Legislator Case Law & Legislation
198814K00177 DK

1988 BTL 177 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MUSEER M.V. NR L 177 1988-89, 1. SAMLING

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Betænkning over lovforslag 1988 177 Valid

Bilag

Bevillingsoversigt FL 90-niveau

--------------------------------------------------------------------- Oprindeligt Ændringsforslag lovforslag ifølge politisk forlig 1990 1991 1992 --------------------------------------------------------------------- § 12- museer 56.533.200(*1) 59.533.200(*1) 63.033.200(*4) 63.033.200 § 13- museer 32.341.800 33.341.800(*2) 34.341.800(*2) 35.341.800(*2) § 35- insti tutioner 2.525.800(*3) 2.525.800(*3) 2.525.800(*3) 2.525.800(*3) § 34- rådig heds sum 7.158.400 7.158.400 7.158.400 7.158.400 Statens Museums nævn 1.425.500 1.625.500 1.625.500 1.625.500 Erstatninger i henhold til § 36 b (»Danekræ- godtgørelse«) 100.000 100.000 100.000 100.0000 Efterregulering af 89-tilskud ifølge hidtidig ordning 4.500.000 4.500.000 --------------------------------------------------------------------- I alt 104.584.700 108.784.700 108.784.700 109.784.700 ---------------------------------------------------------------------

(* 1) Nuværende lovs 122 § 12-museer + 1.600.000 til 4 nye museer.

(* 2) Nuværende lovs § 13-, § 14- og § 15-museer, inkl. 2 mio. kr. + 1 mio. kr. + 1 mio. kr. til Louisiana.

(* 3) Inkl. 600.000 kr. til museumshøjskole.

(* 4) Inkl. 500.000 kr. i forbindelse med forhøjelse af maksimumsloft til 700.000 kr.

Betænkning over lovforslag 1988 177 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til kulturministeren, som denne har besvaret dels

skriftligt, dels i samråd.

Udvalget har modtaget mundtlige og/eller skriftlige henvendelser fra

Associerede Museer i Vestsjælland,

Bangsbo Museet,

Danmarks Grafiske Museum,

Dansk Kulturhistorisk Museums Forening,

Den Selvejende Institution Weilbachs Kunstnerleksikon,

Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg,

Foreningen af Danske Kunstmuseer,

Foreningen af Danske Naturvidenskabelige Museer,

Fyns Amt,

Gilleleje Museum,

Glud Museum,

Horsens Museum,

Kommunernes Landsforening,

Københavns Amtsmuseumsråd,

Louisiana,

Museumshøjskolen,

Museumsrådet for Fyns Amt,

Museumsrådet for København og Frederiksberg,

Museumsrådet for Nordjyllands Amt,

Museumsrådet i Ringkøbing Amt,

Museumstjenesten,

Ribe Amts Museumsråd,

Sammenslutningen af Lokalhistoriske Arkiver,

Skive Museum,

Sønderjyllands Amtskommune,

Vestsjællands Amtsmuseumsråd, Sorø,

Ærø Museum,

Ærøskøbing Kommune,

Aalborg Historiske Museum,

Århus Kommune og

Aarhus Kunstmuseum.

Der er af kulturministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Kulturministeren har over for udvalget tilkendegivet, at bevillingsrammen vedrørende tilskud efter § 12 forhøjes med 3 mio. kr., jf. ændringsforslag nr. 3. Ministeren har herudover givet tilsagn om fra 1991 at forhøje maksimumsbeløbet i henhold til § 12, stk. 3, til 700.000 kr., og i forbindelse med forslag til finanslov for 1991 vil der blive afsat yderligere 0,5 mio. kr. hertil.

Bevillingsrammen reguleres ved de årlige finanslove under hensyntagen til pris- og lønudviklingen.

I forbindelse med udarbejdelsen af de årlige finanslove vil kulturministeren tage stilling til godkendelse af tilskud til nye museer.

For at anerkende Louisiana Museets virksomhed og fremme museets aktiviteter forøges tilskuddet i 1990 med 2 mio. kr., i 1991 med yderligere 1 mio. kr. og i 1992 med yderligere 1 mio. kr.

For så vidt angår Statens Museum for Kunst gives der tilsagn om, at ministeren i finansåret 1990 vil fremlægge en udbygningsplan for museet. Det er Kulturministeriets hensigt at søge en udbygning af Statens Museum for Kunst indpasset under ministeriets anlægsrammer, så snart det er bevillingsmæssigt muligt.

For så vidt angår den rådighedssum, der omtales i § 34, stk. 1, har ministeren tilkendegivet, at denne sum, der i 1990 vil andrage 7.158.400 kr., vil blive reguleret på de årlige finanslove under hensyn til pris- og lønudviklingen.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Det er jo fuldstændig urimeligt i en situation, hvor vi diskuterer regulering af pensionisternes folkepension, at ministeren vil bruge flere penge til museer og endda betydelig mere til Louisiana.

Ændringsforslag

Af kulturministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

Til § 1

1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

» 01. § 5, stk. 1, affattes således

»De statslige museer kan i særlige tilfælde efter indstilling af direktør og eventuel styrelse og efter godkendelse af kulturministeren udskille genstande fra samlingerne.«»

2) Nr. 2 affattes således

» 2. I § 11, stk. 1, ændres »§§ 12, 13, 14 og 15« til: »§§ 12 og 13«.'

3) Den under nr. 7 foreslåede affattelse af § 12 affattes således

» § 12. Til godkendte museer ydes et almindeligt statstilskud, der fastsættes på grundlag af de ikke-statslige tilskud, jf. stk. 2 og 3, og den på finansloven afsatte bevilling til dette formål. Der beregnes på grundlag heraf årligt en statstilskudsprocent, som anvendes ved fastsættelsen af statstilskuddet til hvert enkelt museum på grundlag af de ikke-statslige tilskud, der er ydet til museets drift ifølge det senest reviderede regnskab.

Stk. 2. Huslejeudgifter, prioritetsrenter og -afdrag modregnes i de ikke-statslige tilskud, der lægges til grund for beregningen af statstilskuddet efter stk. 1.

Stk. 3. Statstilskuddet kan højst udgøre 673.754 kr., som udløses ved en statstilskudsprocent på 40 af et tilskudsgrundlag på 1.684.385 kr. Maksimumbeløbet fastsættes årligt på finansloven for det pågældende år.

Stk. 4. Drives museet af flere primærkommuner i fællesskab, kan statstilskuddet, uanset stk. 3, dog udgøre et beløb, der svarer til summen af de statstilskud, som det enkelte tilskud fra en tilsluttet kommune kan udløse.

Stk. 5. Statstilskuddet skal anvendes til museets drift. Statstilskud må ikke henlægges.«

4) Nr. 8 affattes således

» 8. § 13 affattes således

» § 13. Til godkendte museer, der af særlige grunde ikke kan oppebære fornødent tilskud efter § 12, ydes statstilskud som særlig bevilling på finansloven.

Stk. 2. Såfremt det samlede statstilskud udgør mindst halvdelen af museets driftsudgifter, skal fastsættelsen af løn- og ansættelsesforhold ske efter samme regler som for statsansatte.«»

5) Den under nr. 11 foreslåede affattelse af § 22 affattes således

» § 22. Statens Museumsnævn har til opgave

1) at virke som samarbejdsorgan på landsplan,

2) at rådgive kulturministeren og andre offentlige myndigheder i museumsanliggender, herunder at rådgive ministeren om godkendelse af museer som tilskudsberettigede,

3) at indberette til kulturministeren, såfremt nævnet bliver bekendt med, at et museum ikke opfylder betingelserne for at bevare statstilskud efter § 11,

4) at beregne statens tilskud til museer, der er omfattet af § 12, på grundlag af senest reviderede regnskaber,

5) at fordele tilskud efter § 34,

6) at yde museumsteknisk og anden faglig rådgivning og

7) at formidle og koordinere internationalt samarbejde for museerne.

Stk. 2. Statens Museumsnævn kan på eget initiativ tage fælles anliggender for museerne op.«

6) Efter nr. 11 indsættes som nyt nummer

» 02. I § 23, stk. 1, ændres »15 medlemmer« til: »12 medlemmer«, og nr. 5, 6 og 7 udgår.'

7) I den under nr. 15 foreslåede affattelse af § 35, stk. 2, ændres i 2. pkt. »§ 13« til: »§ 13, stk. 2,».

8) I den under nr. 16 foreslåede affattelse af § 36 ændres »udlån« til: »udenlandske udlån«.

Bemærkninger

Til nr. 1

Det er fundet rimeligt i et vist beskedent omfang at øge mulighederne for at udskille genstande fra museerne. En forudsætning for udskillelse er dog, at direktion og eventuel styrelse er enige, og at ønske om udskillelse godkendes af kulturministeren.

Til nr. 2

Ændringen er en konsekvens af ændringsforslag nr. 3 og 4.

Til nr. 3

Ændringsforslaget tilsigter en ordning, hvorefter statstilskuddet til det enkelte museum fortsat sættes i forhold til det lokale tilskud. Tilskudsberegningen foretages på basis af en på finansloven fastsat bevillingsramme. Statens Museumsnævn foretager beregningen, der kan resultere i en variabel tilskudsprocent fra år til år.

Til nr. 4

Under hensyn til at § 12 ændres, således at der ydes et almindeligt statstilskud til godkendte museer i forhold til museernes ikke-statslige tilskud, vil der være behov for fortsat at yde et særligt statstilskud til den række af museer, der ikke eller kun i begrænset omfang modtager tilskud fra anden side (nuværende § 13-museer) eller har et emne- eller virkeområde, der i henhold til den nuværende lov har medført et særtilskud opført direkte på finansloven (nuværende § 14-museer).

Også til Ny Carlsberg Glyptotek, der siden 1954 har haft en særlig lovbunden tilskudsordning, vil der være behov for tilskud ved særlig bevilling på finansloven (nuværende § 15).

De ikke-statslige museer, der fremover vil oppebære statstilskud i form af særlig bevilling på finansloven, vil herefter være

Det Danske Kunstindustrimuseum, Musikhistorisk Samling og Carl Claudius Samling, De danske kongers kronologiske samling på Rosenborg, Den gamle by i Århus, Herregårdsmuseet Gl. Estrup, Liselund Gl. Slot, Thorvaldsensamlingen på Nysø, Tersløsegaard, Teatermuseet, Orlogsmuseet, Louisiana, Danmarks Tekniske Museum, Vikingeskibshallen i Roskilde, Sønderjyllands Kunstmuseum, Forhistorisk Museum i Århus, Aarhus Kunstmuseum, Nordjyllands Kunstmuseum samt Ny Carlsberg Glyptotek.

Til nr. 5

Ændringsforslaget tilsigter at understrege nævnets status som samarbejdsorgan for museerne på landsplan, jf. stk. 1, nr. 1. Endvidere er stk. 1, nr. 4, en konsekvens af ændringsforslag nr. 3 om en ny affattelse af § 12.

Til nr. 6

Ændringsforslaget tilsigter at præcisere nævnets faglige karakter. I denne forbindelse findes det rigtigt at ophæve bestemmelserne i nr. 5-7, hvorefter Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen hver udpeger en repræsentant til nævnet og kulturministeren desuden en repræsentant for brugerne.

Til nr. 8

Ændringen er af redaktionel karakter og skal blot understrege, at bestemmelsen alene vedrører den forsikringsmæssige risiko for udenlandske udlån.

Ole Bernt Henriksen (KF) Connie Hedegaard (KF) Flemming Jensen (KF) Povl Brøndsted (V) Helge Sander (V) nfmd. Poulsgaard (FP) Marianne Jelved (RV) Duetoft (CD) Lysholm Christensen (KRF) Hanne Andersen (S) Søren Hansen (S) Qvist Jørgensen (S) Lissa Mathiasen (S) Jimmy Stahr (S) Birthe Hansen (SF) Ingerlise Koefoed (SF) fmd. Stillinger (SF)

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i flere møder og har

herunder stillet spørgsmål til kulturministeren, som denne har

besvaret i samråd.

Under samrådet har kulturministeren for så vidt angår den økonomiske ramme for lovforslaget givet tilsagn om at søge tilvejebragt en rammeforøgelse på yderligere 1,2 mio. kr. fra 1991 til § 12-ordningen.

Det er endvidere aftalt, at man fra 1991 overfører det frigjorte beløb på ca. 1,8 mio. kr. fra den hidtidige efterreguleringsordning til § 12-ordningen.

Der er herefter forudsat tilvejebragt i alt følgende rammeforøgelser i forhold til det oprindelige lovforslag

1990 4,2 mio. kr. 1991 4,2 mio. kr. 1992 5,2 mio. kr.

Der henvises til den som bilag optrykte bevillingsoversigt.

Kulturministeren har stillet et ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Ændringsforslag

Til § 1

Af kulturministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

1) Den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 12, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Der fastsættes årligt på finansloven et maksimum for, hvor stort et beløb statstilskuddet til det enkelte museum kan udgøre.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget skal præcisere, at også med gennemførelsen af den i § 12, stk. 1, anførte variable tilskudsprocent af de lokale tilskud inden for den på finansloven fastsatte bevilling vil der blive tale om et maksimumbeløb for det statslige tilskud til § 12-museerne.

Loftet, der i 1990 foreslås at udgøre 673.754 kr. svarende til det gældende niveau, vil i 1991 på baggrund af de stedfundne drøftelser mellem ministeren og Kulturudvalget blive forhøjet til 700.000 kr. Maksimumbeløbet vil som hidtil blive fastsat for det kommende år ved udarbejdelsen af finanslovforslaget.

Under hensyn til, at der i henhold til § 12, stk. 1, fastsættes en variabel tilskudsprocent bestemt af forholdet mellem den afsatte bevilling på finansloven og summen af museernes lokale tilskud (beregningsgrundlaget), er det påkrævet at fastslå, med hvilket beløb de museer, hvis lokale tilskud berettiger til maksimumtilskud, skal indgå i beregningen af det statslige tilskud for det pågældende år.

På baggrund af den hidtidige lovs bestemmelser om, at statstilskuddet højst kan udgøre 40 pct. af lokale tilskud, har ministeriet fundet det rigtigt at fastholde denne procent ved beregningen af forholdet mellem maksimumbeløb og det dertil svarende beregningsgrundlag. Det i lovforslaget omtalte maksimumbeløb vil herefter svare til 40 pct. af det beregningsgrundlag, som indgår i beregningen af det årlige statstilskud.

Eksempel

Ved et maksimum på 673.754 kr. andrager beregningsgrundlaget 1.684.385 kr., og ved loft på 700.000 kr. andrager beregningsgrundlaget 1.750.000 kr.

Ole Bernt Henriksen (KF) Connie Hedegaard (KF) Flemming Jensen (KF) Povl Brøndsted (V) Helge Sander (V) nfmd. Poulsgaard (FP) Marianne Jelved (RV) Duetoft (CD) Lysholm Christensen (KRF) Hanne Andersen (S) Søren Hansen (S) Qvist Jørgensen (S) Lissa Mathiasen (S) Jimmy Stahr (S) Birthe Hansen (SF) Ingerlise Koefoed (SF) fmd. Stillinger (SF)

Betænkning over lovforslag 1988 177 Valid

Nr BTL 177

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om museer m.v.

Nr L 177 1988-89, 1. samling

Afgivet af Kulturudvalget

Afgivet: 19890511

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →