1988 BTL 131 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKEKIRKENS ØKONOMI (FOLKEKIRKENS DELTAGELSE I MELLEMKIRKELIGT ARBEJDE) NR L 131 1988-89, 1. SAMLING

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til kirkeministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 1

Vil ministeren oplyse, hvor mange menighedsråd der havde bemærkninger til den udsendte beretning vedrørende det mellemkirkelige arbejdes struktur?

Svar

Der er indkommet svar fra 10 distriktsforeninger under Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer. Disse distriktsforeninger har tilsammen 522 menighedsråd som medlemmer, men det fremgår ikke af svarene, hvorvidt de er repræsentative for alle de menighedsråd, som er medlemmer.

Herudover har 192 menighedsråd svaret enkeltvis.

Svarmaterialet er meget omfangsrigt - flere hundrede sider i alt - og vanskeligt at systematisere i detaljeret form. Der er efter min opfattelse i svarmaterialet ikke anført væsentlige synspunkter, som ikke er kommet til udtryk i de henvendelser, Kirkeudvalget har modtaget.

Hvis man sorterer svarmaterialet i rubrikker med overskrifterne »Ja«, »nej« og »Ved ikke«, således at den sidste gruppe ikke har afgørende principiel modstand mod lovforslaget, men forbehold over for den praktiske udformning af det mellemkirkelige arbejdes struktur, er svarmaterialet i ministeriet optalt således (idet svarene fra distriktsforeningerne angiver antallet af menighedsråd, der er medlemmer af distriktsforeningen): »Ja« »Nej« »Ved ikke« I alt

Distriktsforeningernes menighedsråd 243 106 173 522

Menighedsråd enkeltvis 117 51 24 192 360 157 197 714 Jeg skal tilføje, at der ikke er foretaget nogen officiel høring af menighedsrådene. Biskopperne blev, da de blev hørt over udvalgsberetningen, anmodet om at tilstille hvert menighedsråd et eksemplar af beretningen, således at de menighedsråd, der havde bemærkninger til den, kunne sende disse bemærkninger. Der har altså ikke været tale om »rykkerskrivelser« til menighedsråd, der ikke har fremsendt bemærkninger.

Spørgsmål 2

Vil ministeren i fremtidige sager oplyse om svarprocenten ved tilskrivning af menighedsrådene?

Svar

Dette spørgsmål kan jeg besvare bekræftende. Det vil formentlig være meget sjældent, at der gives samtlige menighedsråd lejlighed til at tage stilling til udkast til lovforslag.

Spørgsmål 21

Vil det ulovliggøre det allerede i dag eksisterende mellemkirkelige arbejde, såfremt dette lovforslag ikke vedtages?

Svar

Spørgsmålet kan jeg besvare benægtende. Lovligheden af det hidtidige mellemkirkelige arbejde er bekræftet derved, at der gennem adskillige år er bevilget tilskud på de årlige finanslove til dette arbejde. Dette vil fortsat kunne ske uden lovændring. Men man vil så forspilde muligheden for tilvejebringelsen af en ordning, hvorefter tilskuddene administreres af et repræsentativt demokratisk organ, og for at give menighedsrådene et medansvar for for folkekirkens mellemkirkelige engagement. Hertil kommer, at man fortsat vil mangle den ønskelige tilkendegivelse fra lovgivningsmagten om, at ingen i forbindelse med det mellemkirkelige arbejde har noget mandat til at udtale sig på folkekirkens vegne.

Spørgsmål 34

Hvilke typer hovedopgaver har Det mellemkirkelige Råd påtaget sig i de sidste 3 år?

Svar

Jeg har anmodet Det mellemkirkelige Råds styrelse om at stille det fornødne materiale til rådighed til besvarelse af dette spørgsmål. Så snart dette materiale foreligger, vil jeg vende tilbage til spørgsmålet.

I fortsættelse heraf fremsender jeg vedhæftede summariske oversigt, der er udarbejdet i ministeriet på grundlag af det materiale, Det mellemkirkelige Råd har stillet til rådighed. Som det fremgår af oversigten har Det mellemkirkelige Råd ikke i den nævnte periode påtaget sig nye typer opgaver. Aktiviteterne har ligget inden for rammerne af det samarbejde, der har eksisteret i en årrække.

Oversigt

over

Det mellemkirkelige Råds virksomhed

I. Det lutherske Verdensforbund

(Rådet er repræsenteret ved 1 medlem af forbundets eksekutivkomite)

a) Delegationsbesøg i Danmark

1986. Den lutherske kirke i Rumænien

1987. Den lutherske kirke i Polen

1988. Den lutherske kirke i Estland, Letland og Litauen

1988. Den lutherske kirke i DDR

1988. Dansk delegationsbesøg i Polen.

b) Konferencer

Nordisk-tysk kirkekonvent afholdes halvårligt og skiftevis i et af de skandinaviske lande og DDR.

Endvidere er der afholdt årlige eksekutivkomitemøder og konsultationer om kirkesamarbejde og mission samt en række særskilte konferencer med dansk deltagelse.

II. Kirkernes Verdensråd

(2 repræsentanter i verdensrådets centralkomite)

Der er afholdt årlige møder i centralkomiteen og 3 udvalg samt en række konferencer med dansk deltagelse.

III. Europæiske Kirkers Konference

(1 repræsentant i »Advisory Committee«)

Der afholdes årlige møder med dansk deltagelse.

IV. Nordisk økumenisk Institut

(2 repræsentanter i styrelsen)

Der er afholdt årlige styrelsesmøder med dansk deltagelse samt en række konferencer skiftevis her i landet og i de andre nordiske lande.

V. England

Dansk deltagelse i anglo-skandinaviske konferencer for præster og fagteologer.

VI. Sovjetunionen

Dansk deltagelse i den russisk-ortodokse kirkes 1000-års jubilæum i 1988.

VII. Andet

Dansk deltagelse i en række teologiske konferencer i Skandinavien, England og Vesttyskland m.m.

Spørgsmål 35

Mener ministeren, at de eksisterende kirkelige organisationer, der har båret Det mellemkirkelige Råd indtil nu, vil have mulighed for at blive repræsenteret i Det mellemkirkelige Råd i fremtiden, såfremt L 131 vedtages?

Svar

Som anført i mit svar af 27. januar 1989 på udvalgets spørgsmål 11 vil de frie kirkelige organisationer efter lovforslaget have fuld adgang til på lige fod med andre interesserede at deltage i valgene til stiftsudvalg (og dermed til valg af medlemmer af det centrale mellemkirkelige råd). Endvidere vil det centrale mellemkirkelige råd efter behov kunne supplere sig med sagkyndige som kommitterede uden stemmeret.

Spørgsmål 36

Der anmodes om et skøn over beløbsstørrelsen for den fremtidige finansiering af det mellemkirkelige arbejde.

Svar

Jeg henviser til mine indledende bemærkninger i svar af 27. januar 1989 side 3-4 om forslagets økonomiske konsekvenser. Disse bemærkninger kan kort sammenfattes således

Det vil afhænge af menighedsrådenes - helt frivillige - engagement, hvad udgifterne til de mellemkirkelige stiftsudvalgs virksomhed vil beløb sig til, og der er ikke noget erfaringsgrundlag at bygge et samlet udgiftsskøn på. Men det er min opfattelse, at udgifterne til stiftsudvalgenes virksomhed vil blive yderst beskedne, sammenlignet med rådenes øvrige udgifter. Det vil fremdeles være provstiudvalget, som afgør størrelsen af hver enkelt kirkekasses samlede budget.

Med hensyn til udgifterne til det centrale mellemkirkelige råds virksomhed bemærkes, at statens tilskud forudsættes opretholdt i hidtidigt omfang (1989: 540.000 kr.), og at der også hidtil har været ydet tilskud af fællesfondsmidler (ministerens rådighedssum, jf. lov om folkekirkens økonomi § 11, stk. 3). Jeg henviser til oplysningerne om de senere års samlede bevillinger i den udvalgsberetning, som ligger til grund for lovforslaget. Der er ikke i lovforslaget nogen forudsætning om stigninger i disse udgifter, og også på dette område vil stiftsudvalgene, hvis repræsentanter udgør det store flertal i det centrale mellemkirkelige råd, få den afgørende indflydelse.

Spørgsmål 42

I bilag 3 til Beretning vedrørende det mellemkirkelige arbejdes struktur (betænkning nr. 1119) er der givet en oversigt over tilskud til mellemkirkeligt arbejde i årene 1975-87.

Frem til 1985 er beløbene specificeret ud på enkeltposter, medens der fra 1985 og fremover alene angives et beløb.

På denne baggrund anmodes der om en specificeret oversigt over midlernes anvendelse fra 1985.

Svar

Der henvises til vedhæftede oversigt over anvendelsen af finanslovsbevillingerne i årene 1985-88 inkl. Oversigten er udarbejdet af Det mellemkirkelige Råd.

Oversigt over bevillingerne på finansloven

til folkekirkens repræsentation i udlandet i perioden 1985-88

1985

Deltagelse i kirkelige møder 28.000 kr. Kirkernes Verdensråd 197.000 kr. Det lutherske Verdensforbund 174.000 kr. Nordisk økumenisk Institut 39.000 kr. 1986: Deltagelse i kirkelige møder 28.000 kr. Kirkernes Verdensråd 197.000 kr. Det lutherske Verdensforbund 174.000 kr. Nordisk økumenisk Institut 39.000 kr. 1987: Deltagelse i kirkelige møder 41.000 kr. Kirkernes Verdensråd 210.000 kr. Det lutherske Verdensforbund 210.000 kr. Nordisk økumenisk Institut 39.000 kr. 1988: Deltagelse i kirkelige møder 45.000 kr. Kirkernes Verdensråd 220.000 kr. Det lutherske Verdensforbund 220.000 kr. Nordisk økumenisk Institut 45.000 kr.

Spørgsmål 46

Udvalget skal anmode om at få oplyst, hvornår betænkningen (1119) blev udsendt til menighedsrådene, og hvilken tidsfrist der blev givet. Samme oplysninger bedes givet for så vidt angår lovforslaget.

Svar

Udvalgsberetningen blev ved skrivelse af 6. november 1987 sendt til høring hos biskopperne, som samtidig blev bedt om at sende et eksemplar af beretningen til hvert af stiftets menighedsråd og provstiudvalg. Det blev udtrykkeligt tilkendegivet, at såvel menighedsråd som provstiudvalg var »velkomne til at indsende kommentarer til beretningen«.

Svarfristen blev i første omgang sat til den 15. februar 1988 af hensyn til muligheden for at fremsætte lovforslag i løbet af foråret 1988. Ved ministeriets skrivelse af 1. februar 1988 blev svarfristen forlænget til 1. maj 1988. Jeg henviser til de vedhæftede kopier af de omtalte skrivelser af 6. november 1987 og 1. februar 1988.

Jeg skal tilføje, at jeg i min tale ved årsmødet i Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer i juni 1988 erklærede mig rede til også at tage henvendelser, der fremsendtes efter dette tidspunkt, i betragtning, hvis de fremkom, før lovforslag blev fremsat.

Lovforslaget følger i alt væsentligt udvalgsberetningens forslag og har derfor ikke været sendt til en ny selvstændig høring.

Spørgsmål 51

Af betænkning nr. 1119 fremgår det, at de gejstlige medlemmer af stiftsudvalgene skal være fungerende præster i folkekirken. I det til lovforslaget knyttede udkast til bekendtgørelse er dette ændret til, at de gejstlige medlemmer skal opfylde betingelserne for at være præst i folkekirken. Hvad er baggrunden for denne ændring?

Svar

I høringssvaret fra Den danske Folkekirkes mellemkirkelige Råd, som tidligere er fremsendt til Kirkeudvalget, anføres på side 2 følgende

»Hvad de gejstlige medlemmer angår, var der tvivl om, hvordan definitionen »fungerende præster i folkekirken« skal forstås. Hvis den skal forstås som kun omfattende præster i sogneembede, finder man bestemmelsen for restriktiv; der bør også være mulighed for, at ordinerede personer i anden tjeneste i stiftet kan indvælges i stiftsudvalgene'.

På denne baggrund tog jeg formuleringen op til overvejelse og ændrede den, også fordi det ikke bør være udelukket, at f.eks. præster, der har søgt afsked med pension efter det fyldte 60. år, indvælges i stiftsudvalgene.

Spørgsmål 52

Hvilke tanker gør ministeren sig om fremgangsmåden ved valg til stiftsudvalget (jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 3, hvor det overlades til kirkeministeren at fastsætte de nærmere regler)?

Svar

Det er min hensigt at lade stiftsøvrigheden fungere som valgbestyrelse og at udforme reglerne efter samme hovedretningslinier, som er fastsat for valg af medlemmer til provstiudvalg og til de i lov om folkekirkens økonomi § 23, stk. 2, omtalte stiftsudvalg, der skal have indseende med stiftsøvrighedens forvaltning af kirkernes og præsteembedernes kapitaler (senest kirkeministeriets cirkulære af 30. november 1988).

Spørgsmål 53

I bemærkningerne til lovforslaget er nævnt en række organisationer, som folkekirken har haft forbindelse med.

Er det hensigten, at denne opremsning skal anses som værende udtømmende?

Svar

Nej. De organisationer, der er nævnt i bemærkningerne, er hverken en udtømmende opregning eller nogen »blåstempling« af organisationer, der kan indgå i det mellemkirkelige samarbejde. Lovforslagets bemærkninger henviser alene til, at der i et bilag til beretningen vedrørende det mellemkirkelige arbejdes struktur er medtaget en redegørelse for den historiske udvikling af folkekirkeligt engagement i mellemkirkeligt arbejde, herunder de traditionelle forbindelser med bl.a. Kirkernes Verdensråd, Det lutherske Verdensforbund, Nordisk økumenisk Institut og Det økumeniske Fællesråd.

Efter det til lovforslaget knyttede udkast til bekendtgørelse fastsætter såvel de mellemkirkelige stiftsudvalg som Det mellemkirkelige Råd arten og omfanget af deres virksomhed og kan altså etablere samarbejde også med andre kirkelige institutioner eller organisationer end dem, der er nævnt i bemærkningerne.

Spørgsmål 54

Ministeren bedes oplyse, i hvilket omfang bemyndigelsesbestemmelser i lovforslaget vil blive bragt i anvendelse.

Svar

I forslaget til ny § 12 a bemyndiges kirkeministeren til at fastsætte nærmere regler om folkekirkens deltagelse i mellemkirkeligt arbejde og om finansiering heraf.

Denne bemyndigelse tænkes udmøntet som anført i det udkast til bekendtgørelse om folkekirkens deltagelse i mellemkirkeligt arbejde, der er optaget som bilag til lovforslaget.

I udkastet til bekendtgørelsen bemyndiges ministeren i § 1, stk. 3, til at fastsætte nærmere regler om valg af medlemmer til de foreslåede mellemkirkelige stiftsudvalg.

Som anført i mit svar på udvalgets spørgsmål 52 er det min hensigt at lade stiftsøvrigheden fungere som valgbestyrelse og at udforme reglerne efter samme hovedretningslinier, som er fastsat for valg af medlemmer til provstiudvalg og til de i lov om folkekirkens økonomi § 23, stk. 2, omtalte stiftsudvalg, der skal have indseende med stiftsøvrighedens forvaltning af kirkernes og præsteembedernes kapitaler (senest kirkeministeriets cirkulære af 30. november 1988).

Spørgsmål 55

Er Evangelisk Alliance (The World Evangelical Alliance), Den Internationale Evangeliske Studenterbevægelse (The International Fellowship of Evangelical Students) og Lausanne-Bevægelsen for Verdens-Evangelisering (The Lausanne Committee for World Evangelisation) organisationer, der ville kunne indgå i det mellemkirkelige arbejde (der henvises til spørgsmål 53 og besvarelsen heraf)?

Svar

Det er anført i min besvarelse af udvalgets spørgsmål 53, som der henvises til, at de organisationer, der er nævnt i lovforslagets bemærkninger, hverken er en udtømmende opregning eller nogen »blåstempling« af organisationer, der kan indgå i det mellemkirkelige samarbejde.

Det er også anført i besvarelsen af spørgsmål 53, at efter det udkast til bekendtgørelse, som er optaget som bilag til lovforslaget, er det de mellemkirkelige stiftsudvalg og Det mellemkirkelige Råd selv, der fastsætter arten og omfanget af deres virksomhed. Udvalgene og rådet kan altså etablere samarbejde også med andre kirkelige institutioner eller organisationer end dem, der er nævnt i bemærkningerne.

Der er således intet i lovforslaget eller i udkastet til bekendtgørelse, der udelukker stiftsudvalgene eller Det mellemkirkelige Råd fra et mellemkirkeligt samarbejde med de organisationer, der er nævnt i udvalgets spørgsmål 55.

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til kirkeministeren, som denne har besvaret dels

skriftligt, dels i samråd. En række af disse spørgsmål og

ministerens besvarelse heraf er optrykt som bilag til betænkningen.

Udvalget har modtaget mundtlig og/eller skriftlig henvendelse fra

Andersen, Henning Iburg, skoleinspektør,

Silkeborg,

Andersen, Kristen Erik, sognepræst, Dal-

mose,

Assisi-Kredsen,

Beck, Hans F, sognepræst, Vejen,

Bevtoft-Tirslund pastorat,

Branderup Sogns menighedsråd, Ribe Stift,

Christiansen, Ole, sognepræst, Skovshoved,

Dam, Poul, København,

Dansk Diakoniråd,

Den Danske Folkekirkes Mellemkirkelige

Råd,

Den Danske Præsteforening,

Den Sønderjydske Forening af Menigheds-

rådsmedlemmer,

Det Danske Missionsselskab,

Det Teologiske Fakultet, Århus Universitet,

Distriktsforeningen for Bornholms menig-

hedsrådsmedlemmer,

Eyermann, Lars, sognepræst, Nørresundby,

Folkekirkemedlemmer i Hjørring,

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund,

Grundtvigske menighedsrådsmedlemmer og

præster i Ålborg Stift,

Græsholt, Thorkild, biskop, Nykøbing F.,

Haderslev Stift, biskoppen,

Hansen, Paul, Svendborg,

Hedensted Provsti,

Hellum-Hindested Herreders Distriktsfor-

ening af Menighedsrådsmedlemmer,

Helsingør Stift, biskoppen,

Holst, Knud, sognepræst, Brovst,

Houmøller-Jørgensen, Else, læge, Frederiks-

havn,

Hvidt, Jakob, provst, Assens,

Institut for Missionsteologi og Økumenisk

Teologi, Århus Universitet,

Islev Menighedsråd,

Jakobskirken, Roskilde Søndre Sogn,

Jensen, Finn Riber, Malt Provsti,

Jensen, Aage Overby, Bording,

Juul, Peder, Them,

Jørgensen, Theodor, prof. dr. theol., Hel-

lerup,

KFUK-spejderne i Danmark, de grønne

pigespejdere,

KFUMs Idrætsforbund i Danmark,

KFUM og KFUK i Danmark,

KFUM-spejderledere,

KFUM-spejderne i Danmark,

KFUM-spejdernes gruppe af kristendoms-

konsulenter,

Kirkefondet,

Kirkeligt Centrum,

Kjeldsen, Ingrid, valgmenighedspræst,

Ryslinge,

Klinting, Georg, sognepræst, Norup,

Kolind, Lars, Hellerup,

Kristeligt Pressebureau,

Kristensen, Jørgen, pastor, Aventoft, m.fl.,

Kristiansen, Helga Kolby, højskoleforstan-

der, Silkeborg,

Larsen, Gunnar, og Larsen, Klara, menig-

hedsrådsformænd, Ansager,

Lerstrup, Karl, prof. dr. scient., Vipperød,

Lindknud præsteembede,

Liselund, Mødested og Kursuscenter,

Slagelse,

Menighedsrådene i Gangsted og Søvind

sogne,

Menighedsrådsmedlemmer og præster i

Hedensted Provsti,

Munch, Stig, sognepræst, Tranekær,

Nielsen, Harald, højskoleforstander, cand.

theol.,

Ochsner, Knud, sognepræst, Hasle, Århus,

Rasmussen, Henning, Stokkemarke,

Ribe Bispeembede,

Ribe Stift, biskoppen,

Riis, Niels Jørgen, sognepræst, Hurup Thy,

Skt. Jørgensbjerg Kirke, Roskilde,

Skanderup Valgmenighed, bestyrelsen,

Skive Pastorat,

Sloth, Erik, sognepræst, Bevtoft,

Svendsen, Erik Norman, Dragør,

Sydthy Provsti Menighedsrådsforening,

Sædden Kirke, menighedsrådet,

Sørensen, Allan Ploug, sognepræst, Skagen,

Sørensen, Asger, rektor, cand. mag.,

Teologi for Lægfolk,

Thaning, Kaj, pastor emeritus, Gamborg,

Tranholm-Mikkelsen, Inge,

Vedstensen, Erik, menighedsrådsmedlem,

Lydum sogn,

Willumsen, Carsten, Skælskør,

Aalborg Søndre Provsti og

Århus Stift, biskoppen.

Der er af kirkeministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets og Centrum-Demokraternes medlemmer) finder, at den debat, der har været i pressen, samt de mange tilkendegivelser, Kirkeudvalget har modtaget, har vidnet om interesse for den danske folkekirkes trivsel og respekt for den folkekirkelige ordning.

Der er såvel gennem skriftlige og mundtlige henvendelser til udvalget som gennem indlæg i dagspressen og tidsskrifter givet udtryk for ængstelse for, at Det Mellemkirkelige Råd vil kunne blive opfattet som et organ med særligt mandat til at være talerør for den danske folkekirke.

Det er magtpåliggende for flertallet at understrege, at Det Mellemkirkelige Råd, også efter at det bliver sammensat efter demokratiske regler, ikke har synodal karakter. Under møder og konferencer tegner deltagerne således kun deres egne synspunkter.

Der er fortsat ingen, der kan udtale sig på folkekirkens vegne.

Disse grundlæggende principper har kirkeministeren over for udvalget erklæret sig helt enig i, således som det også er udtrykt i beretningen vedrørende det mellemkirkelige arbejde (betænkning nr. 1119/1987) og i bemærkningerne til forslaget.

Vedrørende lovforslagets økonomiske konsekvenser ønsker flertallet at fastholde følgende hovedpunkter: Udgifterne til de mellemkirkelige stiftsudvalgs virksomhed afholdes af lokale ligningsmidler enten i form af tilskud fra interesserede menighedsråds egne kirkekasser eller af stiftsfondsmidler, som i alt væsentligt hidrører fra kirkekassernes bidrag til »formål, der vedrører stiftet som helhed«. Sekretariatsbistand til stiftsudvalgene skal dog varetages af stiftsøvrighederne, hvis lønnings- og kontorholdsudgifter udredes af fællesfonden (landskirkeskatten).

Det er stiftsudvalgene selv, der bestemmer arten og omfanget af deres virksomhed.

Intet menighedsråd tvinges til ud af eget budget at afholde nogen udgift til stiftsudvalgenes virksomhed. Menighedsrådene er i øvrigt ikke forpligtede til at yde bidrag til stiftsfonden og kan således herved påvirke stiftsudvalgenes muligheder for selv at bestemme omfanget af deres virksomhed.

Udgifterne til det centrale mellemkirkelige råds virksomhed bliver udredt af fællesfonden (landskirkeskatten) i det omfang, udgifterne ikke dækkes på anden måde. Det betyder dels, at statens tilskud forudsættes opretholdt i uændret omfang, dels at fællesfonden først træder til med dækning af underskud på de budgetter, som skal godkendes af kirkeministeren, hvis statens tilskud og bidrag fra frie kirkelige organisationer ikke kan få budgetet til at balancere.

Flertallet har bemærket, at fællesfonden hidtil har bidraget til Det Mellemkirkelige Råds udgifter, nemlig gennem tilskud af ministerens rådighedssum.

De demokratisk valgte stiftsudvalg vil få det afgørende ord vedrørende rådets hele virksomhed, da stiftsudvalgenes repræsentanter udgør det altovervejende flertal i det centrale mellemkirkelige råd.

Det er flertallets opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt, at det mellemkirkelige arbejde udføres med skyldigt hensyn til den danske folkekirkes alsidighed.

Herefter indstiller flertallet lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Fremskridtspartiets og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet tager afstand fra lovforslagets bemærkninger om, at den danske folkekirkes mellemkirkelige forpligtelse varetages som et ansvar, der påhviler folkekirken.

Kirkeskat indbetalt af folkekirkens medlemmer kan ved dette lovforslags vedtagelse bruges til formål, der enten er medlemmerne ligegyldige eller direkte imod. Samtidig påpeger mindretallet, at det ikke er nødvendigt at oprette et mellemkirkeligt råd. Det er der i forvejen, ganske vist selvbestaltet, men det består af frivillige og dermed af personer, der er virkelig interesserede.

Ændringsforslag

Til § 2

Af kirkeministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP og CD)

1. 1. pkt. affattes således

»Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget er en følge af, at lovforslaget ikke er færdigbehandlet før den oprindeligt foreslåede ikrafttrædelsesdag.

Bestemmelsen i § 2, 2. pkt., om en forsøgsperiode på 5 år foreslås opretholdt.

Hans Kofoed (KF) Ikast (KF) Eva Møller (KF) Povl Brøndsted (V) fmd. Inge Dahl-Sørensen (V) Tove Niemann (FP) Larsen-Ledet (RV) Jette Pors (CD) Inger Stilling Pedersen (KRF) Hanne Andersen (S) Graversen (S) Klaus Hækkerup (S) Arne Jensen (S) Tove Lindbo Larsen (S nfmd. Grete Schødts (S) Inger Harms (SF) Hanne Thanning Jacobsen (SF)

Ingen

Nr BTL 131

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Folkekirkens deltagelse i mellemkirkeligt arbejde)

Nr L 131 1988-89, 1. samling

Afgivet af Kirkeudvalget

Afgivet: 19890419