Legislator Case Law & Legislation
198814K00039 DK

1988 BTL 39 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM TILMELDINGSGEBYR VED UNGDOMSUDDANNELSER OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSER NR L 39 1988-89, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1988 39 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren, som

denne har besvaret skriftligt.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og skriftlige henvendelser fra Handelsskolernes Lærerforening.

Der er af undervisnings- og forskningsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, ligesom mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag. Mindretallet udtaler i øvrigt, at der efter mindretallets opfattelse hverken skal indføres depositum eller tilmeldingsgebyr på nogle af de i forslaget nævnte uddannelser. Det er uddannelse, vi skal bygge hele vores fremtidige udvikling på, og der er derfor brug for at styrke de unges lyst og engagement i uddannelserne frem for en negativ adfærdsregulering som indførelse af tilmeldingsgebyr. Det er vores opfattelse, at ministeren skal koncentrere sine ressourcer om at sikre alle unge en ungdomsuddannelse og sikre en forbedring af uddannelses- og erhvervsvejledningen, så fejlvalg af uddannelse undgås.

Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil ved 3. behandling oplyse, hvorledes mindretallet vil stemme. Fremskridtspartiets stemme er afhængig af forløbet af finanslovsforhandlingerne.

Fremskridtspartiet mener, at tilmeldingsgebyrer som foreslået af undervisnings- og forskningsministeren er en god ting. Imidlertid ønsker vi ikke at indføre nye skatter på den danske befolkning.

Skal Fremskridtspartiet således tilslutte sig lovforslaget, kræver det, at Fremskridtspartiet bliver imødekommet under finanslovsforhandlingerne, således at der kommer samtidige skattelettelser.

Et fjerde mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Ændringsforslag

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et mindretal (KF, V, RV og KRF)

Til titlen

1) Titlen affattes således

»Forslag

til

Lov om gebyr m.v. ved ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og prøveforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen«

Til § 1

2) Paragraffen affattes således

» § 1. I forbindelse med tilmeldingen til offentlige vederlagsfri ungdomsuddannelser betales et depositum, hvis størrelse fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren.

Stk. 2. I forbindelse med tilmeldingen til offentlige vederlagsfri videregående uddannelser betales et gebyr, hvis størrelse fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren.«

Ny paragraf

3) Efter § 2 indsættes som ny paragraf

» § 01. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at deltagere i prøveforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen skal betale et gebyr pr. fag. Gebyrets størrelse fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren.«

Til § 3

4) Paragraffen affattes således

» § 3. Indbetaling af depositum efter § 1, stk. 1, og gebyr efter § 1, stk. 2, og §§ 2 og 01 er en betingelse for at kunne deltage i undervisning, prøver og eksaminer.«

Til § 4

5) Paragraffen affattes således

» § 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om gebyr- og depositumordningerne, herunder om administrationen af ordningerne.

Stk. 2. Kulturministeren kan bestemme, at reglerne i denne lov helt eller delvis også gælder for uddannelser, der henhører under kulturministerens område.«

Til § 5

6) Efter »undervisningen« indsættes: », jf. dog § 4, stk. 2«.

Bemærkninger

Til nr. 2

Det foreslås, at der i forbindelse med tilmeldingen til offentlige vederlagsfri ungdomsuddannelser betales et depositum, hvis størrelse fastsættes af undervisningsministeren. Det er hensigten at opkræve et depositum på 300 kr., som tilbagebetales ved færdiggørelsen af uddannelsen. En depositumordning vil virke adfærdsregulerende i lighed med en gebyrordning.

Til nr. 3

I henhold til § 8, stk. 2, i lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne kan der afkræves deltagerne et gebyr efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren. Denne bestemmelse blev indsat ved lov nr. 260 af 8. juni 1983. Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende A sp. 3499, at det er hensigten at fastsætte et gebyr på 200 kr. årligt pr. kursist, der optages på et eller flere hold. I forbindelse med ressortændringen er loven overgået til kulturministerens ressort. Imidlertid henhører hf-enkeltfagsundervisningen fortsat under undervisnings- og forskningsministerens ressort.

Med dette forslag indføres der en hjemmel for undervisnings- og forskningsministeren til at fastsætte regler om, at deltagere i prøveforberedende enkeltfagsundervisning på hf-niveau skal betale et gebyr pr. fag, hvis størrelse fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren. I den kommende bekendtgørelse vil gebyret pr. deltager pr. fag blive fastsat til 200 kr. for det første fag og til 100 kr. for hvert af de næste fag, der bliver valgt. Forslaget, der har til formål at effektivisere den økonomiske og administrative tilrettelæggelse ud fra et mere sikkert kendskab til elevgrundlaget, vil forbedre amtskommunernes styringsmuligheder med hensyn til holdoprettelser, da deltagerne vil blive mere omhyggelige med valg af fag. Det formodes, at frafaldet og antallet af holddannelser formindskes.

Til nr. 5

For at sikre ensartede vilkår for tilmelding til alle de videregående uddannelser gives der kulturministeren mulighed for at bestemme, at reglerne i loven også kan få virkning for uddannelser, der henhører under Kulturministeriet.

Det vil berøre uddannelser på følgende institutioner

Det Kongelige Danske Kunstakademis skoler,

Arkitektskolen i Aarhus,

Danmarks Biblioteksskole,

Musikkonservatorierne,

Statens Teaterskole og

Den Danske Filmskole.

De årlige merindtægter herved vil i 1989 og i budgetoverslagsperioden være ca. 1-2 mio. kr.

Eva Møller (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Merete Aarup (KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Povl Brøndsted (V) Mogens Elvensø (FP) Marianne Jelved (RV) Bente Juncker (CD) nfmd. Lysholm Christensen (KRF) Jytte Andersen (S) Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S) Frank Jensen (S) Lone Møller (S) Aage Frandsen (SF) Hanne Thanning Jacobsen (SF)

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 2 møder.

Udvalget har stillet spørgsmål til undervisnings- og forskningsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Der er af undervisnings- og forskningsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til forkastelse. Flertallet vil endvidere stemme imod de stillede ændringsforslag.

Et flertal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) udtaler

Det er uacceptabelt, at undervisnings- og forskningsministeren, som er ansvarlig for kvaliteten af uddannelsessystemet, for praktikpladssituationen og for studie- og erhvervsvejledningen, nu gennem depositumordninger skal have mulighed for at straffe elever, som under uddannelsen falder fra på grund af ovennævnte forhold. Det er ministerens opgave at gøre uddannelsessystemet attraktivt, at sikre tilstrækkeligt med praktikpladser og at forbedre studie- og erhvervsvejledningen, så eventuelle fejlvalg af uddannelser undgås.

Mindretallet vil i øvrigt yderligere redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.

Et mindretal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Det Radikale Venstres, Fremskridtspartiets og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af undervisnings- og forskningsministeren, tiltrådt af et mindretal (KF, V, FP, RV og KRF)

Til titlen

1) Titlen affattes således

»Forslag

til

Lov om depositum ved ungdomsuddannelser og videregående uddannelser og gebyr ved prøveforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen«

Til § 1

2) Ordet »gebyr« ændres til: »depositum«.

Til § 2

3) I 1. pkt. ændres »gebyr« til: »depositum«, og i 2. pkt. ændres »Gebyrets« til: »Depositummets«.

Ny paragraf

4) Efter § 2 indsættes som ny paragraf

» § 01. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at deltagere i prøveforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen skal betale et gebyr pr. fag. Gebyrets størrelse fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren.«

Til § 3

5) Paragraffen affattes således

» § 3. Indbetaling af depositum efter §§ 1 og 2 og gebyr efter § 01 er en betingelse for at kunne deltage i undervisning, prøver og eksaminer.«

Til § 4

6) Ordet »gebyrordningen« ændres til: »gebyr- og depositumordningerne«, og ordet »ordningen« ændres til: »ordningerne«.

7) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke

»Stk. 2. Kulturministeren kan bestemme, at reglerne i denne lov helt eller delvis også gælder for uddannelser, der henhører under kulturministerens område.«

Til § 5

8) Efter »undervisningen« indsættes: », jf. dog § 4, stk. 2«.

Bemærkninger

Til nr. 1

Forslaget til ændringen af titlen er en konsekvens af, at der foreslås en depositumordning på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser samt en ændret gebyrordning på hf-enkeltfagsundervisningen.

Til nr. 2 og 3

Det foreslås, at der i forbindelse med tilmeldingen til offentlige vederlagsfri ungdomsuddannelser og videregående uddannelser samt enkeltfagskurser betales et depositum, hvis størrelse fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren. Det er hensigten at opkræve et depositum på 300 kr. ved ungdomsuddannelserne og 500 kr. ved de videregående uddannelser, som tilbagebetales ved færdiggørelsen af uddannelsen.

Til nr. 4

I henhold til § 8, stk. 2, i lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne kan der afkræves deltagerne et gebyr efter regler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren. Denne bestemmelse blev indsat ved lov nr. 260 af 8. juni 1983. Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende, tillæg A, sp. 3499, at det er hensigten at fastsætte et gebyr på 200 kr. årligt pr. kursist, der optages på et eller flere hold. I forbindelse med ressortændringerne er loven overgået til kulturministerens ressort. Imidlertid henhører hf-enkeltfagsundervisningen fortsat under undervisnings- og forskningsministerens ressort.

Med dette ændringsforslag indføres der en hjemmel for undervisnings- og forskningsministeren til at fastsætte regler om, at deltagere i prøveforberedende enkeltfagsundervisning på hf-niveau skal betale et gebyr pr. fag, hvis størrelse fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren. I den kommende bekendtgørelse vil gebyret pr. deltager pr. fag blive fastsat til 200 kr. for det første fag og til 100 kr. for hvert af de næste fag, der bliver valgt. Forslaget, der har til formål at effektivisere den økonomiske og administrative tilrettelæggelse ud fra et mere sikkert kendskab til elevgrundlaget, vil forbedre amtskommunernes styringsmuligheder med hensyn til holdoprettelser, da deltagerne vil blive mere omhyggelige med valg af fag. Det formodes, at frafaldet og antallet af holddannelser formindskes.

Til nr. 5 og 6

Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.

Til nr. 7

For at sikre ensartede vilkår for tilmelding til alle de videregående uddannelser gives der kulturministeren mulighed for at bestemme, at reglerne i loven også kan få virkning for uddannelser, der henhører under Kulturministeriet.

Det vil berøre uddannelser på følgende institutioner

Det Kongelige Danske Kunstakademis skoler,

Arkitektskolen i Aarhus,

Danmarks Biblioteksskole,

Musikkonservatorierne,

Statens Teaterskole og

Den Danske Filmskole.

Til nr. 8

Forslaget er en følge af, at kulturministeren får hjemmel til at opkræve depositum inden for sit ressort.

Eva Møller (KF) fmd. Kirkegaard (KF) Merete Aarup (KF) Inge Dahl-Sørensen (V) Povl Brøndsted (V) Pia Dahl (FP) Marianne Jelved (RV) Bente Juncker (CD) nfmd. Lysholm Christensen (KRF) Jytte Andersen (S) Helle Degn (S) Pernille Forchhammer (S) Anna-Marie Hansen (S) Frank Jensen (S) Lone Møller (S) Aage Frandsen (SF) Hanne Thanning Jacobsen (SF)

Betænkning over lovforslag 1988 39 Valid

Nr BTL 39

Betænkning over Forslag til lov om tilmeldingsgebyr ved ungdomsuddannelser og videregående uddannelser

Nr L 39 1988-89, 1. samling

Afgivet af Uddannelsesudvalget

Afgivet: 19881209

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →