Legislator Case Law & Legislation
198814K00184 DK

1988 BTL 184 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SKATTEMÆSSIGE AFSKRIVNINGER M.V. (MILJØFORBEDRENDE INVESTERINGER I LANDBRUG M.V.) NR L 184 1988-89, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1988 184 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Udvalget har endvidere modtaget en skriftlig henvendelse fra Erhvervenes Skatteudvalg.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) beklager, at der ikke i denne omgang har kunnet opnås flertal for yderligere straksafskrivninger. Mindretallet har noteret sig ministerens udtalelse, jf. Folketingstidende 1988-89, forhandlingerne sp. 5414, om, at der inden den 24. februar 1989 vil fremkomme et grundlag for, at regeringen og andre kan tage stilling til de afskrivningslovsforbedringer, som der er så stort socialt behov for.

Et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) udtaler, at mindretallet principielt er modstander af straksafskrivningsprincippet.

Ved ændringen af loven om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v., jf. lov nr. 392 af 10. juni 1987, blev miljøstøttereglerne for landbruget forlænget fra den 31. december 1989 til den 31. december 1992. Skatteministeren har nu påpeget, at det er ønskeligt, at de forskellige miljøstøtteregler udløber samtidigt.

På denne baggrund og på baggrund af oplysninger under udvalgsarbejdet om, at en forlængelse af straksafskrivningsadgangen ikke vil medføre udsættelse af de helt nødvendige miljøinvesteringer, vil Socialdemokratiet undlade at stemme ved lovforslagets 3. behandling.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, selv om mindretallet er positivt stemt for miljøstøtte til landbruget. Men støtten bør være synlig og burde finansieres ved en kunstgødningsafgift. Dermed ville miljøet blive dobbelt begunstiget. Mindretallet er ikke tilhænger af, at man forsøger at give erhvervslivet, herunder landbruget, tilskud, hvis størrelse og modtagere er helt udefineret, sådan som det altid vil ske, når støtten gives via skattelovgivningens store tag-selv-bord. Endelig er det skruen uden ende, fordi der, såfremt lovforslaget vedtages, straks vil rejse sig tilsvarende krav for så vidt angår industriens miljøinvesteringer. Afskrivningsforbedrende miljøfiduser er SF ikke tilhænger af.

Aagaard (KF) Else Theill Sørensen (KF) Pernille Sams (KF) Svend Heiselberg (V) nfmd. Skrumsager Skau (V) Glistrup (FP) Elisabeth Arnold (RV) Bente Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helen Beim (S) Erling Christensen (S) Pia Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Henning Nielsen (S) Stavad (S) fmd. Bjørn Poulsen (SF) Jens Thoft (SF)

Betænkning over lovforslag 1988 184 Valid

Nr BTL 184

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om skattemæssige afskrivninger m.v. (Miljøforbedrende investeringer i landbrug m.v.)

Nr L 184 1988-89, 1. samling

Afgivet af Skatte- og Afgiftsudvalget

Afgivet: 19890222

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →