Legislator Case Law & Legislation
198814K00203 DK

1988 BTL 203 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FORBUD MOD VÅBENTRANSPORTER NR L 203 1988-89, 1. SAMLING

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Betænkning over lovforslag 1988 203 Valid

§ 02. Personer med dansk indfødsret og personer bosat i den danske stat eller selskaber hjemmehørende her må kun med justitsministerens tilladelse i det enkelte tilfælde formidle transport af våben og krigsmateriel m.v. på skibe eller luftfartøjer.«

Til § 2

2) I stk. 1 indsættes som 2. pkt.

»Det samme gælder, hvis våbnene eller krigsmateriellet m.v. er bestemt til sådanne stater eller områder.«

Til § 4

3) Stk. 1 affattes således

»For overtrædelse af § 1 eller § 01, jf. § 1, straffes skibsføreren og den, der er trådt i skibsførerens sted, med bøde, hæfte eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 år. For overtrædelse, der finder sted med et luftfartøj, straffes på tilsvarende måde den, der er ansvarlig for, hvilken last luftfartøjet medfører. På tilsvarende måde straffes den, der overtræder § 02.«

4) Stk. 3, nr. 2, affattes således

»2) hvis særlige omstændigheder burde have givet anledning til mistanke om, at lasten indeholdt våben og krigsmateriel omfattet af denne lov.«

Ny paragraf

5) Efter § 4 indsættes som ny paragraf

»§ 03. Udbyttet ved handlinger, der er strafbare efter denne lov, skal konfiskeres. Straffelovens § 75, stk. 1, 2. pkt., § 76, stk. 1 og 3-5, og § 77, stk. 1 og 3, finder tilsvarende anvendelse på konfiskation efter denne bestemmelse.«

Til § 6

6) I stk. 1 ændres datoen »den 1. april 1989« til: »den 1. oktober 1989«.

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget indebærer, at loven også kommer til at omfatte udenlandske skibe ejet af personer med dansk indfødsret og af personer bosat i Danmark eller af selskaber hjemmehørende i Danmark.

Endvidere udvides forbudet mod våbentransporter til også at omfatte tilfælde, hvor personer med dansk indfødsret eller personer bosat her i landet eller selskaber hjemmehørende i Danmark lejer udenlandsk transportkapacitet for at transportere våben.

Endelig udvides loven til også at omfatte personer med dansk indfødsret og personer bosat i den danske stat eller selskaber hjemmehørende her, som formidler transport af våben og krigsmateriel m.v. på udenlandske skibe.

Til nr. 2

Ved ændringsforslaget kommer loven til at omfatte våbentransporter, hvor det er hensigten, at våbene skal transporteres videre til et land, hvortil man ikke ville kunne opnå tilladelse til våbentransport.

Til nr. 3-5

Strafbestemmelsen i lovforslagets § 4 ændres, således at bestemmelsen for så vidt angår strafferammerne svarer til § 3 i anordning nr. 40 af 3. februar 1978 om visse forholdsregler mod Sydafrika, som ændret ved anordning nr. 489 af 14. juli 1986.

Endvidere indsættes en konfiskationsbestemmelse svarende til § 3 a i den nævnte anordning.

Derudover foretages en mindre teknisk justering af § 4, stk. 3, nr. 2.

Til nr. 6

Da den oprindeligt foreslåede ikrafttrædelsesdato er passeret, foreslås datoen ændret til den 1. oktober 1989.

Grethe Fenger Møller (KF) fmd. Fischer (KF) Helge Adam Møller (KF) Bjørn Elmquist (V) Niels Anker Kofoed (V) Kirsten Jacobsen (FP) Kirsten Lee (RV) Nør Christensen (CD) Inger Stilling Pedersen (KRF) Erling Christensen (S) Ole Espersen (S) Søren Hansen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Lissa Mathiasen (S) Carsten Andersen (SF) Leif Hermann (SF) Ebba Strange (SF) nfmd.

Betænkning over lovforslag 1988 203 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet finder, at regeringen bør arbejde for at hindre sådanne transporter, som lovforslaget omtaler, men at arbejdet skal ske som led i et internationalt samarbejde, idet kun internationale aftaler i sidste ende vil give den ønskede effekt.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et tredje mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) indstiller ligeledes lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Ændringsforslag

Af et mindretal (S og SF), tiltrådt af et mindretal (KRF)

Nye paragraffer

1) Efter § 1 indsættes som nye paragraffer

»§ 01. § 1 finder tilsvarende anvendelse ved transport af våben og krigsmateriel m.v. på andre skibe og luftfartøjer, hvis personer med dansk indfødsret og personer bosat i den danske stat eller selskaber hjemmehørende her

1) har en bestemmende indflydelse over skibet eller luftfartøjet,

2) helt eller delvis lejer transportkapacitet for at transportere våben eller krigsmateriel m.v. på skibet eller luftfartøjet.

Betænkning over lovforslag 1988 203 Valid

Nr BTL 203

Betænkning over Forslag til lov om forbud mod våbentransporter

Nr L 203 1988-89, 1. samling

Afgivet af Retsudvalget

Afgivet: 19890518

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →