1988 BTL 95 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM KOMMUNERS OG AMTSKOMMUNERS BIDRAG TIL STATSLIGE OG PRIVATE SKOLER OG KURSER NR L 95 1988-89, 1. SAMLING

Bilag

KOMMUNERNES LANDSFORENING

20. december 1988

Folketingets Uddannelsesudvalg Undervisningsministeren har 9. november 1988 fremsat forslag til lov om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler og kurser samt forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Lovforslag nr. L 95 og L 94). Kommunernes Landsforening skal i den anledning fremføre følgende bemærkninger: Lovforslagene svarer i det store og hele til de forslag, der blev fremsat den 13. januar 1988, og Kommunernes Landsforening skal derfor, hvad angår undervisning af elever med svære handicap og oprettelse af private specialskoler, henholde sig til sin skrivelse til Folketingets Uddannelsesudvalg af 7. april 1988. Kommunernes Landsforening udtalte følgende: »Undervisningsministeren foreslår en ny bidragsordning for privateskoleundervisning af elever med svære handicap. Ordningen indebærer, at udgifterne til denne undervisning dækkes fuldt ud af amter og kommuner, men at de samlede kommunale udgifter bliver uændrede, fordi udgifterne til almindelige privatskoleelever bliver mindre. Forslaget har efter Kommunernes Landsforenings opfattelse den uheldige konsekvens, at staten gennem godkendelse af lønudgifter til specialundervisning kan overvælte samtlige udgifter hertil på amtskommunerne og kommunerne. Denne adskillelse mellem beslutningskompetence og økonomisk ansvar er principielt uacceptabel. Dertil kommer, at besparelsen for (amts)kommunerne ved, at et handicappet barn undervises i en privatskole, er mindre end udgifterne ved at undervise barnet i de offentlige skoler. Landsforeningen skal derfor foreslå, at staten også på dette område betaler 35 pct. af udgifterne. Lovforslagene indebærer endvidere, at der indføres hjemmel for oprettelse af friskoler for svært handicappede. Sådanne skoler vil efter Kommunernes Landsforenings opfattelse medføre en udtynding af elevgrundlaget på de eksisterende specialskoler og endvidere være samfundsmæssigt uhensigtsmæssige, idet de samlede udgifter til undervisning af svært handicappede elever må forventes at stige.« Kommunernes Landsforening skal yderligere bemærke følgende: Hvad angår forslaget til lov om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler og kurser, skal landsforeningen understrege, at det er af stor betydning for landsforeningen, at der sker en mere forudsigelig fastsættelse af kommunernes udgifter til de private skoler. Dette skal ses på baggrund af, at størrelsen af den årlige vækst i bidraget til de private skoler betydeligt har oversteget væksten i kommunernes folkeskoleudgifter pr. elev, og på baggrund af de store efterreguleringsbeløb af kommunernes bidrag til de private skoler senest i 1987. Kommunernes Landsforening har som konsekvens heraf over for Undervisningsministeriet forudsat, at der hverken ved en ændring af bidragsloven eller senere sker forhøjelse af de årlige rammebeløb ud over, hvad der kan tilskrives den almindelige lønudvikling, og at der ikke vil ske efterregulering af de kommunale bidragsbeløb ud over ændringer, som følger af pris- og lønudviklingen, samt at bidragsbeløbene udmeldes så tidligt, at de kan indgå i den kommunale budgetlægning. Kan Undervisningsministeriet ikke gennem den foreslåede ændring af bidragsloven sikre en sådan styring af udgifterne til de private skoler, har Kommunernes Landsforening foreslået Undervisningsministeriet, at kommunernes og amtskommunernes bidrag til statslige og private skoler og kurser fremover fastsættes ved en årlig pris- og lønregulering af et fast takstbeløb pr. elev, eventuelt med udgangspunkt i bidragsbeløbet fra 1989. Hvad angår forslaget til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., skal landsforeningen tilføje, at forslaget om privatskolers ret til at oprette skolefritidsordninger ikke giver anledning til bemærkninger, idet det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at skolefritidsordningerne ikke bliver tilskudsberettigede.

Med venlig hilsen

Thorkild Simonsen

/ Peter Gorm Hansen

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren, som

denne har besvaret skriftligt. Udvalget har modtaget en skriftlig henvendelse fra Kommunernes Landsforening. Denne henvendelse vil blive optrykt som bilag til denne betænkning. Der er af undervisnings- og forskningsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger. Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet henviser til, at lovforslagets første del indeholder en mulighed for en ændring i byrdefordelingen, når kommuner og amtskommuner pålægges at betale 71 pct. af rammetilskuddene frem for 65 pct. af de faktiske tilskud. Vi mener ikke, at økonomien i kommunerne og amtskommunerne i dag er til, at der kan overvæltes flere udgifter lokalt og slet ikke udgifter, som fastlægges centralt. Lovforslaget giver ligeledes mulighed for betydelige forskydninger mellem kommunerne, hvis statstilskuddet eller rammetilskuddet skævdeles efter andre kriterier end elevtallet. Mindretallet har stor forståelse for ønsket om en administrativ lettelse og henviser derfor til Kommunernes Landsforenings model, der netop skulle sikre denne, samtidig med at der undgås uheldige slagsider. (Henvendelsen fra Kommunernes Landsforening findes som bilag til betænkningen). Hvad angår lovforslagets anden del om finansieringen af refusionstilskud for ekstraudgifter til lærertimer og hjælpemidler til elever med svære handicap, er der tale om en 100 pct. overvæltning på kommuner og amtskommuner, som vi på ingen måde kan acceptere, ligesom der er tale om en uacceptabel adskillelse mellem beslutningskompetence og økonomisk ansvar. Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) vil hverken stemme for eller imod ved 3. behandling. Mindretallet vil undlade at stemme ved lovens endelige vedtagelse, fordi konsekvenserne af at ændre bidraget fra det gennemsnitlige statstilskud pr. elev til rammetilskud kan betyde uforudsigelige forskydninger mellem landets kommuner.

Ændringsforslag

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af S og SF)

Til § 10 1) Paragraffen udgår.

Til § 11 2) Stk. 1 affattes således: »Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 1989.« 3) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke: »Stk. 3. Regler, der er udstedt i medfør af den tidligere lov, forbliver indtil videre i kraft.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Det foreslås, at paragraffen udgår som en konsekvens af Undervisnings- og Forskningsministeriets nye departementale struktur, der omfatter både ministeriets afdelinger og direktorater.

Til nr. 2 Ændringsforslaget stilles, fordi lovforslaget først kan vedtages efter den 1. januar 1989.

Til nr. 3 Ændringsforslaget stilles, fordi det muligvis ikke kan nås at færdigbehandle det nye cirkulære, der skal udsendes i medfør af det vedtagne lovforslag. Et udkast til cirkulære er sendt til udtalelse hos bl.a. de kommunale organisationer. Eva Møller (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Merete Aarup (KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Povl Brøndsted (V) Pia Dahl (FP) Marianne Jelved (RV) Bente Juncker (CD) nfmd. Lysholm Christensen (KRF) Jytte Andersen (S) Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S) Frank Jensen (S) Lone Møller (S) Aage Frandsen (SF) Hanne Thanning Jacobsen (SF)

Ingen

Nr BTL 95

Betænkning over Forslag til lov om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler og kurser

Nr L 95 1988-89, 1. samling

Afgivet af Uddannelsesudvalget

Afgivet: 19890316