1988 BTL 81 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN (LEGEMSINDGREB) NR L 81 1988-89, 1. SAMLING

Bilag

Et af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 2

Ministeren bedes redegøre for den lægelige betænkelighed ved deltagelse ved legemsindgreb og skitsere, hvorledes man eventuelt kunne eliminere den lægelige betænkelighed.

Svar

Embedslægernes bistand til rets- og politimyndighederne er fastsat ved bekendtgørelse nr. 474 af 19. september 1974 om embedslægeinstitutionernes virksomhed. Ifølge bekendtgørelsens § 18, litra d, yder embedslægerne bistand til undersøgelse af personers sundhedstilstand (især i voldssager, sædelighedssager samt benådnings- og strafudsættelsessager). Det antages, at bestemmelsen omfatter alle straffeprocessuelle tvangsindgreb under efterforskningen, hvor det foreskrives, at en læge skal medvirke. Endvidere har de retsmedicinske institutter ved universiteterne ifølge Undervisningsministeriets bekendtgørelser nr. 54 af 24. februar 1982 og nr. 33 af 1. februar 1984 pligt til at udføre særlige opgaver for retsvæsenet.

Andre læger kan derimod ikke antages at have nogen pligt til at medvirke ved foretagelse af legemsundersøgelser i videre omfang end foreskrevet ved lægelovens § 7, stk. 1, hvorefter enhver læge er forpligtet til på begæring at yde den første lægehjælp, når hurtig lægehjælp efter de foreliggende oplysninger må anses for påtrængende nødvendig.

Legemsindgreb foretages således som udgangspunkt af læger ansat på de retsmedicinske institutter eller ved embedslægeinstitutionerne, og lægers medvirken på dette område har ikke hidtil givet anledning til problemer eller kritik i praksis.

Efter forslaget til § 792 e, stk. 3, skal lægen tage stilling til, om indgrebets gennemførelse under hensyn til den hermed forbundne smerte og risiko samt den undersøgte persons tilstand (bl.a. alder og helbred) er lægeligt forsvarlig. Ved lægens vurdering har det betydning, om den person, der skal undersøges, nægter at medvirke til undersøgelsen eller ligefrem fysisk modarbejder denne, idet indgrebets farlighed herved kan blive forøget. Visse indgreb, f.eks. rectoskopi, vil det med den i dag eksisterende teknik næppe under nogen omstændigheder være lægeligt forsvarligt at gennemføre under overvindelse af den pågældendes modstand. Den enkelte læge må træffe sin beslutning efter sin egen vurdering af situationen på basis af almindeligt anerkendte lægelige kriterier. I den forbindelse er det i lovforslagets bemærkninger (til § 792 e) præciseret, at der for lægens foretagelse af legemsundersøgelser i øvrigt gælder de almindelige lægelige regler, herunder etiske regler og principper.

Hvis indgrebet ikke er lægeligt forsvarligt, kan og skal lægen nægte at medvirke, hvorefter legemsundersøgelsen ikke kan foretages. Dette gælder, uanset at der foreligger fornøden beslutning fra den kompetente myndighed - retten eller politiet - om indgrebets foretagelse.

På denne baggrund er lægelige hensyn efter Justitsministeriets opfattelse tilgodeset, således at typisk embedslæger eller retsmedicinere under de anførte betingelser, der har været drøftet med Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og repræsentanter fra Retslægerådet, som hidtil kan medvirke ved legemsundersøgelser indenfor strafferetsplejen.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Et af spørgsmålene og ministerens besvarelse heraf er

optrykt som bilag til betænkningen.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det Konservative Folkepartis, Venstres, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med det under nr. 2 stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede ændringsforslag, idet mindretallet finder, at lovforslaget ud fra en samlet bedømmelse udgør en væsentlig styrkelse af retssikkerheden i forbindelse med legemsindgreb. Det er for mindretallet afgørende, at de indgreb, der foretages i henhold til det foreslåede § 792, stk. 1, nr. 2, og som derfor kræver lægelig medvirken, finder sted i overensstemmelse med den udtalelse, som Den Almindelige Danske Lægeforening den 12. februar 1988 fremsendte til Justitsministeriet som høringssvar i anledning af betænkning nr. 1104/1987 om legemsindgreb under efterforskning. I dette høringssvar udtaler Lægeforeningen bl.a.

»Enhver form for lægelig medvirken i forbindelse med tvang er principielt uforenelig med lægelig etik, og enhver tvangsforanstaltning over for frihedsberøvede sker derfor alene på politiets og domstolenes ansvar. Ingen læge kan derfor påtage sig at stå som garant for, at tvangsmæssige undersøgelser ikke vil være en helbredsmæssig belastning for den undersøgtes sundhedstilstand.

Lægeforeningen ønsker samtidig at understrege, at afgørelsen af, om et indgreb kan anses for »lægeligt forsvarligt«, ikke alene kan baseres på, om indgrebet er direkte skadevoldende for den undersøgte. En læge bør også vurdere indgrebets forsvarlighed i relation til de medicinsk-etiske principper i Lægeforeningens etiske regler og Verdenslægeforeningens Tokyo-deklaration samt til de principper for medicinsk etik, som med dansk tilslutning blev vedtaget af de Forenede Nationer i 1982.

Efter disse principper er det politiets og retsvæsenets ansvar at beslutte, om et indgreb af omhandlede karakter skal foretages. Samtidig må der imidlertid overlades den enkelte læge mulighed for at afgøre, om medvirken ved indgrebet kan anses for foreneligt med de almindeligt anerkendte, medicinsk-etiske principper, som læger uanset ansættelsesforhold er forpligtet til at følge.

Lægeforeningen kan ikke acceptere, at ny lovgivning kommer til at betyde noget skred i lægestandens autonomi i disse spørgsmål, og foreningen vil derfor støtte enhver læge, som på grund af ovennævnte principper måtte komme i konflikt med juridiske bestemmelser eller ansættelsesmæssige forpligtelser i forbindelse med legemsundersøgelser.'

Tilsvarende kan mindretallet tilslutte sig Advokatrådets bemærkninger i dettes høringssvar, hvorefter rådet ønsker indført advokatbeskikkelse i de situationer, der er omhandlet i det foreslåede § 792 c, stk. 2, idet man finder det rimeligt at parallelisere til den prøvelse, der finder sted vedrørende betingelserne for anholdelse og varetægtsfængsling.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) vil ligeledes ved 2. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (SF)

1) I det under nr. 3 foreslåede § 792 c, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.

»Politiet skal snarest muligt og senest inden 24 timer forelægge sagen for retten, der ved kendelse afgør, om indgrebet kan godkendes. Dog skal udtagelse af blodprøver i medfør af § 792 b, stk. 2, ikke forelægges retten.«

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et flertal (S, KF, V, RV og KRF)

2) I det under nr. 3 foreslåede § 792 c, stk. 4, indsættes som 2. og 3. pkt.

»Offentlig forsvarer beskikkes, når sigtede begærer det. Sigtede skal vejledes om adgangen til forsvarerbeskikkelse.«

Af et mindretal (SF)

3) Det under nr. 3 foreslåede § 792 f, stk. 1, affattes således

»Politiet må ikke opbevare identifikationsoplysninger eller andet materiale tilvejebragt ved legemsindgreb med henblik på senere identifikation af personer, der ikke har været sigtet, eller som er frifundet, eller mod hvem påtale er opgivet.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget betyder, at de i bestemmelsen omhandlede former for legemsindgreb sidestilles med anholdelse.

Til nr. 2

Der henvises til bemærkningerne i mindretallets betænkningsbidrag.

Til nr. 3

Ændringsforslaget indebærer, at alle identifikationsoplysninger og ikke kun personfotografier skal tilintetgøres i forbindelse med frifindelse, påtaleopgivelser og efterforskningsskridt, der ikke fører til sigtelse.

Grethe Fenger Møller (KF) fmd. Fischer (KF) Helge Adam Møller (KF) Bjørn Elmquist (V) Niels Anker Kofoed (V) Kirsten Jacobsen (FP) Kirsten Lee (RV) Nør Christensen (CD) Inger Stilling Pedersen (KRF) Erling Christensen (S) Ole Espersen (S) Søren Hansen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Lissa Mathiasen (S) Carsten Andersen (SF) Leif Hermann (SF) Ebba Strange (SF) nfmd.)

Ingen

Nr BTL 81

Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Legemsindgreb)

Nr L 81 1988-89, 1. samling

Afgivet af Retsudvalget

Afgivet: 19890426