter at ansøgningerne er blevet accepteret af Indfødsretsudvalget.
Spørgsmål
Det bedes oplyst, hvor mange af ansøgerne der har »levet sig ind i« de danske forhold, f.eks. har erhvervet sig dansk omgangskreds m.v.
Svar
Indfødsretsudvalget besluttede i 1983, at tilknytningskravet skulle anses for opfyldt, når blot ansøgerne kunne klare sig på det danske sprog. Efter denne beslutning er der ikke længere indhentet særskilt oplysning om ansøgernes tilknytning i øvrigt til danske forhold.
Udvalget har behandlet lovforslaget i et møde. Der er af udvalget
stillet spørgsmål til indenrigsministeren, som denne har besvaret
skriftligt. Spørgsmålene og ministerens svar herpå er optrykt som
bilag til betænkningen.
Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem af udvalget) kan tiltræde, at de på lovforslaget optagne 815 personer får indfødsret, og indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Lizzie Lichtenberg (KF) Kirkegaard (KF) Else Theill Sørensen (KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Jørgen Winther (V) Tove Niemann (FP) Elisabeth Arnold (RV) Lis Noer Holmberg (CD) Inger Stilling Pedersen (KRF) nfmd. Helen Beim (S) Erling Christensen (S) Pernille Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S) Henning Rasmussen (S) Taanquist (S) Inger Harms (SF) fmd. Birgitte Husmark (SF)
Ingen
Nr BTL 211
Betænkning over Forslag til lov om indfødsrets meddelelse
Nr L 211 1988-89, 1. samling
Afgivet af Indfødsretsudvalget
Afgivet: 19890309