1988 BTL 168 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VALG TIL FOLKETINGET (ÆNDRINGER VEDRØRENDE PARTIANMELDELSE OG BREVSTEMMEREGLER) NR L 168 1988-89, 1. SAMLING

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til indenrigsministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål

Ministeren bedes tilstille udvalget en oversigt over, hvilke krav der stilles til anmeldelse af nye partier i de øvrige EF-lande.

Svar

Regler om anmeldelse af nye partier

Ingen af landene har regler om anmeldelse af nye partier af samme karakter som de danske regler.

I 3 lande gælder der særlige regler om anmeldelse af kandidatlister for vælgergrupper, der ikke er partier, eller som hidrører fra partier (politiske grupperinger), der ikke er repræsenteret i parlamentet (med et vist antal medlemmer).

I Forbundsrepublikken Tyskland skal delstatslister til Forbundsdagsvalget for partier, som siden sidste valg ikke har været repræsenteret i Forbundsdagen med mindst 5 medlemmer, underskrives af mindst 1 promille af de stemmeberettigede i den pågældende delstat ved sidste valg, dog højst 2.000. Kravet omfatter ikke nationale mindretal.

I Holland skal der samtidig med indgivelse af kandidatlister for partier (politiske grupperinger), der ikke er repræsenteret i andetkammeret, deponeres et beløb på 1.000 gylden for hvert valgdistrikt. Ved opstilling i alle landets 18 valgdistrikter skal der således deponeres 18.000 gylden. Beløbet tilbagebetales ikke, hvis kandidatlisten opnår færre stemmer end svarende til 75 pct. af valgkvotienten (det samlede antal gyldige stemmer i hele landet divideret med det samlede antal mandater).

I Spanien skal kandidatlister, der indgives af vælgergrupper (der ikke er partier eller lignende) underskrives af et antal vælgere, der svarer til 1 pct. af vælgerne i den pågældende valgkreds.

Indenrigsministeriet har ingen oplysninger om reglerne om anmeldelse af nye partier og om spærreregler i Grækenland og Portugal. Indenrigsministeriet har derfor bedt Udenrigsministeriet om at indhente oplysninger herom. Når disse oplysninger foreligger, vil de blive tilstillet Kommunaludvalget.

I øvrigt bemærkes, at oplysningerne i den vedlagte oversigt - ud over tidligere gennem Udenrigsministeriet indhentede oplysninger - fortrinsvis er baserede på en håndbog, der er nogle år gammel (European Electoral Systems Handbook, Edited by Geoffrey Hand m.fl. London 1979). Indenrigsministeriet har derfor ligeledes bedt Udenrigsministeriet om at indhente oplysninger om, hvorvidt der er sket ændringer i de regler, der er beskrevet i oversigten.

Oplysninger om eventuelle ændringer vil i givet fald blive tilstillet Kommunaludvalget.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Udvalget har endvidere modtaget skriftlig henvendelse fra Ruth Dalsgaard, pressesekretær for De Grønne.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstillet et flertal (Socialdemokratiets, Det Konservative Folkepartis, Venstres, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Det Konservative Folkepartis, Venstres og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) er af den opfattelse, at der bør gælde samme regler for folketingsmedlemmer som for alle andre vælgere i henseende til betingelserne for at anmelde et nyt parti. Mindretallet kan derfor ikke tiltræde det stillede ændringsforslag om, at et medlem af Folketinget skal have ret til at anmelde et nyt parti til deltagelse i folketingsvalg uden at indsamle vælgererklæringer.

Mindretallet kan heller ikke støtte den del af ændringsforslaget, som går ud på, at partier, der ved det sidst afholdte folketingsvalg opnåede mindst 1/175 af de afgivne gyldige stemmer uden dog at opnå repræsentation, skal have ret til at deltage i det kommende folketingsvalg uden at indsamle vælgererklæringer. For de partier, der ikke opnåede repræsentation, bør gælde samme regler uanset størrelsen af stemmetallet. Hertil kommer, at mindretallet ikke finder grundlag for at gennemføre en lempelse af betingelserne for, at et parti kan blive opstillingsberettiget til folketingsvalg.

Et andet mindretal inden for flertallet (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) har sympati for den del af ændringsforslaget, som omhandler anmeldelse på grundlag af opnåelse af et vist stemmetal ved det foregående folketingsvalg, men finder, at et stemmetal svarende til 2 eller 3 mandater ville være et mere rimeligt krav end det foreslåede.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og kan ikke tiltræde det stillede ændringsforslag. Mindretallet finder, at en vedtagelse af lovforslaget betyder, at Folketingets flertal tror, at man kan organisere sig til større harmoni i Folketingets sammensætning. Ændringen i valgloven er helt klart lavet for at holde antallet af partier i Folketinget nede.

Det er ikke så tit, at Socialistisk Folkeparti er enig med den nuværende statsminister, men statsminister Poul Schluter har i en publikation udgivet i starten af 1989 af Kreditforeningen Danmark, som hedder »I Danmark er jeg . . .«, skrevet et indlæg om folkestyrets fremtid og kommer her ind på spørgsmål, som i allerhøjeste grad relaterer sig til valgloven. Et citat herfra lyder som følger: »Hvis man ser på hovedtrækkene i det landspolitiske billede gennem de seneste årtier, så ser man, at højre og venstre side, eller hvad man nu vil kalde dem, med en næsten forbløffende stabilitet har været lige store. Der har så sandelig været bevægelser i dansk politik i de seneste årtier, men de store forandringer er sket på hver side af midten.

Ind i den fremtid, som ikke ligger alt for langt væk, tror jeg, at denne landspolitiske opdeling vil fortsætte. Det er sådan, vælgerne fordeler sig, og det laver de åbenbart ikke om på, selv om der er mange tegn på utilfredshed og manglende tillid og respekt. Det må vi alle tage til efterretning. Det kan ikke nytte noget, at vi politikere gemmer os bag drømmen om solide faste flertal og taler om faste valgperioder, højere spærregrænser og toparti-system, og hvad man ellers kan lade sig inspirere til ved at kigge rundt i verden.«

Dette er rene ord for pengene: Man kan ikke organisere sig ud af de problemer, der opstår på grund af vælgernes sammensætning af Folketinget. Derfor bør man heller ikke prøve på at hindre nogen i at blive valgt til Folketinget, men i stedet overlade dette ansvar til befolkningen på valgdagen.

Socialistisk Folkeparti er derfor helt enig i disse betragtninger, som statsministeren er kommet med, og forstår derfor heller ikke, at regeringen har fremsat dette forslag til ændring af valgloven. At vi heller ikke mener, at der bør være en spærregrænse, skal så kun tilføjes for helhedens skyld, men vi vil ikke undlade at undre os over den manglende sammenhæng mellem det, statsministeren siger, og det, han gør. Statsministeren burde sammen med Socialistisk Folkeparti stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og kan ikke tiltræde det stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af et mindretal (CD)

Til § 1

1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

» 01. I § 12, stk. 1, udgår 2. og 3. pkt., og i stedet indsættes

»Med anmeldelsen skal enten følge erklæringer fra et antal vælgere, der mindst svarer til 1/175 af samtlige gyldige stemmer ved det sidst afholdte folketingsvalg, eller en erklæring fra et medlem af Folketinget, der selv anmelder sig som kandidat for det pågældende parti. Ved anmeldelse af et parti, der deltog i det sidst afholdte folketingsvalg uden at opnå repræsentation, men som dog opnåede et stemmetal svarende til mindst 1/175 af samtlige gyldige stemmer, kræves ikke vælgererklæringer. Endvidere kræves ikke vælgererklæringer ved anmeldelse fra det tyske mindretals parti nu.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Forslagsstillerne finder, at den foreslåede procedure ved indhentelse af vælgererklæringer i praksis vil umuliggøre, at et nyt parti, der opstår ved brud i et bestående parti, kan nå at blive anmeldt, hvis folketingsvalg udskrives samtidig med bruddet.

Herved afskæres et sådant folketingsmedlem fra sin selvfølgelige ret til at få bruddet med det gamle parti bedømt af vælgerne.

Det er derfor nødvendigt at genindføre den tidligere eksisterende ret for folketingsmedlemmer til at anmelde et nyt parti. For at forebygge misbrug finder forslagsstillerne det påkrævet, at det pågældende folketingsmedlem selv opstiller som kandidat for det nye parti.

Endvidere ønsker forslagsstillerne, at nye partier, der ved et folketingsvalg har opnået stemmetal svarende til det gennemsnitlige stemmetal pr. mandat, fritages for at indsamle vælgererklæringer. Det er urimeligt at belaste partier, der har vist, at de har tilslutning svarende til et mandat i Folketinget, med besværet og udgifterne til indsamling af underskrifter.

Karen Højte Jensen (KF) Flemming Jensen (KF) Aagaard (KF) Mejdahl (V) Sønderby (V) Jane Oksen (FP) nfmd. Marianne Jelved (RV) Nør Christensen (CD) Glønborg (KRF) Bakholt (S) Dorte Bennedsen (S) Graversen (S) Hjortnæs (S) fmd. Ingrid Rasmussen (S) Stavad (S) Agerschou (SF) Birgitte Husmark (SF)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til indenrigsministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Udvalget har endvidere modtaget skriftlig henvendelse

fra Kristian Thule Hansen, Gislev.

Et af indenrigsministerens svar på udvalgets spørgsmål er optrykt som bilag.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men kan tiltræde de stillede ændringsforslag.

Mindretallet finder de foreslåede stramninger helt ude af trit med de danske demokratiske traditioner. Lovforslaget er helt uspiseligt og samtidig et usmageligt forsøg på at umuliggøre mindre partiers deltagelse i valg til Folketinget.

Af svaret på udvalgets spørgsmål 1, som er optrykt som bilag, fremgår, at allerede den nugældende lov har meget strammere regler, hvad angår anmeldelse af nye partier, end 9 andre EF-lande har. De 2 sidste EF-lande er der endnu ikke fremkommet oplysninger om. Det er helt klart bekvemmelighedshensyn, der med dette forslag har vundet over det demokratiske sindelag i de partier, som vedtager lovforslaget.

Det danske demokratiske system bygger traditionelt på mindretalsbeskyttelsen. Dette lovforslag sammenholdt med 2-pct.s-spærregrænsen har skåret dele af denne mindretalsbeskyttelse væk. Man kan kun frygte, hvad der på dette område vil ske i fremtiden.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af et mindretal (FP), tiltrådt af et mindretal (SF)

Til § 1

1) Nr. 2 udgår.

Til § 2

2) I stk. 2 udgår »og 2«.

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Forslagsstillerne finder, at det er alt for bureaukratisk, at folkeregistret skal sende vælgererklæringerne tilbage til samtlige anmeldere, som så herefter skal videresende erklæringerne til det anmeldte parti. En sådan fremgangsmåde vil holde små nye partier uden for det parlamentariske beslutningsapparat.

Karen Højte Jensen (KF) Flemming Jensen (KF) Aagaard (KF) Mejdahl (V) Sønderby (V) Jane Oksen (FP) nfmd. Marianne Jelved (RV) Lis Noer Holmberg (CD) Glønborg (KRF) Bakholt (S) Dorte Bennedsen (S) Graversen (S) Hjortnæs (S) fmd. Henning Rasmussen (S) Stavad (S) Agerschou (SF) Birgitte Husmark (SF)

Ingen

Nr BTL 168

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget (Ændringer vedrørende partianmeldelse og brevstemmeregler)

Nr L 168 1988-89, 1. samling

Afgivet af Kommunaludvalget

Afgivet: 19890316