1988 BTL 107 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM KOMMUNALE VALG NR L 107 1988-89, 1. SAMLING

Bilag 1

Skrivelse fra Københavns Kommune I brev af 6. oktober 1988 har ministeriet udbedt sig en udtalelse fra Københavns Kommune vedrørende et forslag om, at hvervet som stemmemodtager ved brevafstemning på plejehjem m.v. samt i vælgerens eget hjem for fremtiden varetages af to tilforordnede vælgere.

Endvidere har ministeriet udbedt sig en udtalelse i anledning af et forslag om, at brevafstemning tidligst kan finde sted, når der foreligger en endelig kandidatfortegnelse.

I denne anledning skal Magistratens 1. afdeling - efter at sagen har været drøftet i det af Borgerrepræsentationen nedsatte valgudvalg - udtale følgende

Indledningsvis skal bemærkes, at i henhold til den tidligere Folketingsvalglovs § 55 a, stk. 3 in fine, kunne kommunalbestyrelsen bemyndige lederne af offentlige helbredelses- og plejehjemsinstitutioner til at foranstalte brevafstemningens gennemførelse på de enkelte institutioner.

I en årrække gav kommunalbestyrelsen i København en sådan bemyndigelse, men bemyndigelsen gav anledning til kritik ved gennemførelse af brevafstemningen, og ved de senest afholdte 4 valg og folkeafstemninger har Borgerrepræsentationen ikke givet en sådan bemyndigelse, men overladt det til skatte- og registerforvaltningen at varetage brevafstemningen på plejehjem m.v. og i vælgerens eget hjem.

Der har siden da ikke været klager over denne varetagelse, som har fungeret tilfredsstillende.

I Københavns Kommune foretages udpegningen af de ca. 2.000 tilforordnede vælgere af praktiske grunde af de enkelte valgstyrelser i henhold til en af Borgerrepræsentationen givet bemyndigelse.

Indførelsen af tilforordnede vælgere ved brevafstemning på plejehjem m.v. og private hjem vil betyde, at der skal sørges for et udvidet antal tilforordnede vælgere til dagene inden valget.

Ved Folketingsvalget den 10. maj 1988 anvendtes i Københavns Registerforvaltning i alt ca. 1.800 arbejdstimer på gennemførelsen af brevafstemningen på plejehjemmene m.v. og i private hjem. På plejehjemmene (ca. 3.100 vælgere) tog brevafstemningen pr. vælger ca. 8 minutter, mens afstemningen i hjemmene (ca. 650 vælgere) tog ca. 30 minutter pr. vælger.

I givet fald vil den foreslåede ændring kræve udpegning af ca. 300 tilforordnede vælgere vedrørende plejehjemmene og ca. 150 vedrørende hjemmeafstemningen, hver med 8 timers arbejdsdag, eller i alt ca. 450 tilforordnede vælgere.

Hvis tilforordnede vælgere skal overtage brevafstemningen i de her foreliggende tilfælde, må der i øvrigt tages hensyn til de enkeltes bopæl, og det vil i givet fald være hensigtsmæssigt at overlade den praktiske tilrettelæggelse af brevafstemningerne - herunder instruktion - til skatte- og registerforvaltningen (rodekontorerne).

I denne forbindelse har man bemærket sig, at ministeriets forslag forudsætter, at stemmemodtagerne kun skal udføre arbejdet en dag, således at der hver dag skal indkaldes og instrueres nye tilforordnede vælgere.

I øjeblikket, hvor arbejdet med stemmemodtagning udføres af kommunale tjenestemænd, tager instruktionerne erfaringsmæssigt relativ lang tid, og der går et stykke tid, før arbejdet kan udføres fejlfrit.

Det vil, dersom en tilforordnet vælger kun skal fungere een dag, blive nødvendigt med ny instruktion hver dag, og den enkelte stemmemodtager vil ikke kunne forventes at få tilstrækkelig erfaring med arbejdet på een dag, hvortil kommer, at en del af arbejdsdagen skal anvendes til instruktion.

Det skal i øvrigt fremhæves, at selv om man i de senere år har foretaget valg af valgstyrelser gældende for hele Borgerrepræsentaionens valgperiode, må der erfaringsmæssigt foretages relativt mange nyvalg, når valg udskrives. Dette medfører i praksis, at den enkelte valgstyrelse først er sammensat få dage før valget og først på et sent tidspunkt kan træde i funktion.

Tilsvarende forhold gælder vedrørende udpegningen af de enkelte tilforordnede vælgere, idet man skal oplyse, at man af praktiske grunde i Københavns Kommune fra Borgerrepræsentationen hidtil har givet en bemyndigelse til de enkelte valgstyrelser til at udpege tilforordnede vælgere.

Den omstændighed, at de to stemmemodtagere skal tilhøre hver sin politiske fløj, vil skabe yderligere praktiske vanskeligheder.

Indenrigsministeriet har i sit brev endvidere udbedt sig en udtalelse om de økonomiske konsekvenser af den foreslåede nyordning.

Ved Folketingsvalget den 10. maj 1988 har Magistratens 1. afdeling internt refunderet skatte- og registerforvaltningen ca. 250.000 kr. for forvaltningens medvirken ved brevafstemningen.

Dersom brevafstemningen skal overtages af tilforordnede vælgere, skønnes diæterne til disse (p.t. 560 kr. pr. tilforordnet vælger) at ville andrage nogenlunde samme udgiftstal, men hertil kommer betaling for arbejdstimer for tilrettelæggelse af ordningen og instruktion af de tilforordnede vælgere.

For så vidt angår spørgsmålet om indførelse af en regel om, at brevafstemning tidligst kan finde sted, når en endelig kandidatliste foreligger, bemærkes, at de ved Folketingsvalg opstillingsberettigede partier senest kl. 12 8 dage før valget skal godkende de kandidater, partierne ønsker opstillet i de enkelte valgkredse. (Folketingsvalglovens § 37, stk. 1).

Kandidatlisten kan således først foreligge mandag eftermiddag i ugen før valget, og i praksis vil brevstemmemodtagerne formentlig først kunne begynde deres arbejde tirsdag morgen.

Ifølge Folketingsvalgloven er sidste frist for brevstemmeafgivning lørdag i ugen før valget, og der vil således kun være 5 dage til at udføre brevafstemningsarbejdet i.

Der har specielt vedrørende afstemning i hjemmene været vanskeligheder ved at overholde de gældende tidsfrister: Dels er afstemningen i hjemmene - som foran anført - meget tidkrævende, dels har det undertiden været nødvendigt med flere besøg, fordi stemmemodtagerne ikke har fået kontakt med vælgeren ved første besøg.

Som konklusion på det foran anførte skal magistraten udtale, at man ikke kan anbefale, at brevafstemninger først påbegyndes, når den endelige kandidatliste foreligger.

Det skal i øvrigt generelt fremhæves, at der gælder specielle forhold i Københavns Kommune, der har et stort vælgertal fordelt på 16 kredse og 55 afstemningssteder.

Magistraten finder, at den gældende ordning har fungeret tilfredsstillende. Såfremt den gældende ordning ændres, skal det henstilles, at det i givet fald overlades til de enkelte kommunalbestyrelser at træffe afgørelse, om tilforordnede vælgere eller tjenstligt ansatte skal varetage brevafstemningen på de offentlige plejehjem og i hjemmene.

Bilag 2

Skrivelse fra Frederiksberg Kommune Indenrigsministeriet har i skrivelse af 6. oktober 1988 (1. k.kt. j.nr. 4100-2/1988) anmodet om en udtalelse fra Frederiksberg Kommune i anledning af, at der over for Indenrigsministeriet er stillet følgende 2 forslag

1) Hvervet som stemmemodtager ved brevafstemning på plejehjem m.v. og i vælgerens eget hjem skal for fremtiden varetages af 2 tilforordnede vælgere.

2) Brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i vælgerens eget hjem kan tidligst finde sted, når der foreligger en endelig fortegnelse med navnene på de kandidater, der er opstillet til valget (i den pågældende stor- eller amtskreds).

Det sidste forslag indebærer ved folketingsvalg, at denne brevafstemning tidligst kan finde sted fra 7 (eventuelt 6) dage før valgdagen.

Da sidste frist for brevstemmeafgivning stadig skal være næstsidste søgnedag før valgdagen, betyder det, at der reelt kun vil være 4 (eventuelt 5) dage til denne brevafstemning, heraf 1 lørdag.

De to forslag vedrører folketingsvalg, kommunale valg og valg til Europa-Parlamentet.

Ministeriet har anført en række forudsætninger, der kan lægges til grund ved kommunens besvarelse.

Ministeriet har udbedt sig en belysning af forslagenes administrative og økonomiske konsekvenser for kommunen, herunder hvor mange tilforordnede vælgere der skønnes nødvendig.

Over sagen har man hentet erklæringer fra skattedirektoratet (folkeregistret) og socialdirektoratet.

Man har været i kontakt med Kommunernes Landsforening og Københavns Kommune om forslagene.

De interne høringer sammenholdt med svarfristen har ikke muliggjort en politisk behandling af forslagene, men det erindres, at kommunalbestyrelsen i august måned 1988 anbefalede valglovsudvalgets 2. delbetænknings lovforslag til gennemførelse, jf. Frederiksberg Kommunes skrivelse af 19. august 1988.

Forvaltningen har følgende teknisk/administrative bemærkninger til de 2 forslag.

Kommunens folkeregister har efter de hidtil gældende regler besøgt i alt 19 plejehjem. Det er sket ved, at 4 hold a hver 2 personer har besøgt plejehjemmene efter forudgående aftale med disses ledelse. Besøgstiderne har været afstemt med plejehjemmenes døgnrytme og har ligget i tiden fra kl. 9.30 til ca. 12 og igen fra ca. 13.30 til 16.

Herudover har folkeregistret (ved 2 personer) besøgt syge vælgere i deres eget hjem.

Ved valget i maj 1988 besøgtes 263 vælgere i deres eget hjem. Dette arbejde er meget tidkrævende, bl.a. fordi vælgeren ikke altid er hjemme ved første besøg, selv om det bliver meddelt, hvornår folkeregistrets stemmemodtagere møder.

Under forudsætning af, at de tilforordnede vælgere vil have samme rutine som det hidtil anvendte forvaltningspersonale, skønner folkeregistret, at der må regnes med 50 tilforordnede vælgere til brevafstemning på plejehjem og 30 til afstemning i hjemmene. (Forudsat at de hidtidige arbejdsrutiner videreføres).

Afstemningen på Diakonissestiftelsen er ikke medtaget i ovenstående skøn, idet det påregnes, at afstemningen fortsat forestås af Københavns Kommune.

Lederne af de kommunale plejehjem har efter de hidtidige regler været bemyndiget til selv at foranstalte brevstemmeafgivningen.

Socialdirektoratet, der har medvirket ved denne afstemning, har udtalt, at den har været tilrettelagt efter to modeller

a) brevstemmeafgivning på stuerne.

b) central afstemning i spisestue/festsal med efterfølgende besøg hos de beboere, der ikke kan deltage i den centrale afstemning.

Brevafstemning på stuerne er langt den mest arbejdskrævende fremgangsmåde. Afstemningen på stuerne har været fordelt over 4 arbejdsdage med i alt ca. 30 timer.

Generelt må det om vælgere på plejehjem og i hjemmet siges, at der er tale om meget »tunge« beboere, som det erfaringsmæssigt er meget svært at betjene for stemmemodtagerne.

Forvaltningen har derfor tidligere anbefalet den nye reegel i folketingsvalgloven om, at den ene stemmemodtager kan være ansat på plejehjemmet m.v.

Mange plejehjemsbeboere er senile, konfuse og utrygge ved fremmede.

Hvis stemmemodtagerne skal være valgte tilforordnede, kunne en lokalansat følge stemmemodtagerne i deres arbejde.

På et valgsted kan de tilforordnede og de valgstyrere, der yder bistand til vælgere, f.eks. ved de såkaldte »vognstemmer«, hente bistand hos forvaltningspersonalet på valgstedet.

Det kan ikke udelukkes, at det i øvrigt vil vise sig vanskeligt at få udpeget det tilstrækkelige antal stemmemodtager-hold med personer af forskellig partifarve, særligt i store kommuner, hvor der skal bruges mange hold.

Med hensyn til forslag 2 bemærkes, at det vil frembyde overordentlige vanskeligheder at nå brevstemmeafgivningen inden for 31/2 dag.

Det vil være uhyre vanskeligt at få tilrettelagt besøgstider på plejehjemmene inden for disses »døgnrytme«, at få tilrettelagt køreture fra det ene sted til det andet og navnlig også at få aftaler med de vælgere, der skal besøges i eget hjem. Det er ikke alle, der kan kontaktes pr. telefon.

Den foreslåede frist på 6 eller 7 dage ved folketingsvalg kan formentlig ikke gøres længere, medmindre der indføres en regel om, at valg til folketing kun kan udskrives til afholdelse tidligst 4 uger efter udskrivelsen.

Kommunen er derfor af administrative/tekniske grunde betænkelig ved forslag 2.

Kommunernes Landsforening og Københavns Kommune er underrettet om denne skrivelse.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Der er af indenrigsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med de af indenrigsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse og vil redegøre for sin stilling til de af indenrigsministeren stillede ændringsforslag ved lovforslagets 3. behandling.

Ændringsforslag

Af indenrigsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem)

Til § 4

1) Stk. 2 affattes således

» Stk. 2. En strafbar handling kan ikke medføre tab af valgbarhed, når der på valgdagen er forløbet 3 år, efter at straffen eller foranstaltningen er udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet. Er straffen ubetinget fængsel på over 6 måneder, eller er der idømt forvaring, er fristen dog 5 år. Ved betingede domme og bødestraffe regnes fristen fra datoen på den endelige dom eller bødens vedtagelse.«

Til § 101

2) Paragraffen affattes således

» § 101. Gør et medlem af den nyvalgte kommunalbestyrelse, henholdsvis det nyvalgte amtsråd, gældende, at en kandidat på grund af straf ikke er valgbar, skal kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet, forelægge spørgsmålet for Valgbarhedsnævnet, jf. § 105, der afgør, om medlemmet som følge heraf har mistet sin valgbarhed.

Stk. 2. Indsigelse mod en valgt kandidats valgbarhed på grund af straf skal fremsættes senest 3 måneder efter valgdagen.

Stk. 3. Indsigelse mod en stedfortræders valgbarhed på grund af straf skal fremsættes senest 2 måneder efter det første møde i kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet, som stedfortræderen er indkaldt til.

Stk. 4. Bliver et medlem straffet, skal kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet, indberette dette til Valgbarhedsnævnet, der afgør, om medlemmet som følge heraf har mistet sin valgbarhed.«

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Ændringsforslagene indebærer, at reglerne om tab af valgbarhed på grund af straf kommer til at svare til de gældende regler, jf. den gældende kommunale valglovs § 2, § 34, § 34 a, stk. 2, § 48 og § 48 a, stk. 2. En strafbar handling kan således fortsat medføre tab af valgbarhed, uanset om datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse ligger før valgdagen. Spørgsmålet om, hvorvidt en straf fra før valgperiodens begyndelse skal forelægges for valgbarhedsnævnet og dermed eventuelt medføre tab af valgbarhed, vil fortsat bero på, at mindst et medlem af den nyvalgte kommunalbestyrelse, henholdsvis det nyvalgte amtsråd, senest 3 måneder efter valgdagen fremsætter indsigelse om, at det pågældende straffede medlem ikke er valgbar på grund af straf. Indsigelse mod en stedfortræders valgbarhed skal rejses senest 2 måneder efter det første møde, som stedfortræderen er indkaldt til.

De hidtil gældende regler om forældelse af straffe i henseende til at kunne medføre tab af valgbarhed foreslås ligeledes videreført, dog med enkelte sproglige ændringer.

Karen Højte Jensen (KF) Flemming Jensen (KF) Aagaard (KF) Mejdahl (V) Sønderby (V) Jane Oksen (FP) nfmd. Marianne Jelved (RV) Lis Noer Holmberg (CD) Glønborg (KRF) Bakholt (S) Dorte Bennedsen (S) Graversen (S) Hjortnæs (S) fmd. Stavad (S) Ingrid Rasmussen (S) Agerschou (SF) Birgitte Husmark (SF)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til indenrigsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Der er af indenrigsministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Udvalget har endvidere modtaget en skriftlig henvendelse fra Haslev Kommune.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer) lovforslaget til vedtagelse med de af indenrigsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af indenrigsministeren og mindretallet stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af et mindretal (FP)

Til § 1

1) Paragraffen affattes således

» § 1. Valgret til kommunalbestyrelsen, herunder Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, og amtsrådet har enhver, der er fyldt 18 år og har fast bopæl i kommunen, henholdsvis amtskommunen, samt har dansk indfødsret eller indfødsret i et nordisk land og har haft fast bopæl i riget i de sidste 3 år forud for valgdagen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Den, der er umyndiggjort med retsvirkning her i landet, har ikke valgret.«

Til § 3

2) Stk. 2 affattes således

»Stk. 2. Den, der senest på valgdagen er nordisk statsborger og har haft fast bopæl i riget i de foregående 3 år, er valgbar, uanset at den pågældende ikke har dansk indfødsret på det tidspunkt, der er anført i stk. 1.«

Af indenrigsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF)

Til § 61

3) Stk. 1. og 2 affattes således

»Brevstemmer efter § 60, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, afgives til 2 stemmemodtagere, der er ansat i kommunens forvaltning eller på institutionen.

Stk. 2. Brevstemmer efter § 60, stk. 1, nr. 2-3, og stk. 3, afgives til 2 stemmemodtagere, der er udpeget blandt de tilforordnede vælgere, jf. § 17, stk. 1.«

Til § 78

4) I Stk. 2, 3. og 4. pkt., og stk. 3 udgår », henholdsvis amtskommunen,».

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Ændringsforslagene skal sikre, at vi ikke om få år ser vores kommunale system undergravet af f.eks. muslimer eller folkeslag, der i øvrigt ligger langt fra dansk kultur.

Til nr. 3

Formålet med ændringsforslaget er at sikre, at hjælpen til brevstemmeafgivning på plejehjem og i vælgerens eget hjem ydes af 2 tilforordnede på samme måde som ved stemmeafgivningen på valgdagen.

En tilsvarende ændring af reglerne om brevstemmemodtagere på plejehjem og i vælgerens eget hjem vil blive foreslået gennemført i folketingsvalgloven og dermed også Europa-Parlamentsvalgloven. Det er hensigten, at de ændrede regler første gang skal finde anvendelse ved Europa-Parlamentsvalget den 15. juni 1989.

Antallet af tilforordnede vælgere skal forøges som følge af de nye opgaver, der henlægges til disse. Dette vil i almindelighed ikke kunne give anledning til problemer, da der blandt vælgerne er stor interesse for at varetage hvervet som tilforordnet. I øvrigt bemærkes, at hvervet som tilforordnet vælger er et borgerligt ombud.

Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, hvor de enkelte tilforordnede vælgere skal gøre tjeneste såvel på valgdagen som i forbindelse med brevafstemning på plejehjem og i vælgerens eget hjem. I forbindelse hermed kan tilstræbes, at de pågældende 2 tilforordnede vælgere er udpeget af hver sin politiske gruppe. Det er ikke fundet hensigtsmæssigt at fastsætte lovregler herom.

Kommunernes Landsforening samt Københavns og Frederiksberg Kommuner er blevet bedt om at undersøge de praktiske muligheder for og konsekvenser af at gennemføre en ordning med tilforordnede vælgere som stemmemodtagere ved brevafstemning på plejehjem og i vælgerens eget hjem. Indenrigsministeriet har i sin høringsskrivelse af 6. oktober 1988 bedt om svar senest den 1. december 1988.

Københavns og Frederiksberg Kommuner har svaret i skrivelser af henholdsvis 2. december og 6. december 1988. Kopi af skrivelserne er optrykt som bilag.

Ordningen skønnes ikke at give anledning til merudgifter af nævneværdig betydning. Merudgifterne til diæter til de tilforordnede vælgere vil således blive modsvaret af mindre personaleforbrug.

Til nr. 4

Ændringsforslaget er af redaktionel karakter. Der er tilsigtet en mere tydelig beskrivelse af den kommunale valgbestyrelses opgaver.

Karen Højte Jensen (KF) Flemming Jensen (KF) Aagaard (KF) Mejdahl (V) Sønderby (V) Jane Oksen (FP) nfmd. Marianne Jelved (RV) Lis Noer Holmberg (CD) Glønborg (KRF) Bakholt (S) Dorte Bennedsen (S) Graversen (S) Hjortnæs (S) fmd. Stavad (S) Ingrid Rasmussen (S) Agerschou (SF) Birgitte Husmark (SF)

Ingen

Nr BTL 107

Betænkning over Forslag til lov om kommunale valg

Nr L 107 1988-89, 1. samling

Afgivet af Kommunaludvalget

Afgivet: 19890203