1988 BTL 65 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF VISSE OLIEPRODUKTER (INGEN SKAT PÅ OPVARMNINGSPETROLEUM) NR L 65 1988-89, 1. SAMLING

Bilag

Nogle ad udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 1

Der ønskes en redegørelse for samspillet mellem varmehjælp til pensionister og energipriserne (f.eks. prisen på opvarmningspetroleum).

Svar

Jeg har fra Socialministriet modtaget vedlagte besvarelse, til hvilken jeg kan henholde mig

»Efter de generelle regler, som socialministeren har fastsat om varmetillæg, ydes der varmetillæg til pensionister til delvis dækning af udgifter til opvarmning. Reglerne, der har haft virkning siden 1. januar 1988, er en del af den såkaldte samspilsløsning.

Varmetillæggets størrelse er for den enkelte pensionist afhængigt af såvel opvarmningsudgiften som af størrelsen af eventuelle ekstraindtægter.

Inden for et interval mellem egenbetalingen - på 2.400 kr. for enlige og 3.600 kr. for gifte pensionister - og en maksimumsgrænse på 10.100 kr. for opvarmningsudgiften kan der ydes varmetillæg. I dette interval kan der ydes varmetillæg med henholdsvis 75, 50 og 25 pct. afhængigt af varmeudgiftens størrelse. Der henvises til nedenstående tabel over beregning af varmetillæg.

Varmetillæggets Varmeudgiften i 1988 andel af Højst varmeudgiften enlige gifte Over 10.100 kr. 0 0 kr. 0 kr. 8.000-10.100 kr. 1/4 525 kr. 525 kr. 6.100- 8.000 kr. 1/2 950 kr. 950 kr. Mellem egenbetaling og 6.100 kr. 3/4 2.775 kr. 1.875 kr. Egenbetaling for gifte: 3.600 kr. 0 0 kr. 0 kr. For enlige: 2.400 kr. 0 0 kr. 0 kr. Højst i alt 4.250 kr. 3.350 kr.

Varmetillægget beregnes således på grundlag af de faktiske udgifter til opvarmning. I det omfang opvarmningsudgiften/energipriserne varierer inden for intervallet mellem egenbetalingen og maksimum for tillægget, reguleres varmetillægget derfor tilsvarende.

Det skal i øvrigt nævnes, at det beregnede varmetillæg nedsættes, hvis ekstraindtægterne overstiger 10.600 kr. for enlige og 16.000 kr. årligt for gifte pensionister. Tillægget nedsættes forholdsmæsigt i indtægtsintervallerne 10.600-40.600 kr. for enlige og 16.000-61.000 kr. for gifte. Ved ekstraindtægter højere end henholdsvis 40.600 og 61.000 kr. kan der således ikke ydes varmetillæg.«

Spørgsmål 2

Hvad koster det at opvarme en typisk beboelseslejlighed med petroleum i forhold til opvarmning med andre energiformer?

Svar

Københavns Belysningsvæsen har oplyst, at opvarmningsudgiften ekskl. varmt vand ved forskellige energiformer for en lejlighed på 65 m2 fordeler sig som følger

Opvarmning af lejlighed 65 m2 ekskl. varmt vand Varmeudgift pr.

Brændsel Opvarmningsform Prisbasis dato år inkl. moms kr. Indeks Indstikfyr 3960 100 134

Petroleum 30/9-88 Ny oliekamin 2957 75 100

Bygas Gasradiator 5/10-88 4188 106 142

Elektricitet Elradiatorer med 1/3 nattarif 5/10-88 5725 145 194

Fyringsolie Centralvarme 30/9-88 4351 110 147

Fuelolie

1 pct. Centralvarme 30/9-88 3593 91 122

Fjernvarme Centralvarme 5/10-88 3980 101 135

Kilde: Københavns Belysningsvæsen.

Spørgsmål 3

Hvilke kommentarer har ministeren m.h.t. utilsigtet brug af petroleum i 10 liters beholdere?

Spørgsmål 4

Hvor meget petroleum kan der blandes i fyringsolie, for at blandingen stadig kan anvendes i gængse oliefyr?

Spørgsmål 5

Findes der typer af oliefyr, der uden væsentlige problemer udelukkende kan køre på petroleum?

Svar på spørgsmål 3, 4 og 5

Almindelige oliefyr vil i de fleste tilfælde kunne fyre med blandinger af petroleum og fyringsolie eller med ren petroleum efter mindre tekniske ændringer af fyret.

Såfremt der anvendes blandinger af petroleum og fyringsolie, er det nødvendigt, at blandingen er fuldstændig, og at det af hensyn til brændselsforbruget (virkningsgraden) sikres, at det samme blandingsforhold anvendes over tid. Hvis man hælder petroleum i tanken, vil den sandsynligvis samle sig i toppen af tanken. Når al fyringsolien i bunden er brugt, vil der således blive fyret med ren petroleum, hvilket af hensyn til virkningsgraden kræver en justering af fyret og i værste fald kan medføre, at navnlig ældre oliefyr brænder sammen som følge af, at selvsmørende mekaniske dele i oliepumpen ikke længere smøres.

I princippet er der derfor ikke nogen grænser for blandingsforholdets størrelse. I praksis kræves der tekniske hjælpemidler for at sikre, at blandingen forbliver fuldstændig, samt at oliefyret justeres til at fyre med denne fuldstændige blanding af petroleum og fyringsolie. Som sagt vil der ikke være sikkerhed for, at de forsøg, der eventuelt gøres på at blande fyringsolie og petroleum, lykkes, og det er tvivlsomt, om man fortløbende kan ramme det oprindelige blandingsforhold.

Et almindeligt villafyr er godkendt til afbrænding af brandfarlige væsker med et flammepunkt på over 55 grader. Fyringsolie har et flammepunkt på 70 grader og petroleum et flammepunkt på 40 grader. Et almindeligt oliefyr vil således ikke overholde de brandtekniske krav, hvis der anvendes ren petroleum. Skal de brandtekniske regler derfor overholdes, må petroleum højst udgøre ca. halvdelen af en sådan blanding.

Sammenfattende kræver det et vist kendskab til olieprodukter og oliefyr samt eventuelt afholdelse af udgifter i forbindelse med tekniske ændringer af oliefyret, såfremt man skal kunne opnå en besparelse ved hel eller delvis fyring med petroleum. Dertil kommer viljen til at påtage sig en del besvær i forbindelse med levering, påfyldning af olietank og eventuel opbevaring af tomme og fyldte petroleumsdunke.

Ved større afgifts- og prisforskelle mellem petroleum afsat i 10 liters dunke og fyringsolie og petroleum leveret i tank end de nuværende, vil der være et stærkere incitament til at ændre på oliefyret og påtage sig de ulemper og tekniske besværligheder, der er forbundet med at fyre med blandinger af fyringsolie og petroleum eller ren petroleum. Hvis den forslåede afgiftsfritagelse vedtages, vil prisen på 1000 l fyringsolie med det nuværende prisniveau være ca. 1100 kr. højere end prisen på 1000 l petroleum leveret i 10 liters dunke. Med de gældende afgiftssatser er prisdifferencen ca. 400 kr. pr. 1000 liter. Det må imidlertid anses for tvivlsomt, om den besparelse, der opnås ved iblanding af petroleum i fyringsolien, er af et omfang, der opvejer det besvær og den risiko, blanderen påtager sig.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Disse spørgsmål og skatteministerens besvarelse heraf er

optrykt som bilag til denne betænkning.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) vil ligeledes redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af S og SF)

Til § 2

1) Paragraffen affattes således

Ȥ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1989 og finder anvendelse på varer, der fra og med denne dato udleveres fra registrerede virksomheder eller angives til fortoldning.«

Ny paragraf

2) Efter § 2 indsættes som ny paragraf

Ȥ 3

Stk. 1. Virksomheder, der den 1. januar 1989 har en beholdning af petroleum, som efter lov om afgift af visse olieprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 621 af 14. oktober 1988, er berigtiget med 57 øre pr. liter, og som bliver afgiftsfri efter § 1, kan få godtgjort afgiften. Godtgørelsen ydes kun med det beløb, hvormed godtgørelsen overstiger 500 kr.

Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå afgiftsgodtgørelse efter stk. 1, at en opgørelse over den godtgørelse, som kræves, er toldvæsenet i hænde senest den 15. januar 1989. Toldvæsenet kan gøre godtgørelsen betinget af, at virksomheden fremlægger dokumentation for, at den afgift, der kræves godtgjort, er betalt af virksomheden.

Stk. 3. Virksomheder, der ansøger om afgiftsgodtgørelse, skal give toldvæsenet adgang til at kontrollere de indsendte opgørelser ved eftersyn af beholdninger, forretningsbøger m.v. Virksomhedens indehavere og de i virksomheden beskæftigede personer skal yde toldvæsenet al fornøden vejledning og hjælp.

Stk. 4. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug ved beregning af afgiftsgodtgørelse efter denne paragraf, straffes med bøde. § 22, stk. 3 og 4, og § 23 i lov om afgift af visse olieprodukter finder tilsvarende anvendelse.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Efter lovforslagets § 2 skal det have virkning over for forbrugerne straks fra lovændringens ikrafttræden.

Dette må indebære, at afgiften af lagre hos brændselshandlere m.v. skal godtgøres. For at give toldvæsenet og virksomhederne en rimelig tid til de ændrede afgiftsforhold foreslås det derfor at lade lovændringen træde i kraft den 1. januar 1989.

Til nr. 2

Den nye § 3 indeholder de nødvendige bestemmelser for at gennemføre en godtgørelsesordning som nævnt ovenfor. Af administrative grunde foreslås en bundgrænse på 500 kr. for godtgørelsen. Toldvæsenets omkostninger ved lovforslagets gennemførelse andrager skønsmæssigt 30.000 kr.

Aagaard (KF) Else Theill Sørensen (KF) Pernille Sams (KF) Svend Heiselberg (V) nfmd. Skrumsager Skau (V) Glistrup (FP) Elisabeth Arnold (RV) Bente Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Helen Beim (S) Erling Christensen (S) Pia Gjellerup (S) Klaus Hækkerup (S) Grete Schødts (S) Stavad (S) fmd. Bjørn Poulsen (SF) Jens Thoft (SF)

Ingen

Nr BTL 65

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af visse olieprodukter (Ingen skat på opvarmningspetroleum)

Nr L 65 1988-89, 1. samling

Afgivet af Skatte- og Afgiftsudvalget

Afgivet: 19881209