1988 BTL 178 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM VOKSENUDDANNELSESSTØTTE NR L 178 1988-89, 1. SAMLING

§ 01. Personer omfattet af § 2 har ret til fravær fra arbejdet til deltagelse i almendannende eller erhvervsrettet voksenundervisning. Arbejdsgiveren kan modsætte sig fravær i henhold til denne lov ud over 2 år.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal ved fravær i indtil 1 måned senest 2 måneder før uddannelsens påbegyndelse og ved fravær i mere end 1 måned senest 3 måneder før uddannelsens påbegyndelse have underretning om tidspunkterne for uddannelsesperioden.

Stk. 3. Såfremt hensynet til virksomhedens drift afgiver tvingende grunde hertil, kan arbejdsgiverern begære udsættelse med fraværets påbegyndelse.

§ 02. Efter udløbet af uddannelsesperioden, jf. § 01, stk. 2, har lønmodtageren ret til at genoptage arbejdet.

Stk. 2. Såfremt lønmodtageren ikke ønsker at genoptage arbejdet, skal arbejdsgiveren underrettes herom snarest muligt og senest således, at lønmodtageren overholder sit opsigelsesvarsel.

Stk. 3. Den tid, en lønmodtager har været fraværende i henhold til § 01, medregnes ved beregning af anciennitet i arbejdsforholdet.

§ 03. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne vil udnytte retten til fravær efter § 01, stk. 1.

Stk. 2. En arbejdsgiver må heller ikke i øvrigt afskedige en lønmodtager på grund af fravær efter § 01, stk. 1.

Stk. 3. Ved afskedigelse på grund af arbejdsmangel har den pågældende fortrinsret ved genbesættelse af bortfaldne eller ved besættelse af tilsvarende stillinger inden for et tidsrum af 1 år.

Stk. 4. Det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at en afskedigelse ikke er foretaget og genansættelse ikke nægtet i strid med stk. 1-3.

Stk. 5. Er en afskedigelse foretaget i strid med stk. 1 og 2, skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse, der ikke kan overstige 78 ugers løn.

§ 04. Uoverensstemmelser vedrørende bestemmelserne i §§ 01, 02 og 03 behandles efter de almindelige fagretlige regler, såfremt lønmodtageren er omfattet af en kollektiv overenskomst.«

Af kulturministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 9

3) I stk. 1 ændres datoen »1. august 1989« til: »1. oktober 1989«.

Bemærkninger

Til nr. 1

Ifølge lovforslaget skal uddannelsesstøtten, der ydes om kompensation for indtægtstab, svare til højeste dagpengesats. Da dette vil betyde et betydeligt indtægtstab for store grupper af LO-medlemmer, foreslås, at støtten skal udgøre 125 pct. af dagpengesatsen, således at støtten sidestilles økonomisk med arbejdsmarkedsuddannelsernes kursusgodtgørelse.

Til nr. 2

Ad § 01

De af ændringsforslaget omfattede personer har ret til fravær fra arbejdet til deltagelse i almendannende eller erhvervsrettet voksenundervisning. Der er tale om en udvidelse af lønmodtagerens rettigheder i forhold til arbejdsgiveren. Med begrebet fravær fra arbejdet menes orlov som ved de kendte orlovsordninger (barselorlov, orlov i forbindelse med værnepligt m.v.).

Perioden, hvor der er ret til fravær efter loven, kan arbejdsgiveren begrænse til 2 år. Ret til længere fravær kan dog følge af kollektiv overenskomst.

Ad stk. 2

Bestemmelsen fastlægger den procedure, der skal anvendes ved opnåelse af uddannelsesfrihed. Lønmodtageren retter henvendelse til arbejdsgiveren og angiver, i hvilken periode frihed til uddannelse ønskes.

For at opnå frihed skal henvendelsen til arbejdsgiveren ske med mindst 2 måneders varsel for frihedsperioder på 1 måned og derunder. Ved uddannelsesfrihed i mere end 1 måned kræves der et varsel på mindst 3 måneder. Henvendelsen til arbejdsgiveren bør ske skriftligt.

Ad stk. 3

Arbejdsgiveren kan, hvor der er særlige hensyn til arbejdets gennemførelse, udsætte den ønskede frihed til uddannelse. Der skal være tale om tvingende grunde, idet udsættelse normalt ikke vil kunne forekomme.

Ad § 02

Lønmodtageren skal efter endt uddannelse have ret til at vende tilbage til det arbejde, som den pågældende forlod, inden uddannelsesorloven blev påbegyndt. Med det samme arbejde menes samme arbejdsfunktion og samme arbejdstid. Det anbefales, at der opnås enighed herom mellem arbejdgiver og lønmodtager, inden uddannelsesfriheden påbegyndes, uden at dette på nogen måde kan indskrænke lønmodtagerens ret til at få frihed til uddannelse og ret til at vende tilbage til samme arbejde.

I en kort overgangsperiode vil lønmodtageren dog kunne henvises til andet tilsvarende arbejde, såfremt en arbejdsopgave mest hensigtsmæssigt færdiggøres af en anden.

Såfremt lønmodtageren ønsker at vende tilbage til arbejdet før udløbet af den bebudede frihedsperiode, forudsætter dette arbejdsgiverens accept.

Ad stk. 2

Såfremt lønmodtageren ikke ønsker at genoptage arbejdet, skal arbejdsgiveren have underretning herom snarest muligt.

Lønmodtageren skal under alle omstændigheder overholde sit opsigelsesvarsel.

Ad stk. 3

Bestemmelsen svarer til § 2 i lov om barselorlov m.v.

F.eks. bevares løn- og opsigelsesanciennitet. Bestemmelsen får også betydning ved udregning af anciennitet i relation til f.eks. Hovedaftalens § 4, stk. 3, og funktionærlovens §§ 2 a og 2 b.

Betemmelen tilsigter at gennemføre indholdet af artikel 11 i ILO-konvention nr. 140, hvori det hedder

»Betalt frihed til uddannelse skal ligestilles med effektiv arbejdstid, hvad angår erhvervelse af ret til sociale ydelser og andre rettigheder hidrørende fra beskæftigelsesforholdet, som fastsat ved national lov eller administrative bestemmelser, kollektive overenskomster, voldgiftskendelser eller på anden med national praksis stemmende måde.«

Ad § 03

Ad stk. 1-3

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 indeholder et forbud mod afskedigelse af en lønmodtager, fordi denne har fremsat krav om afholdelse af orlov eller har udnyttet adgangen til at holde orlov i medfør af § 01. Afskedigelse på grund af de i forslaget nævnte forhold vil med andre ord ikke være lovlig. Afskedigelse af anden årsag, f.eks. arbejdsmangel, vil derimod være lovlig. Som følge heraf foreslås i stk. 3 en fortrinsret til genansættelse i denne situation.

Ad stk. 4

Opstår der uoverensstemmelser i forbindelse med reglerne i stk. 1-3, påhviler det arbejdsgiveren at bevise, at en afskedigelse eller nægtet genansættelse er begrundet i saglige årsager.

Ad stk. 5

Hvis der er foretaget en afskedigelse i strid med stk. 1 og 2, skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt. Der henvises her til Hovedaftalens § 4, stk. 3. Lønmodtagere, der er omfattet af denne bestemmelse eller andre tilsvarende bestemmelser, vil have mulighed for genansættelse på grund af usaglig afskedigelse.

Godtgørelsen kan ikke overstige 78 ugers løn, hvilket er et tilsvarende niveau, som er gældende i forbindelse med tilsvarende lovgivning om uberettiget afskedigelse.

Ad § 04

Tvistigheder under §§ 02, 03 og 04 henvises til behandling i det fagretlige system i videst muligt omfang.

Personer, der ikke er dækket af kollektive overenskomster eller er uorganiserede, må henvises til civilt søgsmål.

Til nr. 3

Da det vil være nødvendigt at etablere et edb-baseret administrativt system i Kulturministeriet til behandling af ansøgninger om voksenuddannelsesstøtte, og da edb-systemet først kan forventes køreklart i efteråret 1989, foreslås lovens ikrafttræden udsat fra 1. august 1989 til 1. oktober 1989.

Ændringsforslaget skal ses ud fra ønsket om at sikre den nye støtteordning en forsvarlig administration.

Eva Møller (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Merete Aarup (KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Anna Lise Vesterby (V) Pia Dahl (FP) Marianne Jelved (RV) Bente Juncker (CD) nfmd. Lysholm Christensen (KRF) Jytte Andersen (S) Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S) Frank Jensen (S) Lone Møller (S) Aage Frandsen (SF) Hanne Thanning Jacobsen (SF)

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet

udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde. Udvalget har herunder

stillet nogle spørgsmål til kulturministeren, som denne skriftligt

vil besvare inden 3. behandling.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets og Centrum-Demokraternes medlemmer) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) beklager, at regeringspartierne ikke har villet leve op til den erklærede radikale politik på voksenuddannelsesområdet, der understreger nødvendigheden af en lovsikret orlovsret og en ret til løn ved uddannelse.

Socialdemokratiet konstaterer, at det ikke under udvalgsarbejdet har været muligt at sikre en orlovsret igennem lovgivningen, og at der derfor ikke er noget politisk forlig mellem Socialdemokratiet og regeringspartierne. Socialdemokratiet vil derfor søge flertal for en BFU-reform, der fuldt ud lever op til ILO-konventionen om voksenuddannelse fra 1974, og som ikke er bundet af lovforslagets forsøgsperiode eller forslag om den fremtidige finansiering. Socialdemokratiet vil dog medvirke til lovforslagets gennemførelse ud fra en betragtning om, at det udgør et fremskridt, om end utilstrækkeligt, i forhold til beskæftigede lønmodtageres uddannelsesmuligheder.

Socialdemokratiet erklærer sig også enig i, at muligheden for arbejdspladskurser kan realiseres afhængigt af deltagernes uddannelsesbaggrund.

Den uddannelsespolitiske udfordring de kommende år er en samlet og bred indsats for voksen- og efteruddannelsesområdet, og det er vigtigt for den samlede politiks bæreevne, at den hviler på et bredt politisk flertal. Tilbudene skal indeholde både almene, kulturelle og erhvervsmæssige uddannelser, som kan kvalificere bredt til både erhvervsliv og samfundsliv og til en bedre tilværelse. Socialdemokratiet vil fortsat søge flertal for en lovgivning, der sikrer alle befolkningsgrupper en ret til uddannelse, til orlov fra deres arbejdsplads, ret til at vende tilbage og økonomisk kompensation for løntabet. Derfor betragter Socialdemokratiet nærværende lovforslag som en brik i en mere omfattende uddannelsesreform, men ikke som betalt frihed til uddannelse. Socialdemokratiet er betænkelig ved, at reformens virkning og omfang alene er afhængig af arbejdsgiverens velvilje.

Et mindretal (Fremskridtspartiets og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Eva Møller (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Merete Aarup (KF) Hannah Kain (V) Anna Lise Vesterby (V) Pia Dahl (FP) Marianne Jelved (RV) Bente Juncker (CD) nfmd. Lysholm Christensen (KRF) Jytte Andersen (S) Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S) Frank Jensen (S) Lone Møller (S) Aage Frandsen (SF) Hanne Thanning Jacobsen (SF)

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til arbejdsministeren og kulturministeren, som

disse har besvaret dels skriftligt, dels i samråd.

Udvalget har modtaget skriftlige henvendelser fra Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Folkeoplysnings Samråd.

Der er af kulturministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Et flertal (Det Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Venstres, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) har bemærket, at det af lovforslagets § 2, stk. 4, fremgår, at kulturministeren efter forhandling med arbejdsministeren og undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om, hvilke undervisnings- og uddannelsestilbud, der er omfattet af støtteordningen.

Kulturministeren har til udvalget udtalt, at han ser positivt på muligheden for, at der inden for lovens rammer etableres kollektive undervisningstilbud på virksomhederne, særskilt tilrettelagt med henblik på at imødekomme de korttidsuddannede medarbejderes generelle uddannelsesbehov.

Det er dog en forudsætning, at de enkelte medarbejdere opfylder lovens betingelser for at kunne opnå støtte.

Det skal understreges, at rent virksomhedsinterne kurser, som retter sig imod kvalificering af medarbejderne i forhold til virksomhedens egen produktion, ikke vil kunne omfattes af støtteordningen.

Hensigten med voksenuddannelsesstøtteordningen er at udbygge uddannelses- og videreuddannelsesmulighederne og derfor ikke at omlægge finansieringen af allerede eksisterende uddannelsestilbud.

Et mindretal inden for ovennævnte flertal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) ønsker at anføre følgende

Lovforslaget ligger fortsat langt fra, hvad der bør gennemføres for at sikre en ordentlig reform om betalt frihed til uddannelse. Først og fremmest er det en mangel, at der ikke gennemføres en lovsikret orlovsret for de lønmodtagere, som måtte ønske at gøre brug af ordningen.

Alligevel er det et fremskridt, at der nu, gennem fonden, gives økonomisk mulighed for almen uddannelse i arbejdstiden.

Socialistisk Folkeparti har i særlig grad bemærket, at kulturministeren ser positivt på, at der inden for lovens rammer etableres kollektive undervisningstilbud på virksomhederne. Sådanne kollektive kurser på virksomhederne er en vigtig del af Socialistisk Folkepartis forslag om betalt frihed til uddannelse, bl.a. fordi de vil være en vigtig bestanddel af en generel demokratisering af det økonomiske liv.

Det skal understreges, at Socialistisk Folkeparti med sin støtte til lovforslaget ikke vil fraskrive sig muligheden for forbedringer af loven, hvis den politiske sammensætning i Folketinget senere muliggør dette. Dette gælder ikke mindst i forhold til at få gennemført en lovsikret orlovsordning.

Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Det Radikale Venstres og Kristeligt folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med det af kulturministeren stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) finder det dybt beklageligt, at Det Radikale Venstre ikke har fastholdt, at en orlovsret og ret til uddannelsesløn er af afgørende betydning for voksne lønmodtageres reelle muligheder for uddannelse i arbejdstiden uden løntab. 50 mio. kr. blev bevilget i forbindelse med behandling af finansloven for 1988 af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti som et udtryk for, at det daværende alternative flertal fandt det nødvendigt at komme i gang med en reel voksenuddannelsesreform for den million voksne, som kun fik en beskeden eller slet ingen uddannelse.

Efterfølgende fremsatte de tre partier lov- og beslutningsforslag (folketingsåret 1987-88, 1. samling), der præciserede, at det var nødvendigt med en lovsikret orlovsret. Socialdemokratiet beklager, at det ikke har været muligt at nå længere. Efterfølgende citat af den daværende radikale ordfører hr. Ole Vig Jensen viser med al tydelighed skrøbeligheden i regeringssamarbejdet og den pris, Det Radikale Venstre her må betale i Folketingssalen. Ole Vig Jensen kommenterede undervisningsminister Bertel Haarders og arbejdsminister Henning Dyremoses mange indvendinger med følgende kommentar: »Men lad os nu se, hvordan det går. Jeg er optimist. Jeg siger allerede nu - selv om vi vender tilbage senere og skal svare på en række spørgsmål - at jeg ikke mener, at regeringen og regeringspartierne kan stå distancen, dertil er argumenterne ikke gode nok« (1. behandling af B 107, B 108, L 208, L 209 og L 226, se Folketingstidende 1987-88, 1. samling, forhandlingerne sp. 8538 ff). Videre sagde hr. Ole Vig Jensen, at »tiden er inde til at handle«. Det Radikale Venstre har desværre på dette område - som på så mange andre - fraveget tidligere politiske holdninger. Med det foreliggende forslag er et helt principielt og afgørende krav, nemlig en lovsikret orlovsret, forsvundet. Dette anser Socialdemokratiet som et reelt aftalebrud, som er kritisabelt og dybt beklageligt - aftaler pjatter man ikke med.

Hverken kulturministeren eller flertallet i udvalget har ønsket at imødekomme Socialdemokratiet på de 2 helt fundamentale krav, nemlig en lovsikret orlovsret og en løngodtgørelse, der svarer til den kursusgodtgørelse, der ydes ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser: højeste dagpengesats plus 25 pct.

Socialdemokratiet har derfor stillet ændringsforslag på disse 2 punkter, der kan rette op på lovforslaget, således at loven vil danne et reelt grundlag for voksnes uddannelsesmuligheder. På den baggrund ønsker Socialdemokratiet at redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling, idet man vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse og kan stemme for de stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men kan stemme for det af kulturministeren stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF)

Til § 3

1) I stk. 1 affattes 3. pkt. således

»Støtten udgør et beløb svarende til 125 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste sats.«

Nye paragraffer

2) Efter § 5 indsættes som ny overskrift og nye paragraffer

»Retten til fravær fra arbejdet

Ingen

Nr BTL 178

Betænkning over Forslag til lov om voksenuddannelsesstøtte

Nr L 178 1988-89, 1. samling

Afgivet af Uddannelsesudvalget

Afgivet: 19890512