1988 BTL 127 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM AUTORISATION AF ELINSTALLATØRER M.V. NR L 127 1988-89, 1. SAMLING
Statutory Text (4 Articles)
Bilag
Et af udvalgets spørgsmål til trafikministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål
»Vil de lempelser, lovforslagets gennemførelse medfører, give forsikringsmæssige og erstatningsmæssige problemer i tilfælde af uheld/ulykke, når arbejder udføres efter § 1, stk. 3-5, af andre end autoriserede elinstallatører?»
Svar
Nej tværtimod, idet de arbejder, der hidtil formelt har været ulovlige, nu bliver lovlige.
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til trafikministeren, som denne har besvaret
skriftligt. Et af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er
optrykt som bilag til betænkningen.
Udvalget har endvidere modtaget mundtlig og/eller skriftlig henvendelse fra
Dansk El-Forbund,
Danske Elværkers Forening og
Elektroinstallatørernes Landsforening.
Der er af trafikministeren stillet et ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Udvalget lægger stor vægt på, at der bliver gennemført en effektiv oplysning til forbrugerne i forhold til de nye bestemmelser. Ved oplysning forstås såvel monteringsvejledning som mærkning og skiltning på købsstederne.
Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
Ændringsforslag
Til § 2
Af trafikministeren, tiltrådt af udvalget
1) I stk. 3 indsættes efter »stikkontakter« ordene: »uden jord«.
Bemærkninger
Til nr. 1
I lovforslaget er ved en fejl ordene »uden jord« efter ordet »stikkontakter« faldet ud. Det er imidlertid af sikkerhedsmæssig betydning, at retten for ikke-autoriserede til at udskifte stikkontakter ikke kommer til at omfatte stikkontakter med ekstrabeskyttelse (jordforbindelse), som findes i køkkener, bryggerser og badeværelser m.v., idet en fejlagtig forbindelse af jordlederen kan medføre fare ved berøring af apparater, der tilsluttes til stikkontakten.
Ikast (KF) Aagaard (KF) Helge Adam Møller (KF) Svend Heiselberg (V) Helge Sander (V) Dohrmann (FP) Larsen-Ledet (RV) nfmd. Arne Melchior (CD) Inger Stilling Pedersen (KRF) J. K. Hansen (S) fmd. Tove Lindbo Larsen (S) Helge Mortensen (S) Jimmy Stahr (S) Stavad (S) Søgaard (S) Tommy Dinesen (SF) Ole Henriksen (SF)
Ingen
Nr BTL 127
Betænkning over Forslag til lov om autorisation af elinstallatører m.v.
Nr L 127 1988-89, 1. samling
Afgivet af Udvalget om Offentlige Arbejder
Afgivet: 19890223