1988 BTL 59 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STATENS UDDANNELSESSTØTTE NR L 59 1988-89, 1. SAMLING

Bilag

To af udvalgets spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål

»Der udbedes en fyldestgørende oversigt over de uddannelser i forbindelse med hvilke der har kunnet opnås støtte til uddannelsesgebyr efter § 5, stk. 1, i den nuværende lov.«

Svar

Ved følgende uddannelsesinstitutioner/uddannelser har uddannelsessøgende mulighed for at få stipendium som hjælp til dækning af undervisningsafgift

Eksportskoleuddannelse

Den danske Eksportskole, Jylland

Den danske Eksportskole, Sjælland

Mesterskolekurser

Teknologisk Institut - GVS-mesterkursus

Sønderborg Håndværkerskole - Byggeteknisk Mesterskole

Hotel- og restaurationsuddannelse

Aalborg Tekniske Skole - hotel- & restaurantuddannelse

Hotel- og Restaurantskolen, København - hotel- & restaurantuddannelse

Gartnerskoleuddannelse

Beder Gartnerskole - blomsterdekoratør - driftslederkursus

Søfartsskoleuddannelse

Nyborg Søfartsskole - søfart - EFG grundkursus

Læreruddanelse

Den frie Lærerskole - lærerstuderende

Det nødvendige Seminarium - lærerstuderende

Fritidspædagoguddannelse

Rudolf Steiner Børnehaveseminarium - børnehave- og fritidspædagog

Fysioterapiuddannelse

Skodsborg Fysioterapiskole - fysioterapeut

Idrætslæreruddannelse

Poul Petersens Institut - idrætslærer

Afspændings-, bevægelses- og rytmikuddannelse

Ingrid Prahms Seminarium - afspændingspædagog

Seminariet for Afspændingspædagogik - afspændingspædagog

Skolen for Kropsdynamik - afspændingspædagog

Afspændingspædagogisk Seminarium - afspændingspædagog

Skolen for Kropsterapi - afspændingspædagog

Skolen for Holistisk Afspænding - afspændingspædagog

Karild Rytmik Kursuscenter - bevægelsespædagog

Eurytmiskolen i København - bevægelsespædagog

Gotvedskolen - bevægelsespædagog

Nordisk Rytmik - bevægelsespædagog

Dansk Mensendieckskole - bevægelsespædagog

Randers Afspændingspædagogiske Center - afspændingspædagog

Institut for rytmik - rytmik/bevægelseslærer

Eurytmiuddannelse i Aarhus - bevægelsespædagog

Gymnasier

Bagsværd Gymnasium - student

Herlufsholm Skole - Student

Holte Gymnasium - student

Ingrid Jespersens Skole - student

Johannesskolen - student (folkeskoleklasser)

Kildegaard Gymnasium - student

Marie Kruses Skole - student

Niels Steensens Skole - student

N. Zahles Skole - student

Det Frie Gymnasium - student

Vejlefjord Højere Skole - student

Det Kristne Gymnasium - student

Copenhagen International School - student

Nordsjællands Grundskole og Gymnasium - student

Internationalt Uddannelsescenter, Svendborg - student

Ecole Francaise de Copenhauge - student

Akademisk Studenterkursus - student

Gentofte Studenterkursus - studenterkursus

Høng Studenterkursus - studenterkursus - studentergymnasium

Rønde Gymnasium og studenterkursus - studentergymnasium

Spørgsmål

»Ad svaret på spørgsmål 1

Findes der sædvanlige uddannelsesforløb, der består af mere end 1 ungdomsuddannelse, uden at den sidste ungdomsuddannelse er adgangseksamen til en videregående uddannelse? Hvis det er tilfældet, bedes disse uddannelsesforløb opregnet.«.

Svar

A. Der findes følgende selvstændige erhvervsuddannelser, der hører til kategorien »ungdomsuddannelser«, hvor der i det sædvanlige uddannelsesforløb indgår en efg-basisuddannelse. Uddannelsesforløbet betragtes som en samlet ungdomsuddannelse.

Selvstændig erhvervsudd. Forudgående ungdomsudd. Antal elever

/Varighed: /Varighed: årligt ca.

1) Edb-ass. udd. (2 1/2 år) Efg-basisår (1 år) 550

2) Laborantudd. (2 år) Efg-basisår (1 år) 800

3) Levnedsmiddelass.udd. (2 år) Efg-basisår (1 år) 60

4) Teknisk ass./teknisk tegner udd. (2 år) Efg-basisår (1 år) 2.900

5) Farveri-, tekstil-, trikotage- og konfektions- ass.-udd. (2-21/2 år) Efg-basisår (1 år) 130

6) Kystskipperudd. (1/2 år) Erhvervsfagligt grundkursus inden for søfartsområdet (5 mdr.) 28

7) Sætteskipperudd. (8 mdr.) Erhvervsfagligt grundkursus inden for søfartsområdet (5 mdr.) 18

8) Fiskeskipperudd. 1. og 3. grad (11 mdr. ekskl. praktik) Erhvervsfagligt grundkursus inden for søfartsområdet (5 mdr.) 120

9) Skibskokudd. p.t. (ca. 1/2 år ekskl. praktik) Erhvervsfagligt grundkursus inden for søfartsområdet (5 mdr.) 85

B. Der findes følgende selvstændige erhvervsuddannelser, der hører til kategorien »ungdomsuddannelser«, hvor der i det sædvanlige uddannelsesforløb indgår en studenter- eller HF-eksamen, som i sig selv er kompetencegivende og derfor betragtes som en selvstændig ungdomsuddannelse

10) Edb-ass.udd. (11/2 år) Studenter-/HF-eksamen 900

11) Laborantudd. (2 år) Studenter-/HF-eksamen 250

12) Teknisk ass./teknisk tegner udd. (2 år) Studenter-/HF-eksamen 350

13) Plejehjemsass.udd. (1 år) Studenter-/HF-eksamen 120

14) Fodterapeutudd. (11/2 år) Studenter-/HF-eksamen 25

C. Atypiske uddannelsesforløb, der indebærer 2 ungdomsuddannelser

15) På grundlæggende erhvervsuddannelser ud over de nævnte samt på efg-basisuddannelserne optages på årsbasis Studenter-/HF-eksamen 710

16) Efg-basisudd. (1 år) Afbrudt gymnasie- eller HF-udd. 800-1.000 samt Studenter-/HF-eksamen Efg-basisår begrænset, men ukendt antal

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Udvalget har endvidere modtaget en skriftlig henvendelse fra Handelsskolernes Lærerforening.

Der er af undervisnings- og forskningsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Det Konservatives Folkepartis, Venstres, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse, men mindretallet kan stemme for de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Ændringsforslag

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem)

Til § 1

1) Nr. 1 affattes således

» 1. I § 2, stk. 1, ændres »§ 3, stk. 5,» til: »§ 3 a, stk. 2«.'

2) Nr. 11 udgår.

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget har til hensigt at sikre lovens hidtidige regel om, at stipendium efter lovens § 5, stk. 1, som hjælp til dækning af en undervisningsafgift svarende til 85 pct. af den faktiske undervisningsafgift, dog højst 14.500 kr. for et helt støtteår, kan oppebæres ud over stipendium og lån efter lovens § 2.

Til nr. 2

Ændringsforslaget har til hensigt at bevare lovens hidtidige bestemmelse om, at hvis en uddannelsessøgendes egenindkomst er højere end de i lovens § 8 anførte beløb, nedsættes stipendium, herunder stipendium efter § 5, stk. 1, og lån ligeligt med det overskydende beløb.

Eva Møller (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Merete Aarup (KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Povl Brøndsted (V) Pia Dahl (FP) Marianne Jelved (RV) Bente Juncker (CD) nfmd. Lysholm Christensen (KRF) Jytte Andersen (S) Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S) Frank Jensen (S) Lone Møller (S) Aage Frandsen (SF) Hanne Thanning Jacobsen (SF)

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren, som

denne har besvaret skriftligt. To af udvalgets spørgsmål er optrykt

som bilag til betænkningen tilligemed undervisnings- og

forskningsministerens svar herpå.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige henvendelser fra

Akademisk Studenterkursus,

Danske Afspændingspædagoger,

Foreningen af Private Selvejende Gymnasier, Studenterkurser og hf-kurser,

Gotvedskolen,

Handelsskolernes Lærerforening,

Høng Gymnasium, Studenter- og hf-kursus,

Prosa, Uddannelsesafdelingen, og

Randers Afspændingspædagogiske Center.

Der er af undervisnings- og forskningsministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Undervisnings- og forskningsministeren har over for udvalget tilkendegivet, at han agter at holde øje med søgningen til ungdomsuddannelserne og de korte og mellemlange videregående uddannelser samt at intensivere vejledningen om de mest hensigtsmæssige adgangsveje til de forskellige uddannelser eksempelvis således, at

- hvis der sigtes mod en laborantuddannelse eller en uddannelse som teknisk assistent, bør efg-basisuddannelsen vælges frem for den længerevarende gymnasieuddannelse, der ikke vil medføre en afkortning af de nævnte uddannelser,

- hvis der sigtes mod en kort videregående uddannelse som f.eks. laboratorie-, kemo-, miljø- eller måletekniker, bør laborantuddannelsen vælges frem for studentereksamen, der kræver værkstedskursus og praktik forud for optagelsen på disse korte videregående uddannelser,

- hvis der sigtes mod en kort videregående uddannelse som eksempelvis bygge-, maskin- eller landmålertekniker, bør grunduddannelsen som teknisk assistent vælges frem for gymnasieuddannelsen, der vil kræve efterfølgende værkstedskursus og praktik, og

- hvis der sigtes mod en mellemlang videregående uddannelse som teknikumingeniøruddannelsen, vil den korteste adgangsvej være htx-eksamen. En erhvervsfaglig grunduddannelse vil kræve et 1-årigt adgangsgivende kursus, og en studentereksamen vil kræve et værkstedskursus på 1/2 år og 1/2 års praktik.

Uddannelsesstøtte til værkstedskurserne som adgang til videregående uddannelse for uddannelsessøgende med studentereksamen kan ydes ved afskrivning i det ekstra støtteår til studieskift og omprøver i ungdomsuddannelserne.

Undervisnings- og forskningsministeren understreger, at der i SU-loven er tale om 2 principielt forskellige støtteberettigende uddannelser - ungdomsuddannelser og videregående uddannelser - som får hver sit klippekort. Til hver af de 2 kategorier af uddannelser er ved lovens § 3, stk. 3-5, (ændret til stykke 4-6) forudsat en ekstra ramme på 12 støttemåneder til studieskift, omprøver m.v. Sådan skal det forstås, og sådan vil det blive udmøntet i den nye bekendtgørelse om uddannelsesstøtte, der skal have virkning fra den 1. august 1989.

Ydet uddannelsesstøtte til adgangsgivende værkstedskurser og gymnasiale suppleringskurser til videregående uddannelser, teknikumingeniøruddannelsens adgangskursus samt forskole til sygeplejerskeuddannelsen vil kunne afskrives i de ekstra 12 måneders støtte til studieskift, omprøver m.v. ved ungdomsuddannelserne.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil dog stemme for det af et mindretal under nr. 4 og de af undervisnings- og forskningsministeren under nr. 5 og 8 stillede ændringsforslag.

Mindretallet udtaler i øvrigt, at den forbedring af de uddannelsessøgendes økonomiske forhold, som blev opnået ved SU-forliget mellem Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre, som blev vedtaget af Folketinget den 24. marts 1988, skal have lov at slå igennem fuldt ud.

Mindretallet vil dog medgive, at lovforslaget om ændring af lov om Statens Uddannelsesstøtte ikke strider mod SU-forliget, men ser det som en underminering af de forbedrede økonomiske vilkår for de studerende, som blev opnået med loven af 24. marts 1988.

Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af undervisnings- og forskningsministeren stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af undervisnings- og forskningsministeren under nr. 1, 2, 3, 6 og 7 stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af undervisnings- og forskningsministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil redegøre for sin stilling til det af et mindretal under nr. 4 stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Et femte mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Til § 1

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et flertal (KF, V, FP, RV, CD og KRF)

1) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af lovens § 3 affattes stk. 2 således

»Stk. 2. Ved opgørelsen af støttetiden for en igangværende uddannelse medregnes perioder, hvori der er oppebåret stipendium til tidligere afsluttede eller afbrudte støtteberettigende uddannelser. Endvidere medregnes perioder, hvori der er modtaget uddannelsesydelse i medfør af lov om arbejdstilbud til ledige til den igangværende uddannelse eller tidligere afsluttede eller afbrudte støtteberettigende uddannelser. Ved opgørelsen af støttetiden medregnes dog ikke støttetid, der er brugt til undervisning på folkeskoleniveau. Er den igangværende uddannelse en videregående uddannelse, medregnes kun perioder, hvori der er oppebåret stipendium eller uddannelsesydelse til tidligere afsluttede eller afbrudte videregående uddannelser.«

2) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af lovens § 3 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. For uddannelsessøgende, som er afskåret fra at oppebære stipendium i medfør af reglerne i § 9, men som oppebærer lån i henhold til § 2, stk. 2, medregnes de pågældende perioder i støttetiden i henhold til stk. 2, jf. dog § 9, stk. 5.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

3) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af lovens § 3, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 4 og 5«.

Af et mindretal (KRF), tiltrådt af et mindretal (S og SF)

4) Nr. 5 affattes således

» 5. I § 5, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Beløbet reguleres efter reglerne i § 6.«»

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

5) Nr. 7 affattes således

» 7. § 6 affattes således

» § 6. De beløb, der er nævnt i §§ 2, 3 a, 8 og 9, reguleres årligt på grundlag af reguleringspristallet for januar forud for de enkelte støtteår. Beløbene ændres i forhold til reguleringspristallet for januar 1988. Den nævnte procentvise regulering beregnes med een decimal. De efter procentreguleringen fremkomne beløb afrundes opad til nærmeste 100-kronebeløb.«»

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af S og SF)

6) Nr. 16 affattes således

» 16. § 9, stk. 6, ophæves.

Stk. 7-9 bliver herefter stk. 6-8.«

Til § 2

7) I stk. 1 indsættes efter 1. pkt.

»Bestemmelsen i § 1, nr. 3, om, at perioder med oppebåret udannelsesydelse i medfør af lov om arbejdstilbud til ledige medregnes ved opgørelsen af støttetiden, har virkning for uddannelsessøgende, der påbegynder en uddannelse med uddannelsesydelse efter den 13. december 1988.«

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP)

8) I Stk. 5. 2. pkt., og Stk. 6, 2. pkt., udgår », stk. 1 og stk. 3«.

Bemærkninger

Til nr. 1 og 7

Ifølge ændringen af SU-loven, som den blev vedtaget af Folketinget den 24. marts 1988, medregnes ved opgørelsen af støttetiden for en igangværende uddannelse perioder, hvori den uddannelsessøgende har oppebåret stipendium til tidligere afsluttede eller afbrudte støtteberettigende uddannelser. Efter lovens formulering sker der derimod ikke medregning af perioder, hvori den uddannelsessøgende har modtaget uddannelsesydelser i medfør af lov om arbejdstilbud til ledige, hverken til den igangværende uddannelse eller til tidligere afsluttede eller afbrudte uddannelser. De langtidsledige uddannelsessøgende har derved opnået en fordel, som de ikke havde efter den tidligere SU-lov. Dette har ikke været tilsigtet, og da langtidsledige ikke bør stilles gunstigere i SU-sammenhæng end alle andre uddannelsessøgende, foreslås det at medregne perioder med tidligere oppebåret uddannelsesydelse i den støtteberettigende studietid helt på lige fod med perioder, hvori der tidligere er oppebåret stipendium efter SU-loven.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets nr. 3, hvorved lovens klippekortsystem for uddannelsessøgende ved de videregående uddannelser udvides til også at omfatte uddannelsessøgende ved ungdomsuddannelserne. Man var ikke opmærksom på, at der ved opgørelsen af støttetiden for en igangværende uddannelse ifølge loven kun medregnes perioder, hvori der er oppebåret stipendium til tidligere afsluttede eller afbrudte støtteberettigende uddannelser, jf. lovens § 3, stk. 2. Derved kan ikke medregnes perioder, hvori en uddannelsessøgende kan have fået studielån på helt op til 52.000 kr. årligt, nemlig almindeligt studielån på 16.000 kr. og supplerende studielån svarende til et stipendium, som den uddannelsessøgende på grund af for høj forældreindkomst ikke kan oppebære, jf. lovens § 9, stk. 4.

Til nr. 4

Ændringsforslaget har til hensigt at sikre, at der fortsat kan ydes stipendium til betaling af undervisningsafgift, og at dette stipendium reguleres i forhold til reguleringspristallet for januar 1988.

Til nr. 5 og 8

Som følge af ændringsforslaget sker alle reguleringer i forhold til reguleringspristallet for januar 1988.

Til nr. 6

I § 9, stk. 6, er fastsat, at staten godtgør halvdelen af udgifterne til offentlig befordring af uddannelsessøgende på 18 år, som er i videregående uddannelse, og som har en særlig lang afstand fra bopæl til uddannelsessted. Reglen blev indført med virkning fra 1. august 1988. Efter en foreløbig undersøgelse, som Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte har foretaget til belysning af nyordningens anvendelse i støtteåret 1988-89, synes ordningen kun at have været anvendt i et meget begrænset omfang. Det skønnes, at tilsammen omkring 140-150 personer gør brug af den. Statens udgifter til denne befordringsgodtgørelse skønnes ikke at ville overstige ca. 250.000 kr. i støtteåret 1988-89. Styrelsen har oplyst, at flere af uddannelsesinstitutionerne har givet udtryk for, at de finder ordningen besværlig. Nogle uddannelsesinstitutioner har givet udtryk for, at det er megen administration at sætte i gang for så få personer. Andre institutioner mener, at det ville være administrativt betænkeligt, hvis der var ret mange flere studerende, der kunne få befordringsgodtgørelse. Rådet for Uddannelsesstøtten har givet udtryk for den opfattelse, at pengene kan bruges bedre andre steder i støttesystemet, når den gældende ordning alligevel ikke omfatter alle uddannelsessøgende.

På denne baggrund foreslås det af administrationsbesparende grunde og under hensyn til den beskedne interesse, de uddannelsessøgende har vist for at benytte befordringsgodtgørelsesordningen, at ophæve ordningen med udgangen af støtteåret 1988-89.

Eva Møller (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Merete Aarup (KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Povl Brøndsted (V) Mogens Elvensø (FP) Marianne Jelved (RV) Bente Juncker (CD) nfmd. Lysholm Christensen (KRF) Jytte Andersen (S) Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S) Frank Jensen (S) Lone Møller (S) Aage Frandsen (SF) Hanne Thanning Jacobsen (SF)

Ingen

Nr BTL 59

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Statens Uddannelsesstøtte

Nr L 59 1988-89, 1. samling

Afgivet af Uddannelsesudvalget

Afgivet: 19881209