1988 BTL 183 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF KILDESKATTELOVEN OG SKATTEKONTROLLOVEN (FRITAGELSE FOR INDSENDELSE AF SELVANGIVELSE) NR L 183 1988-89, 1. SAMLING

Bilag 1

Et af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 1

Hvordan vil ministeren sikre, at en skatteyder ikke kan drages til ansvar efter lovforslagets § 2, såfremt han aldrig har modtaget den fortrykte selvangivelse, eksempelvis fordi der er sket en fejl i postomdelingen?

Hvis man aldrig har modtaget skattevæsenets ansættelse, kan man jo ikke protestere inden 4 uger, over noget man ikke kender.

Svar

Ved lovforslagets § 2 foreslås en ændring af straffebestemmelsen i skattekontrollovens § 16.

Bestemmelsen finder kun anvendelse, når en selvangivelse ikke er indgivet. Bestemmelsens anvendelse forudsætter således ikke, at den skattepligtige har modtaget en udfyldt selvangivelse.

I de tilfælde, hvor en selvangivelse ikke er indgivet, medfører bestemmelsen en generel pligt til at søge en meddelt ansættelse af indkomst eller formue korrigeret, hvis den er for lav.

Efter dansk strafferetspleje forudsætter idømmelse af en straf, at anklagemyndigheden kan føre bevis for tiltaltes skyld, det vil sige, at anklagemyndigheden skal føre bevis for tilstedeværelsen af samtlige de momenter, der indgår i straffebestemmelsens beskrivelse af det strafbare forhold, herunder at den skattepligtige har modtaget en meddelelse om ansættelse af indkomst eller formue.

Idømmelse af straf henhører under domstolene. Efter skattekontrollovens § 20 kan sager om overtrædelse af straffebestemmelserne i skattekontrollovens afsnit III, herunder § 16, dog afgøres administrativt, når overtrædelsen skønnes ikke at medføre højere straf end bøde og skatteyderen erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til at betale en næremere angiven bøde.

Disse straffeprocessuelle retsgarantier sikrer efter min mening, at skattepligtige ikke pålægges straf efter den foreslåede bestemmelse, hvis de ikke har modtaget en meddelelse om skattevæsenets ansættelse af deres indkomst eller formue.

Det forhold, at en skattepligtig ikke har modtaget en selvangivelsesblanket, herunder en af skattemyndighederne udfyldt selvangivelse, fritager i øvrigt ikke for den almindelige pligt efter ligningslovens § 32 A til at indsende en selvangivelse senest 15. maj.

Til yderligere belysning af bestemmelsens anvendelsesområde henvises til svarene på spørgsmål 2 og 4.

Bilag 2

Skatteministerens kommentarer til henvendelsen fra Advokatrådet

Ad forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og skattekontrolloven (L 183)

Advokatrådet har i en henvendelse af 7. februar 1989 til Folketingets Skatte- og Afgiftsudvalg (L 183- bilag 3) gjort opmærksom på, at lovforslaget efter rådets opfattelse indebærer en uacceptabel udvidelse af anvendelsesområdet for skattekontrollovens § 16.

1. Det anføres, at skattekontrollovens § 16 hidtil kun har været anvendt i uhyre få tilfælde, idet bestemmelsen forudsatte, at den skattepligtige dels undlod at indgive selvangivelse, dels undlod at reagere på en herefter meddelt ansættelse, der var for lav.

Hertil er at bemærke, at den foreslåede ændring af skattekontrollovens § 16 ikke ændrer ved det forhold, at den skattepligtige både skal undlade at indgive selvangivelse og undlade at reagere på en for lav ansættelse. Den nye selvangivelsesprocedure indbærer imidlertid, at en skattepligtig, der har anvendt oplysningskortet, vil modtage en udfyldt selvangivelse og årsopgørelsen samtidig. Det vil gøre det lettere for den skattepligtige at konstatere, om der foreligger en urigtig årsopgørelse, som den pågældende bør korrigere ved at indsende selvangivelse.

2. Advokatrådet anfører, at lovforslaget vil medføre, at anvendelsesområdet for skattekontrollovens § 16 udvides fra at omfatte et lille antal skattepligtige til at omfatte stort set alle skattepligtige. Advokatrådet finder, at det ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt er uacceptabelt at skabe hjemmel for en så omfattende kriminalisering af undladelser fra borgernes side. Hertil er at bemærke, at den foreslåede ændring af skattekontrollovens § 16 skal ses på baggrund af den foreslåede affattelse af kildeskattelovens § 81. Udvidelsen af det strafbare område i § 16 får alene betydning for de skattepligtige personer, der undlader at indsende selvangivelse, til trods for at de oplysninger, skattemyndighederne har givet i selvangivelsen, ikke er fyldestgørende og korrekte. Inden for denne personkreds får udvidelsen alene betydning for dem, der forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader at reagere på en meddelt ansættelse af indkomst eller formue, der er for lav.

Med lovforslaget er der ikke lagt op til en skærpelse af skattekontrolloven. Der er alene tale om, at de gældende straffebestemmelser tilpasses den nye selvangivelse. Under den nye ordning er det en betingelse, at der foreligger forsæt eller grov uagtsomhed, således at der kun under særlige omstændigheder bliver tale om at gøre strafansvar gældende. Efter den gældende affattelse af skattekontrollovens § 16 kan strafansvar også gøres gældende ved simpel uagtsomhed.

3. Advokatrådet tilkendegiver enighed i, at der bør indføres straf for dem, der med forsæt til at unddrage det offentlige skat undlader at reagere på en for lav ansættelse. Advokatrådet foreslår, at man i første omgang nøjes med at kriminalisere forsæt under hensyn til vanskelighederne ved at afgrænse grov uagtsomhed over for simpel uagtsomhed.

Advokatrådet anfører, at det så senere kan overvejes, om det er nødvendigt at udvide bestemmelsens anvendelsesområde til også at omfatte groft uagtsommme forhold, eller om der kunne indføres ikkestrafferetlige reaktioner herfor, eksempelvis procentuelle forhøjelser af ansættelsen eller skatten.

Hertil er at bemærke, at den foreslåede formulering af skattekontrollovens § 16 begrænser det strafbare områdde fra at omfatte enhver form for uagtsom undladelse af at reagere på en for lav ansættelse til kun at omfatte groft uagtsomme undladelser. Det vil ikke være forsvarligt at gøre enhver uagtsom undladelse af at reagere på en for lav ansættelse straffri, fordi den enkelte skattepligtige herved fristes til at påstå, at han er uvidende om ansættelsens urigtighed.

Anders Fogh Rasmussen

/ Anne Marie Frederiksen

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Et af disse spørgsmål og ministerens besvarelse heraf er

optrykt som bilag til denne betænkning.

Udvalget har endvidere modtaget en skriftlig henvendelse fra Advokatrådet. Ministerens kommentarer til henvendelsen er optrykt som bilag til betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) kan ikke medvirke til at gennemføre dele af den selvangivelsesprocedure, som er blevet iværksat uden vor medvirken og imod vore kraftige advarsler.

Mindretallet finder, at selvangivelssproceduren er blevet igangsat på et tidspunkt, hvor der ikke er de tilstrækkelige systemmæssige muligheder for at gennemføre en fortrykt selvangivelse i dette begrebs egentlige betydning. En gennemførelse af en sådan fortrykt selvangivelse vil fordre en direkte edb-kommunikation mellem hovedparten af de indberetningspligtige og skattevæsenet. Herudover vil en grundig forberedelse af skattevæsenets personale og af befolkningen være påkrævet. Med den nu iværksatte procedure vil systemet være blokeret til fejlretning i en række år, og befolkningen vil møde nye ændringer med en forståelig hovedrysten.

Mindretallet ser det foreliggende lovforslag som en bekræftelse af, at systemet ikke har været bare nogenlunde gennemtænkt og fuldkomment før iværksættelsen.

Det er rigtigt at pålægge skatteyderne et ansvar for angivelse af oplysninger til skattevæsenet, men det er betænkeligt at pålægge skatteyderne et ansvar i tilfælde af passivitet over for oplysninger, som skatteyderen ikke forstår eller kender oprindelsen af.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) kan heller ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse og ønsker at udtale følgende

SF erkender, at der er behov for en lovændring, men for det første mener vi, at ministeren med oplysningskortet har forkludret tanken om den fortrykte selvangivelse, og for det andet finder vi, at lovforslaget indebærer retsusikkerhed, så længe der fortsat udbetales meget store beløb, der ikke lønangives på trods af lovreglerne herom. Først når der er opnået stor sikkerhed for, at alle lønninger, honorarer og vederlag rent faktisk indberettes af udbetaleren, mener vi, at lovforslaget bør gennemføres.

SF er tilhænger af, at der til skatteyderen i marts-april måned udsendes en fortrykt selvangivelse, hvor samtlige de oplysninger, ligningsmyndigheden har fået indberettet fra pengesektoren, arbejdsgivere m.v., fremgår specificeret for hver post for sig. Så vil skatteyderen kunne anføre de tal, som måtte mangle. Den nuværende fremgangsmåde med indberetningskort er overflødig, bureaukratisk og upraktisk. Så vidt vi har forstået, vil det af den fortrykte selvangivelse ikke fremgå, hvorledes ligningsmyndigheden kommer frem til de summer, der angives på den fortrykte selvangivelse. Det vil hos skatteyderen naturligt medføre usikkerhed om, hvorledes beløbene specificeres, og medføre, at mindre agtpågivende skatteydere ikke får korrigeret ligningsmyndighedens tal, hvor disse måtte være ukorrekte.

Aagaard (KF) Else Theill Sørensen (KF) Pernille Sams (KF) Svend Heiselberg (V) nfmd. Skrumsager Skau (V) Glistrup (FP) Elisabeth Arnold (RV) Bente Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helen Beim (S) Erling Christensen (S) Pia Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Henning Nielsen (S) Stavad (S) fmd. Bjørn Poulsen (S) Jens Thoft (SF)

Ingen

Nr BTL 183

Betænkning over Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og skattekontrolloven (Fritagelse for indsendelse af selvangivelse)

Nr L 183 1988-89, 1. samling

Afgivet af Skatte- og Afgiftsudvalget

Afgivet: 19890222