1988 BTL 165 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REALKREDITINSTITUTTER, LOV OM INDEKSREGULEREDE REALKREDITLÅN OG LOV OM ET FINANSIERINGSINSTITUT FOR LANDBRUG M.V. (REFINANSIERING AF REALKREDITLÅN M.V. I LANDBRUGSEJENDOMME) NR L 165 1988-89, 1. SAMLING
Statutory Text (4 Articles)
§ 02
I § 4 i lov nr. 133 af 19. marts 1986 om ændring af lov om indeksregulerede realkreditlån m.fl. (Finansieringsreform for landbruget m.v.) ændres »folketingsåret 1988-89« til: »folketingsåret 1989-90«.'
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget, der fremsættes efter ønske fra landbrugets organisationer, indebærer en udvidelse af den foreslåede adgang til at refinansiere jordbrugslån efter 10 år, idet også seriejordbrugslånet, når det forfalder efter 10 år, kan refinansieres med realkreditlån med op til 20 års løbetid. Ændringsforslaget indebærer endvidere, at et sådant 10-årigt jordbrugslån kan tilbydes med en afdragsprofil svarende til et 30-årigt seriejordbrugslån.
Til 30-årige jordbrugslån kan der efter gældende regler ydes afdragsbidrag i de første 15 år, jordbrugslånet løber, jf. § 13 i lov nr. 372 af 11. juli 1988. Efter ændringsforslaget kan der ved ydelse af 10-årige jordbrugslån, der refinansieres efter 10 år, kun ydes afdragsbidrag i de første 10 år og da af samme størrelse som i de første 10 år på et 30-årigt jordbrugslån med afdragsbidrag. Afdragsbidraget beregnes efter samme regler, som gælder for 30-årige jordbrugslån.
Ændringsforslaget vil således, afhængigt af interessen for at udnytte muligheden for at optage 10-årige jordbrugslån i stedet for 30-årige jordbrugslån, kunne betyde mindre udgifter til afdragsbidrag.
Af hensyn til overskueligheden stilles ændringsforslaget som en ny affattelse af § 2, nr. 1, i lovforslaget. Ved ændringsforslaget ændres stk. 11-12, mens stk. 10 er uforandret i forhold til det fremsatte lovforslag.
Til nr. 2
Ændringsforslaget må ses på baggrund af, at forslag til revision af realkreditlovgivningen først vil blive fremsat i begyndelsen af folketingsåret 1989-90.
Lizzie Lichtenberg (KF) Hans Kofoed (KF) Pernille Sams (KF) Mejdahl (V) nfmd. Traberg Smidt (V) Kirsten Jacobsen (FP) Jørgen Estrup (RV) Bollmann (CD) Lysholm Christensen (KRF) Svend Andersen (S) Baadsgaard (S) fmd. Pia Gjellerup (S) Torben Lund (S) Lissa Mathiasen (S) Holger K. Nielsen (SF) Bjørn Poulsen (SF) Pelle Voigt (SF)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til boligministeren og landbrugsministeren, som
disse har besvaret skriftligt.
Udvalget har endvidere modtaget en skriftlig henvendelse fra Realkreditrådet.
Der er af boligministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med de af boligministeren stillede ændringsforslag.
Et flertal (udvalget med undtagelse af Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer) skal på baggrund af oplysninger om, at ca. 800 færre bedrifter kan opnå positiv konsolidering som følge af de ændrede renteforhold, henstille til landbrugsministeren, at der i administrationen af refinansieringsordningen tillades en negativ afvigelse fra balancekravet på indtil 11.000 kr., for at 16.500 bedrifter fortsat skal have mulighed for at opnå refinansiering.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) kan ikke tilslutte sig flertallets henstilling om, at der bør tillades en negativ afvigelse fra balancekravet på indtil 11.000 kr. Refinansieringsforliget er generelt for dårligt og vil ikke efter SF's opfattelse blive bedre af denne ændring. Det er helt andre tiltag, der skal til for at klare landbrugets problemer. Brugen af de 10-årige indekslån vil være en del af en fornuftig løsning.
Ændringsforslag
Af boligministeren, tiltrådt af udvalget
Til § 2
1) Nr. 1 affattes således
»1. I § 4 indsættes efter stk. 9 som nye stykker
»Stk. 10. Et 10-årigt lån, der er omfattet af § 2, stk. 2, 2. pkt., og er ydet i medfør af lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme, kan refinansieres med 20-årige realkreditlån. Ved refinansiering af lån efter 1. pkt. bevares den hidtidige prioritetsstilling for de nye lån.
Stk. 11. Jordbrugslån, der er omfattet af § 2, stk. 2, 3. pkt., og er ydet i medfør af lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme, kan ydes som lån, der amortiseres som et 30-årigt indekslån, men hvor restgælden forfalder efter 10 år.
Stk. 12. Lån efter stk. 11 kan refinansieres med 20-årige realkreditlån. Ved refinansiering af lån efter 1. pkt. bevares den hidtidige prioritetsstilling for de nye lån.«
Stk. 10-22 bliver herefter stk. 13-25.'
Nye paragraffer
2) Efter § 3 indsættes som nye paragraffer
»§ 01
I § 5 i lov nr. 247 af 6. juni 1985 om ændring af lov om indeksregulerede realkreditlån m.v. (Finansieringsreform for landbruget) ændres »folketingsåret 1988-89« til: »folketingsåret 1989-90«.
Ingen
Nr BTL 165
Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om realkreditinstitutter, lov om indeksregulerede realkreditlån og lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v. (Refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme)
Nr L 165 1988-89, 1. samling
Afgivet af Boligudvalget
Afgivet: 19890427