1988 BTL 135 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REGISTRERINGSAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. (AFGIFTSLEMPELSE FOR MILJØVENLIGE BILER M.V.) NR L 135 1988-89, 1. SAMLING

Bilag 1

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 1

Hvis det lovteknisk ikke er tilstrækkeligt til imødekommelse af de to sidste afsnit i skrivelsen af 11. januar 1989 fra Automobil-Importørernes Sammenslutning, at lovforslaget alene ændres på det ene punkt, at ordene »og for hvilke der foreligger en anmeldt pris efter § 9, stk. 1« udgår i § 1, nr. 1, bedes det udtømmende oplyst, hvilke andre ændringsforslag der tillige skal stilles.

Svar

Den anførte ændring er tilstrækkelig til at imødekomme ønsket fra Automobil-Importørernes Sammenslutning om, at det ikke bør være en betingelse for afgiftslempelsen, at der foreligger en anmeldt pris efter § 9, stk. 1.

Spørgsmål 2

Hvornår forventes EF-Domstolens afgørelse af sagen vedrørende den danske registreringsafgift?

Svar

Justitsministeriet har oplyst, at da der endnu ikke er fastsat en dato for sagens mundtlige behandling, forventes dommen først afsagt efter sommerferien.

Spørgsmål 3

Hvilke EF-regler findes om katalysatorer, og hvilke er under forberedelse?

Svar

Jeg kan henholde mig til følgende besvarelse fra Miljøstyrelsen, som gennem miljøministeren har fået forelagt spørgsmålet

»EF-reglerne er ligesom USA-reglerne udformet som et sæt grænseværdier for, hvor meget en bil må udsende af forskellige forurenende stoffer under en veldefineret testprocedure. Der er således ikke noget krav om brug af katalysatorer. I praksis har det imidlertid vist sig, at de amerikanske normer kun kan overholdes ved brug af de såkaldte regulerede 3-vejs-katalysatorer.

I de nye EF-normer opereres med tre forskellige bilkategorier inddelt efter slagvolumen

a. Slagvolumen over 2,0 liter.

Denne gruppe udgør under 5 pct. af den danske bilpark.

Selv om de vedtagne normer udtrykt i gram pr. kilometer er noget højere end de amerikanske normer, er det en almindelig opfattelse, at det vil være nødvendigt at benytte regulerede 3-vejs-katalysatorer. Normerne kan indføres nationalt ved første registrering af biler fra 1. oktober 1989 (1990-modeller). Det er vedtaget at indføre reglerne i Danmark fra denne dato.

b. Slagvolumen mellem 1,4 og 2,0 liter.

Denne gruppe udgør lidt under 50 pct. af den danske bilpark.

De nye EF-normer kan indføres fra 1. oktober 1993 (1994-modeller). Det er en almindelig opfattelse, at flere teknologier vil komme i anvendelse for at opfylde disse normer. I praksis vil man formentlig både komme til at se modeller med regulerede 3-vejs-katalysatorer og med de mere simple oxiderende katalysatorer (som ikke er virksomme over for kvælstofoxider, NO x. En væsentlig del af bilerne vil dog formentlig kunne klare normerne uden brug af katalysatorer.

c. Slagvolumen under 1,4 liter.

Denne gruppe udgør også lidt under 50 pct. af den danske bilpark.

En mindre skærpelse af de nuværende normer kan indføres fra 1. oktober 1991 (1992-modeller). EF-Rådet har besluttet at skærpe kravene fra 1. oktober 1993 (1994-modeller) til samme niveau, som er fastsat for biler med slagvolumen mellem 1,4 og 2,0 liter. EF-Rådets endelige vedtagelse af denne skærpelse afventer dog EF-Parlamentets udtalelse. Det er en almindelig opfattelse, at kun meget få biler i denne katagori vil blive forsynet med katalysatorer.

Forventet udvikling

Der er ikke på nuværende tidspunkt forslag om yderligere skærpelser af de vedtagne EF-normer. Det er dog besluttet, at Rådet i 1991 skal overveje mulighederne for yderligere skærpelser. Hvornår sådanne skærpelser eventuelt vil kunne træde i kraft, er der ikke taget stilling til, men flere lande har tilkendegivet, at de nu vedtagne normer skal gælde i mindst 5 år, dvs. for biler under 2,0 liter er det ikke realistisk at regne med skærpede krav før 1. oktober 1998.«

Spørgsmål 9

Hvilke oplysninger kan ministeren give vedrørende den seneste udvikling i Holland vedrørende fuld afgiftslempelse på biler, der overholder USA-normerne?

Hvad er der i den forbindelse i den seneste tid behandlet og vedtaget i det hollandske parlament, og hvilke reaktioner har der været herimod fra EF-Kommissionen?

Svar

Udenrigsministeriet har oplyst følgende

I sommeren 1988 fremlagde den hollandske regering et lovforslag om afgiftslempelser for miljøvenlige biler. Ifølge forslaget skal afgiften for biler, der overholder USA-normerne for bilers udstødning, nedsættes med 1.700 gylden. Denne nedsættelse indebærer ikke alene en afgiftsmæssig friholdelse af det miljøvenlige ekstraudstyr (3-vejs-katalysator m.v.), men endvidere en kompensation for ekstraudstyrets pris, hvilket medfører en ændring af den hidtil gældende prisstruktur på bilmarkedet. Lovforslaget indeholder endvidere en afgiftsnedsættelse på 850 gylden for biler, som overholder foreslåede eller vedtagne - men endnu ikke ikrafttrådte - EF-regler for biludstødning.

Den hollandske regering underrettede EF-Kommissionen om lovforslaget i medfør af det såkaldte informationsproceduredirektiv (83/189/EØF), ifølge hvilket ethvert udkast til teknisk forskrift skal forelægges for Kommissionen, som derved får mulighed for at vurdere, om de påtænkte regler udgør en teknisk handelshindring.

Den hollandske regering underrettede endvidere Kommissionen om lovforslaget i medfør af reglerne om statsstøtte i EØF-traktatens art. 92-93.

Den 12. oktober 1988 meddelte Kommissionen, at den i medfør af informationsproceduredirektivet havde tilsendt den hollandske regering en såkaldt udførlig udtalelse, hvori den krævede vedtagelsen af lovforslaget udsat til midten af januar 1989.

Efter udløbet af denne frist blev lovforslaget den 19. januar vedtaget af det hollandske parlaments andetkammer.

Den 25. januar 1989 opfordrede Kommissionen de hollandske myndigheder til at suspendere iværksættelsen af afgiftslempelserne for derved at give Kommissionen mulighed for at afslutte sine undersøgelser af lovforslaget. Denne opfordring blev afvist af Holland den 27. januar 1989.

Med skrivelse af 30. januar 1989 til den hollandske regering indledte Kommissionen proceduren i EØF-traktaten art. 93, stk. 2, 1. afsnit, (om ulovlig statsstøtte) og gjorde samtidig opmærksom på, at afgiftslempelsen ikke måtte gennemføres, før Kommissionen havde truffet en endelig afgørelse i statsstøttesagen.

Den 31. januar 1989 vedtog det hollandske senat lovforslaget. Miljøministeren udtalte under senatsbehandlingen, at Holland agtede at indbringe Kommissionens krav om suspension for EF-Domstolen som hastesag.

Spørgsmål 10

En udførlig vurdering udbedes af den tyske katalysatorundersøgelse, der omtales og kommenteres i vedhæftede udklip fra Jyllands-Posten den 4. februar 1989 (forsiden, tillægget Bil, Båd og Camping samt leder), 5. februar og 6. februar 1989 samt B.T. den 6. februar 1989.

Svar

Jeg kan henholde mig til følgende besvarelse fra Miljøstyrelsen, som gennem miljøministeren har fået forelagt spørgsmålet.

»Formålet med den tyske katalysatorundersøgelse var at belyse, hvorledes koldt klima påvirker udsendelsen af forurenende stoffer fra katalysatorbiler, og specielt at få vurderet, om installation af et elektrisk forvarmningssystem, således som det er sket på en ny Saab 9000, havde nogen gavnlig effekt. Problemstillingen er relevant under nordiske himmelstrøg, idet den officielle test af bilforurening udføres ved 200 (uanset om det er USA-metoden eller EF-metoden).

Der blev foretaget sammenlignende målinger efter den amerikanske testprocedure ved 200 og ved 00. Der måltes på een bil med reguleret 3-vejs-katalysator (Mercedes 260), een bil med lean-burn-motor og oxiderende katalysator (Toyota) og på 3 biler konstrueret til at opfylde de fremtidige EF-normer (uden katalysatorer). Herudover blev der foretaget målinger på den nævnte Saab 9000 med forvarmningssystem.

Vedrørende udslippet af kulilte (CO) og kulbrinter (HC) i opvarmningsfasen viste undersøgelsen, at de 3 EF-biler uden katalysator havde et udslip på mellem 60 og 90 pct. af Mercedes-bilen. Omvendt betyder dette, at katalysator-bilen i opvarmningsfasen havde et udslip, der var ca. 11/2 gang større end EF-bilerne. Jyllands-Posten har her fejlagtigt oplyst, at de skulle forurene 5 gange mere. Taget over testen som helhed gav 3-vejs-katalysatoren endog væsentlig bedre resultater end EF-bilerne.

Toyotaen med lean-burn-motor og oxiderende katalysator havde det laveste udslip af CO og HC såvel i opvarmningsfasen som i testen som helhed. Næsten samme lave udslip kunne dog også opnås ved at forvarme katalysatorsystemet.

Såfremt man nærlæser de talværdier, Jyllands-Posten har underbygget artiklen med, og som er opstillet i søjler i avisens biltillæg, er det svært at se, hvorledes man er nået frem til de anførte konklusioner. Søjlerne viser klart, at biler med katalysatorer giver lavest forurening.

Auto-Bild konkluderer i øvrigt også, at 3-vejs-katalysatorer helt generelt er den bedste teknologi til at nedbringe forureningen. Men denne konklusion forbigår Jyllands-Posten i tavshed.

Når der lægges megen vægt på NOx-udslippet, hænger det bl.a. sammen med, at dette stof gennem de senere år er blevet identificeret som et af de mest skadelige stoffer i biludstødningen. Danmark har for et par måneder siden underskrevet en FN-deklaration, hvorefter man forpligter sig til at reducere det nationale NOx-udslip med 30 pct. inden 1998.

Jyllands-Posten kalder luftarten kulilte for »dødsensfarlig«. Afdelingen for Miljømedicin ved Odense Universitet udsendte i 1988 en rapport om biludstødning og sundhedseffekter, hvori man konkluderer, at kulilteudslippet fra biler må anses for en faktor af mindre betydning.

Det fremgår således, at undersøgelsens resultater er baseret på ganske få målinger på biler af forskellige mærker og størrelser og derfor ikke kan betragtes som tilstrækkelig til at drage vidtgående konklusioner vedrørende forskellige motorer og katalysatorsystemer, således som Jyllands-Posten gør.

I undersøgelsen måltes udledningen af 3 stoffer, der er omfattet af lovgivningen, dvs. kulilte (CO), kulbrinter (HC) og kvælstofoxider (NOx). Prøver blev udtaget dels umiddelbart efter opvarmningsfasen (8 minutter - ikke 10-15 minutter som anført i Jyllands-Posten), dels efter hele testen.

I den følgende tabel er vist resultatet i opvarmningsfasen ved gennemførelsen af testen ved 00, idet udslippet fra Mercedesbilen med 3-vejs-katalysator er sat til 1. I parentes er angivet resultatet efter hele testen.

--------------------------------------------------------------------- Mercedes 260 Toyota Carina 3 EF-biler uden Saab 9000 med med 3-vejs- Lean-burn-motor katalysator 3-vejs-kat. katalysator med oxiderende og opvarmning katalysator --------------------------------------------------------------------- CO 1 0,2 0,6-0,9 0,3 (1) (0,3) (1,3-2,5) (0,6) HC 1 0,3 0,8-0,9 0,5 (1) (0,5) (1,3-2,1) (0,6) NOx 1 15 8-11 2,4 (1) (13) (7-10) (1,2) ---------------------------------------------------------------------

Det fremgår klart, at anvendelsen af regulerede 3-vejs-katalysatorer er eneste mulighed for at få reduceret udslippet af kvælstofoxider (NOx). Biler uden katalysatorer giver 7-11 gange større udslip end biler med 3-vejs-katalysatorer. Selv den meget opreklamerede lean-burn-motor giver 15 gange større NOx-udslip. Og disse resultater gælder altså ved lave temperaturer og også i opvarmningsfasen.

Jyllands-Posten anfører, at undersøgelsen tyder på, at katalysatorerne i koldt klima er uvirksomme de første 10-15 minutter.

Dette er ikke i overensstemmelse med andre kendte undersøgelser. På Teknologisk Institut i Tåstrup har man således fundet, at katalysatorerne ved omkring 50 er virksomme efter et par minutter, og i Oslo har man ved kørsel ved minus 150 fundet, at katalysatorerne er virksomme efter ca. 3 minutter.'

Spørgsmål 12;

Ad besvarelsen af spm. 8, bilag 32

Tabellen i besvarelsen bedes opstillet således, at det på baggrund af de vesttyske og hollandske tal oplyses, hvad merprisen i danske kr. er inkl. alle danske afgifter under forudsætning af gældende registreringsafgift og under forudsætning af vedtagelse af L 135.

Svar

Den ønskede omregning af tabellen (bilag 32) vedlægges.

Omregningen vedrører alene dansk moms og registreringsafgift samt afgiftslettelse efter L 135. Der er således ikke taget højde for forskelle i avancestruktur m.v., der kan påvirke de prisforskelle, der bliver på det danske marked, hvis L 135 bliver vedtaget.

Merpris i forhold til nærmeste model u. katalysator i Vesttyskland pålagt dansk registreringsafgift, moms og afgiftslettelse som L 135

--------------------------------------------------------------------- Katalysatorbil Merpris Moms og Merpris Merpris med Fabrikat/model reg.afg. i alt afgiftslettelse af merpris som L 135 --------------------------------------------------------------------- Alfa 33 ie 1.7 -3.376 - 8.156 -11.532 -22.532 Alfa 75 ts 2.0 2.703 6.530 9.233 - 1.767 Audi 80 1.8 l 1.013 2.447 3.460 - 7.540 Audi 100 2.0 5.128 12.389 17.517 6.517 BMW 318 i 1.8 l 4 dørs 3.207 7.748 10.955 - 45 Citroen AX 11 TRE, 3 dørs 6.464 15.617 22.081 11.081 Citroen BX 19TRS 6.383 15.421 21.804 10.804 Fiat UNO 45, Si.e., 5 dørs 8.104 19.579 27.683 16.683 Fiat Tipo 1400 i.e. 5.209 12.585 17.794 6.794 Ford Fiesta 1.1 E., 3 dørs 5.182 12.520 17.702 6.702 Ford Escort 1.4 B 5 dørs 2.329 5.627 7.956 - 3.044 Honda Accord EXi 2.0 6.414 15.496 21.910 10.910 Jaguar Xj6 3.6 8.443 20.398 28.841 17.841 Lada Samara 1.3 GL 1.332 3.218 4.550 4.550 (* 1) Lancia Y 10 LXie 3.037 7.337 10.374 - 626 Mazda 323 GLX 1.5 3 dørs 6.064 14.651 20.715 9.715 Mazda 626 GLX 2.0 5 dørs 4.558 11.012 15.570 4.570 Mercedes 190 E 2.0 3.619 8.744 12.363 1.363 Mitsubishi Lancer 1500 GLX 6.044 14.602 20.646 9.646 Opel Corsa 1.3 GL 3.376 8.156 11.532 532 Opel Vectra 1.6 GL 0 0 0 -11.000 Peugeot 205 1.6 3 dørs 1.451 3.506 4.957 - 6.043 Renault 5 GTL 1.4, 3 dørs 4.428 10.698 15.126 4.126 Saab 900 i, 2 dørs 3.376 8.156 11.532 532 SEAT Ibiza 1.5 dl 3 dørs 5.151 12.445 17.596 6.596 Subaru 1800 4WD 4 dørs 3.384 8.176 11.560 560 Toyota Corolla, 1.3 DX, 3 dørs 1.790 4.325 6.115 6115 (* 1) Volvo 360 GLT 0 0 0 -11.000 Volvo 240 GL, st. c, 2.3 3.550 8.577 12.127 1.127 VW Golf CL 1.6 4 dørs 4.374 10.568 14.942 3.942 VW Passat GL 1.8, 5 dørs 5.063 12.232 17.295 6.295 ---------------------------------------------------------------------

(* 1) ikke reguleret (dvs. opfylder ikke USA-normerne)

Merpris i forhold til nærmeste model u. katalysator i Holland pålagt dansk registreringsafgift, moms og afgiftslettelse som L 135

--------------------------------------------------------------------- Katalysatorbil Merpris Moms og Merpris Merpris med Fabrikat/model reg.afg. i alt afgiftslettelse af merpris som L 135 --------------------------------------------------------------------- Alfa 33 ie 1.7 - 592 - 1.430 -2.022 -13.022 Alfa 75 ts 2.0 2.926 7.069 9.995 - 1.005 Fiat UNO 45, Si.e., 5 dørs 2.926 7.069 9.995 - 1.005 Fiat Tipo 1400 i.e. 2.926 7.069 9.995 - 1.005 Ford Fiesta 1.1 E., 3 dørs 5.278 12.752 18.030 7.030 Ford Escort 1.6 5 dørs 2.926 7.069 9.995 - 1.005 Opel Vectra 1.6 GL 2.926 7.069 9.995 - 1.005 Renault 5GTL 1.4, 3 dørs 507 1.225 1.732 - 9.268 ---------------------------------------------------------------------

Bilag 2

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 142 stillet af folketingsmedlem Steen Gade (SF)

Spørgsmål

Vil ministeren straks meddele bilbranchen, at regeringen agter at gennemføre lovgivning, der kræver opfyldelse af amerikanske normer for rensning af bilernes udstødning for alle biler, der sælges efter den 1. oktober 1989?

Svar

Først vil jeg gerne slå fast, at jeg tillægger det stor betydning, at vi de kommende år får igangsat tiltag, som kan bidrage til en væsentlig reduktion af udslippet af kvælstofoxider (NOx-er).

I en sådan proces vil der være en naturlig sammenhæng mellem de to store indsatsområder for NOx-reduktion, nemlig bilerne og kraftværkerne.

Med hensyn til NOx-forureningen fra biler er det min hensigt at faseopdele indsatsen.

I den første fase er det tanken via en afgiftsnedsættelse at gøre det attraktivt at anskaffe biler, som opfylder de miljøvenlige amerikanske udstødningsnormer.

I den seneste folketingssamling viste en foreløbig drøftelse af afgiftsnedsættelsesspørgsmålet, at der er en altovervejende positiv holdning til en sådan tanke. Jeg håber derfor, at spørgsmålet hurtigt vil kunne afklares i løbet af efteråret, så vi fra 1989 kan introducere en nedsættelse af registreringsafgiften for biler, som opfylder de amerikanske normer. Jeg forestiller mig afgiften udformet på en sådan måde, at en miljøvenlig bil i gennemsnit ikke bliver dyrere i anskaffelse end en tilsvarende, som ikke opfylder US-normerne.

Endvidere vil eventuelle prisforskelle med hensyn til installation af katalysatorer i store henholdsvis små biler bliver søgt udjævnet ved udformningen af afgiftsnedsættelsen.

Jeg kan oplyse, at man i Holland planlægger en lignende sænkning af bilafgiften næste år for biler, der overholder de amerikanske normer.

Som anden fase i indsatsen mod bilforureningen vil jeg med virkning fra 1. oktober 1990 indføre de amerikanske normer. I forhold til den oprindelige plan er der tale om en udskydelse på 1 år.

I denne sag er der imidlertid en betydelig sammenhæng mellem afgiftsspørgsmålet og introduktionen af nye normer. Jeg har derfor af hensyn til bilbranchen - som normalt gives et varsel på 18 måneder - fundet det rimeligst i en sag af den karakter at fastholde de sædvanlige varsler.

Som jeg nævnte indledningsvis, er der tæt sammenhæng mellem indsatsen mod NOx-forureningen fra biler og kraftværker. Jeg vil derfor til efteråret i forbindelse med det kommende lovforslag om afgiftslempelse for miljøvenlige biler og et lovforslag om begrænsning af SO2 og NOx fra kraftværker give Folketinget en kort redegørelse for den samlede indsats mod NOx-forureningen som opfølgning af lufthandlingsplanen fra april.

Bilag 3

Henvendelse fra Automobil-Importørernes Sammenslutning og skatteministerens kommentarer hertil

Vedrørende lovforslag nr. L 135 (afgiftslempelse for miljøvenlige biler m.v.) Med lovforslaget tilstræber regeringen angiveligt at fremme salget af miljøvenlige biler (biler med katalysatorer). Det siges i bemærkningerne til forslaget, at »salget af biler med katalysatorer uden afgiftslempelsen må antages at ville være meget begrænset«.

Vi tillader os at meddele Udvalget, at også efter gennemførelse af en afgiftslempelse som den foreslåede, 11.000 kr. for personbiler, må salget af biler med katalysator antages at ville være meget begrænset, idet foreliggende oplysninger viser, at forskellen mellem prisen for en bil med katalysator og prisen for den nærmest tilsvarende model uden katalysator i praktisk taget alle tilfælde er betydeligt højere end 11.000 kr. Nogle eksempler er anført i medfølgende oversigt.

Vi erindrer om, at et lovforslag med samme indhold som det foreliggende var genstand for 1. behandling i Folketinget den 11. december 1987, og det blev da konstateret, at »det er nødvendigt dels at fritage købere for betaling af katalysatorer, dels at fritage disse for registreringsafgift«, samt at »en bil med katalysator og en bil uden må koste forbrugeren det samme«, og det blev anført, at »den foreslåede afgiftsnedsættelse for miljøvenlige biler er af en sådan størrelsesorden, at det bliver mindre attraktivt at køre miljøvenligt end ikke at gøre det«. (Sp. 3819 og 3821).

Hvis loven skal opfylde det angivne formål, må forslaget ændres, således at det imødekommer de synspunkter, som også miljøministeren har givet udtryk for i et svar (13. juli 1988) gengivet i Folketingets forhandlinger sp. 1270

Registreringsafgiften bør udformes på en sådan måde, at en miljøvenlig bil i gennemsnit ikke bliver dyrere i anskaffelse end en tilsvarende, som ikke opfylder de miljøvenlige udstødningsnormer.

Efter lovforslaget skal det være en betingelse for afgiftslempelsen, at der foreligger en anmeldt pris efter registreringsafgiftslovens § 9, stk. 1.

Vi anmoder indtrængende om, at denne betingelse udelades, idet den er urimelig og klart uhensigtsmæssig, lovens formål taget i betragtning. Det vil efter Justitsministeriets forskrifter om særlig mærkning af katalysatorbiler umiddelbart kunne konstateres, om den bil, der skal registreres, har katalysator eller ej. Og vi henleder opmærksomheden på, at der af biler, som registreres uden forud anmeldt pris, opkræves en ekstra registreringsafgift, som for nylig er forhøjet fra 300 kr. til 1.000 kr.

Automobil-Importørernes Sammenslutning

Oplysninger om fordyrelsen af katalysatorbiler i forhold til andre biler

--------------------------------------------------------------------- Personbil uden katalysator --------------------------------------------------------------------- Modelbetegnelse C.vol. Pris cm3 kr. --------------------------------------------------------------------- Alfa Romeo 33 TI 1500 154.020 Alfa Romeo 33 QV 1700 191.153 Alfa Romeo 75 TS 2000 255.909 Mazda 323 1,5 LX 5-g 1500 126.469 Mazda 626 1,8 LX 5-d/5-g 1800 165.988 Honda 3-d Civic 1,4 GL 1396 151.985 Honda 3-d Civic 1,61 1590 219.781 Honda 4-d Accord 2,0 EX 1955 229.955 Honda 2-d Prelude 2,01-16 1958 374.962 Opel Kadett LS 3d 1297 120.502 Opel Vectra GL 4d 1598 161.668 Opel Omega LS 1796 222.719 Rover 827 Sedan 2675 545.915 Dajhatsu Charade CS5 1295 119.998 Subaru Sedan GL 1781 149.998 VW Polo Fox 3-D 1300 106.975 VW Jetta CL 4-D 1300 154.184 VW Golf 3-D 1300 130.997 Audi 80/828 4-D 4+4 1800 229.722 Audi 100/827 4-D 5 S 2000 282.516 Toyota Corolla 1300 XL H/B 123.994 Toyota Corolla 1600 XL Classic 144.991 Toyota Carina 1600 XL Liftback 162.995 Toyota Camry 2000 CLi Sedan 317.991 Volvo 440 GL 1721 187.666 Volvo 440 GLT 1721 222.649 Volvo 240 GL 2316 244.167 Volvo 240 GLE 2316 257.375 Volvo 740 GL 2316 336.757 Volvo 740 GLE 2316 390.565 Mercedes-Benz 190 1997 354.644 Mercedes-Benz 190 E 1997 390.628 Mercedes-Benz 200 1997 445.844 Mercedes-Benz 260 SE 2599 744.397 Mercedes-Benz 420 SE 4196 989.175 --------------------------------------------------------------------- Nærmest tilsvarende model med katalysator --------------------------------------------------------------------- Modelbetegnelse C.vol. Pris Prisforskel cm3 kr. kr. --------------------------------------------------------------------- Alfa Romeo 33 SK 1500 169.020 15.000 Romeo 33 1.7 K 1700 207.153 16.000 Alfa Romeo 75 TS-S 2000 276.909 21.000 Mazda 323 1,61 LX 5-g 1600 152.404 25.935 Mazda 626 2,01 LX 5-g 2000 201.354 35.366 Honda Civic 1,5 GL 1493 174.984 22.999 Honda Civic 1,61 1590 242.873 23.002 Honda Accord 2,0 EX 1955 252.957 23.002 Honda Prelude 2,01-16 1958 397.964 23.002 Opel Kadett LS 3d 1297 139.964 19.462 Opel Vectra GL 4d 1598 181.111 19.443 Opel Omega LS 1998 243.497 20.778 Rover 827 Sedan 2675 571.915 26.000 Daihatsu Charade CS5 1295 150.000 30.002 Subaru Sedan GL 1781 176.000 26.002 VW Polo Fox 3-D 1300 131.352 24.377 VW Jetta CL 4-D 1300 177.911 23.727 VW Golf 3-D 1300 156.855 25.858 Audi 80/828 4-D 4+4 1800 256.387 26.665 Audi 100/827 4-D 5 S 2000 309.671 27.155 Toyota Corolla 1300 XL H/B 145.364 21.370 Toyota Corolla 1600 XL Classic 172.541 27.550 Toyota Carina 1600 XL Liftback 188.295 25.300 Toyota Camry 2000 GLi Sedan 346.391 28.400 Volvo 440 GL 1721 211.651 23.985 Volvo 440 GLT 1721 234.588 11.939 Volvo 240 GL 2316 263.414 19.247 Volvo 240 GLE 2316 271.489 14.114 Volvo 740 GL 2316 356.128 19.371 Volvo 740 GLE 2316 404.671 14.106 Marcedes-Benz 190 1997 383.812 28.168 Mercedes-Benz 190 E 1997 415.814 25.186 Mercedes-Benz 200 1997 474.012 28.168 Mercedes-Benz 260 SE 2599 772.565 28.168 Mercedes-Benz 420 SE 4196 1.022.094 32.919 ---------------------------------------------------------------------

Automobil-Importørernes Sammenslutning udtrykker beklagelse over, at lovforslaget er udformet således, at en miljøvenlig bil i gennemsnit bliver dyrere end en tilsvarende bil, der ikke opfylder de ønskede normer. Sammenslutningen vedlægger en liste over bilmodeller og priser henholdsvis med og uden katalysator.

Efter forslaget er det en betingelse for afgiftslempelsen, at der foreligger en anmeldt pris efter lovens § 9, stk. 1. Sammenslutningen anmoder om, at denne betingelse udgår.

Hertil bemærkes

1. Den foreslåede afgiftslempelse svarer til afgiften af den gennemsnitlige merpris for en bil med reguleret katalysator på ca. 5.000 kr. plus moms. Prisen er baseret på oplysninger fra Sammenslutningen af Bilfabrikanter i EF, hvorefter biler under 1,4 liter gennemsnitlig vil stige 13 pct., svarende til ca. 5.000 kr., i forhold til biler med karburatorer, der opfylder de gældende krav til bilers udstødning. Sammenslutningen af bilfabrikanter i Japan har oplyst, at man forventer prisstigninger på mellem 4.000 kr. og 7.000 kr. For biler over 1,4 liter vil den procentvise prisstigning være mindre, men gennemsnitlig udgøre den samme i kroner.

Når lempelsen alene gives for afgiften af merprisen og ikke selve merprisen, skyldes det dels et ønske om, at lovforslaget holdes provenuneutralt, dels at undgå, at forslaget får karakter af statsstøtte.

Eksempelvis overvejes det for tiden i Holland at indføre en afgiftslempelse for biler, der lever op til USA-normerne, således at prisen for disse bliver den samme som for biler, der ikke overholder normerne. Disse planer har EF-Kommissionen i oktober 1988 krævet suspenderet under henvisning til, at der er tale om en teknisk handelshindring. Det må imidlertid forventes, at EF-Kommissionen i sidste instans vil vælge at anse en sådan ordning for at være ulovlig statsstøtte.

For så vidt angår den vedlagte liste bemærkes for det første, at prisstigninger ud over de godt 17.000 kr. (5.000 kr. + moms og registreringsafgift), som har været udgangspunkt for lovforslaget, typisk kan forklares med andre forbedringer, f.eks. større motorer. USA-normerne kan i øvrigt ikke realiseres uden elektronisk benzinindsprøjtning; en sammenligning med nærmeste indsprøjtningsmodel ville formentlig give betydelig lavere prisstigninger. For det andet indeholder listen kun et begrænset udsnit af bilmodeller. F.eks. mangler populære modeller som Citroen BX, hvor den anslåede merpris ifølge FDM udgør 12.000-16.000 kr., SAAB 900 i, Seat Ibiza og YUGO 45 A, hvor merprisen ifølge importøren udgør 14.000-17.000 kr.

2. Betingelsen om, at der skal være anmeldt en standardpris, var også indeholdt i L 107 om afgiftslempelse for miljøvenlige biler, der bortfaldt med udskrivelsen af folketingsvalget i april 1988. Baggrunden herfor var, at man gerne ville tilskynde importørerne til at fastsætte en pris på landsbasis, og at det ved markedsføringen af miljøvenlige biler ville være en fordel, at forbrugerne kendte prisen.

Betingelsen blev bibeholdt i L 135 for at bevare fordelene ved standardprissystemet. Samtidig ville toldvæsenet sikre, at afgiften af de enkelte miljøvenlige biler, der ikke kan anmeldes standardpris på, blev nedsat, når det dokumenteredes, at bilerne opfylder de nødvendige krav.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde. Udvalget har stillet et spørgsmål til skatteministeren og miljøministeren, som disse har besvaret i samråd. Et notat om skatteministerens besvarelse af samrådsspørgsmålet er optrykt som et bilag til denne tillægsbetænkning.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets og Centrum-Demokraternes medlemmer) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse og oplyser, at der efter nærværende tillægsbetænknings afgivelse stadig er en række ministerspørgsmål, som der forventes svar på inden lovforslagets 3. behandling den 28. marts 1989. Svarene vil sandsynligvis påvirke mindretallets nærmere argumentation og muligvis endog mindretallets stillingtagen.

Et andet mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Aagaard (KF) Else Theill Sørensen (KF) Pernille Sams (KF) Svend Heiselberg (V) nfmd. Skrumsager Skau (V) Glistrup (FP) Elisabeth Arnold (RV) Bente Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helen Beim (S) Erling Christensen (S) Pia Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Henning Nielsen (S) Stavad (S) fmd. Bjørn Poulsen (SF) Jens Thoft (SF)

Bilag

Notat om skatteministerens besvarelse af samrådsspørgsmål A den 15. marts 1989

Notat

vedrørende

L 135 og den hollandske ordnings forhold

til EF-retten 1. Regeringen har forud for fremsættelsen af lovforslag L 135 nøje vurderet den foreslåede afgitsnedsættelses forhold til EF-retten. Det er på denne baggrund regeringens opfattelse, at L 135 hverken er i strid med EØF-traktatens regler om tekniske handelshindringer eller om statsstøtte.

2. I sommeren 1988 fremlagde den hollandske regering et lovforslag om afgiftslempelser for miljøvenlige biler. Ifølge forslaget skal afgiften for biler, der overholder USA-normerne for bilers udstødning, nedsættes med 1.700 gylden. Denne nedsættelse indebærer ikke alene en afgiftsmæssig friholdelse af det miljøvenlige ekstraudstyr (3-vejs katalysator m.v.), men endvidere en kompensation for ekstraudstyrets pris, hvilket medfører en ændring af den hidtil gældende prisstruktur på bilmarkedet. Lovforslaget indeholder endvidere en afgiftsnedsættelse på 850 gylden for biler, som overholder foreslåede eller vedtagne - men endnu ikke ikrafttrådte - EF-regler for biludstødning.

Den hollandske regering underrettede EF-Kommissionen om lovforslaget i medfør af det såkaldte informationsproceduredirektiv (83/189/EØF), ifølge hvilket ethvert udkast til teknisk forskrift skal forelægges for Kommissionen, som derved får mulighed for at vurdere, om de påtænkte regler udgør en teknisk handelshindring.

Den hollandske regering underrettede endvidere Kommisionen om lovforslaget i medfør af reglerne om statsstøtte i EØF-traktatens artikler 92-93.

Den 12. oktober 1988 meddelte Kommissionen, at den i medfør af informationsproceduredirektivet havde tilsendt den hollandske regering en såkaldt udførlig udtalelse, hvori den krævede vedtagelsen af lovforslaget udsat til midten af januar 1989.

Efter udløbet af denne frist blev lovforslaget den 19. januar vedtaget af det hollandske parlaments andetkammer.

Den 25. januar 1989 opfordrede Kommissionen de hollandske myndigheder til at suspendere iværksættelsen af afgiftslempelserne for derved at give Kommissionen mulighed for at afslutte sine undersøgelser af lovforslaget. Denne opfordring blev afvist af Holland den 27. januar 1989.

Med skrivelse af 30. januar 1989 til den hollandske regering indledte Kommissionen proceduren i EØF-traktaten artikel 93, stk. 2, 1. afsnit (om ulovlig statsstøtte) og gjorde samtidig opmærksom på, at afgiftslempelsen ikke måtte gennemføres, før Kommissionen havde truffet en endelig afgørelse i statsstøttesagen.

Den 31. januar 1989 vedtog det hollandske senat lovforslaget. Miljøministeren udtalte under senatsbehandlingen, at Holland agtede at indbringe Kommissionens krav om suspension for EF-Domstolen som hastesag.

3. Kommissionen meddelte den 8. marts 1989, at den havde besluttet at indstille sin procedure mod Holland for overtrædelse af statsstøttereglerne, hvilket indebærer, at Kommissionens forbud mod iværksættelse af de hollandske regler er ophævet.

Til gengæld har Kommissionen i en såkaldt begrundet udtalelse i henhold til EØF-traktatens artikel 169 gjort gældende, at de hollandske regler er i strid med EØF-traktatens artikel 30 om tekniske handelshindringer. Når det hollandske svar på den begrundede udtalelse foreligger, vil Kommissionen afgøre, om sagen skal indbringes for EF-Domstolen.

4. I forbindelse med en vurdering af den hollandske og danske ordnings forhold til EF's regler om handelshindringer gør følgende forhold sig således gældende

a. Den hollandske afgiftsnedsættelse for miljøvenlige biler er så stor, at disse biler ikke bliver dyrere end biler, der overholder de gældende normer.

Ifølge L 135 ydes alene en afgiftsnedsættelse svarende til afgiften af merprisen for en katalysator.

b. Der produceres i Holland biler, medens dette ikke er tilfældet i Danmark. Kommissionen kan derfor hævde, at den hollandske ordning støtter den nationale bilproduktion.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Nogle af disse spørgsmål og skatteministerens besvarelse

heraf er optrykt som bilag til denne betænkning. Endvidere er som

bilag optrykt spørgsmål nr. S 142 til miljøministeren samt dennes

besvarelse heraf dateret den 11. juli 1988.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og skriftlige henvendelser fra

Auto Bang,

Automobil-Importørernes Sammenslutning,

Danmarks Automobilforhandler Forening og

Nielsen, Frits, København Ø.

Henvendelsen fra Automobil-Importørernes Sammenslutning er optrykt som bilag til betænkningen tillige med ministerens kommentarer hertil.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets og Centrum-Demokraternes medlemmer) lovforslaget til vedtagelse med det af ministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og ønsker at udtale følgende

Miljøpolitisk (og EF-(loyalitets)politisk) er det helt forkert at dyrke USA-modellen, som har helt andre forudsætninger end dem, der gælder i Det Europæiske Fællesskab, som Danmark hører til.

Bilbeskatningsmæssigt gælder det om at udbygge Danmarks bilpark væsentligt, og her gør lovforslagets bagatellempelse af registreringsafgiften (mod større benzinafgift) ringe nytte. Her må i stedet følges en totrinsløsning

a) Hurtig førstehjælp i form af en generel 10 pct.s nedsættelse af satserne i registreringsafgiftsloven og

b) skattelettelsesreform af hele bilskatteområdet inden for et halvt år efter, at EF-Domstolen i den verserende sag har afsagt den dom, der forventes til juni 1989.

Fremskridtspartiet kan dog stemme for ministerens ændringsforslag, idet dette først og fremmest gør ordningen lidt mindre restriktivitetstynget, jf. ministerens svar på spørgsmål nr. 1, der sammen med ministerens kommentarer til henvendelsen fra Automobil-Importørernes Sammenslutning er optrykt som bilag til betænkningen.

Et andet mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet kan dog stemme for ministerens ændringsforslag.

Ændringsforslag

Til § 1

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget

1) I det under nr. 1 foreslåede § 3, stk. 6, udgår »og for hvilke der foreligger en anmeldt pris efter § 9, stk. 1,».

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget medfører, at afgiftsnedsættelsen for miljøvenlige biler ikke betinges af, at der er anmeldt en standardpris for den pågældende bilmodel.

Aagaard (KF) Else Theill Sørensen (KF) Pernille Sams (KF) Svend Heiselberg (V) nfmd. Skrumsager Skau (V) Glistrup (FP) Elisabeth Arnold (RV) Bente Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helen Beim (S) Erling Christensen (S) Pia Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Henning Nielsen (S) Stavad (S) fmd. Bjørn Poulsen (SF) Jens Thoft (SF)

Ingen

Nr BTL 135

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (Afgiftslempelse for miljøvenlige biler m.v.)

Nr L 135 1988-89, 1. samling

Afgivet af Skatte- og Afgiftsudvalget

Afgivet: 19890310