1988 BTL 104 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI (KVOTER FOR 1989, ÆNDRET FINANSIERING AF PRIVAT ANDELSBOLIGBYGGERI OG BYGGESKADER I ALMENNYTTIGT BOLIGBYGGERI, GODKENDELSE AF NYE ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKABER) NR L 104 1988-89, 1. SAMLING

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål og boligministerens besvarelse heraf

Spørgsmål 4

»Vil ministeren uddybe lovforslagets bemærkninger om kommunernes adgang til i byggeskadesager at tilknytte yderligere sagkyndig rådgivningsbistand?»

Svar

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at Boligstyrelsen agter at udsende nye retningslinier for kommunernes behandling af byggeskadesager, hvori der blandt andet vil blive peget på kommunernes mulighed for at anvende ekstern teknisk bistand i større sager og i sager, som kommunen skønner er af mere kompliceret karakter.

Det vil i den forbindelse blive understreget, at man ikke herved forestiller sig, at kommunerne helt generelt og automatisk bør inddrage eksterne teknikere i vurderingen af, om betingelserne for at yde støtte til en byggeskadesag er til stede.

Adgangen forudsættes alene udnyttet i det omfang, den enkelte kommune efter en konkret vurdering skønner, at man ikke i kommunerne råder over den fornødne tekniske ekspertise til at foretage en tilfredstillende vurdering i den pågældende sag.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 2 møder.

Udvalget har modtaget mundtlig og skriftlig henvendelse fra Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation.

Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) vil redegøre for sin stilling ved lovforslagets 3. behandling.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) vil redegøre for sin stilling ved lovforslagets 3. behandling.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling ved lovforslagets 3. behandling.

Et femte mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling ved lovforslagets 3. behandling.

Lizzie Lichtenberg (KF) Merete Aarup (KF) Pernille Sams (KF) Mejdahl (V) nfmd. Traberg Smidt (V) Kirsten Jacobsen (FP) Jørgen Estrup (RV) Bollmann (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Svend Andersen (S) Baadsgaard (S) fmd. Pia Gjellerup (S) Torben Lund (S) Lissa Mathiasen (S) Holger K. Nielsen (SF) Bjørn Poulsen (SF) Pelle Voigt (SF)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til boligministeren, som denne har besvaret dels

skriftligt, dels i samråd. Et af udvalgets spørgsmål og

boligministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige henvendelser fra

Boligselskabernes Landsforening,

Den selvgroede andelsboligforening

»Jystrup« og

Kommunernes Landsforening.

Der er af boligministeren og af nogle mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Vedrørende ændringsforslag nr. 7 ønsker boligministeren at henlede Boligudvalgets opmærksomhed på, at den i lovforslaget foreslåede stramning af finansieringsstøtte til nyopførte, private andelsboliger ligger i forlængelse af den ved finanslovforslaget for 1988 af regeringen foreslåede stramning, dog med den væsentlige forskel, at nærværende forslag fordeler stramningen over 5 år, således at der kun vil ske forholdsvis begrænsede stigninger i boligudgiften fra år til år.

Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af boligministeren stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet og det af boligministeren under nr. 1 stillede ændringsforslag.

På baggrund af de oplysninger, der er tilgået udvalget om ønsker om tilsagn til opførelse af almennyttige boliger og ungdomsboliger, finder mindretallet ikke, at der er baggrund for at foretage en nedskæring af kvoterne for 1989. Heller ikke beskæftigelsen inden for bygge- og anlægsfagene berettiger til at begrænse aktiviteten.

Mindretallet må klart tage afstand fra at lade kommunernes merudgifter til byggeskader blive kompenseret over bloktilskuddene. Sker dette, vil det betyde, at kommuner med almennyttigt boligbyggeri bliver straffet, mens kommuner uden almennyttigt boligbyggeri bliver præmieret.

Mindretallet finder, at de »selvgroede andelsboligforeninger« skal fritages for den forringelse af finansieringen, som boligministeren foreslår. Baggrunden herfor er, at det i praksis har vist sig, at så længe der ikke er oprettet en særlig vejledning for de »selvgroede andelsboligforeninger«, er perioden »fra start til mål« to til tre gange så lang, som tilfældet er for de professionelle entreprenørprojekter.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet og det af boligministeren under nr. 1 stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling og for sin stilling til de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Et femte mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af mindretallet og de af boligministeren stillede ændringsforslag.

Et sjette mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) kan støtte de af boligministeren stillede ændringsforslag og vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling, idet der henvises til ændringsforslag nr. 426 til forslag til finanslov for finansåret 1989.

Ændringsforslag

Til § 1

Af boligministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

1) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer

» 01. I § 18, stk. 4, ændres »§ 14, stk. 3« til: »§ 14, stk. 4«.

Af boligministeren, tiltrådt af et mindretal (KF, V, RV, CD og KRF)

2) Efter nr. 6 indsættes som nye numre

» 02. I § 31, 2. pkt., og § 43, stk. 1, 1. pkt., ændres »9 pct.« til: »4 pct.«.

03. I § 32, 1. pkt., og § 52, 2. pkt., ændres »13 pct.« til: »8 pct.«»

Af et mindretal (SF)

3) i den under nr. 7 foreslåede ændring af § 48, stk. 2, ændres »8.500« til: »12.000«.

Af et mindretal (S)

4) Nr. 7 affattes således

» 7. I § 48, stk. 2, ændres »1988« til: »1989«.'

Af et mindretal (SF)

5) nr. 8-10 udgår.

6) Efter det under nr. 18 foreslåede nye stk. 6 i § 63 a indsættes som nyt stykke

»Stk. 7. Boligministeren kan fastsætte regler, hvorefter statens andel af rentebidraget udgør et beløb, der svarer til 90 pct. af det fulde rentebidrag for visse typer andelsboligforeninger.«

Af et mindretal (CD)

7) Nr. 17 og 18 udgår.

Af et mindretal (SF)

8) I den under nr. 20 foreslåede affattelse af § 67, stk. 2, ændres »3.000« til: »5.000«.

Af et mindretal (S)

9) I den under nr. 20 foreslåede affattelse af § 67, stk. 2, ændres »3.000« til: »3.500«.

Af boligministeren, tiltrådt af et mindretal (KF, V, RV, CD og KRF)

10) Efter nr. 21 indsættes som nye numre

» 04. I § 70, stk 1, ændres »15« til: »10«.

05. I § 73 b, stk. 1, ændres »15« til: »10«.'

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en teknisk korrektion.

Til nr. 2

Det foreslås, at statens og kommunernes udlån til Boligselskabernes Landsbyggefond til videreudlån til nyt almennyttigt boligbyggeri (grundkapitalen) nedsættes fra 13 pct. til 8 pct. af ejendommens værdi. Det foreslås endvidere, at nedsættelsen udelukkende berører statens andel af grundkapitalen, således at den nedsættes fra 9 pct. til 4 pct. Grundkapitalen fordeles herefter med 4 pct. fra staten og 4 pct. fra kommunen.

I de tilfælde, hvor en kommune uden statens medvirken yder støtte til et byggeri, nedsættes grundkapitalen tilsvarende til indtil 8 pct. af ejendommens værdi.

Almennyttige boliger finansieres i dag med 13 pct. grundkapital, 85 pct. indekslån og 2 pct. beboerindskud. Staten betaler 9 pct. af anskaffelsessummen og kommunerne 4 pct. i form af grundkapital. Til indekslånet ydes der rentebidrag, som staten dækker, samt afdragsbidrag til den del af indekslånet, der ligger mellem 75 pct. og 85 pct. af anskaffelsessummen, ligeledes betalt af staten.

Finansieringen foreslås nu ændret, således at grundkapitalen nedsættes til 8 pct. og indekslånet forøges til 90 pct. af anskaffelsessummen.

Det vil samtidig blive foreslået, at lånegrænsen for realkreditlån til nyt almennyttigt byggeri forhøjes fra 85 pct. til 90 pct.

Det foreslås, at staten betaler rente- og afdragsbidrag på den forøgede indeksbelåning, således at finansieringsændringen ingen huslejekonsekvenser får for lejerne. Ændringsforslaget indebærer endvidere, at statens og kommunernes garantiforpligtelser som følge af den forhøjede lånegrænse udvides til også at omfatte intervallet 85 pct.-90 pct. af ejendommens værdi.

Nedsættelsen af grundkapitalen for ungdomsboliger og almennyttige boliger medfører følgende mindreudgifter for staten for perioden 1989-1992

------------------------------------------------ 1989 1990 1991 1992 --- mio. kr. --- ------------------------------------------------ Statslig mindreudgift 173 272 265 238

I de anførte beløb er foretaget modregning af de forøgede statslige rente- og afdragsbidrag, der følger af den øgede indeksbelåning. Tallene angiver således den statslige nettobesparelse.

Til nr. 3

For at dække behovet foreslås en almennyttig kvote på 12.000.

Til nr. 4 og 9

Bestemmelserne sikrer, at der i 1989 kan opretholdes en uændret byggeaktivitet på 10.000 almennyttige boliger og 3.500 ungdomsboliger.

Til nr. 5

I betragtning af mange kommuners betrængte økonomiske situation vil den ændrede finansieringsmodel resultere i en faldende interesse fra kommunernes side i at løse byggeskadeproblemer, hvilket ikke mindst vil ramme de såkaldt samspilsramte afdelinger. Det foreslås derfor, at den hidtidig gældende finansieringsform fastholdes.

Til nr. 6

Bestemmelsen sigter imod at friholde såkaldte »selvgroede andelsboligforeninger« fra den ændrede finansieringsmodel for andelsboligforeninger.

Der henvises til, at Boligministeriet i oktober 1988 har udsendt en skrivelse til kommunerne, ifølge hvilken kommunerne skal meddele, hvilke andelsboligprojekter som er »selvgroede«.

Til nr. 7

Mindretallet finder, at andelsboligformen er et godt og efterspurgt alternativ til både almennyttige boliger og ejerboliger, og ønsker derfor ikke at forringe vilkårene for fremtidens andelsbolighavere.

Mindretallet undrer sig over, at et af de første resultater på boligområdet af Det Radikale Venstres deltagelse i regeringen er et angreb på andelsboligen og ønsker at understrege, at netop ældre og unge boligsøgende, der utvivlsomt er de grupper, som har de største boligproblemer, i særlig grad har vist sig interesserede i andelsboliger.

Til nr. 8

For at dække behovet foreslås en ungdomsboligkvote på 5.000.

Til nr. 10

Ad § 70, stk. 1

Det foreslås, at statens grundkapitalindskud nedsættes fra 15 pct. af ejendommens anskaffelsessum til 10 pct. Som følge heraf øges indeksbelåningen til 90 pct. Der vil i konsekvens heraf blive fremsat forslag om ændring af indekslåneloven, således at den maksimale lånegrænse forhøjes til 90 pct.

Den foreslåede ændring vil ikke få indflydelse på lejen, men vil bevirke øgede statslige udgifter for så vidt angår betaling af rente- og afdragsbidrag.

Den ændrede finansiering vil heller ikke bevirke øgede kommunale udgifter, idet staten betaler den forhøjelse af rentebidragsbeløbet, der er en følge af den ændrede finansiering.

Vedrørende de økonomiske konsekvenser henvises til bemærkninger til nr. 2.

Ad § 73 b, stk. 1

Ændringen skal ses i sammenhæng med den under bemærkningerne ad § 70, stk. 1, foreslåede ændring. Det er fundet hensigtsmæssigt, at statens grundkapitalindskud udgør samme andel ved etablering af ungdomsboliger og ved finansiering af udgifter til byggeskader som ved større ekstraordinære renoveringsarbejder m.v. i kollegier/ungdomsboliger, der har fået tilsagn om statsstøtte til opførelse efter byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen før 1. juli 1986.

Lizzie Lichtenberg (KF) Merete Aarup (KF) Pernille Sams (KF) Mejdahl (V) nfmd. Traberg Smidt (V) Kirsten Jacobsen (FP) Jørgen Estrup (RV) Bollmann (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Svend Andersen (S) Baadsgaard (S) fmd. Pia Gjellerup (S) Torben Lund (S) Lissa Mathiasen (S) Holger K. Nielsen (SF) Bjørn Poulsen (SF) Pelle Voigt (SF)

Ingen

Nr BTL 104

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om boligbyggeri (Kvoter for 1989, ændret finansiering af privat andelsboligbyggeri og byggeskader i almennyttigt boligbyggeri, godkendelse af nye almennyttige boligselskaber)

Nr L 104 1988-89, 1. samling

Afgivet af Boligudvalget

Afgivet: 19881209