1988 BTL 72 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (ÆNDRING AF REGLERNE OM KONTANTHJÆLP) NR L 72 1988-89, 1. SAMLING

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til socialministeren

og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 36

Med udgangspunkt i, at et stigende antal kommuner tilbyder dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, som udmelder deres børn af daginstitution, at de kan få institutionsplads igen, i samme øjeblik de får arbejde, anmoder udvalget om ministerens kommentarer til svaret på spørgsmål 35.

Svar

Jeg hilser med tilfredshed initiativerne i en række kommuner, der tilbyder dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere en særlig garanti for deres børns optagelse i et dagtilbud i samme øjeblik, de får arbejde.

Det er vigtigt for mig at understrege, at der hermed gives forældrene en valgmulighed. En generel udelukkelse af arbejdslediges børn fra de offentlige tilbud kan jeg ikke gå ind for.

Som nævnt i svaret på spørgsmål 34 og 35 vil jeg ikke afvise, at betalingen for ophold i daginstitutioner m.v. kan betyde en væsentlig ændring i en kontanthjælpsfamilies økonomiske forhold. Betaling for ophold i daginstitutioner m.v. kan også være en betydelig post for dagpengemodtagere.

Det er derfor ikke utænkeligt, at såvel dagpengemodtagere som kontanthjælpsmodtagere vil udnytte sådanne »garantiordninger«.

I forbindelse med, at kontanthjælpsmodtagere skal betale for ophold i daginstitutioner m.v., er det en mulighed, at de sociale udvalg efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde finder, at ophold i en daginstitution er særlig påkrævet af sociale eller af pædagogiske grunde, og at betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets optagelse eller forbliven i institutionen. Det er således muligt, at der vil ske en vis forøgelse af antallet af de såkaldte socialpædagogiske fripladser.

Spørgsmål 37

Mener ministeren, der er nævneværdig reel forskel på de økonomiske incitamenter, som fremgår af svaret på spørgsmål 35 og lovforslag nr. L 101 om udmeldelse af dagpenge- og kontanthjælpsmodtageres børn af daginstitutioner? I givet fald bedes oplyst, hvori forskellen består.

Svar

Der er efter min opfattelse en afgørende forskel, som jeg i øvrigt også er inde på i svaret på spørgsmål 36.

Efter nr. L 101 er der tale om et forslag om en generel udelukkelse af børn af arbejdsledige fra offentlige dagtilbud. Det er et forslag, som jeg må tage skarpt afstand fra - således som jeg i øvrigt også gjorde under førstebehandlingen af dette lovforslag tirsdag den 6. december 1988.

Som jeg er inde på i svaret på spørgsmål 36, kan jeg ikke afvise, at kontanthjælpsmodtagere får et økonomisk incitament til at vælge at udmelde deres børn af daginstitutioner. Jeg lægger meget vægt på, at der er tale om et valg, og at der kan være et tilsvarende økonomisk incitament som for dagpengemodtagere og lavtlønsgrupper.

Spørgsmål 55

Hvor meget nedsættes den månedlige ydelse pr. 1. april 1989 for en enlig mor, der får hjælpen udmålt fra dagpengeloftet til 5.200 kr., som skal betale for 1, 2 eller 3 børns daginstitution - beregnet ud fra daginstitutionstakster i Søllerød, Odense, Esbjerg, Stenløse og Ølgod?

Svar

Kontanthjælpen reduceres fra loftet på dagpengemaksimum efter skat til det nye grænsebeløb på 5.200 kr. Størrelsen af loftet på dagpengemaksimum efter skat er afhængig af den pågældende kommunes skatteprocent. Der er i det følgende regnet med de budgetterede udskrivningsprocenter for 1989 for de pågældende 5 kommuner og amtskommuner.

På det foreliggende grundlag har Socialministeriet kun oplysninger om daginstitutionstakster i de pågældende kommuner for 1988. For Stenløse Kommune har Socialministeriet dog indhentet oplysninger om daginstitutionstaksterne for 1989 i forbindelse med besvarelse af spørgsmål 21. For de øvrige 4 kommuner er der regnet med samme stigning i daginstitutionstaksterne fra 1988 til 1989 som i Stenløse Kommune. Endvidere har Socialministeriet på det foreliggende grundlag kun oplysninger om, hvorvidt den pågældende kommune har en søskenderabatordning eller ej, men ikke om indholdet af denne ordning. Det forudsættes, at søskenderabatordningen i Søllerød og Odense indebærer, at der betales fuld takst for det yngste barn i daginstitution og 50 pct. for de følgende børn i daginstitution.

Der er i eksemplerne regnet med en enlig mor med 1 barn i vuggestue, en enlig mor med 1 barn i vuggestue og 1 barn i børnehave, og en enlig mor med 1 barn i vuggestue, 1 barn i børnehave og 1 barn i fritidshjem. I Ølgod Kommune eksisterer der dog hverken vuggestuer eller fritidshjem. For Ølgod er der derfor regnet med en enlig mor med 1 barn i dagpleje, en enlig mor med 1 barn i dagpleje og 1 barn i børnehave, og en enlig mor med 1 barn i dagpleje og 2 børn i børnehave.

Eksempel 1

En enlig mor med 1 barn i vuggestue. Nedsættelse af den månedlige ydelse som følge af reduktion af kontanthjælpen fra loftet på dagpengemaksimum efter skat til 5.200 kr. og betaling for daginstitutioner.

--------------------------------------------------------------------- Reduktion af Daginstitutions- I alt kontanthjælp betaling --------------------------------------------------------------------- Søllerød 1.206 kr. 772 kr. 1.978 kr. Stenløse 1.071 kr. 809 kr. 1.880 kr. Ølgod 1.158 kr. 523 kr. 1.681 kr. Esbjerg 992 kr. 656 kr. 1.648 kr. Odense 880 kr. 536 kr. 1.416 kr. ---------------------------------------------------------------------

Eksempel 2

En enlig mor med 1 barn i vuggestue og 1 barn i børnehave. Nedsættelse af den månedlige ydelse som følge af reduktion af kontanthjælpen fra loftet på dagpengemaksimum efter skat til 5.200 kr. og betaling for daginstitutioner.

--------------------------------------------------------------------- Reduktion af Daginstitutions- I alt kontanthjælp betaling --------------------------------------------------------------------- Søllerød 1.206 kr. 814 kr. 2.020 kr. Stenløse 1.071 kr. 1.026 kr. 2.097 kr. Ølgod 1.158 kr. 818 kr. 1.976 kr. Esbjerg 992 kr. 901 kr. 1.893 kr. Odense 880 kr. 604 kr. 1.484 kr. ---------------------------------------------------------------------

Eksempel 3

En enlig mor med 1 barn i vuggestue, 1 barn i børnehave og 1 barn i fritidshjem. Nedsættelse af den månedlige ydelse som følge af reduktion af kontanthjælpen fra loftet på dagpengemaksimum efter skat til 5.200 kr. og betaling for daginstitutioner.

--------------------------------------------------------------------- Reduktion af Daginstitutions- I alt kontanthjælp betaling --------------------------------------------------------------------- Søllerød 1.206 kr. 725 kr. 1.931 kr. Stenløse 1.071 kr. 1.073 kr. 2.144 kr. Ølgod 1.158 kr. 950 kr. 2.108 kr. Esbjerg 992 kr. 896 kr. 1.888 kr. Odense 880 kr. 557 kr. 1.437 kr. ---------------------------------------------------------------------

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Nogle af udvalgets spørgsmål er optrykt som bilag til betænkningen tilligemed socialministerens svar herpå.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse, men har dog stillet nedennævnte ændringsforslag og bemærker i øvrigt

Efter mindretallets opfattelse vil konsekvenserne af lovforslagets gennemførelse indebære helt uacceptable vilkår for visse børnefamilier. Derfor finder mindretallet det nødvendigt at indføre en særlig bestemmelse med socialpolitisk sigte i kontanthjælpsreglerne, som giver mulighed for at afbøde de værste virkninger. Mindretallet indstiller derfor ændringsforslaget til vedtagelse, men vil under alle omstændigheder stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.

Ændringsforslag

Af et mindretal (S og SF)

Til § 1

1) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer

» 01. I § 37 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Hvis det sociale udvalg skønner, at den beregnede hjælp efter stk. 2, 3 og 4 er utilstrækkelig til at forhindre, at pågældendes og familiens forhold i tiltagende grad vanskeliggøres, kan der ydes et særligt tillæg

1) til udgifter til forsikring i en anerkendt arbejdsløshedskasse,

2) til andre udgifter, som er absolut nødvendige for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet,

3) til udgifter i forbindelse med børns ophold på daginstitutioner og i offentligt formidlet dagpleje,

4) til udgifter i forbindelse med særlige foranstaltninger med det sigte at forbedre pågældendes muligheder for at blive selvforsørgende.«

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.'

Bemærkninger

Til nr. 1

Formålet med bestemmelsen er at give det sociale udvalg hjemmel til at yde en supplerende hjælp med særligt socialpolitisk sigte efter en konkret vurdering.

Den tager sigte på situationer, hvor det forekommer helt nødvendigt at yde en særlig hjælp for at forhindre en uønsket social udvikling for den pågældende og dennes familie.

Karen Højte Jensen (KF) Lizzie Lichtenberg (KF) Merete Aarup (KF) Henrik Toft (V) Jørgen Winther (V) Jane Oksen (FP) Kirsten Lee (RV) Bente Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) fmd. Jytte Andersen (S) Hanne Andersen (S) Pernille Forchhammer (S) Jytte Hilden (S) Grete Schødts (S) Taanquist (S) nfmd. Agerschou (SF) Birthe Hansen (SF)

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 19

Ministeren bedes konkretisere svaret på spørgsmål 2 med sammenlignelige eksempler på børnefamilier med 1, 2 eller 3 børn på henholdsvis kontanthjælp, almindelig grundydelse, nedsat grundydelse, dagpenge.

Svar

I de vedlagte 6 eksemplarer er der opstillet nogle beregninger, der viser den disponible indkomst for henholdsvis enlige og ægtepar med 1, 2 og 3 børn, og som modtager henholdsvis kontanthjælp med almindelig grundydelse, kontanthjælp med nedsat grundydelse, dagpenge med maksimum og dagpenge med dimittendsats.

Beregningsforudsætninger

Skatten er beregnet på grundlag af en gennemsnsitlig kommunal skatteprocent på 29,6 pct. i 1989, en statskat på 22,0 pct., et personfradrag i forhold til kommuneskatten på 23.000 kr. og i forhold til statskatten på 29.400 i 1989, samt et fradrag på 3 pct. af den personlige indkomst, dog højst 3.500 kr. i 1989. Dertil kommer ligningsmæssige fradrag på 6.500 kr., hvilket svarer nogenlunde til fagforenings- og a-kassekontingent.

Det forudsættes, at der i alle tilfælde betales fagforenings- og a-kassekontingent på 6.500 kr. årligt. Blandt kontanthjælpsmodtagerne vil der være en del, som ikke vil betale disse kontingenter.

Boligsikringen er beregnet på grundlag af satserne pr. 1. januar 1989 og de nye indkomstgrundlagsregler, som har virkning fra 1. januar 1989.

Betalingen for daginstitutioner er beregnet på grundlag af de gennemsnitlige takster ifølge den sociale ressourceopgørelse den 13. januar 1988 forhøjet med 5 pct., hvilket tages som udtryk for takstniveauet i 1989.

Omregningen af kontanthjælpen til en skattepligtig indkomst i forhold til betaling for daginstitutioner er foretaget på grundlag af den planlagte ændring af Socialministeriets bekendtgørelse nr. 848 af 11. december 1986 om betaling for ophold i daginstitutioner m.v. for børn. Denne ændring af betalingsbekendtgørelsen indeholder en overgangsordning for kontanthjælpsmodtagere i 1989, som består i et fradrag i den beregnede skattepligtige indkomst på 20.000 kr. pr. kontanthjælpsfamilie med børn.

Indkomsten for dagpengemodtagerne er beregnet på grundlag af satsniveauet pr. 1. juli 1989. Dette satsniveau er beregnet ved at forhøje satserne pr. 1. juli 1988 med reguleringsprocenten, som i følge finanslovforslaget er 2,5 pct.

Børnetilskud og normalbidrag er beregnet på grundlag af satsniveauet pr. 1. juli 1989. Dette satsniveau er beregnet ved at forhøje satserne pr. 1. juli 1988 med 2,5 pct. Det ordinære børnetilskud udgør således 3.948 kr. pr. barn pr. 1. juli 1989, mens det ekstra børnetilskud udgør 3.016 kr. pr. familie. Normalbidraget udgør 7.572 pr. barn. Børnefamilieydelsen er niveauet for 1989, hvilket vil sige 5.500 kr. pr. barn.

Børnetillæggene for enlige kontanthjælpsmodtagere er reduceret med et normalbidrag pr. barn pr. 1. juli 1989.

Kontanthjælpen før gennemførelse af lovforslaget er beregnet på grundlag af de nuværende regler og på grundlag af takstniveauet pr. 1. juli 1989. Dette takstniveau er beregnet ved at forhøje taksterne pr. 1. juli 1988 med 2,5 pct.

I eksemplerne er kontanthjælpen efter gennemførelse af lovforslaget beregnet på grundlag af følgende ændringer af kontanthjælpsreglerne

1. Loftet over kontanthjælpen på dagpengemaksimum efter skat nedsættes til 5.200 kr. for forbigående hjælp efter § 37. Dette loft reguleres ikke i 1989.

2. Det høje børnetillæg for første barn afskaffes.

3. Indførelse af et loft over uddannelseshjælpen efter § 42 på 10/9 af dagpengemaksimum.

4. Grundydelsen bliver ikke reguleret i 1989.

5. Omregning af kontanthjælpen til skattepligtig indkomst i forhold til betaling for daginstitutioner m.v.

Gennemgang af eksemplerne

Eksempel 1

Dette eksempel viser, at efter de nuværende kontanthjælpsregler har en enlig kontanthjælpsmodtager med 1 barn og med almindelig grundydelse en disponibel indkomst, som kun er lidt mindre end for dagpengemodtagere på maksimum. Hvis kontanthjælpsmodtageren får nedsat grundydelse, er den disponible indkomst lidt større end for dagpengemodtagere på dimittendsats.

Efter gennemførelse af lovforslaget er den disponible indkomst for en enlig kontanthjælpsmodtager med 1 barn, som modtager almindelig grundydelse eller nedsat grundydelse, noget mindre end for dagpengemodtagere på dimittendsats. Reduktionen i kontanthjælpen hænger bl.a. sammen med afskaffelsen af det høje børnetillæg.

Eksempel 2

Dette eksempel viser, at med de nuværende kontanthjælpsregler har en enlig kontanthjælpsmodtager med 2 børn og med almindelig grundydelse eller nedsat grundydelse en disponibel indkomst, som er noget større end for dagpengemodtagere på maksimum.

Efter gennemførelse af lovforslaget er den disponible indkomst for kontanthjælpsmodtagerne stort set den samme som for dagpengemodtagerne. Reduktionen i kontanthjælpen hænger bl.a. sammen med afskaffelsen af det høje børnetillæg.

Eksempel 3

Dette eksempel viser, at med de nuværende kontanthjælpsregler har en enlig kontanthjælpsmodtager med 3 børn og med almindelig grundydelse eller nedsat grundydelse en disponibel indkomst, som er en del større end for dagpengemodtagere.

Efter gennemførelse af lovforslaget er den disponible indkomst for kontanthjælpsmodtagere med almindelig grundydelse eller nedsat grundydelse, og som ikke kan overskride loftet på 5.200 kr., mindre end for dagpengemodtagere på maksimum. Hvis kontanthjælpsmodtagerne har mulighed for at overskride loftet over hjælpen efter § 37, har kontanthjælpsmodtageren med almindelig grundydelse en disponibel indkomst, som er lidt større end for dagpengemodtagere på maksimum, mens kontanthjælpsmodtageren med nedsat grundydelse har en disponibel indkomst, som er lidt større end for dagpengemodtagere på dimittendsats. Reduktionen i kontanthjælpen hænger bl.a. sammen med afskaffelsen af det høje børnetillæg.

Eksempel 4

Dette eksempel viser, at med de nuværende konanthjælpsregler har et ægtepar med 1 barn med almindelig grundydelse en disponibel indkomst, som kun er lidt større end for dagpengemodtagere på dimittendsats. Hvis ægteparret modtager nedsat grundydelse er den disponible indkomst noget mindre end for dagpengemodtagere på dimittendsats.

Efter gennemførelsen af lovforslaget er den disponible indkomst for et ægtepar med 1 barn med almindelig grundydelse eller med nedsat grundydelse betydelig mindre end for dagpengemodtagere på dimittendsats. Reduktionen i kontanthjælpen hænger bl.a. sammen med afskaffelsen af det høje børnetillæg.

Eksempel 5

Dette eksempel viser, at efter de nuværende kontanthjælpsregler har et ægtepar med 2 børn og med almindelig grundydelse en disponibel indkomst, som er en del større end for dagpengemodtagere på maksimum. Hvis ægteparret modtager nedsat grundydelse, er den disponible indkomst kun lidt mindre end for dagpengemodtagere på maksimum og betydelig større end for dagpengemodtagere på dimittendsats.

Efter gennemførelse af lovforslaget er den disponible indkomst for ægtepar med 2 børn med almindelig grundydelse eller med nedsat grundydelse en del mindre end for dagpengemodtagere på dimittendsats. Reduktionen i kontanthjælpen hænger bl.a. sammen med afskaffelsen af det høje børnetillæg.

Eksempel 6

Dette eksempel viser, at med de nuværende kontanthjælpsregler har et ægtepar med 3 børn med almindelig grundydelse eller med nedsat grundydelse en disponibel indkomst, som er meget større end for dagpgengemodtagere på maksimum.

Efter gennemførelse af lovforslaget er den disponible indkomst for ægteparret med almindelig grundydelse, og som ikke kan overskride loftet over hjælpen efter § 37, stort set den samme som for dagpengemodtagere på dimittendsats. Hvis ægteparret har mulighed for at overskride loftet er den disponible indkomst mindre end for dagpengemodtagere på maksimum, men større end for dagpengemodtagere på dimittendsats. For ægteparret med nedsat grundydelse er den disponible indkomst mindre end for dagpengemodtagere på dimittendsats. Reduktionen i kontanthjælpen hænger bl.a. sammen med afskaffelsen af det høje børnetillæg.

Eksempel 1: Enlig kvinde med 1 barn i vuggestue. Bruttohusleje på 2.000 kr. pr. måned og udgift til varme, el m.v. på 500 kr. pr. måned. Ligningsmæssige fradrag på 6.500 kr. pr. år. Sats- og takstniveau pr. 1. juli 1989.

--------------------------------------------------------------------- Modtager Modtager Modtager dagpenge kontanthjælp kontanthjælp efter § 37, efter § 37, stk. 2, pkt.1 stk. 2, pkt.4 ---------------- ---------------- ------------------ maksimum dimit- nuvæ- efter nuvæ- efter tend rende lov- rende lov- kr./år regler forslag regler forslag --------------------------------------------------------------------- Bruttoindkomst 124.887 99.847 58.152 54.816 54.120 50.880 Skat -46.006 -33.345 0 0 0 0 Varme m.v. -6.000 -6.000 -6.000 -6.000 -6.000 -6.000 Husleje -24.000 -24.000 -24.000 -24.000 -24.000 -24.000 Boligsikring 6.072 8.892 12.972 12.972 12.972 12.972 Daginstitu- tioner -12.703 -8.844 0 -4.020 0 -2.894 Fagforening, a-kasse -6.500 -6.500 -6.500 -6.500 -6.500 -6.500 Børnetilskud, normalbidrag, børnefamilie- ydelse 20.036 20.036 20.036 20.036 20.036 20.036 -------------------------------------------------------------------- Disponibel indtægt 55.786 50.086 54.660 47.304 50.628 44.494 --------------------------------------------------------------------

Eksempel 2: Enlig kvinde med 1 barn i vuggestue og 1 barn i børnehave. Bruttohusleje på 3.000 kr. pr. måned og udgift til varme, el m.v. på 500 kr. pr. måned. Ligningsmæssige fradrag på 6.500 kr. pr. år. Sats- og takstniveau pr. 1. juli 1989.

--------------------------------------------------------------------- Modtager Modtager Modtager dagpenge kontanthjælp kontanthjælp efter § 37, efter § 37, stk. 2, pkt.1 stk. 2, pkt.4 -------------- ---------------------- ----------------- mak- dimit- overskrider over- nu- efter simum tend ikke loft skrider værende lov- ------------- loft regler for- nu- efter efter slag værende lov- lov- regler for- forslag kr./år slag --------------------------------------------------------------------- Brutto- indkomst 124.887 99.847 66.204 62.400 62.868 62.172 58.932 Skat -46.006 -33.345 0 0 0 0 0 Varme m.v. -6.000 -6.000 -6.000 -6.000 -6.000 -6.000 -6.000 Husleje -36.000 -36.000 -36.000 -36.000 -36.000 -36.000 -36.000 Boligsikring 16.536 19.356 21.972 21.972 21.972 21.972 21.972 Daginstitu- tioner -20.071 -13.380 0 -9.199 -9.478 0 -7.248 Fagforening, a-kasse -6.500 -6.500 -6.500 -6.500 -6.500 -6.500 -6.500 Børnetilskud, normalbidrag, børnefamilie- ydelse 37.056 37.056 37.056 37.056 37.056 37.056 37.056 ------------------------------------------------------------------- Disponibel indtægt 63.902 61.034 76.732 63.729 63.918 72.700 62.212 -------------------------------------------------------------------

Eksempel 3: Enlig kvinde med 1 barn i vuggestue, 1 barn i børnehave og 1 barn i fritidshjem. Bruttohusleje på 3.500 kr. pr. måned og udgift til varme, el m.v. på 500 kr. pr. måned. Ligningsmæssige fradrag på 6.500 kr. pr. år. Sats- og takstniveau pr. 1. juli 1989.

-------------------------------------------------------------------- Modtager Modtager kontanthjælp dagpenge efter § 37, stk. 2, pkt.1 ---------------- ---------------------------------- maksi- dimit- overskrider ikke overskrider mum tend loft loft ---------------- ---------------- nuværende efter nuværen- efter regler lov- de reg- lov- kr./år forslag ler forslag -------------------------------------------------------------------- Bruttoindkomst 124.887 99.847 75.527 62.400 76.080 72.744 Skat -46.006 -33.345 0 0 0 0 Varme m.v. -6.000 -6.000 -6.000 -6.000 -6.000 -6.000 Husleje -42.000 -42.000 -42.000 -42.000 -42.000 -42.000 Boligsikring 22.608 23.148 23.148 23.148 23.148 23.148 Daginstitu- tioner -23.166 -14.612 0 -9.267 0 -16.394 Fagforening, a-kasse -6.500 -6.500 -6.500 -6.500 -6.500 -6.500 Børnetilskud, normalbidrag, børnefamilie- ydelse 54.076 54.076 54.076 54.076 54.076 54.076 -------------------------------------------------------------------- Disponibel indtægt 77.899 74.614 98.251 75.857 98.804 79.074 -------------------------------------------------------------------- ----------------------------------------------------- Modtager kontanthjælp efter § 37, stk. 2, pkt.4 ------------------------------------- overskrider ikke loft overskrider loft loft ---------------------- efter nuværende efter lovforslag kr./år regler lovforslag ----------------------------------------------------- Bruttoindkomst 72.048 62.400 68.808 Skat 0 0 0 Varme m.v. -6.000 -6.000 -6.000 Husleje -42.000 -42.000 -42.000 Boligsikring 23.148 23.148 23.148 Daginstitu- tioner 0 -9.267 -13.542 Fagforening, a-kasse -6.500 -6.500 -6.500 Børnetilskud, normalbidrag, børnefamilie- ydelse 54.076 54.076 54.076 ----------------------------------------------------- Disponibel indtægt 94.772 75.857 77.990 -----------------------------------------------------

Eksempel 4: Ægtepar med 1 barn i vuggestue. Bruttohusleje på 2.500 kr. pr. måned og udgift til varme, el m.v. på 500 kr. pr. måned. Ligningsmæssige fradrag på 6.500 kr. pr. år. Sats- og takstniveau pr. 1. juli 1989.

--------------------------------------------------------------------- Modtager Modtager Modtager dagpenge kontanthjælp kontanthjælp efter § 37, efter § 37, stk. 2, pkt.1 stk. 2, pkt.4 ---------------- ---------------- ------------------ maksimum dimit- nuvæ- efter nuvæ- efter tend rende lov- rende lov- kr./år regler forslag regler forslag --------------------------------------------------------------------- Bruttoindkomst 249.774 199.694 106.092 101.496 97.020 92.616 Skat -92.012 -66.690 0 0 0 0 Varme m.v. -6.000 -6.000 -6.000 -6.000 -6.000 -6.000 Husleje -30.000 -30.000 -30.000 -30.000 -30.000 -30.000 Boligsikring 0 0 12.156 12.600 13.164 13.608 Daginstitu- tioner -16.080 -16.080 0 -14.472 0 -11.738 Fagforening, a-kasse -13.000 -13.000 -13.000 -13.000 -13.000 -13.000 Børnefamilie- ydelse 5.500 5.500 5.500 5.500 5.500 5.500 --------------------------------------------------------------------- Disponibel indtægt 98.182 73.424 74.748 56.124 66.684 50.986 ---------------------------------------------------------------------

Eksempel 5: Ægtepar med 1 barn i vuggestue og et barn i børnehave. Bruttohusleje på 3.000 kr. pr. måned og udgift til varme, el m.v. på 500 kr. pr. måned. Ligningsmæssige fradrag på 6.500 kr. pr. år. Sats- og takstniveau pr. 1. juli 1989.

--------------------------------------------------------------------- Modtager Modtager Modtager dagpenge kontanthjælp kontanthjælp efter § 37, efter § 37, stk. 2, pkt.1 stk. 2, pkt.4 ---------------- ---------------- ------------------ maksimum dimit- nuvæ- efter nuvæ- efter tend rende lov- rende lov- kr./år regler forslag regler forslag --------------------------------------------------------------------- Bruttoindkomst 249.774 199.694 120.336 115.620 111.252 106.848 Skat -92.012 -66.690 0 0 0 0 Varme m.v. -6.000 -6.000 -6.000 -6.000 -6.000 -6.000 Husleje -36.000 -36.000 -36.000 -36.000 -36.000 -36.000 Boligsikring 0 6.300 16.536 17.100 17.556 18.000 Daginstitu- tioner -27.876 -27.876 0 -27.876 0 -25.925 Fagforening, a-kasse -13.000 -13.000 -13.000 -13.000 -13.000 -13.000 Børnefamilie- ydelse 11.000 11.000 11.000 11.000 11.000 11.000 --------------------------------------------------------------------- Disponibel indtægt 85.886 67.428 92.872 60.844 84.808 54.923 ---------------------------------------------------------------------

Eksempel 6: Ægtepar med 1 barn i vuggestue og 1 barn i børnehave og 1 barn i fritidshjem. Bruttohusleje på 3.500 kr. pr. måned og udgift til varme, el m.v. på 500 kr. pr. måned. Ligningsmæssige fradrag på 6.500 kr. pr. år. Sats- og takstniveau pr. 1. juli 1989.

--------------------------------------------------------------------- Modtager Modtager Modtager dagpenge kontanthjælp kontanthjælp efter § 37, efter § 37, stk. 2, pkt.1 stk. 2, pkt.4 -------------- ---------------------- ---------------- mak- dimit- overskrider over- nu- efter simum tend ikke loft skrider værende lov- ------------- loft regler for- nu- efter efter slag værende lov- lov- regler for- forslag kr./år slag --------------------------------------------------------------------- Brutto- indkomst 249.774 199.694 134.568 124.800 129.852 125.496 120.972 Skat -92.012 -66.690 0 0 0 0 0 Varme m.v. -6.000 -6.000 -6.000 -6.000 -6.000 -6.000 -6.000 Husleje -42.000 -42.000 -42.000 -42.000 -42.000 -42.000 -42.000 Bolig- sikring 4.056 13.236 20.928 21.492 21.492 21.936 22.500 Daginstitu- tion -35.640 -35.640 0 -35.640 -35.640 0 -35.640 Fagforening, a-kasse -13.000 -13.000 -13.000 -13.000 -13.000 -13.00 -13.000 Børnefamilie- ydelse 16.500 16.500 16.500 16.500 16.500 16.500 16.500 --------------------------------------------------------------------- Disponibel indtægt 81.678 66.100 110.996 66.152 71.204 102.932 63.332 ---------------------------------------------------------------------

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har besvaret dels

skriftligt, dels i samråd.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige henvendelser fra

Arbejdsmarkedsnævnet, Fyn,

De Samvirkende Invalideorganisationer, København,

De Samvirkende Invalideorganisationer, Viborg Amt,

Faggruppen af socialrådgivere, Socialcentret Sundbyvester,

Knudsen, Hugo, socialrådgiver, Viborg,

Kruse, Lars, Sorø,

Socialarbejdernes Fællesudvalg,

Socialpolitisk Forening samt

Socialrådgivere fra Egmontgården, Mødrehjælpen af 1983, Foreningen til støtte for mødre og børn, Egmontfonden, Boligfonden for enlige mødre og Kvindehjemmet, Jagtvejen.

Der er af socialministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Nogle af udvalgets spørgsmål er optrykt som bilag til denne betænkning tillige med socialministerens svar herpå.

Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med det af ministeren stillede ændringsforslag og bemærker i øvrigt

Udkast til ny bekendtgørelse, der i lighed med lovforslaget skal træde i kraft den 1. april 1989, om betaling for ophold i daginstitutioner m.v. for børn, hvorved kontanthjælp efter omregning skal indgå i beregningsgrundlaget for betalingen, vil blive forhandlet med forligspartierne (dvs. mindretallet).

I forbindelse med gennemførelsen af lovforslaget om ændringer af kontanthjælpen, der gennemføres med virkning fra 1. april 1989, afsættes en pulje på 100 mio. kr. med henblik på at etablere nye muligheder for aktivering af kontanthjælpsmodtagere. Af puljen anvendes 25 mio. kr. til en forsøgsordning, hvorved man erstatter den passive ydelse med en aktiv. Dette sker med henblik på at udsluse kontanthjælpsmodtagerne til forskellige opgaver inden for socialområdet. De resterende 75 mio. kr. anvendes til en ordning, hvorved 18-19-årige kontanthjælpsmodtagere gives et aktiverende beskæftigelses- og uddannelsestilbud.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og bemærker i øvrigt

Mindretallet tager afstand fra at forringe vilkårene for de økonomisk dårligst stillede familier, specielt børnefamilierne, samtidig med at de økonomisk bedst stillede familier får væsentligt mere til forbrug gennem lettelser af formueskatten.

Socialministeren har under udvalgsarbejdet ikke lagt op til en dialog med ordførerne. Lovforslaget blev fremsat den 26. oktober 1988 og hastes nu igennem efter få dages udvalgsforhandlinger. Ministeren har ønsket udvalgsarbejdet gennemført her før jul på urimelig kort tid. Ministeren har ikke fremlagt nogle synlige besvarelser, som Folketingets Socialudvalg har kunnet arbejde videre med. Det har end ikke været muligt at få et kvalificeret grundlag frem i tide, så der kunne skabes en dialog. Socialministeren har valgt at gå arm i arm med Fremskridtspartiet og afslået mindretallets tilbud om at gå med i et meningsfyldt arbejde for en solidarisk lov.

Ved lovforslagets 1. behandling tilkendegav mindretallet, at det er stødende at se eksempler på, at folk, der modtager kontanthjælp, kan have mere til forbrug end folk, der har fuldtidsjob. Men ministeren har ikke i udvalgsarbejdet fremlagt kvalificeret materiale, der kan danne grundlag for ændringer. Herunder mangler udvalget fortsat det bebudede forslag med aktiverende beskæftigelses- og uddannelsestilbud til de 18-19-årige kontanthjælpsmodtagere og til de lidt ældre aldersgrupper. Sådanne forslag er særdeles vigtige, hvis en helhedsvurdering af lovforslaget og dets konsekvenser skal være mulig. Der er tale om dårligt håndværk, halvt fuldført. Mindretallet vil som ved 1. behandling dog pege på, at det er udmærket, at kontanthjælpsmodtagere kan have en arbejdsindtægt, uden at der sker fradrag i kontanthjælpen, selv om dette forslag ikke løser kontanthjælpsmodtagernes væsentligste problem, at det er positivt, at der afsættes beløb til forsøg og igangsætning af nye aktiviteter for kontanthjælpsmodtagere på trods af, at udvalget desværre er totalt uvidende om, hvilke forslag ministeren påtænker at fremlægge på disse områder, og at ydelser til unge, der modtager kontanthjælp, og unge, der modtager SU, samstilles. Men mindretallet tager afstand fra det helt vilkårlige loft, der indføres for kontanthjælp, uden at det ses i nøje sammenhæng med daginstitutionstaksterne og a-kassebidrag. Kontanthjælpsmodtageres mulighed for at betale daginstitution og a-kassekontingent er en helt nødvendig forudsætning for, at hovedsigtet med kontanthjælp - at bringe de pågældende tilbage til arbejdsmarkedet - bevares.

Nærværende lovforslag vil økonomisk tvinge forældre til at udmelde børnene af daginstitutionerne, og de tvinges ligeledes økonomisk ud af a-kassen, hvis et beskedent leveniveau skal være muligt. Alle partier tog ved behandling af det af Fremskridtspartiet nyligt fremsatte lovforslag om børnepasning (L 101) afstand fra, at børn skulle tvangsudmeldes af daginstitutionerne, men følgen af nærværende lovforslag vil blive flere økonomiske »tvangsudmeldelser«, hvilket følgende eksempel viser

Husstandens disponible indtægt i 1989 pr. år (* 1)

--------------------------------------------------------------------- Beskæftigelse kontanthjælp Regeringens Reduktion/år 150.000 kr./år gældende forslag (* 3) regler (* 3) --------------------------------------------------------------------- Enlig forsørger, udregnet på grundlag af social- ministerens tal: 1 barn i vuggestue 1 barn i børnehave Højeste daginstitutions- takst (* 2) 56.562 76.732 60.707 16.025 Ægtepar 1 barn i vuggestue 1 barn i børnehave Højeste daginstitutions- takst (* 2) 99.636 92.872 51.400 41.472

(* 1) Indkomst plus børnetilskud m.v. - skat, varme, husleje, daginst., a-kasse og fagforening,

husleje: 3.000 kr./md., varme og el: 500 kr./md., skat (landsgennemsnit).

(* 2) Beregnet af Socialministeriet ud fra landets højeste takster.

(* 3) Kontanthjælpen er udmålt på baggrund af indkomst på 150.000 kr./person. Ved lavere eller ingen hidtidig indkomst er hjælpen lavere. Desuden nedsættes hjælpen efter 9 måneder. Dette eksempel viser klart, at enlige forsørgere må tage børnene ud af daginstitutioner for at overleve. Det samme gør sig gældende for ægtepar. Det fremgår klart af eksemplet, at ægtepar efter ministerens lovforslag har mindre til forbrug end enlige forsørgere, hvilket mindretallet finder absurd.

Ændringer af kontanthjælp skal efter mindretallets opfattelse være lette at administrere og overskuelige for alle. Dette er absolut ikke tilfældet med dette forslag.

Ministerens hovedsigte med nærværende lovforslag har ikke været nødvendige justeringer, men alene ønsket om at spare 285 mio. kr. Mindretallet kan ikke stemme for lovforslaget ved 3. behandling og kan ikke støtte ændringsforslaget i den sammenhæng eller rettere mangel på samme, som det foreligger her ved 2. behandling.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller ligeledes lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og bemærker i øvrigt

Den 1. juli 1987 trådte de nye kontanthjælpsregler i kraft. Man forlod det rene skønsprincip og gik over til en slags mekaniseret skønsprincip med faste takster. Formålet var bl.a. at gøre systemet mere overskueligt for borgerne, styrke retssikkerheden og lette administrationen, så sagsbehandlere og socialarbejdere i højere grad kunne koncentrere sig om egentligt socialt arbejde i stedet for at beskæftige sig med forskellige former for beregninger. Forud for disse ændringer gik et langt forberedelsesarbejde med forsøg i 14 kommuner, to grundige behandlinger i Folketingets Socialudvalg, konferencer, møder m.v. Perioden siden ændringerne trådte i kraft har vist, at formålene i pæn grad er blevet opfyldt. Med dette lovforslag, der indeholder en lang række forringelser for kontanthjælpsmodtagere og herunder specielt børnefamilier, er socialministeren gået i gang med at lemlæste de halvandet år gamle kontanthjælpsregler.

De nuværende kontanthjælpsregler kom til at indeholde forbedringer for børnefamilier i forhold til tidligere. Det var der bred enighed om. I sammenhæng med den ændrede betalingsbekendtgørelse for daginstitutioner bliver virkningen af dette lovforslag markant dårligere forhold for børnefamilier og især enlige forsørgere. Beregninger viser, at en enlig forsørger med børn i daginstitution kan risikere at miste over 2.000 kr. i månedlig ydelse. Det vil i mange tilfælde naturligvis få de pågældende til at melde børnene ud af daginstitutionen, hvilket betyder, at disse familier og deres børn bliver yderligere isolerede. Det virker ret besynderligt, at de samme partier, der i sin tid var enige i, at disse børnefamilier på kontanthjælp skulle have et økonomisk løft, nu går i gang med præcis det modsatte.

Med lovforslaget tramper man uanfægtet videre på de gennemtrådte stier, der betyder, at man blot forringer ydelserne for den enkelte modtager i stedet for at tage fat på det, der er hovedproblemet i kontanthjælpssystemet, nemlig for det første naturligvis, at folk overhovedet bliver kontanthjælpsmodtagere, og for det andet, at nogle er kontanthjælpsmodtagere i meget lang tid. I stedet for socialministerens lovforslag er der bl.a. brug for initiativer, der fjerner de barrierer, der i dag er med til at forhindre kontanthjælpsmodtagere i at komme ud af systemet. Det kunne f.eks. dreje sig om en job- og uddannelsesordning. Det er en klar konstatering, at folk, der befinder sig langvarigt på kontanthjælp, har dårlige skoleerfaringer, er uddannelsesløse og har svært ved at opnå en god kontakt med arbejdsmarkedet. Det var her, der skulle gøres en indsats. I den forbindelse skal det bemærkes, at SF ikke er særlig imponerede af Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis arbejde med lovforslaget. Man har indtil nu godkendt det hele uden blik for konsekvenserne. Man hævder at have fået afsat en pulje på 100 mio. kr. til at etablere nye muligheder for aktivering af kontanthjælpsmodtagere. Af puljen skal der bruges 25 mio. kr. til en forsøgsordning, hvor man »erstatter den passive ydelse med en aktiv«, siger man. Dette skal ske med henblik på at udsluse kontanthjælpsmodtagere til forskellige opgaver inden for socialområdet. Der kan ikke have ligget megen tankevirksomhed bag den formulering. Det bekræftes da også af, at svar i Socialudvalget viser, at ingen aner, hvad det konkret handler om. De øvrige 75 mio. kr. skal anvendes til den omdiskuterede ordning for de 18-19-årige kontanthjælpsmodtagere, en ordning der formodentlig under alle omstændigheder skulle have været finansieret, når socialministeren nu har sat sig i hovedet, at den skal gennemføres. Det kan ikke have kostet Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti store anstrengelser at få det forhandlet igennem. Samlet set vil lovforslaget medføre alvorligt og uacceptabelt forringede levevilkår for kontanthjælpsmodtagere og ikke bidrage til at løse de hovedproblemer, der er i bistandssystemet. Det er trist.

Mindretallet indstiller derfor lovforslaget til forkastelse.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse og vil redegøre for sin stillingtagen til ændringsforslaget ved 2. behandling.

Ændringsforslag

Af socialministeren, tiltrådt af et mindretal (KF, V, RV, CD og KRF)

Til § 2

1) »1. januar 1989« ændres til: »1. april 1989«.

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås af administrative grunde at udskyde lovens ikrafttræden til 1. april 1989. Samtidig opnås det, at kontanthjælpsmodtagerne får mulighed for at indrette deres økonomi efter de nye regler.

De samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget med en ikrafttrædelse den 1. april 1989 fremgår af oversigten nedenfor.

De samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget for det offentlige,

for staten og for kommunerne i 1989

--------------------------------------------------------------------- Merudgifter i mio. kr. Offentlige Stat Kommune --------------------------------------------------------------------- Pkt. 1 og pkt. 11 Fastlæggelse af rådighedsbegreb 0 0 0 Pkt. 2 og pkt. 3 a) SU-stipendiesatser for unge +4 +2 +2 b) Stramning af unge-regler -26 -13 -13 Pkt. 4 Afskaffelse af høje børnetillæg -86 -46 -40 Pkt. 5, pkt. 6 og del af pkt. 8 Loft på 5.200 kr. uden regulering -63 -32 -31 Pkt. 7 Regulering af unge-satser +5 +3 +2 Del af pkt. 8 Ingen regulering af grundydelse -50 -27 -23 Pkt. 9 og pkt. 10 Fradragsfrie indtægter +15 +8 +7 Pkt. 12 Loft over § 42 -4 -3 -1 Pkt. 13 Refusion for beskæftigelsesord. 0 +53 -53 I alt forslagene enkeltvis -205 -55 -150 I alt forslagene med samspil -180 -42 -138 Yderligere merudgifter i de følgende år: Pkt. 2 og pkt. 3 a) SU-stipendiesatser for unge +1 +0,5 +0,5 b) Stramning af unge-regler -19 -10 -9 Pkt. 4 Afskaffelse af høje børnetillæg -29 -15 -14 Pkt. 5, pkt. 6 og del af pkt. 8 Loft på 5.200 kr. uden regulering -27 -14 -13 Pkt. 7 Regulering af unge-satser +5 +3 +2 Del af pkt. 8 Ingen regulering af grundydelse -50 -27 -23 Pkt. 9 og pkt. 10 Fradragsfrie indtægter +5 +3 +2 Pkt. 12 Loft over § 42 -1 -0,5 -0,5 Pkt. 13 Refusion for beskæftigelsesord. 0 +17 -17 I alt yderligere merudgifter: I alt forslagene enkeltvis -115 -43 -72 I alt forslagene med samspil -110 -40 -70 I alt merudgifter følgende år: I alt forslagene enkeltvis -320 -98 -222 I alt forslagene med samspil -290 -82 -208

Karen Højte Jensen (KF) Lizzie Lichtenberg (KF) Merete Aarup (KF) Henrik Toft (V) Jørgen Winther (V) Jane Oksen (FP) Kirsten Lee (RV) Bente Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) fmd. Jytte Andersen (S) Hanne Andersen (S) Pernille Forchhammer (S) Jytte Hilden (S) Grete Schødts (S) Taanquist (S) nfmd. Agerschou (SF) Birthe Hansen (SF)

Ingen

Nr BTL 72

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social bistand (Ændring af reglerne om kontanthjælp)

Nr L 72 1988-89, 1. samling

Afgivet af Socialudvalget

Afgivet: 19881213