1988 BTL 163 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF KILDESKATTELOVEN (LØNAFTALE MELLEM ÆGTEFÆLLER) NR L 163 1988-89, 1. SAMLING

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren

og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 2

Hvorvidt kan ægtefæller, der har to eller flere virksomheder, gøre brug af lønaftalemodellen nogle steder og af § 25 A, stk. 3, andetsteds?

Svar

Driver ægtefæller sammen en eller flere virksomheder, beskattes virksomhedernes overskud hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomhederne.

Drives samtlige virksomheder i overvejende grad af den ene ægtefælle, kan den ægtefælle, der medarbejder, ikke i relation til den ene virksomhed anvende reglen om overførsel af overskud til medarbejdende ægtefælle og i relation til de øvrige virksomheder indgå lønaftale. Det følger af § 25 A, stk. 7, 2. punktum, hvorefter indgåelse af lønaftale udelukker anvendelse af reglen om overførsel af overskud til medarbejdende ægtefælle.

Drives den ene virksomhed derimod i overvejende grad af den ene ægtefælle, mens den anden virksomhed i overvejende grad drives af den anden ægtefælle, er situationen anderledes. Ifølge kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, skal overskuddet fra en virksomhed som nævnt beskattes hos den ægtefælle, der i overvejende grad driver virksomheden. Det indebærer, at overskuddene i denne situation vil blive henført til hver sin ægtefælle.

I denne situation kan manden godt være lønmodtager i den virksomhed, der primært drives af hustruen, og hustruen kan være lønmodtager i den virksomhed, der primært drives af manden. Tilsvarende kan ægtefællerne principielt også være medarbejdende ægtefælle i hinandens virksomheder, men her kan væsentlighedskravet gøre en sådan ordning vanskelig i praksis. Derimod kan ægtefællerne ikke aftale, at f.eks. manden er lønmodtager i hustruens virksomhed, mens hustruen er medarbejdende i mandens virksomhed. Det udelukker formuleringen af § 25 A, stk. 7, 2. punktum.

Drives den ene af virksomhederne som et interessentskab, kan den ægtefælle, der medarbejder, dog indgå en almindelig lønaftale med interessentskabet. Samtidig kan ægtefællen have status som medarbejdende ægtefælle eller lønmodtager i den virksomhed, der drives af ægtefællen alene. Det beror på, at lønaftalen med interessentskabet er en lønaftale efter sædvanlige regler, mens aflønningen vedrørende den anden virksomhed følger reglerne i kildeskattelovens § 25 A.

Driver ægtefællerne den ene af virksomhederne i aktie- eller anpartsselskabsform, kan der også indgås en lønaftale uafhængig af reglen i kildeskattelovens § 25 A.

Spørgsmål 7

Udvalget udbeder sig alle detaljer i de »omhyggelige provenuberegninger«, der fører til, at forslaget indebærer et provenutab på 35-40 mio. kr.

Svar

Det skønnes, at de fleste af de ca. 10.000 familier, som i dag overfører det maksimale beløb, vil kunne opnå en skattebesparelse ved indgåelse af lønaftale i stedet for at overføre 127.000 kr. årligt, som er maksimumsgrænsen efter gældende 1989-regler. Skattebesparelsen fremkommer som forskellen mellem en høj marginalskat hos den ene ægtefælle og en lav marginalskat hos den anden ægtefælle af det yderligere udbetalte/overførte beløb. Skattebesparelsen på 12 pct.-skatten stiger dog kun ved lønudbetalinger indtil 216.400 kr., idet lønudbetalinger herudover blot vil flytte 12 pct.-skatten fra den ene ægtefælle til den anden.

Lovmodelberegninger på baggrund af fremregnede indkomst- og fradragsoplysninger fra 1986 viser, at der ikke i alle de nævnte 10.000 familievirksomheder er et overskud af en sådan størrelse, at den maksimale skattebesparelse kan opnås ved yderligere overførsel af indkomst til ægtefællen.

I nedenstående oversigt er de ca. 10.000 familier, der med skattemæssig fordel forventes at kunne udnytte lovforslagets tilbud om en lønaftale med ægtefællen, fordelt efter størrelsen af skattebesparelsen, der i alt andrager 35-40 mio. kr.

Familier fordelt efter størrelsen af skattebesparelse ved

lønudbetaling til medarbejdende ægtefælle

----------------------------------- Skattebesparelse Ca. antal ----------------------------------- (kr.) (1.000) 0- 1.000 4 1.000- 5.000 2 5.000-10.000 3 Over 10.000 1 ------------------------------- I alt 10 -------------------------------

Det er ikke muligt i beregningerne at tage hensyn til lovforslagets bestemmelse om, at der ikke må være et åbenbart misforhold mellem løn og arbejdsindsats.

Kredsen af ægtefæller, der kan indgå lønaftale, vil nok blive udvidet noget i forhold til kredsen af medarbejdende ægtefæller efter gældende regler, idet der ikke ved lønaftale stilles krav om væsentligt medarbejde. Provenutabet som følge af lønaftaler for ægtefæller, der kun arbejder i virksomheden få timer om ugen, må dog antages at være beskedent.

Provenuskønnet er behæftet med den usikkerhed, der følger af ændringer i adfærden hos skatteyderne i konsekvens af ændrede regler.

Med hensyn til merudgifterne på det sociale område henvises til besvarelsen af spørgsmål 10.

Spørgsmål 12

Hvilke kontrolforanstaltninger kan anvises i forhold til de to anførte betingelser for at gennemføre en lønaftale

a. reelt arbejdsindhold

b. overensstemmelse mellem arbejdsindsats og vederlag?

Svar

Skattemyndighederne kan tilsidesætte en lønaftale helt eller delvis, hvis aftalen ikke dækker over et reelt arbejdsindhold, eller hvis der er misforhold mellem lønnen og arbejdsindsatsen.

Samme betingelser skal være opfyldt, for at skattemyndighederne kan imødekomme ægtefællernes anmodning om overførsel af overskud til medarbejdende ægtefælle. Set ud fra et kontrolmæssigt synspunkt er det uden betydning, om ægtefællerne vælger at indgå lønaftale eller anvender overførselsreglen.

ad a)

Kravet om, at der er et reelt arbejdsindhold, går på, at der skal være tale om medarbejde i virksomheden. Arbejder den ene ægtefælle i hjemmet, mens den anden arbejder i virksomheden, kan hverken reglen om overførsel af overskud til medarbejdende ægtefælle eller lønafale anvendes.

Hvad enten ægtefællerne vælger lønaftale eller overførsel af overskud, kan der være kontrolvanskeligheder. Har den ægtefælle, der medarbejder, andre indtægter, vil det indicere, at arbejdet i den fælles virksomhed er begrænset. Tilsvarende gælder, hvis ægtefællen har modtaget sygedagpenge i løbet af året eller har modtaget plejevederlag for flere børn. Nogle bestemte kontrolforanstaltninger kan ikke anvises, bortset fra stikprøvekontrol af virksomheden.

Spørgsmål 13

Vil en ægtefælle ansat efter lønaftale tælle med i opgørelse af personale i forhold til erhvervelse af bundfradraget ifølge lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Svar

Efter lov om arbejdsmarkedsbidrag ydes et fradrag i bidraget på op til 6.000 kr. årligt til ejeren i personligt ejede virksomheder. Fradraget nedtrappes med antal fuldtidsbeskæftigede ansatte og falder helt bort, hvis der er 3 eller flere fuldtidsbeskæftigede ansatte i firmaet.

Antal af fuldtidsbeskæftigede ansatte beregnes af toldvæsenet på grundlag af indbetalte ATP-bidrag.

Lønaftale mellem ægtefæller medfører, at der skal indbetales bidrag for ægtefællen i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP-loven). Ægtefællen tæller således med i toldvæsenets beregning af antallet af ansatte.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Nogle af disse spørgsmål samt ministerens besvarelse

heraf er optrykt som bilag til denne betænkning.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialdemokratiets medlemmer) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) kan tiltræde lovforslaget, selv om det på visse områder har en social slagside. Mindretallet finder imidlertid, at lovforslaget er udtryk for en ligestilling mellem kønnene, hvilket er mere væsentligt rent principielt. Desuden vil lovforslaget betyde, at de mindre erhvervsdrivendes medhjælpende ægtefæller får forbedret deres sociale rettigheder.

Et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet har gennem udvalgsarbejdet fået bekræftet opfattelsen af, at der med forslaget åbnes for helt urimelige spekulationsmuligheder.

Blandt de ægtepar, der i dag bruger den begrænsede ordning, er der ingen snærende bånd for 85 pct.s vedkommende, idet ægtefællernes virksomhed slet ikke har økonomisk grundlag for at udbetale større lønninger til de to ægtefæller.

Kun i få tilfælde er der tale om, at maksimumsgrænsen nås. Det er således skudt langt over målet, når det postuleres, at ægtefæller ikke har mulighed for at opnå en optimal aflønning for en given arbejdsindsats på grund af de nugældende lovregler. Der er derimod tale om, at den optimale aflønning hindres af virksomhedens økonomiske bæreevne.

Det har ikke kunnet klarlægges under udvalgsarbejdet, hvordan ministeren tænker sig muligheden for at gennemføre en kontrol med forudsætningerne for at få godkendt en lønaftale, dvs. reelt arbejdsindhold og vederlag i overensstemmelse med arbejdsindsats. Dette skyldes, at sådanne betingelser efter deres natur ikke kan kontrolleres i et interessefællesskab, som i dette tilfælde er ægteskabet.

Det er mindretallets opfattelse, at ethvert tilløb til spekulationsmuligheder i lovgivningen skal søges begrænset eller fjernet. Der er talrige eksempler i lovgivningen, hvor netop interessefællesskabets muligheder for økonomiske transaktioner uden reelt indhold søges begrænset gennem særlige regler herom. Reglen om maksimum for overførsel af overskud fra egen virksomhed til medarbejdende ægtefælle med skattemæssig virkning er een blandt mange af disse regler.

Reglen rammer de åbenlyse spekulationsmuligheder, men den giver mulighed for en helt reel behandling af det store flertal af ægtepar med arbejde i den ene ægtefælles virksomhed. Denne balance bør efter mindretallets opfattelse ikke væltes.

De årlige provenumæssige virkninger, som angives af skatteministeren til i alt ca. 35-40 mio. kr. i mistet provenu på skatteområdet og ca. 15 mio. kr. i merudgifter på det sociale område, synes stærkt underdrevne, men der er allerede efter ministerens skøn tale om en økonomisk lettelse på gennemsnitligt 5.000 kr. årligt for ægtepar, der absolut ikke hører til de vanskeligt stillede - tværtimod.

Aagaard (KF) Else Theill Sørensen (KF) Pernille Sams (KF) Svend Heiselberg (V) nfmd. Skrumsager Skau (V) Glistrup (FP) Elisabeth Arnold (RV) Bente Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helen Beim (S) Erling Christrensen (S) Pia Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Henning Nielsen (S) Stavad (S) fmd. Bjørn Poulsen (SF) Jens Thoft (SF)

Ingen

Nr BTL 163

Betænkning over Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven (Lønaftale mellem ægtefæller)

Nr L 163 1988-89, 1. samling

Afgivet af Skatte- og Afgiftsudvalget

Afgivet: 19890310